Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

NCC-sagens konsekvenser

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 31, 2007

Comments icon

Ingen kommentarer

I denne uge blev der sat et foreløbigt punktum for NCC-sagen. Som Jarls Blog skrev allerede den 14. marts, så ville politiets og siden statsadvokatens undersøgelser af korruptionsanklagerne munde ud i det rene ingenting. I tirsdags kom statsadvokatens endelig dom: Ingen anklager bliver rejst. Den pågældende V-politiker Jesper Schou Hansens person er således renset for alle anklager om korruption.

Jeg gør mig dog ingen illusioner: For mange vil Schou Hansens navn fortsat klæbe til korruptionsanklagerne. Det danske sprog er fyldt med ordsprog som fx. 'Der er ingen røg uden en brand'. Med andre ord: Sladder, løse rygter og fantasifulde påstande er troværdige kilder, når folkedybet dømmer om folks karakterer og handlinger. Det er grusomt og ondt, men ikke desto mindre en realitet. Jesper Schou Hansen er ikke den eneste i denne verden, der er blevet udsat for det, og han bliver ikke den sidste.

Èn ting er, hvad almindelige mennesker tænker og udtaler om en sag, som de kun har perifer kendskab til. Det må man leve med i et demokrati. Noget andet er, hvad avisjournalister kan få sig selv til at skrive i deres artikler.

Tag for eksempel Nyhedsavisen, der kørte flere forsider på NCC-sagen og som hængte navngivne personer ud i stort opsatte artikler, hvor avisens journalister demonstrerede et imponerende ringe kendskab til københavnsk politik og erhvervslivet. Til gengæld var avisens lyst til mikrofonholderi og sensation nærmest ikke til at styre. Nyhedsavisens vinkel var dog i det mindste konsekvent ensrettet: V-politikerne var skurke og NCC nærmest et offer i sagen. Socialdemokraternes og NCCs åbenbare interesser i sagen fandt journalisterne på Nyhedsavisen det ikke værd at interessere sig for. Til gengæld valgte man nærmest bevidstløst og ukritisk, at kolportere NCCs synspunkter i sagen. Da NCC-sagen så omsider fandt sin afslutning, fik man flikket én lille spalte sammen, der let konstaterede sagens udfald, og som blev placeret på side 13! Nyhedsavisen har naturligvis ikke beklaget, at den fastholdt en vinkel, som altså ikke holdt og at man uretmæssigt hængte folk ud ved at offentliggøre deres navne osv. Det overrasker dog ikke denne blogger, som ret præcist forudsagde Nyhedsavisens “stilfærdige” reaktion på statsadvokatens afgørelse.

Heldigvis fandtes der medier, som hele tiden kørte en generelt sober linje, som fx Dato, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, der i langt mindre grad var til fals for NCCs spin og som også fandt plads til at afdække NCCs og Socialdemokraternes motiver i sagen.

NCCs renommé har lidt ubodelig skade i offentligheden med sagen, som flere ser som et tilsløret angreb fra en privat virksomhed på en folkevalgt kommunalpolitiker – altså nærmest som et fejlslagent anslag med selve demokratiet. Naturligvis kan NCCs ledelse i Stockholm ikke henover natten fyre NCCs danske ledelse. Det vil formentlig ske i dølgsmål over det næste års tid. Hvis man foretager en rundspørge i dansk erhvervsliv, blandt danske politikere og journalister, så er det min påstand, at den vil vise, at entreprenørkoncernens troværdighed har ramt gulvet. Det vil tage år førend, at NCC bliver taget alvorligt igen af offentligheden. Det kræver som minimum en udskiftning af de tre-fire topledere, som har været blandet ind i sagen. Desuden gætter jeg på, at spurgte NCC et dyrt konsulentbureau, hvad de skulle gøre, så ville man anbefale, at Bo Dybkær snarest bliver skiftet ud som virksomhedens kommunikationschef. For han personificerer virksomhedens skandaløse opførsel i sagen.

På rådhuset er der nemlig en udbredt og stigende mistanke til, at det i virkeligheden var entreprenørvirksomhedens kommunikationsfolk, der i februar lækkede hele historien om korruptionsanklagerne til Politiken. Ingen kan bevise det, men flasken peger i stigende grad på NCC. Man kan indvende, at det også er i socialdemokraternes interesse, at pilen nu peger mod NCC, da Ritts spinfolk hidtil har været de hovedmistænkte. Interessant er det at i hvert fald dagbladet Politiken har været ude og forsvare socialdemokraterne i sagen. Hvilken interesse skulle de have haft i lækagen?, spurgte avisen forleden. Det kan Politiken vel kun gøre, hvis de VED, at socialdemokraternes spinfolk netop ikke står bag lækagen?

