Kategorier

Chefspindoktor forlader Venstre

Lederen af Venstres Center for Politik og Kommunikation, Søs Serup Laybourn forlader nu sin stilling. Det sker få måneder før valget.

I en mail, der er tilgået medarbejderne, skriver hun:

“Efter 8 år for Venstre '“ 6 år med Fogh og 2 år med Løkke som statsminister '“ valgte jeg i sidste uge at opsige min stilling.

Jeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid. Derfor må jeg naturligvis tage den professionelle konsekvens at fratræde min stilling.

Det har været en ære at være med – i Venstre, Finansministeriet og Statsministeriet – og jeg vil gerne understrege, at jeg ønsker Venstre det bedste!”

Tak for godt med- og modspil gennem årene!”

———————————————–
Det forventes nu, at Mikael Børsting vil indtage den ledende rolle i Venstres kommunikation fremover. I de sidste måneder er han i stigende grad blevet knyttet til servicering af statsministeren.

Det kommer dog noget ubelejligt for Venstre, at en så central person siger op så kort tid før et valg.

Ordvalget tyder også på, at Serups opsigelse nærmest sker i protest mod Lars Løkke Rasmussens politiske strategi.

Kl 09.45
Det forlyder nu fra Christiansborg, at statsministeriets pressechef Michael Helbo stopper i sin stilling til fordel for McKinsey. Det betyder, at Lars Løkke Rasmussen skal have en ny mand her.

Mikael Børsting bliver konstituteret pressechef i Statsministeriet fra den 21. marts.

Men hvem skal så køre Venstres spinbutik på Christiansborg? Nogle bud?

Kl. 11.43. Skatteminister Peter Christensen får i øvrigt også en særlig rådgiver eller spindoktor. Det giver comeback til den meget erfarne og driftssikre Peter Høyer – mangeårig særlig rådgiver for Kristian Jensen, da han var skatteminister.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

27 kommentarer til “Chefspindoktor forlader Venstre”

“Ordvalget tyder også på, at Serups opsigelse nærmest sker i protest mod Lars Løkke Rasmussens politiske strategi.”

Hvilken strategi?? Har LLR nogen??

… og så kører du jo allerede en slags V spinbutik her på bloggen…

😉

Han tjener sikkert for gode penge til at være interesseret i en egentlig post i V men Steffen Hjaltelin har da vist Løkkes fortrolighed.

Han kunne være et bud.

Handler det ikke bare om, at SØS ikke kan forlige sig med at være skubbet ned ad fortrolighedsstigen, så hellere et andet job end en valgkamp, hvor tingene vil blive besluttet hen over hovedet på hende.
Egentlig strategi har der jo ikke værer meget af de seneste måneder og dermed heller ikke meget at være uenige om.

“Jeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid”.

Er det mig der er misantropisk, eller er der noget, der lugter?
En ledende rådgiver kan da ikke gå ud og offentligt udstille sin uenighed med Løkke og da især ikke uden at fortælle, hvori den konkrete uenighed består.

På mig virker det, som om Søs Marie Seerup har brug for at lægge afstand til Løkke.
Gad vide om der er et job på vej hos vennerne på TV2?

'œJeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid' ..
Frk. Serup lyder ikke som en medarbejder, men som en skuffet mindretalsaktionær. Klamt.

7. Hjaltelins opgave er bl.a. at lave Venstres reklamemateriale. Det er altså ikke at tage imod pressehenvendelser.

Det er også svaret til 11.

6. Jeg tror ikke Erik Skovs kalender er ledig foreløbig… Og det med at arbejde for de borgerlige er imod Billy-Boys principper….NÃ… NEJ! Jeg tror alligevel ikke at du skal regne med Billy…

4. Som du af en eller anden grund alligevel læser… 🙂

5. Mit bud på Søs’ opsigelse er, at Helbos opsigelse har gjort det akut for Løkke at finde en erstatning.

Da Børsting i forvejen og i stigende grad er blevet tilknyttet Løkke, så er det ham som statsministeren har insisteret på, skulle over i Prins Jørgens Gaard.

