Kategorier

Bulldoggen møder Macchiavelli

En del blev sikkert overraskede, da Venstre mandag fremlagde sit nye trafikpolitiske udspil,der er forbløffende liberalt i sit indhold. Partiet vil endda privatisere vejnettet.

På TV2 Nyhedernes hjemmeside står bl.a.:

“Det offentlige skal intet have at gøre med den daglige drift og vedligeholdelse af infrastruktur, men blot stå for den overordnede styring og planlægning. Det er en af hovedessenserne i et nyt trafikpolitisk oplæg fra Venstre”.

Det er yderligere overraskende, at dette ideologiske oplæg, har fået lov til at gå igennem censuren hos Claus Hjort. Er der tale om et politisk tøbrud i Venstres topledelses stålsatte insisteren på at komme til at ligne Socialdemokratiet? Man tør næppe tænke tanken.

Oplægget giver anledning til en behersket optimisme hos de af os, der endnu betaler kontingent til Venstre – engang kendt som “Danmarks liberale parti”. Oplægget, der mandag blev præsenteret af partiets nye trafikordfører MF (V) Erling Bonnesen tyder derfor på, at der åbenbart findes andre i V-gruppen end de tre kendte V-folketingsmedlemmer, som tidligere har forfægtet liberale standpunkter, Peter Christensen, Søren Pind og Leif Mikkelsen.

Trekløveret, kalder vi her på bloggen for The Usual Suspects, fordi de konstant mistænkes af Claus Hjort a.k.a. Foghs Bulldog for at gå og lave ballade (Læs: De siger. hvad de mener og vedkender sig partiets liberale arv og ideologi). Alle ved, at hvis trekløveret så meget som rokker med ørerne, bliver de slagtet af Bulldoggen og strippet for deres ordførerskaber m.v.:

Det er naturligvis tilsigtet fra Claus Hjorts side, at alene truslen om konsekvent hård behandling af de tre skal virke afskrækkende på andre venstrefolk, der måtte nære samme rebelske tanker. En dag på Christiansborg kom 'Clausescu' da også til at forklare sig:

'Ser du, vi gør jo bare ligesom i Kina i sin tid. Hvis der var ballade i en landsby, ja så tog sikkerhedspolitiet derind. De sparkede dørene op og tog en to-tre stykker af ballademagerne med. Så kørte man fangerne ud i ørkenen, hvor de blev nakkeskudt. Og ved du hvad? Efter det, så var der altså ro!'

Ved denne lejlighed, blev der så sandelig ikke sparet på dramatikken hos beskæftigelsesministeren, men han vidste selvfølgelig heller ikke dengang, at citatet endte på denne blog…

Det er en kendt sag, at Claus Hjorts udtalte macciavellianske tilbøjeligheder i øvrigt, på mange måder har ødelagt stemningen og ikke mindst arbejdsglæden i Venstres folketingsgruppe. Kritiske indlæg, der ikke hylder chefens – Anders Foghs – meritter, er for eksempel ikke velset. Utvivlsom vil Kim Jong-Il bifalde sådan en politisk proces, men det klæder ikke et demokratisk parti. Heller ikke et parti i regering.

Erling Bonnesens med fleres liberale trafikpolitiske oplæg er måske en enlig svale. Men på Jarls Blog vil vi godt kvittere for initiativet og det udviste politiske mod og nytænkning, det efter alt at dømme er udtryk for.

Lige om hjørnet venter en finanslovsaftale. Det bliver spændende at se, hvor meget liberalisme, man finder i det.

Kategorier

Foghs aftenbøn

Da Anders Fogh lørdag aften lagde sig til at sove, havde han lige været inde og tjekke søndagens udgave af Jyllandsposten.

Jarls Blog havde en mikrofon placeret i soveværelset og var derfor med ved denne ene lejlighed:

'Kære Vor Herre,

Nu går jeg til ro og før jeg lukker øjnene vil jeg takke dig for Abu Laban.