Ritt Bjerregaards humør oven på sagen er p.t. på nulpunktet, og bydronningen beskrives som usædvanlig muggen. Det er der formentlig flere grunde til. Mindst én af overborgmesterens spindoktorer har været blandet ind i NCC-sagen ved at have været lidt for proaktive mht. at sværte Schou Hansens person til over for Ekstra Bladet. Ritts store løfte om 5000 billige boliger er konstant under beskydning for at være ulovligt eller på kanten af det lovlige fra både en tidligere kommunal embedsmand Mette Lis Andersen, politiske modstandere og medierne. Især Jesper Schou Hansen har været særdeles aktiv i denne sag og hans hårde beskyldninger om ulovligheder fik Ritt Bjerregaard til at bestille et skatteyderfinansieret notat hos advokatfirmaet DLA Nordic til kr. 35.000, der skulle kaste lys over om en sag mod Venstrepolitikeren for injurier, kunne vindes. Det kunne den ikke, viste notatet. Medieomtalen af notatet bidrager heller ikke til at forbedre Ritts humør.

Schou Hansen har med NCC-sagens udfald alle grunde til at fortsætte et veritabelt korstog mod Ritt, socialdemokraterne, NCC og kommunens administrerende direktør Claus Juhl, der i sin tid anmeldte sagen til politiet uden overhovedet at have talt med nogle af Venstres politikere. Med mit kendskab til Schou Hansen, så glemmer han ikke korruptionsanklagerne foreløbigt. Han mangler derfor næppe motivation for at bruge masser af tid på Ritts boligsag.

Så NCC-sagen med dens udløbere får efter alt at dømme et langt efterspil.


Ny V-kandidat kan true Hjort

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 30, 2007

Comments icon

2 kommentarer

Regeringen er i gang med at lukke en stribe politiske huller for tiden. Formålet er naturligvis at lægge an til det kommende folketingsvalg. Meningsmålingerne er også gunstige for regeringen. Megafons måling fra i dag fredag viser, at Venstre har den højeste opbakning siden folketingsvalget februar 2005, og partiet er igen større end S, som kun ligger et halv procentpoint i forhold til valgresultatet. For en regering, der har siddet i seks år ved magten, er der tale om drømmetal, så Helle Thorning og co. må være småfrustrerede.

Selvom VK-regeringen under Anders Fogh i øjeblikket foretrækkes af et flertal af vælgerne sammenlignet med det for tiden ikke-eksisterende SR-alternativ, så er det ikke ensbetydende med, at vælgerne er ligeså pjattet med regeringens ministre. Regeringens chefideolog og indpisker Claus Hjort er eksempelvis femte-sidst på en popularitetsskala, som Søndagsavisen i denne weekend har udarbejdet på baggrund af en rundspørge hos vælgerne. Konklusionen er klar: regeringens stærke mand er ikke noget stort hit hos vælgerne. Spørgsmålet er dog, hvordan Venstres vælgere vurderer Claus Hjort.

Beskæftigelsesministeren selv ved ganske meget om værdien af en effektiv valgkampagne og vælger(u)gunst. Han stoler ikke på rene mavefornemmelser, men er ganske klar over, at han selv skal ud og levere en betydelig indsats i sin personlige valgkamp for at blive genvalgt.

Claus Hjort har gjort det ekstra svært for sig selv. Han stiller op i den nye Nordsjællands Storkreds, hvor intet mindre end tre nuværende ministre og fem V-folketingsmedlemmer stiller op. Der bliver formentlig valgt fire Venstrefolk i Nordsjællands storkreds. Sikker er formentlig kun Lars Løkke Rasmussen. I mellemgruppen af 'næsten sikre' er finansminister Thor Pedersen og Claus Hjort Frederiksen. De kan dog trues af kvinderne MF Charlotte Antonsen og den splinternye kandidat regionsrådsmedlem Sophie Løhde, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal Kommune.

Som kortene umiddelbart er lagt, så bør de tre ministre være sikre på genvalg. Men deres problem er, at de appellerer til de samme venstrevælgere: Mænd over 45 år. Thor Pedersens stemmetal har været på retur i de seneste valg, og spørgsmålet er, hvordan og hvorfor hans personlige stemmetal pludselig skulle stige – vurderet på finansministerens politiske indsats og personlige profil. Charlotte Anthonsen har længe haft det kort på hånden, at hun har været eneste kvinde opstillet i området. Det er hun med Sophie Løhdes kandidatur ikke længere.

Sophie Løhde er langt fra en nybegynder i politik. Sine kun 23 år til trods, så er hun veteran i kommunalpolitik. Den politiske interesse har Sophie Løhde ikke fra fremmede, da hun er datter af den tidligere borgmester i Birkerød Karin Løhde. Selv blev hun indvalgt i Frederiksborg Amtsråd og byrådet i Birkerød, da hun var blot 18 år. Som leder af Lars Løkke Rasmussens folketingsvalgkampagne i 2005 har hun også nære forbindelser til V-næstformanden. Løhde ved alt om både omkring det med opstilling og at føre en god intern valgkampagne og blev i går valgt til Egedal-kredsens folketingskandidat ved at slå Farums tidligere Borgmester Lars Carpens i et knebent kampvalg med stemmerne 107-82.

