Om Jarls Blog
Jarls Blog har eksisteret siden september 2006.
Ambitionen er ud fra et uafhængigt liberalt grundsyn at kommentere og analysere især aktuelle emner om dansk politik.
Bloggen har i snit 1400 dagligt besøgende eller 40.000 om måneden.
Hvem læser Jarls Blog?
Læserne er efter min vurdering især alment politisk interesserede mennesker i Danmark, men ca. 5-10 procent af læserkredsen er bosiddende i udlandet. Blandt de faste besøgende på sitet finder man journalister og pressefolk herunder især flere fra Christiansborgs pressekorps samt flere af mediernes udlandskorrespondenter. Desuden folketingsmedlemmer, borgmestre og kommunalpolitikere. Dertil kommunikationsfolk herunder flere af regeringens og oppositionens spindoktorer, dele af Public Affairs-konsulentbranchen samt en hel del skribenter og studerende. Et andet læsersegment er en gruppe af ungdomspolitisk aktive især KU’ere, DSUere, RU’ere og VUere samt anarkokapitalisterne og libertarianerne! Og endelig læser store dele af det politisk interesserede blogger-miljø også med.
Blandt de honoratiores, der med tiden har postet indlæg på Jarls Blog, finder man: Anders Samuelsen MF (LA), Mogens Camre MEP (DF), chefredaktør Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende, Søren Pind MF og udviklingsminister (V), Karina Lorentzen MF (SF), Manu Sareen MB (RV), Lars Kolind, Netavisen 180Graders redaktør Ole Birk Olesen, Informations korrespondent i Washington Annegrethe Rasmussen, journalist på Politiken, forfatter m.m. Jakob Nielsen, forfatter og journalist på Weekendavisen Arne Hardis, professor Peter Kurrild-Klitgaard (Groft Sagt, Punditokraterne m.m.), debattør, skribent på JP Christopher Arzrouni, den politiske kommentator Niels Krause-Kjær, Berlingske Business-bloggeren m.m. Joachim Sperling, lederskribent på Politiken m.m. Lars Trier Mogensen, TV2s politiske redaktør Henrik Qvortrup, Kina-korrespondent Glen Mikkelsen og EU-korrespondent Ole Ryborg begge fra ugebrevet Mandag Morgen, Berlingskes korrespondent i Washington, David Trads, politisk journalist og medforfatter til biografien “Auken”, Andreas Karker, politisk journalist på BT, Søren Mortensen, Groft Sagt-skribent og journalist Egon Balsby, Fyns Stifstidendes politiske redaktør Troels Mylenberg, LOs pressechef Louise Høst samt af Dansk Metals tidl. sekretariatschef Jørgen Elikofer.
Citér gerne fra bloggen, men husk venligst at angive kilden.
Sagt, skrevet og bragt i medierne om “Jarl Cordua” og “Jarls Blog”:
Ikke opdateret siden februar 2010
Kommentar i Information den 24. februar 2010 om regeringsrokaden.
Kommenterer 23. februar 2010 regeringsrokaden sammen med Kristian Madsen i programmet “P1-Debat”.
Bloggens dækning af Lækagesagen omtalt i JP februar 2010.
Medvirker i i DR2-programmet “Deadline” xx februar 2010 og kommenterer “Lækagesagen”.
Oktober-November 2009 – artikler, analyser, kommentarer om kommunalvalget i dagbladet Information.
Kommenterer 12. november 2009 med Kristian Madsen finanslovsaftalen i TV2 News.
Bloggen positivt omtalt og anbefalet i Politiken Søndags kultursektion 8. november 2009 som “Jarlen af Christiansborg” af journalist Anders Godthjælp Nielsen.
Citeret i artikel den 20. oktober 2009 i Kristeligt Dagblad om samarbejdsklimaet mellem Venstre og de Konservative.
Omtalt den 11. september 2009 i Berlingske Tidendes “Groft Sagt” af Peter Kurrild-Klitgaard i klummen om “Leninita Espersen”: Danmarks mest læseværdige politiske blogger, Jarl Cordua.
Medvirker i artikel om børne og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard i dagbladet Information 3. oktober 2009.
Større interview i dagbladet Børsen den 31. juli 2009 om bloggen, evt. mikrobetaling mv.
Portrætteret den 23. juli 2009 i dagbladet Børsen i anledningen af 40 års fødselsdag.
Deltager i P1-debat den 14. juli 2009 om journalisters rolle i politik m.v. med redaktør på BT, Henny Christensen.
