Kategorier

Bendtsen lyser i mørket Hey, get real'¦Bendtsen for…

Bendtsen lyser i mørket
Hey, get real'¦Bendtsen for President? Nej, jeg skulle bare se om I var vågne derude i web-intetheden. Jeg hører ikke til Bendt Bendtsens største politiske fans. Mandens største politiske bedrift er stadigvæk, at han engang stoppede et politisk værtshusslagsmål i sit eget parti. Fint nok. Men jeg kan stadig ikke lade være med at grine hver gang, at erhvervsministeren belærer offentligheden om sine dybt banale visioner: nødvendigheden af mere innovation for at forbedre erhvervenes konkurrenceevne for at kunne møde globaliseringens udfordringer. Det er ligesom som om, man venter på, at Bendt kommer til at sige alle fremmedordene forkert. Gad vide om der er andre end de virkelige hardcore-konservative græsrødder, som lader sig overbevise af strisseren fra Fyn?

Men, men, men. Hvad Bendtsen mangler i intellektuel formåen kan i et (om end begrænset) omfang opvejes af politisk mod og mandshjerte. Bendtsen tør (og kan) nemlig sige, hvad han mener. Man fristes næsten til at sige, at de konservative – med Anders Foghs ord årgang 19sidstfirserne – kan være i regering og opposition på samme tid. I Børsen i dag kan man nemlig læse, at de konservative har adopteret én af Søren tese-Pinds teser der lidt omskrevet lyder noget i retning af, at ingen må aflevere mere til det offentlige end vedkommende har tilbage til sig selv. Med andre ord K går nu ind for såkaldte superliberalistiske teser om, at skatteborgerne max må betale 50 pct. i skat og at marginalskatten højst må være 50 pct. I V-toppens optik er der tale om rædsomme, dybt usympatiske og asociale forslag, som vil undergrave velfærdsstaten, få de fattige til at dø i gaderne og som ender med at virkeliggøre Hardy Hansens gamle dommedagsprofeti om 'den sociale massegrav'.

Havde Bendt Bendtsen været medlem af Det Nye Venstres folketingsgruppe var han formentlig blevet frataget alle ordførerskaber. Claus Hjort havde måttet vække Svend Erik Hovmand af hans permanente slumren for at få ham til at effektuere en regulær halshugning i folketingsgruppen. Men værst af alt er formentlig, at evt. ture på badeanstalt med Lars Løkke ikke længere ville være mulige. Det ville Anders Kontrol Fogh simpelthen strengt forbyde indenrigsministeren. Egentlig er det tankevækkende, at statsministeren har tid til at sætte sig ind i, hvem der bader med hvem. Nu må de Ã…rhus-pædagoger virkelig tage sig sammen og strejke, så folk ikke kan få passet deres børn, for deres aktioner har åbenbart SLET ikke gjort indtryk på kontrolfreaken i Prins Jørgens Gård!

Tilbage til Bendtsen! Erhvervsministeren skal have tak for at han tør tale Roma dvs. DSB '“ Dem Som Bestemmer – midt imod og insistere på, at De konservative rent faktisk HAR ideologiske politiske synspunkter uanset at Claus 'Clausescu' Hjort og Fogh helst vil have dem afskaffet i regeringen.
Èn ting er, at ' DSB' for længst har gjort ideologiske diskussioner i Venstre til en farceagtig iscenesat forestilling '“ det får offentligheden at se ved V's klappekagekongres (Landsmøde) senere i efteråret – noget andet er at banke K på plads.

Tænk at man skulle få det over sine læber: Bendt Bendsen '“ folkets håb '“ lyser i mørket.

Kategorier

Slipsekæden afventer DSB

Slipsekæden afventer DSB
Boing! Thor P. Manden med verdens grimmeste slipsekæde får nu med rette skylden for at leveret regeringens største kommunikations-bommert i lang tid. Blandt medie-skarpretterne finder man Foghs gamle spindoktor '“ the man with the golden telephone '“ Michael Kristiansen. Doktor Kristiansen der har et velbetalt konsulentjob på deltid i Danske Bank havde i dag tid til at fortælle befolkningen gennem radioavisen om dansk politiks største paradoks p.t. 'Hvordan kan det være, at regeringen er påholdende med pengene, når statskassen bugner med 80 milliarder i overskud, når skolerne er nedslidte og der ikke er nok pædagoger? Doktorens diagnose var klar: Det forstår befolkningen ikke og det er regeringens (Læs Thor Petersens) skyld, at regeringen er endt i denne situation. Thor P. ku' bare have ladet være med at hovere overfor pressen, at hvis statsfinanserne fortsætter med at udvikle sig på denne måde, så ender vi med at eje hele verden.
Doktorens tidl. kolleger i oppositionen har ikke været sene til at udnytte situationen og Helle T fik i weekenden på S-konggressen også spundet en smuk retorisk ende over finansministerens kække udtalelse fra finanslovsfremlæggelsen for et par uger siden.

