« Thor P. magter ikke at styre offentlige udgifter | Forside | Idioten har kvajet sig, hvad gør vi? »
Krarup trækker fronterne op
Af Jarl Cordua | 20. april 2007
Søren Krarup er en fantastisk mand for dansk politik. Der er ikke nogen som ham, der får vælgerne til at orientere sig om de politiske partier, diverse toneangivende politikere og politiske holdninger i al almindelighed.
Det er muligt, at Svend Auken, Niels Helveg mfl. ser ud som at de er oprørte over Krarups efter min mening alt andet end liberale holdninger til tørklæder på folketingets talerstol og den ”smagfulde” sammenligning af muslimske kvinders hovedbeklædning med det af Holocaust så sørgeligt belastede oprindelige frugtbarhedssymbol, hagekorset.
I hemmelighed tror jeg dog, at politikerne i virkeligheden er begejstrede for, at Krarup med sine udtalelser nu har skabt mulighed for denne voldsomme debat. Svend Auken og Søren Krarup er nu på et tomands roadshow i danske medier til gavn for begge parter. Man kan sige som ”Arne Hvid” fra punkt1-reklamerne ”Det er en ren win-win” situation for politikerne.
På dén måde er Krarup befriende. SF, Socialdemokraternes venstrefløj og de radikale kan pudse deres profil af som de tolerante, og omkring Dansk Folkeparti sker der en samling omkring Pia Kjærgaard fra det betydelige antal mennesker i dette land, der hverken læser Politiken, har taget en humanistisk uddannelse på RUC eller KUA, bor på Indre Østerbro, drikker cafe latté, ser DR2, kører deres børn i børnehave på Christiania-cykel med ladvogn foran, ser franske film i Grand-biografen på mandage og i øvrigt ”skammer sig” over den danske flygtningepolitik.
Ude på byggepladserne, på bodegaerne, på værestederne, i de sociale ghettoer derimod, hvor de små i det danske samfund opholder sig og ryger deres cigaretter, løfter man for en gang skyld hovedet, lytter og ser Krarup – godt nok i intellektuel indpakning – bekræfte deres almindelige holdninger om, at muslimske indvandrere – bør stilles over for valget: at enten integrerer de sig her og nu eller også bør de pakke kufferterne øjeblikkeligt og forsvinde ud af landet.
Jeg synes ikke, at min holdning er repræsenteret i sagen. På den ene side mener jeg, at menneskers påklædning er en helt privat sag. På den anden side bør alle mennesker tage hensyn til de omgivelser, som de befinder sig i. Eksempelvis møder man ikke splitternøgen op til en jobsamtale, selvom man da har friheden til at gøre det. Men man skal nok ikke regne med at få jobbet, for selvom man er nudist af overbevisning, så er der ligesom stadig nogle spilleregler at følge.
Alle bør – efter min mening – tage deres religiøse symboler af, når de opholder sig i det offentlige rum. Men de bestemmer – trods alt – i sidste ende helt selv. Et lovkrav er uliberalt, strider mod vores grundlovs ånd og er i øvrigt helt hen i vejret.
I erhvervslivet har man løst problemerne med tørklæder for længst. Der er blevet designet et tørklæde, der passer til en eller anden uniform. Ligesom at politiets kvindelige personale har en nederdel til deres tjenesteuniform. Alle er glade, og der er ingen problemer.
Kan vi i øvrigt tillade os at diskriminere folk med en anderledes religion? Også selvom at religionen – i sig selv – er intolerant over for andre religioner? Er vores værdier stærkere end de andres? Hvis vi mener det, så bør vi tillade Asmaa Abdol- Hamid og andre provokatører, som debatten af muslimer har fremavlet de sidste år, at gå med tørklæde ligeså meget de vil. Også på folketingets talerstol, selvom at det i vores kultur er en uskik at blande religion og politik sammen.