Medvirker i P1-debat-søndag den 28. juni 2009 i selskab med Weekendavisens Arne Hardis.
Citeret i artikel på altinget.dk 12. juni 2009 om tvisten mellem Jens Rohde og Uffe Ellemann-Jensen.
Medvirker med kommentar i artikel i dagbladet Information den 6. juni 2009 om valget til Europa-Parlamentsvalget.
Medvirker med kommentarer i portrætartikel i Information 23. maj 2009 om Venstres nye næstformand, Kristian Jensen.
Omtalt i Weekendavisens artikel 17. april 2009 om Lars Løkkes tiltræden som statsminister.
Citeret i Politikens “Godt Sagt”- spalte den 16. april 2009 om Lars Løkkes åbningstale i Folketinget.
Deltager 6. april 2009 i P1 Debat sammen med Peter Goll, hvor vi diskuterer et kommende ministerholds sammensætning og hvordan Lars Løkkes regeringsprojekt kan se ud.
Kommenterer 6. april 2009 Jakob Axel Nielsens overlevelseschancer som sundhedsminister til Dagens Medicin
Kommentar til Berlingske Tidende den 6. april 2006 om mulighederne for at føre liberal politik i Lars Løkkes regering.
Stort portræt den 6. april 2009 af den nye statsminister bragt i dagbladet “Information”.
Kommentar den 4. april 2009 til Ritzaus Bureau om det ventede statsministerskifte.
Deltager i P1 Debat tirsdag den 1. april 2009 sammen med Informations redaktør Bent Winther for at diskutere Lars Løkkes fremtids muligheder og oppositionens politik og sammensætning, hvis de overtager regeringsmagten efter et valg.
Kommenterer den 29. marts 2009 til Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende om Foghs regeringstid er lykkedes set med borgerlige briller.
Kommenterer 24. marts 2009 spillet om overborgmester-posten til dagbladet “Information”.
Kommenterer 23. marts 2009 i programmet “Deadline” på DR2 i selskab med fhv S-partisekretær Jens Christiansen Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaards udmelding om, at hun ikke genopstiller ved valget til Borgerrepræsentationen i efteråret.
16-18. marts 2009 Omtalt i Berlingske, Politiken, Jyllandsposten, Ritzaus Bureau og P3 Morgenradio angående et væddemål om en flaske Single Malt Whisky med MF Naser Khader om , hvorvidt han bliver integrationsminister inden for to år.
Omtalt i Berlingske Søndag 14. marts 2009 i artikel om evt. skifte på statsministerposten.
Kommenterer 12. marts 2009 velfærdsminister Karen Jespersen (V) og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaards (S) indbyrdes forhold til Politiken.
Kommenterer den 1. marts 2009 De Radikales aktuelle situation til JV-JyskeVestkysten.
Medvirker 28. februar 2009 i debat om skattestoppet med Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen i programmet Politisk Debat på P1.
Berlingske Tidende den 15. februar 2009 kommentar om Ny Alliances daværende pressechef Ulla Østergaard.
Ritzaus Bureau den 13. februar 2009 kommentar om Venstres nærmeste fremtidsplaner.
Deltager 7. januar 2009 i P1-debat med Informations medredaktør Bent Winther om “midten i dansk politik”, Borgerligt Centrum mv.
Medvirker 31. december 2008 i P1-Debats nytårsudgave om året, der gik sammen med Peter Goll.
Kommenterer 10. november 2008 artikel i ugebrevet A4 ” Fogh har gjort Danmark mere borgerligt”.
Medvirker den 31. august 2008 i P1s “Søndagsdebatten” i selskab med weekendredaktør Rune Lykkeberg fra Information for at diskutere regeringens finanslovsforslag, Liberal Alliance og Obamania vs. Maverick-Mac.
Den 25. august 2008 klumme i Dagbladet Information om Venstres politiske dagsform.
Den 18. august 2008 debat i programmet P1 “Søndagsdebatten” med Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert om S-SFs udlændingepolitiske udspil, pressens dækning af Kina under OL, kronprins Frederiks valgkampagne til IOC og endelig den tidligere TV A-studievært Morten Løkkegaards planer om at stille op til Europa-parlamentet for Venstre.
Klumme i Dagbladet Information den 14. august 2008 om socialdemokraternes dagsform.
Citeret den 10. august 2008 i artiklen “En spirende skepsis”, bragt på det politiske netmagasin altinget.dk, der handler om hvorvidt EF-domstolens dom, der har vist sig at kolliderr med danske udlændingepolitik, har revet tæppet væk under den danske EU-begejstring.