Har Thor. P. lært af sagen? Vil han i fremtiden vise mere tilbageholdenhed med pralerierne?
Tjah-bum-bum. Nu er ingen forpligtet ud over sine evner, og Thor P. kender ikke ordet ydmyghed. Slipsekæden, som hører til blandt dansk politiks absolut største opportunister, har stort set ingen selvstændige meninger, blot så længe han får lov til at være med på Foghs hold i sandkassen. I oppositions-tiden i halvfemserne var han på Christiansborg '“ både blandt partifæller og andre – kendt som 'Thor Tågehorn', som i folketingssalen hyldede Anders Fogh den Yngres 'superliberalisme' og talte dunder mod S-regeringen, som lod de offentlige budgetter stige. Hans hang til 'voodooøkonomi' dvs. økonomisk vækst via såakaldte “dynamiske effekter” af ufinansierede skattelettelser var så udtalt, at en medarbejder spurgte ham, om han havde trukket sin cand.polit(nationaløkonom)-eksamen i en automat.
I dag 6-7 år senere glæder den tidligere superliberalist sig over at, at de offentlige udgifter stiger, som var han Anker Jørgensen i 1970’erne.
Thor, som kun meget få i dansk politik har på deres personlige hitliste, sidder ikke på finansministerposten for pengenes skyld. Manden er den suverænt rigeste '“ også personligt – på Christiansborg. Når Thor P. sagtens kan undvære hyren, må det derfor være liren, magten og æren ved at sidde på pengekassen, der får ham til at stå op om morgenen for at passe jobbet. Hvad skulle det ellers være? Egentlige synspunkter endsige principper ejer manden i den røde bygning på Christiansborg Slotsplads ingen af.

Men hvordan kommer regeringen ud af situationen? Hvor meget skal regeringen åbne op for gaveboden under forhandlingerne? Det er det store spørgsmål. Selv har Thor P ingen idéer, men han er superloyal overfor DSB – Dem Som Bestemmer: – nemlig Claus 'Clauscescu' Hjort og Anders Fogh, så han må afvente beskeden i kontoret på Slotsholmen.
Foreløbig strejker pædagoger og lærere videre i Jylland, mens regeringen presser kommunerne til at leve op til deres ansvar med at overholde budgetterne.
Det bliver et spændende efterår i dansk politik!

Kategorier

Det Nye Venstre – Danmarks Socialdemokratiske Part…

Det Nye Venstre – Danmarks Socialdemokratiske Parti
Tillykke til Anders Fogh og Claus Hjort med, at de begge sprang ud af skabet som semi-socialdemokrater og forvaltere af velfærdsstaten. Det er da befriende rene trut i trompeten. Vi andre, der i de sidste par år af gammel vane er kommet til at forny vores medlemskort til Venstre – altså ikke det nye Venstre – vil gerne sige farvel, held og lykke og ønske god vind med det nye parti. Jeg kan ikke sige, at jeg vil savne d ´herrer.
Nu erindrer jeg ikke, at medlemmerne af det egentlige Venstre er blevet spurgt om de vil følge med over i Det Nye Venstre, men jeg har heller ikke deltaget i de medlemsmøder, hvor de sikkert har bestemt det.
Måske har Claus og Anders også bare truffet beslutningen over et glas mælk. Der er jo ingen grund til at tærske langhalm på sådan noget i en sen nattetime. Hvis nu jeg brokker mig, så får jeg sikkert også at vide, at der ikke er noget at komme efter.
Vi der gerne vil fortsætte med at være medlem af det egentlige Venstre – Uffe Ellemann-Jensens parti, hvad skal vi i Det Nye Venstre?
Venstre som jeg husker det, ville begrænse de offentlige udgifter. Mere privat og mindre stat hed det. Det nye Venstre vil have mere stat og det samme privat (tror jeg).
Jeg har også det problem, at jeg nok ikke hører hjemme i Det Ny Venstre. For jeg synes faktisk, at skatteborgerne ikke skal betale mere end halvdelen i skat. og at det skal kunne betale sig at arbejde. I det egentlige Venstre var sådanne synspunkter mainstream, men i Det Ny Venstre er de at sammenligne med den frådende superliberalisme af den hardcore slags, som Anders Fogh Rasmussens skrev om i 1993 i bogen “Fra Socialstat til Minimalstat”.
Når Venstre – altså Danmarks Liberale Parti – atter stiller op til folketingsvalget glæder jeg mig til at stemme på dem igen.