Dagbladet Politiken glimrer faktisk i dag med et ganske afslørende interview, der fint udstiller Enhedslistens samkvem med de fundamentalistiske muslimer i det danske samfund. Jeg plejer ikke at fremhæve SF’ere, men kipper gerne med flaget for en venstrefløjspolitiker, der for længst har gennemskuet Asmaa Abdol- Hamid:
Politiken skriver:
Medlem af byrådet i Odense for SF Karsten Hønge har flere gange kritiseret Asmaa Abdol-Hamid kraftigt.
- Jeg kan ikke se, hvordan hun kan repræsentere venstrefløjen, for hendes religiøse holdninger ligger langt væk fra venstrefløjens venstrefløjens traditionelle værdier. I mine øjne står hun for Indre Mission i en muslimsk udgave med en nærmest victoriansk snerpethed og en voldsom krops- og seksualangst, siger han og fortsætter:
- Det er ikke tørklædet, der er problemet, men de tvetydige holdninger til for eksempel homoseksualitet, ytringsfrihed og udviklingslære, der gemmer sig bag tørklædet.
Videre skriver Politiken:
Selv vil Asmaa Abdol-Hamid ikke svare ja eller nej til, om hun for eksempel går ind for registreret partnerskab.
- Jeg stemmer for det, mit parti mener, siger hun.
Men kan du svare på, om du støtter registreret partnerskab?
- Jeg går ind for den personlige frihed.
Er du for eller imod dødsstraf?
- Jeg ønsker ikke de forhold i Danmark, der for eksempel er i USA og flere lande i Mellemøsten. Den straffelov, vi har i Danmark, er langt hen ad vejen fornuftig.
Men kan du svare ja eller nej til, om du er imod dødsstraf?
- Jeg synes ikke, at verden er så firkantet, at jeg bare kan svare ja eller nej på det spørgsmål. Skal jeg så også svare på, om solen er rød eller gul. Det irriterer mig at få det spørgsmål. Hvorfor stiller du ikke det samme spørgsmål til danske politikere, siger Asmaa Abdol-Hamid.
—
Asmaa, der altså ikke er firkantet og derfor ikke vil trykke mænds hænder hævder at repræsentere og forsvare personlig frihed, tolerance m.v. Det giver i og for sig god mening, at de gamle kommunister i Enhedslisten, der heller ikke var voldsomt tolerante overfor anderledes tænkende nu knytter bånd med muslimske fundamentalister. Nu mangler vi bare at en række kristne fundamentalister melder sig ind i Enhedslisten for dér at fortsætte kampen mod bøsser og registret partnerskab.
Emner: | 19 kommentarer »
20. april 2007 kl. 11:45
Du har helt ret i din vurdering af Krarups nytteværdi for Auken og Co. Det er rent yin og yang. Uheldigvis for DF overspiller Camre, der jo opstilles i samme region som Krarup og som gerne vil have sin del af rampelyset, fuldstændigt sine kort med sine udtalelser omkring behovet for psykisk behandling til Asmaa. Det er simpelthen langt ude, og minder om tredivernes tale om behandling af anderledes tænkende. De skulle som bekendt også “i behandling”- og det gjaldt både i Tyskland og i Sovjet.
Asmaa er selv en glat fisk, der taler med mindst to tunger. Mon ikke det går hende, som det er gået Mona Sheikh og alle de andre fundamentalister i forklædning, der har forsøgt sig i de politiske partier.
20. april 2007 kl. 14:13
Tørklædet er et symbol på sharia. Og sammenligningen med svastikaet er ganske nærliggende, men han skal ikke have æren af at være den første, der påpeger netop det. Søren Krarup er en fantastisk mand for dansk politik, fordi han ikke er bange for at sige ubehagelige sandheder. Og i den her sag er det Søren Krarup, der er det liberale demokratis forsvarer. Hvis der er nogen, der er “alt andet end liberal” er det Asmaa og hendes rød/grønne fascistvenner.