Med Sophie Løhdes opstilling bliver der tæt kamp om mandaterne i Frederiksborg Amt og Claus Hjort og især Charlotte Anthonsen ved, at de skal kæmpe hårdere for at sikre deres genvalg. Det bliver svært mod en Sophie Løhde, der desuden har et personligt ydre, der bestemt heller ikke vil trække ned i mødet med vælgerne. Helt det samme trumfkort har beskæftigelsesministeren ikke på hænderne. Det er også interessant, at Løhdes hjemmebane Birkerød og Rudersdal, netop er Beskæftigelsesministerens opstillingskreds. Med andre ord: Løhde vil kunne tage mange personlige V-stemmer fra Claus Hjort Frederiksen. Lige netop den analyse kan man være helt sikker på, at beskæftigelsesministeren også har foretaget. Hvad modtrækket bliver, det får vi at se i valgkampen.

Læs mere om Sophie Løhdes valg i Egedal-kredsen på Garbys blog om dansk politik


VK-regeringen Anno 2012

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 22, 2007

Comments icon

3 kommentarer

Jeg takker ydmygt for alle kommentarerne til mit liberale 'Dream Team' som desværre for en del liberale nok aldrig kommer til at se dagens lys. Derfor kan Anders Fogh, Claus Hjort og især mange liberalist-forskrækkede socialister sove trygt og roligt. I hvert fald en tid endnu.

Lad os blive lidt ved tankeeksperimenterne, og her sender jeg endnu en tanke til David Trads som med sin S-SF-R-ministerliste tog et originalt initiativ til at diskutere alternative ministerlister. Det er jo noget alle vi politiske junkies er helt pjattet med.

I morgen tager jeg og kæresten en uge til den evige stad Rom. Det bliver en pilgrimsfærd til 'Rostra', “Forum Romanum”, “Capitol” og alle de andre klassiske bedesteder i Rom for politiske nørder. Tilgiv mig derfor, for ikke den næste lille uges tid at være her på Jarls Blog og guide jer '“ mine trofaste læsere – sikkert frem i den politiske jungle med faste daglige analyser og kommentarer.

I mellemtiden håber jeg, at flere af jer har tid og lyst til at kommentere på en ny '“og nok en anelse realistisk – ministerliste for en VK-regering anno 2012. Det er en ministerliste, der er renset for Fogh-generationens folk, så der ligger '“ for en gang skyld – ikke nogen frække politiske markeringer i listen.

Her er i øvrigt nogle forudsætninger:

– Der er et VK-flertal enten med DF eller RV i folketinget

Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre

Carl Holst er næstformand for Venstre

Lene Espersen er formand for Det Konservative Folkeparti

– Venstre er fortsat noget større end de konservative

– Konservative har et større mandattal i 2012. Venstres mandattal er tilsvarende lidt mindre.

Ministerlisten for VK-regeringen anno 2012

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre

Finansminister Lene Espersen (K)

Udenrigsminister Connie Hedegaard (K)

Indenrigsminister Carl Holst, Venstres næstformand

Økonomi og skatteminister Kristian Jensen (V)

Justitsminister Mads Lebech (K)

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)

Kirke- og undervisningsminister Rikke Hvilshøj (V)

Forsvarsminister Jens Hald Madsen (V)

Transport og energiminister Søren Gade (V)

Integrationsminister Troels Lund Poulsen (V)

Fødevareminister Jacob Axel Nielsen (K)

Socialminister Inger Støjberg (V)

Beskæftigelsesminister Peter Christensen (V)

Miljøminister Gitte Seeberg (K)

Videnskabsminister Søren Pind (V)

Kultur og idrætsminister Ellen Thrane Nørby (V)

—————————–

Antallet af ministerier: 17 ( 2007:19)

Ministerier/kvindelige ministre: 17/6 (2007: 19/6)

Antal Venstre-ministerier / Konservative ministerier: 11/6 (2007: 12/7)

– Der er det samme antal, men relativt flere kvinder med i regeringen 2012 i forhold til 2007

– De konservative – og især partiets kvinder – er repræsenteret på tungere ministerposter i forhold til 2007

– 7 gengangere fra VK-regeringen 2007

N.B. Jeg har megen stor forståelse for at ministerlisten ikke falder i alles smag, og at mange i stedet håber på, at regeringen til den tid har en helt anden politisk farve og sammensætning. Yderligere er jeg helt opmærksom på, at mange libertarianere savner en helt central ministerpost, nemlig posten: Minister til afskaffelse af offentlig virksomhed! 😉

Jeg beder dog om, at man denne gang tager stilling til realismen i forslaget. Er det de dygtigste folk? Kan de stå distancen? Kan vi regne med, at figurerne her til den tid stadig er med i politik? Hvordan ser magtforholdene ud internt i partierne i 2012? Sig frem og lad mig endelig høre jeres bud og kommentarer.

Man må i øvrigt hjertens gerne byde ind anonymt 😉

Bottom border