Kærlighed gør blind '“ navnlig i pengesager

Så kom den. Den samlede fortælling om en af de særeste historier i dansk politik. Historien om, hvordan det kunne lade sig gøre, at en ung og relativt attraktiv og velbegavet kvinde, der fik høje politiske topposter lod '“ og lader- sig fuldstændigt forblænde af en notorisk svindler og bedrager. Det er selvfølgelig historien om den tidligere konservative toppolitiker og minister Henriette Kjær og hendes kæreste den tidl. K-pressechef og kommunikationsrådgiver Erik Skov Pedersen.

Det er en historie, der spænder sig over 20 år, og som kulminerer i begyndelsen af dette år, hvor Erik Skov Pedersen tilstår et millionbedrageri '“ som han senere idømmes en lang ubetinget fængselsstraf for '“ og Henriette Kjær tvinges væk fra posten som gruppeformand og politisk ordfører for det daværende regeringsparti. Ved valget forlod Kjær dansk politik, i det hun ikke genopstillede.

Det er BT, som opruller den sidste del af historien, da avisen får et tip om, at Erik Skov Pedersen skulle have forfalsket sin gamle mors underskrift for herefter at have lænset hende for penge. Herefter fulgte en bølge af historier, der endte med endegyldigt at rive tæppet væk under parret, da Skov Pedersen diverse økonomiske luftkasteller, bedragerier og fixfaxerier '“ efter 20 år med løgn, fup og fidus uden egentlige strafferetlige konsekvenser – langt om længe fik en ende ved retssystemets mellemkomst.

Det er derfor ikke underligt, at det netop er to BT-journalister, der har fået skrevet denne første sammenhængende historie 'Luksusfælden' om parrets opstigning, storhed og endelige fald. Thomas Nørmark Krog var manden, der skrev flere af de bedrageri-historier, der i januar fældede parret, mens den mangeårige Christiansborg-reporter, Andreas Karker kender hele forhistorien og undervejs dækkede de politiske konsekvenser ved Erik Skov Pedersens og hans kærestes fabelagtige selvbedrag.

Det er således en tragisk historie om et par, der simpelthen aldrig indser, at de ikke kan finansiere deres ekstravagante livsstil med de indtægter, som de nu engang har. Den ene lukker simpelthen tidligt øjnene for dens andens mere og mere desperate – og kriminelle – forsøg på at holde familiens økonomi oven vande. Det står dog klart tidligt, at Erik Skov Pedersen bedrager sine arbejdsgivere og senere sin kompagnon og sluttelig sine forretningsforbindelser for penge. Dertil kommer, at han unddrager skattevæsenet for skyldig skat og undlader at betale medarbejdere samt private virksomheder for deres løn, varer og services.

Forfatterne har lagt snittet rigtigt. Man holder sig klædeligt til kendsgerninger og har sine stort set åbne kilder i orden. Relevante bilag fra Erik Skov Pedersens fusk er optrykt i bogen. Man bruger i fornuftigt omfang billedmaterale og henviser til parrets egne forklaringer mv. optrykt i bøger, interviews. etc. Det er rigtigt klædeligt for bogen, at den hverken spekulerer eller moraliserer for meget. Læseren får kendsgerninger serveret med de forskellige forklaringer, og så må man ellers selv bedømme troværdigheden.

For så vidt er der jo tale om en (delvis) tilståelsessag for Erik Skov Pedersen side, men det er det ikke helt for Henriette Kjær. Bogen sandsynliggør (igen) at den tidligere socialminister burde have vidst, hvad der foregik i parrets privatøkonomi. Det stod tidligt tindrende klart for hele Christiansborg-miljøet allerede tilbage i 2000, at Skov Pedersen havde bedraget lobbyfirmaet CoBrus for måske op mod en million kr. Henriette Kjær mente tilsyneladende dengang, at hendes kæreste, der ellers overfor firmaets ejer og partnere havde tilstået sine bedragerier, var nærmest uskyldig. Dengang blev Skov Pedersen reddet på målstregen fra en politianmeldelse på grund af politiske hensyn '“ der også bundede i – at man tog hensyn til Henriette Kjærs karriere. Det viste sig siden, at Kjær ikke evnede at styre sin kæreste, hvilket kun fem år efter førte til, at 'Markisesagen' væltede hende som Familie og forbrugerminister i februar 2005. Efter at have kæmpet sig tilbage efter et par rolige år, kom Kjær tilbage på sporet som politisk ordfører og senere gruppeformand. Men efter yderligere seks år, hvor hun tilsyneladende ignorerede det syndige og kaotiske rod i privatøkonomien, måtte Kjær endegyldigt forlade Christiansborg efter 17 år som folketingsmedlem og et uendeligt antal dårlige undskyldninger, bortforklaringer, benægtelser og ikke mindst skyden skylden på alle mulige mennesker, der åbenbart kun ville hende og hendes kæreste det ondt.

Det er selvsagt en glimrende og ganske velskreven bog, de to BT-journalister har skrevet, der kommer hele vejen rundt om fænomenet Erik Skov Pedersen, hvor der bliver holdt en god distance til hovedpersonens mytiske evner som politisk rådgiver. Manden bliver i bogen indrømmet de kunster, som han nu kan, og som lader sig dokumentere uden den patos, der ellers ofte følger med beskrivelser af politiske wonderboys M/K. Men ellers bliver Skov Pedersen holdt ud i strakt arm underkastet en kritisk, men fair analyse. Bogens styrke er også, at begivenhederne bliver sat ind i de rette politiske forhold, som de foregår under. Og i det hele taget er det en styrke ved bogen, at den ikke belemrer læserne med overflødig snik-snak. Der er, hvad der sker være i denne skildring – hverken mere eller mindre – af formentlig den største personskandale i dansk politik siden afsløringen af Peter Brixtoftes Farum-cirkus.

Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog
'Luksusfælden'
Berlingske Media
267 sider