20. april 2007 kl. 14:29
“Ude på byggepladserne, på bodegaerne, på værestederne, i de sociale ghettoer derimod, hvor de små i det danske samfund opholder sig og ryger deres cigaretter, løfter man for en gang skyld hovedet, lytter og ser Krarup – godt nok i intellektuel indpakning – bekræfte deres almindelige holdninger om, at muslimske indvandrere – bør stilles over for valget: at enten integrerer de sig her og nu eller også bør de pakke kufferterne øjeblikkeligt og forsvinde ud af landet.”
Det mærkelige er jo så at manden får et meget begrænset antal personlige stemmer i Sønderland.
3.343 stemmer. Eller kun en ud 8 der stemmer DF stemmer personligt på krarup. Han overgås klart i personlige stemmer af de karismatiske folklige folk som Peter Christensen, Peter Hansen, Ellen Thane Nørby, Hans Chr. Scmidt, Frode Sørensen og han er kun på niveau med Lise von selen, Inger Bierbaum og Helga Moos.
Senerst har dette folkelige ikon oplevet, at han blandt sine egne, kun kunne få en 4. plads i interne afstemning om opstillingskredsene i den nye Sydjyllands Storkreds efter de karismatiske Søren E. Kristensen, Jørn Dohrmann og Anita Kjøng-Rasmussen.
Jeg kender trods, mit eget politiske synspunk, mange DF vælgere. De fleste synes at Søren Krarup er enten for meget eller forstå ikke hvad han snakker om.
Er sådan set enig med din vurdering af Krarup betydning for den politiske debat og ja han er en givinst for SF, B og Socialdemokratiet. Men han er på ingen måde folkelig.
20. april 2007 kl. 14:57
Hvad man end måtte mene om Krarup, så er hans argument fuldstændig logisk.
- Han beskriver hvad der er problematisk i nazismen.
- Han beskriver hvad han mener er problematisk ved islam.
- Han påpeger at det for ham er det samme.
- Og han konkluderer så at hvis nazisymboler ikke kan få adgang til Folketingets talerstol, kan islamiske symboler heller ikke.
Krarup sagde:
“Det mener jeg fuldstændig. Ligesom nazisterne mente, at alle fra en anden race skulle udryddes, mener islam, at alle, der er af en anden tro, skal omvendes, og det vil i sidste instans sige udryddes.” (http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4358864/)
Rent logisk fejler argumentet ikke noget.
Det gør præmisserne derimod muligvis. Og hvis man vil være uenig med Krarup, må man udfordre hans sammenligning af islam og nazisme. Hvis den er forkert, tager Krarup fejl. Hvis den er korrekt, gør han ikke.
Jeg vil mene at Krarup et stykke hen ad vejen har ret. Islam er muligvis ikke sådan ligetil at definere, men den er i det mindste i visse fortolkninger undertrykkende og voldelig.
Og så bør det i princippet være ligegyldigt om vi taler om en religion eller en ideologi. Vil vi ikke tillade undertrykkende og voldelige ideologier hvorfor skulle vi så tillade undertrykkende og voldelige religioner? Det spørgsmål rejser Krarup.
Mange liberale vil mene at man bør blande sig uden om andres personlige overbevisninger. Og vist så. Men den personlige frihed stopper der hvor den begrænser andres. Den gænse kan og bør markeres på liberal vis. Og når det gælder holdninger er den libarale måde argumenter. Den opgave bidrager Krarup til.
Det muslimske tørklæde er for mig og mange andre et symbol på adskillelse og kvindeundertrykkelse. Ikke desto mindre skal et sådant symbol i det liberale frisinds navn have adgang til talerstolen i Folketinget. Det beviser at alle holdninger i princippet tolereres i vores samfund.
Men den tolerance bør straks følges op af liberal forargelse og fortørnethed over holdningernes indhold. For der er for liberale intet sandt og godt i Asmaa Abdol Hamid. Men der er masser af “fire and brimstone” som bør udfordres.