Serup har med beslutnignen følt sig “strippet” for kompetent arbejdskraft, når hun må aflevere sin nærmeste og mest betroede medarbejder med et godt kildenetværk og som har været operativ på hele Venstres vegne. Nu er Børsting så blevet Løkkes mand. Det gør det svært for Serup at løse opgaven. Det er det, som dækker formuleringen “uenig i de strategiske beslutninger”.

Jeg ved ikke med sikkerhed om det er sådan, at det hænger sammen. Men det er mit bud.

Men at det bliver udlagt som total nedsmeltning af Løkke og at “rotterne forlader den synkende skude”, det er forståeligt. Det er bare ikke forklaringen på Serups afgang.

Set udefra er det godt, at Søs Serup forlader sit job. Hvordan kan hun være leder af noget som helst med den afskedssalut?

Det er pinligt og plat på det niveau, og ikke en afgående leder værdigt.

@ 10

Det er jo ikke en melding hun har sendt ud i offentligheden, men en mail, som hun har sendt til sine kollegaer/ansatte.

@ 15

Det er vel reelt nok, at hun er uenig i visse beslutninger og tager konsekvensen af det. Man kan diskutere, om det havde været bedre, at hun blot hvade skrevet til sine kollegaer, at hun havde sagt op – men så var der bare blevet gættet endnu mere vildt på baggrunden.

Jeg tror egentlig at “uenighed om strategiske beslutninger” er den mest “milde” begrundelse der kan gives, hvis der skal gives en begrundelse…at søge nye udfordringer kan jo kun bruges hvis hun har et job på hånden.

Hvad skulle hun ellers have sagt/skrevet?

vh
Anders K

Man skriver ikke om sin “gamle” chef, at han træffer forkerte beslutninger.

….søger nye udfordringer efter lang tid i jobbet….. 8 år i et job er lang tid …. nye kræfter må til for at vende udviklingen hos Venstre… osv.

Når opsigelsen kommer så tæt på valget, kan det da kun opfattes som et “så kan du lære det” til Løkke, fordi han har foretrukket Børsting.

@Jarl: Jeg har hørt lidt rygter om at hendes opsigelse skyldes utilfredshed med at Løkke ikke vil tage et forårsvalg. I øvrigt fra en almindeligvis ganske velunderrettet kilde, som allerede for 2-3 uger siden fortalte at der “ville blive slået nogle kolbøtter” i Venstre de kommende måneder.

Hvad er din vurdering af det rygte?

@ 19 & 20
Spørgsmålet afklares vel først når sommerferien er vel overstået.

Men Løkke må have have is i maven, hvis han venter.

Tænk at sende V & K medlemmer ud på sommerferie – fra Grønland til Sydafrika. Fra Kina til Peru.
Alle disse idérige personer med hver deres netopkobling og fælles frygt for valgresultatet.

Der er godt nok lagt op til mange spændende soloforslag.

@ 22

Der er ingen grund til bekymring – henset til Ellen Trane og Benedicte Kiær’s kvababelser over mindre meningsforskelle i LA, må man gå ud fra, at VK medlemmerne er enige om alt (inden for hvert deres parti) 🙂

Om man så er “chefspindoktor af første grad med egeløv og diamanter”, må man affinde sig med, at strategien fastlægges af høvdingen. Alle andre er kun indianere.

Prøv at lege med den tanke, at Montgomery havde anmdet sin PRO (Public Relation Officer) om at give et bidrag til den strategi, der skulle vinde næste slag. Danmark havde i så fald næppe været frit den 5 MAJ 1945.

Rigtige PRO ´s sætter sig ind i chefens strategi og formidler den nødvendige viden herom til medierne. Forkerte PRO ´s tror, at strategien er deres anliggende; men det er et emne uden for deres formåen.

Lukket for kommentarer.