Medvirker i programmet “P1 Debat” søndag den 13. juli 2008 og søndag den 20. juli 2008 med lederskribent David Rehling fra dagbladet “Information”.
Klumme i Information den 1. juli 2008 om Ny Alliance.
Kommenterer 8. juni 2008 til Politiken Velfærdsminister Karen Jespersens ønsker om at udvide tørklædeforbuddet i retssale til også at omfatte lægdommere.
Omtalt som “Danmarks bedste politiske blogger” af Peter Kurrild-Klitgaard i hans egenskab som medlem af “de gamle sure mænds klub”, Groft Sagt-panelet i Berlingske Søndag 1. juni 2008. Hvilken ære!
Citeret i dagbladet BT søndag den 25. maj i artiklen “Løkke eller Kaos” om mulige – eller rettere de få – fremtidige formandsemner i Venstre.
Omtalt og citeret i dagbladet Informations artikel: “Venstresociokratiet – Venstre er det nye socialdemokrati støbt i beton” den 24. maj 2008. Læs artiklen her.
Omtalt og citeret i Weekendavisens analyse-artikel 16. maj 2008 om Birthe Rønns oprør mod sin statsminister på punktet om hvorvidt, der skal lovgives om dommeres ret til at bære tørklæder i retssale:
“Også finansordfører Peter Christensen hørte på onsdags-gruppemødet til dem, der mente at have tænkt sig om uden assistance fra Rønn Hornbech. Det skete ifølge den liberale blogger Jarl Cordua med ordene: “Det vil jeg sige Dem, fru Hornbech, vi er mange, der har tænkt over det.” I de kredse er det udtryk for den dybeste foragt at sige De til en partifælle.”
Bliver i anledningen af en nys udgivet bog ”Teflon og Bullshit” interviewet til DJØF-bladet - juristernes og økonomernes fagforenings’ medlemsblad, der udkom den 16. maj 2008.
Kommenterer 6. maj 2008 kampvalget i SF i København om, hvem der skal være partiets spidskandidat ved næste kommunalvalg i dagbladet “Information”.
Kommenterer 28. april 2008 i P4 Københavns Radio kampvalget i SF om, hvem der bliver partiets spidskandidat ved næste kommunalvalg i København.
Medvirker 27. april 2008 i P1- Søndagsdebatten sammen med Peter Goll. Hør programmet her.
Kommenterer 20. april 2008 i Netavisen 180Grader en Gallup-måling, som viser at befolkningen foretrækker Helle Thorning-Schmidt som statsminister frem for Lars Løkke Rasmussen.
Kommenterer Mette Frederiksens ni teser den 31. marts 2008 i Nyhedsavisen.
Medvirker den 16. marts 2008 i “Søndagsdebatten” på P1 med ansvarsh. chefredaktør Bent Falbert Ekstra Bladet. Hør programmet her.
Medvirker den 6. januar 2008 i “Søndagsdebatten” på DRs P1 med kommunikationsdirektør Peter Goll fra Geelmuyden.Kiese. Snakken gik om en mulig kommende afstemning om et eller flere af EU-forbeholdene, det forestående amerikanske primærvalg i New Hampshire og Ny Alliances overlevelseskamp. Hør programmet her.
Citeret 29. november 2007 i artikel på Netavisen 180grader med en kommentar om at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech hykler omkring sin brug af spindoktor.
Omtalt i artikel i Berlingske Søndag 18. november 2007 om politiske kommentatorer under FV07.
Deltager den 14. november 2007 i programmet“Orientering” på DR’s P1 med kommentarer til den politiske situation efter valget. I programmet medvirker også redaktør Henrik Hoffmann-Hansen fra Kristeligt Dagblad. Lyt her.
Den 10. november 2007 medvirkede jeg i Jyllandspostens valgradio på nettet. I egenskab af liberal blogger var jeg inviteret til at komme med “dagens kommentar” om valgkampens forløb. Lyt her.
Medvirker den 9. november 2007 i radioprogrammet “Ugen på spidsen” med Claus Hagen Petersen på DRs P1. Emnet var valgkredsreformens betydning for valgkampen samt politiske blogs og valgkampen på Internettet i øvrigt. Programmet kan høres online her.
Medvirker i P1 debat 24. oktober 2007 sammen med bloggeren David Troels Garby, hvor vi kloger os om det netop udskrevne folketingsvalg. Hør programmet her.
Radio-seancen gav lidt omtale hos Michael Jeppesen på Ekstra Bladets bagside dagen efter 25. oktober 2007.
