Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Karen J til Favrskov, Østjylland

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 31, 2007

Comments icon

4 kommentarer

Opdateret kl. 10.35

TV2-Nyhederne oplyste onsdag aften, at Karen Jespersen torsdag bliver opstillet for Venstre i den ØSTJYSKE Favrskov-kreds. Det er en ganske pæn stor kreds. Det bliver offentliggjort torsdag på et pressemøde kl. 12.

Berlingske kan fortælle torsdag, at østjyderne har arbejdet siden jul på at få den tidligere VS’er opstillet. Både Løkke, Claus Hjort og Haarder er ude og skamrose og prale af regeringspartiets erobring. I store træk lykkes det at få medierne til at æde idéen med Karin Jespersen som ny på regeringsholdet. Vi er meget pragmatiske i Danmark. Hvis Frank Aaan fik en liberal åbenbaring i morgen og kunne trække ni mandater – ja så var han uden tvivl mere end velkommen hos Venstre i Nordjylland.

A’ sæjer wælbekomme! (på østjysk)

Jyllandsposten skriver torsdag:

“… Venstre (har) længe været på udkig efter en markant, kvindelig profil med gennemslagskraft i den nye østjyske storkreds med over en halv million attraktive vælgere. Her skal Karen Jespersen kæmpe mod gamle partifæller og ministerkolleger som Svend Auken i Ã…rhus og Henrik Dam Kristensen i Horsens.

Socialdemokratiets partisekretær og folketingskandidat, Henrik Dam Kristensen, har svært ved at se Karen Jespersen som Venstrekvinde:

– Det vil jeg se, før jeg tror det. Jeg har kendt Karen i mange år også privat og jeg synes, hun er en varm kone og en god kollega. Jeg har haft mange samtaler med Karen, og liberal er hun ikke, siger Henrik Dam Kristensen.

I dag torsdag fremstår Dam som groggy på TV2 News. Tænk engang. Man har kæmpet på barrikaderne og stået skulder ved skulder i mere end 20 år, og så løber kammeraten over til “de blå”. Man forstår, at S-partisekretæren er rystet. Tjah. “Politik er dejligt”, som Ninn-Hansen sagde.

Som socialdemokrat har Henrik Dam blik for sagen. Omvendt kan man sige, at hverken Fogh eller Claus Hjort er liberale, så på den måde, gør det næppe nogen forskel at Karen Jespersen stiller op for Venstre.

Anders Krab TV2 siger til TV2 NEWS, at Karen J. selv har valgt Ã…rhus-området at stille op i. Oprindeligt var hun ellers ikke meget for at stille op imod Svend Auken. Auken-Jespersen bliver den helt store duel i Østjyske Storkreds. Det bliver “kampen i kampen”. Et rigtigt drama. Den gamle campaigner Svend Auken vil uden tvivl elske den situation.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    4 Comments

  1. Bo Arlind

    sagde den 1. februar 2007 kl. 07:39:

    Hej Jarl

    Mon ikke kredsen er valgt, så Karen under hele valgkampen kan ramme kædens svageste led ang. S’ udlændingepolitik.

    Under hele valgkampen skal Auken sværge troskab til Helles strammer kurs.

    🙂 Bo

  2. Jarl Cordua

    sagde den 1. februar 2007 kl. 07:44:

    @Bo

    Nej, egentig ikke. Jeg tror, at det handler om at Venstre savner en profil i Østjyllands Storkreds. og at Karen J naturligvis har betinget sig en sikker kreds. Og så var der en ledig kreds i Favrskov.

    Men din iagtagelse er da interessant. Der er da slet ingen tvivl om, at duellen mellem de to du nævner om netop udlændingepolitikken bliver spændende at følge for os alle sammen.

  3. Niels Henrik Vejen Jespersen

    sagde den 1. februar 2007 kl. 16:53:

    Kunne det med timingen hænge sammen med, at Fogh udnævner Karen J til minister allerede ved den snart forkommende ministerrokade? Teknisk set, er der jo intet til hindrer for det, og hun er vel et endnu stærkere kort, hvis hun har siddet et års tid inden valget.

    mvh
    Niels

  4. Jarl Cordua

    sagde den 1. februar 2007 kl. 16:59:

    Ja. Hun skal opstilles nu før ministerrokade. Det er indlysende. Mit gæt er, at den kommer på denne side af sommerferien.

    Karen Jespersen hævder ellers i dag, at hun ikke har drøftet ministerposter med en levende sjæl. Omvendt kan man sige at det er én af de ting man godt må lyve om i dansk politik. Man skal ikke bilde mig ind at Jespersen og Fogh evt. via en mellemmand er kommet til en forståelse – også herom. Måske ikke udtalt, men hvor det har ligget i luften, at hun bliver udnævnt til minister ved først kommende lejlighed. Det er jo derfor hun vælger at stille op for Venstre og ikke DF eller de konservative.

Bottom border