Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Idioten har kvajet sig, hvad gør vi?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

april 22, 2007

Comments icon

1 kommentar

I Dansk Folkepartis spinmaskinrum har der været travlt i de sidste dage. Især må partiets kreative kræfter have arbejdet på højtryk efter at d ´herrer Søren Krarup, Morten Messerschmidt og Mogens Camre har bidraget kraftigt til at debatten om muslimske kvinders ret til at bære tørklæde er blusset op igen.

Mogens Camre fik endnu engang formuleret nogle ret så kontroversielle udtalelser, som han for én gang skyld måtte trække i land. Han gik nemlig – også efter DF-toppens mening – langt over stregen, da han mente at en politisk modstander '“ Asmaa Abdol-Hamid '“ burde undergå psykiatrisk behandling. På Jarls Blog mener vi principielt, at debat mellem voksne mennesker bør ske i kraft af saglige argumenter. Det er en erkendelse som Camre også er kommet til, da han med lidt hjælp fra Pia Kjærsgaard og Co. trak sine udtalelser tilbage. En rigtig god idé!

På samme måde kunne man vel indvende, at Camre egentlig burde beklage, at han med sine udtalelser inddrog en hel befolkningsgruppe af sindslidende i et angreb på en politisk modstander, der selv efter Pia Kjærsgaards standard var langt under bæltestedet.

Det er derfor lidt påfaldende, at DF som følge af at Kronprinsessens fødsel i går følte sig kaldet til skænke 25.000 kr. til Landsforeningen SIND.

I DFs pressemeddelelse stod bl.a.:

I anledning af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys nedkomst har Dansk Folkeparti valgt at skænke 25.000 kr. til Landsforeningen SIND, som Kronprinsessen er protektor for.

– Vi glæder os over, at Prins Christian nu har fået en lillesøster. Fødslen af den lille prinsesse vil vi markere med donationen til Landsforeningen SIND, siger Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard.

Dansk Folkeparti får dermed med sin pæne donation placeret sig i vælgernes bevidsthed som det mest royale parti i landet. Men på samme tid får man såmænd også lukket evt. en kritik fra SIND eller andre effektivt ned.

For ingen andre partier har doneret penge til velgørende organisationer i anledning af Marys fødsel, hvad der heller ikke er tradition for, at partierne gør. Mary er også protektor for andre foreninger, der altså ikke modtog penge fra DF i denne omgang.

Det er derfor mere end nærliggende at konkludere, at DF har haft et andet motiv – end blot at udtrykke sin helt legitime og spontane glæde over kronprinseparrets familieforøgelse '“ da de bortskænkede 25.000 kr. af medlemmernes kontingenter. For hvorfor gik de rare penge lige netop til de sindslidendes interesseorganisation? Medmindre det alså var lidt kontant kompensation for Camres lidet gennemtænkte udtalelser. Vi ved det ikke, men sådan kunne det godt se ud.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    1 Comment

  1. JanChris

    sagde den 22. april 2007 kl. 13:56:

    Mogens Camre gik med sin udtalelse over stregen, det er der ingen tvivl om. Med sin store erfaring og høje intelligens burde han have vidst bedre. Han har ikke alene skadet sig selv, men også sit parti meget.
    Jeg er derimod fuldstændig uenig i de automatreaktioner, man hører overalt i medieverdenen (bl.a. i gårsdagens udgave af Jersild & Spin), om, at Søren Krarup også er gået over stregen. Jeg mener sagtens, man kan argumentere sagligt for, at det muslimske tørklæde er et autoritært symbol på linje med hagekorset. De lande, hvor hovedparten eller alle kvinder bærer tørklædet, er efter min mening ikke meget bedre, end Det Tredje Rige var, og når det bliver sagt, at det jo ikke er alle tørklædebærende muslimske kvinder, der er fundamentalister, kunne man vel strengt taget også sige, at det ikke var alle nazister, der i sin tid tog hele ideologien for gode varer.
    Måske skulle mange vænne sig til at lytte bedre efter, hvad det egentlig er, Krarup siger, i stedet for per refleks at forkaste det.
    Det er også værd at lægge mærke til, at et pænt stort flertal af danskerne er imod at tillade hovedtørklæder i Folketinget. På stående fod kan jeg huske, at det var resultatet af netafstemninger hos Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Jyske Vestkysten og TV2. Kun hos Metro Express var der et mikroskopisk flertal for at tillade det. Derfor tror jeg faktisk, Krarup har en temmelig god sag, og så er det mindre vigtigt, hvad en relativ lille elite i det københavnske medie- og kulturliv mener.
    I øvrigt synes jeg, du gør dig skyldig i lidt af det samme, du kritiserer Camre for, ved at betvivle hans mentale sindstilstand.

Bottom border