Dette var så mit beskedne bidrag.
PS: Jeg vil anbefale Kritiks seneste leder (nr. 183). Den handler netop om den uhellige alliance imellem pluralisme og tolerance og reaktionær religiøsitet. Den alliance som eksisterer mellem venstrefløjen og islamismen i Enhedslisten i Odense. Og den alliance som Karsten Hønge har gennemskuet.
Lederen er ikke tilgængelig på nettet endnu, men hold øje med Kritiks hjemmeside: http://www.kritik.gyldendal.dk/
PPS: I den sammenhæng vil jeg også slå et slag for retten til at læse på universitetet, se franske film om mandagen og foretrække Krarup frem for Auken
20. april 2007 kl. 17:33
At Krarup ser en lighed mellem tørklæder og hagekors er for mig at se ret besynderligt, men det er hans sag. Meget parallelt kunne man jo spørge om, hvad han ville mene om at man forbød jakkesæt på folketingets talerstol, fordi det var et symbol på den grusomme kapitalisme, der jo er mange venstrefløjsere meget imod.
Det problematisk i denne sag er, at Krarup ikke blot opfordrer til ikke at stemme på Asmaa Abdol-Hamid (det vil jeg også gerne advare imod), men at han vil modsætte sig at hun kan få adgang til folketingets talerstol, hvis hun bliver valgt, bare på grund af et stykke stof. Dét ligger et eller andet sted mellem ekstrem smagsdommeri og anti-demokratisme.
/En radikal, der hverken har læst humaniora, bor i København, drikker caffe latte, ser franske film, kører Christiania-cykel, men læser alle aviser og ser DR2, og i øvrigt skammer sig over udlændingepolitikken. Jarl, kan vi få den mindre kliché-prægede stil tilbage…
20. april 2007 kl. 17:53
Rasmus:
“skammer sig over udlændingepolitikken”
Jeg har aldrig forstået at man kan skamme sig over noget man ikke selv har del i. Hvis du ikke er enig med dem der kritiserer islam og altså aldrig har støttet dem, så har du ikke noget at skamme dig over.
Du kan sige at du skammer dig på andres vejne. Altså at du for eksempel skammer dig på vegne af Krarup. Men sikke da noget pjat det ville være. Krarup og andre er voksne mennesker og kan godt selv tage ansvar for deres holdninger.
Lige ud sagt: Det rager Krarup og Co. om radikale vælgere går og skammer sig. Det bedste du kan opnå ved sådanne erklæringer er rygklap fra vennerne, det værste du kan opnå er at bekræfte dine modstanderes verdensbillede.
Så hvad skal det nytte at skamme sig? Løft hovedet og før dig frem som den du selv er. Gå imod det du er imod og støt det du kan stå inde for. Men lad være med at gå og skamme dig. Det er kontraproduktivt.
20. april 2007 kl. 18:15
Jeg er stort set enig i Krarups grundholdning. Jeg mener du har en generaliserende beskrivelse af DF’s vælgere.
vh,
stud.mag & Politiken-læser. (hader dog ganske rigtigt franske film!)
20. april 2007 kl. 20:17
Ja, Jeg går til Franske film om mandagen i Grand, men arbejder som ufaglært ( har selvfølgelig en uddannelse), kunne adrig finde på at komme mælk i kaffe eller noget andet, læser alle aviser og ser DR2 og stemmer blankt.
Og er indæt modstander af regeringens udlændingepolitik.
21. april 2007 kl. 08:20
Til Jarl og kommentatorerene,
Tak for lidt inspiration til mit indlæg på Balder Blog som begyndte som et bidrag til denne tråd, og som jeg ikke vil spamme med her, da kommentaren lige pludseligt begyndte at leve sit eget liv.
Men I er da velkommen til at læse den her: blog.balder.org/?p=228Forslag til Jonni Hansen og DNSB: Læg også sag an mod Krarup
Så kan I selv bedømme relevansen..