I Abu Labans verden var det netop fordi, at Venstre i 2004 gav den hollandske liberale politiker og islamkritiker Ayaan Hirsi Ali partiets frihedspris, at der så siden blev skabt en antimuslimsk stemning i Danmark. Du spørger hvordan det lige hænger sammen? Det er heller ikke helt klart for mig, men omdrejningspunktet i sagen er såkaldte 'blodpenge', det er et begreb man opererer meget med i Mellemøsten. Nå, men Ali lavede sammen med den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh filmen 'Submission', der '“ mildt sagt – kritiserede kvindesynet i islam. Van Gogh blev så siden myrdet af en fanatisk islamist. I en ny bog, siger Laban at prisen til Ali var en historisk fejl: 'Det bragte Theo van Goghs blod til Danmark og krævede, at det muslimske samfund dér betalte blodpenge for ham, og mener – ifølge Jyllands Posten – at Venstre dermed skabte grobund for en antimuslimsk stemning, som ledte til offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. Det kan godt være Thøger Seidenfaden giver Laban ret i den sag, men hvor er jeg dog lykkelig over at blive kritiseret af Laban. Jeg kan næsten ikke vente med at se meningsmålingerne i næste uge.

Takket være Laban behøver jeg så ikke være så bekymret for Helle T, som hele tiden gør det bedre og bedre. Desværre. De siger ude i byen, at hun nede hos Peter Sterup i PrimeTime Kommunikation bliver medietrænet hele tiden, men hun kan efterhånden også noget med politisk strategi. Fx siger hun søndag til Politiken, at vi skal finde et nationalt kompromis om Irak. Befolkningen er bekymret over udviklingen dernede og vil have tropperne hjem. Men jeg kan sgu da ikke bare svigte George og Tony. Og hvad er alternativet? Mon ikke Villy og Enhedslisten falder over mig alligevel, hvis det hele ramler sammen nede i Irak, den dag vi er ude af landet og oliepriserne ryger gennem stratosfæren? Nå skidt. Befolkningen foretrækker mig som leder, hvis landet skal stå endnu en Muhammedkrise igennem. Det har Troels Lund Poulsen ( Tak for ham!) også lært at sige, når han kommenterer 'bedste leder'-målinger. Helle T. kan bare vente sig til valget. Danskerne mener helt sikkert, at hun er for grøn og mangler robusthed, hvis en krise skulle opstå igen. Vi skal i hvert fald nok sørge for at minde vælgerne om det!

Og nu til dem jeg rutinemæssigt takker og beder for:

Jeg takker dig for min egen bulldog Claus Hjort og for hans altid loyale og aldrig svigtende støtte, måske lige undtaget, da han absolut skulle fortælle pressen, at Det Nye Venstre deler værdier med Dansk Folkeparti. Han er for mig, hvad Berija var for Stalin. Han står og falder med mig, og 'Clausescu' svigter aldrig, når det gælder nidkær forfølgelse og afstraffelse af mine interne kritikere.

Men jeg beder dig også Vor Herre om støtte til at retlede de efterhånden mange frafaldne i mit eget parti, der ikke længere tror, at jeg har min liberale overbevisning i behold. Hjælp dem med at søge, for så skal de finde den sandhed, at der politisk i Danmark intet andet alternativ er til socialdemokratisme end netop socialdemokratisme plus lidt flere kanoner.
Tak for Anne Mette. Hun er godt nok anti-spin, men når Anne Mette kvajer sig, så stiller hun op og forklarer sig i pressen '“ selvfølgelig efter at vi har haft nogle til at pudse hendes budskaber af. Vi så jo med den der førstedame-bog, hvor galt det kan gå, når Anne Mette netop er anti-spin. Hykleriet er jo kolossalt mht. spin i Danmark. Alle bruger det, men ingen tør indrømme det. Det er lidt ligesom Jens Rohde, der ifølge ham selv heller ikke vil indrømme, at han læser Ugens Rapport hos frisøren.