Omtalt og medvirket i artikel om politiske bloggere bragt i “Computerworld” den 28. september 2007:.
“En anden aktiv politisk blogger på den danske scene er Jarl Cordua , der ligesom Kasper Hyllested er rundet af den partipolitiske muld og har haft sin gang på Christiansborg. For Corduas vedkommende banker hjertet for Venstre. Han kalder sin blog ‘Jarls blog’ og kommenterer dagligt de politiske begivenheder med særligt vægt på Venstre.”
Har overlevet at være taget under “kærlig behandling” både af Ekstra Bladets bagsideskribent Michael Jeppesen og Anders Lund Madsen fra P3′s “De Sorte Spejdere” på en og samme dag, den 27. september 2007 på baggrund af en artikel der blev bragt den 26. september 2007 på Nyhedsavisens website.
P1 Debat Mandag 20. august 2007 om “Socialdemokratisk velfærdsoverbud”. Hør debat mellem den liberale blogger Jarl Cordua og Mette Frederiksen, MF (S) om socialdemokratiets velfærdsoplæg.
Interviewes i TV2 News 9. august 2007 kl. om mulige afløsere for Martin Geertsen som Venstre i Københavns ny borgmester og kommende spidskandidat ved næste kommunalvalg.
“Deadline” på DR2 lørdag den 5. maj 2007.
Hvad kan man bruge en politisk blog til? Det forsøgte Dagbladet Politikens kommentator Peter Mogensen og Jarl Cordua at give et fornuftigt svar på.
Jarls blog i programmet “Deadline”.
Klaus Rothstein og Joachim Sperling har begået disse linjer i april 2007 i en artikel til Euroman:
“Jarl Cordua – øh, hvem? Ja, han er ikke kendt, men han har fremtiden for sig. Han repræsenterer nemlig den eksplosivt fremvoksende blogosfære. På nettet boltrer selvbestaltede politiske kommentatorer sig i nørdede emner om alt mellem himmel og jord. På Jarl Corduas blog kan man navnlig læse om interne forhold i Venstre, som han kender indefra, og det er fra tid til anden både indsigtsfuldt og ganske underholdende. Blogosfæren er endnu ikke dominerende i dansk politisk debat, men det er kun et spørgsmål om tid. Se bare til USA…”
Jyllands-Posten søndagstillæg “Indsigt” bragte i medio marts 2007 artiklen ”Politiske pirater”, hvor der bl.a. om Jarls Blog stod:
De skriver til politikere, journalister og andre political junkies. De analyserer, provokerer og løfter sløret for det indre liv i de politiske partier. Selvom de politiske pirater i dag skriver til en lille skare, spås de en langt større rolle i fremtidens politiske liv.
Om Jarls Blog skrev JP bl.a.:
Jarl Cordua er navnet på en de mest aktive danske politiske blogger i øjeblikket. Nøjagtig som Kasper Hyllested har han været politisk aktiv i en årrække, og har også en fortid som medarbejder på Christiansborg. I Corduas tilfælde hos Venstre.
Hans blog hedder “Jarls blog”, og selvom han fra sin platform i cyberspace leverer historier, analyser og kommentarer med udgangspunkt i alle Folketingets partier, så fylder beretningerne om livet i Venstre mest.
- Min vurdering er, at det først og fremmest er politikere, journalister og andre Christiansborg hang-arounds, der følger med. Political junkies, kan man vel kalde den slags. Folk, der som mig interesserer sig for politik, siger Jarl Cordua.
Også i Venstres top og i folketingsgruppe bliver der læst med. For med Jarl Corduas kritiske tilgang til partitoppen, hans solide kendskab til Venstre og hans gode kontakter i partiet, ligger bloggen som en lurende fare.
“P1 Debat” på DR P1 17. november 2006
Den liberale weblogger Jarl Cordua Nielsen har fået stor opmærksomhed på at revse det parti, han selv er trofast medlem, nemlig Venstre.
I sin weblog langer Jarl Cordua særligt ud efter Anders Fogh Rasmussen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Sidstnævnte bliver i webloggen kaldt Clausescu, fordi Hjort Frederiksen efter Corduas opfattelse styrer Venstre som et østeuropæisk diktatur, hvor man ikke må mene andet end Anders Fogh Rasmussen.
Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, mener derimod, at ikke mindst den aktuelle debat om øget brugerbetaling internt i Venstre er et levende bevis på, at der skam er højt nok til loftet og plads til at mene noget forskelligt.
Hør debatten mellem Jarl Cordua og Troels Lund på P1 Debat