Balder
21. april 2007 kl. 11:26
@Andreas
Det med skamningen var nu mest for at få alle Jarls punkter med. Det er en bedre beskrivning at sige, at jeg – som Henrik – er stærk modstander af politikken.
22. april 2007 kl. 12:13
@Guruen:
Jeg synes faktisk ikke, at det er “nærliggende” at sammenligne svastika med muslimske kvinders hovedbeklædning.
@ Rasmus:
Der er desværre alt for mange radikale, som ikke aner hvad der foregår uden for deres egen ghetto. Rart at høre, at du øjensynligt ikke er blandt dem!
@Tintin:
Det har du ret i. Der er også en masse “småborgerlige”, der stemmer på dem!
@Henrik Hansen
Jeg kan også godt lide franske film, men helst i små doser
Stor tak for interessant info om Krarups begrænsede popularitet i den sydjyske del af DF.
22. april 2007 kl. 22:49
Det er et interessant spørgsmål hvorvidt Krarup er folkelig eller ej. Han markedsfører sig selv (selvom han ville hade udtrykket) og markedsføres af DF som folkelig præst med en helt anden forståelse for folkedybet end de kulturradikale præster som dominerer på provsteplan.
Problemet er blot at han på sin egen måde er ekstremt elitært uden at ville indrømme det. Hans oprindelige begrundelse for at gå ind i politik var afskaffelsen af revselsesretten, ikke fordi han mente det var i orden at slå sin børn, men fordi han ville udgrænse statens indflydelse på familien. Et efter min mening meget abstrakt og intellektuelt argument. På samme måde med hans argumenter mod menneskerettighederne. Pia K siger nej til menneskerettigheder (i Morten Kjærum fortolkning) fordi så kan man ikke lukke for islamisk indvandring, Søren Krarup debatterer folkesjæl, forankring i protestantismen osv. og benytter teologiske argumenter omkring guldkalven mm. Igen vælger han en elitær vinkel på noget som partilederen formulerer mere “folkeligt”. I diskussioner om statsborgerskab vælger han ikke den nemme løsning og taler om retten til offentlige ydelser, men taler om det abstrakte tilhørsforhold og om religionens og historiens betydning for nationale tilhørsforhold.
I virkeligheden er han heller ikke slagfærdig eller skarp som sin fætter, men en overbevist idealist med en blanding af teologiske og historiske argumenter. Det er faktisk overhovedet ikke folkeligt, i hvert fald ikke på den populistiske måde. Til gengæld er det noget så sjældent som en politiker, der ikke bøjer sig for meningsmålinger og samfundsstrømninger, men står fuldstændigt fast på sine standpunkter uanset om disse fremstår noget altmodisch.
/Nicolai
23. april 2007 kl. 15:51
Den mest bizarre politiske udvikingstendens, man har kunnet iagttage i Danmark de seneste år, er utvivlsomt, at modernitetens og progressivitetens banner er gået fra venstrefløjen til… ja, til Dansk Folkeparti.
Hvordan skal man ellers forklare, at DF nu i mødet med det totalitære islam står som landets mest udtalte forsvarer for de klassiske oplysningsdyder (æd den, Krarup!) – ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, lige behandling af seksuelle minoriteter o.s.v.
Hvad i himlens navn sker der dog med venstrefløjen (og desværre også med den mere progressive del af den borgerlige side): Hvordan kan de i den grad tale med uld i mund, når ytringsfriheden er truet? Hvordan kan de dog opstille kandidater til folketingsvalg og lokalvalg, der bare man kradser lidt i overfladen (og nogle gange behøver man ikke engang dét!) før en fascist i religiøs klædedragt springer frem som trold af en æske?
Selvfølgelig er det også for at score indvandrerstemmer… men det er ikke bare derfor. Det virker, som om de bare ikke VIL forstå, hvilke kræfter, de konfronteres med.