Tak for denne uge Vor Herre. Vi forhandler jo stadig ovre i finansministeriet, men ellers er tiden gået med røvkedelige og ligegyldige møder i Oldnordisk Råd samt rækken af de sædvanlige åndsvage mediesager, men takket være Abu Laban, så endte det da godt.”

En tanke til journalist Kjeld Hybel, Politiken Søndag for en fremragende analyse om forholdene i det radikale Venstre, der gav kreativ inspiration til denne dags blog.

Kategorier

Løkken er en spindoktor

Efter at Indenrigs og Sundhedsministerens tidligere spindoktor Ulla Østergaard gik over til TV2's nye 24-timers nyhedskanal har Lars Løkke '“ ifølge Ekstra Bladet i går '“ været på jagt efter en ny spinfidus. Løkke/'Spindulla' var igennem regeringens fem første år kendt – i hvert fald blandt nogle journalister – som det sureste, men absolut også mest selskabelige minister/spindoktor-makkerpar på Christiansborg.

Ekstra Bladet gav det indtryk, at Løkke havde været rundt på gangene for at faldbyde den ledige plads til adskillige journalister. Man kommer uvilkårligt til at tænke på den gamle joke fra de konservatives borgerkrigs tid, hvor tjansen som partiets informationschef blev passet af en vikar fra pressetjenesten. Spurgte man – som jeg, der bare var alment interesseret studentermedhjælper '“ sig for, om hvem det kanske blev, mødte man straks det ætsende sarkastiske modspørgsmål: Er du ikke også blevet spurgt? Partiets ydmygelse var total.

Så galt går det nok ikke for Løkke. A-kæden blandt journalisterne på Borgen har dog takket nej, og det kan der være mange grunde til. Tankevækkende er det dog, at jobbet hos “Venstres Coming Man” ikke kan tiltrække de bedste hoveder af journaliststanden. Men sporene skræmmer måske? Måske vurderer journalisterne '“ ligesom mange andre '“ at Fogh-regeringen har haft sin bedste tid.


Speaking about the devil'¦.

Statsministerens tidligere spindoktor Michael Kristiansens exit sidste efterår var – i hvert fald i begyndelsen – fejende flot. Et stort vellønnet job stod og ventede ovre hos Danske Bank. Nu skulle A.P. Møllers foretrukne bank opruste på spinsiden.

'So ein ding müssen wir auch haben' '“ lyder det gamle ordsprog, og det var formentlig baggrunden for, at Nordea så for syv måneder siden ansatte finansminister Thor Petersens tidligere spindoktor Carsten Mai, som bankens pendant til Dr. Kristiansen. Forinden havde Mai lige været inde og vende hos PA-firmaet Burson-Marsteller, der for tiden mest er kendt for deres ikke specielt professionelle håndtering af en sag omkring en anden kunde og Forbrugerrådet. Men Mais tid i Nordea er nu '“ allerede – omme, forlyder det.

I 'miljøet' er der to versioner af Mais exit. 1. Han har fået sparket af Nordea-direktøren Peter Schütze. 2. Han har efter under et års tjeneste såmænd selv sagt op for at søge nye udfordringer i det lukrative erhvervsliv. Jarls Blog hælder til den forklaring, at han er blevet fyret. Det giver ingen mening, at han skulle sige sit fede og efter sigende ganske vellønnede job op i Nordea – en bank der i øvrigt sætter en ære i IKKE at ville forhandle priser med deres kunder.

Nu forlyder det imidlertid, at Mai er blevet ansat hos selveste Svend Gunbak '“ en kommunikationsrådgiver, hvis tjenester som statsministeren, Bendtsen, skibsrederen og mange andre igennem tiden har gjort brug af. Gunbak samarbejder også med Michael Kristiansen, der ved siden af halvtidsjobbet i Danske Bank har sin egen konsulentbiks. Så nu er regeringens tidligere spin-topfolk samlet under 'Onkel Svends' hat.
Held og lykke med det!