Så vi står altså i en situation, da “de progressive” tilsyneladende har opgivet at forsvare de værdier, de selv bygger deres livsanskuelser på (ja, jeg tænker blandt andet på Uffe Ellemann-Jensen!).
Derfor står vi altså i den efter min liberale mening (ja, jeg er Venstre-mand!) groteske situation, at et national-konservativt-gammel-socialdemokratisk parti mere eller mindre får overladt forsvaret af oplysningstidens idealer.
Den sørgelige kendsgerning er jo, at Krarup grundlæggende har ret i sin kritik af den lille islamistiske finke fra Odense: Hendes hovedtørklæde signalere akkurat som hagekorset tilhørsforholdet til en modbydelig, fascistisk ideologi. Det HAR de fattet i Frankrig og i Tyrkiet, men det kniber lidt i det konfliktsky Danmark.
Problemet er så bare, at når det er Krarup, der siger det, er vi stensikre på, at ingen “progressive” (med få retfærdige undtagelser) vil give ham ret. For DF kan jo pr. definition ikke have ret i noget som helst.
Men til Venstrefløjen skal der da lyde et stort tillykke med de bizarre sengekammerater, de finder lige for tiden.
24. april 2007 kl. 14:26
Solar pleksus, polinos
25. april 2007 kl. 16:48
Gu’ ved om også Krarup i grunden er tilhænger af dødsstraf? Tanken synes nærliggende…
25. april 2007 kl. 19:09
Uffe:
Hvad er det du forsøger at antyde?
26. april 2007 kl. 16:34
@andreas:
Ja, hvad antyder Uffe? Jeg tror ikke, at han dybt i sin sjæl skjuler et dødsstrafønske. Men at han ikke er mod vold iøvrigt, ses af hans og Dansk Folkepartis heftige støtte til, at forældre må tæve deres børn uden at blive straffet for overgrebene.
Det er iøvrigt temmelig plat og forplumrende at der i debatten her referes til ‘venstrefløjen’ som sådan. Hvad er det? En forening? Et parti? Er det en fløj, der udtaler sig med ét klart synspunkt, som man kan være for eller imod?
Nej, men det er åbenbart meget bekvemt at skubbe alle inden under samme hat og trække den godt ned over øjnene. Ligeså bekvemt, som hvis man skyder alle liberale inden under Peter Brixtoftes ‘3520 Farum’ og ser hans pionerliberale initiativer der som det samlende postnummer for, hvordan en liberal tankegang omsat i praksis ser ud.
Tag jer dog sammen!
26. april 2007 kl. 22:24
Har netop set et indslag i TV2 om Dansk Folkeparti og Søren Krarups seneste udtalelser ang. dødsstraf og homoseksualitet, og med hensyn til det første, vil han ikke uomtvisteligt tage afstand fra brugen af dødsstraf og om homoseksueller, så skal de ifølge citatet være at sammenligne med handikappede.
Lad mig komme med en tilståelse. I forhold til mit tidligere skriv har på bloggen fra i eftermiddags, kan jeg blot sige: det er tilladet at blive klogere, og det er jeg i hvert fald blevet, hvad angår Krarups holdninger til dødsstraf. Man får jo næsten ondt af staklen, som med åbne øjne og egne ord skruer sig dybere og dybere ned i dyndet.
26. april 2007 kl. 22:35
Mads:
Tag den blot med ro. Verden ser forskellig ud alt efter hvilken vinkel du ser fra. Krarup er en voksen mand (meget voksen endda, måske ligefrem gammel) – han kan godt tage ansvar for sig selv. Og han er ikke uvant med at blive lagt for had, så han klarer det nok endnu en gang. Ellers kan han jo bare holde sin mund. Fra hans synsvinkel er det ikke sikkert det ser så skidt ud. Han får da kommunikeret sit budskab.
Der er ingen grund til at have ondt af intelligente mennesker. De kan tage ansvar for sig selv. Angrib holdningerne i stedet for.