Valgrygterne på Christiansborg har kørt længe og mere og mere peger i retning af, at Anders Fogh kan føle sig fristet til at trykke på valgknappen i efteråret 2007. Alligevel tror de færreste inderst inde på, at statsministeren udnytter muligheden, når han nu kan vente et helt år, alt imens han regerer med et lille VKO-flertal i ryggen.
Der er dog også en anden mulighed, som efter manges mening vil blive udnyttet, hvis ikke valget kommer: En omfattende regeringsrokade i august.
Der går flere rygter om, at den 64-årige udenrigsminister Per Stig Møller har signaleret en retræte på posten, og det åbner op for en regeringskabale. Per Stig Møller skulle føle sig træt efter fem og et halvt år. Skal han selv vælge, hvem der skal efterfølge ham, ja så bliver det naturligvis hans protegé Connie Hedegaard.
Miljøminister Connie Hedegaard spiller en absolut hovedrolle i forberedelsen m.v. til det kommende FN-klima topmøde, der skal afholdes i København i 2009 '“ et projekt statsministeren også er ganske meget optaget af. Oven i er der spekulationer om, hvorvidt man kunne aflaste udenrigsministeren ved at gøre miljøministeren til Europaminister udover at stå i spidsen for klimatopmødet.
Hvad man end beslutter sig for, så åbner det for spillet om den fremtidige magt i det konservative folkeparti. Hvis Connie Hedegaard '“ der er en af tronprætendenterne i partiet '“ bliver rykket op som 'superminister' eller udenrigsminister, hvad gør den anden kandidat '“ Lene Espersen, så?
Sidstnævnte har haft en halvsløj sæson som justitsminister. Først kører hun en cyklist ned og må til køreprøve. Med sine udtalelser i Christian Poulsen-episoden under Sveriges-landskampen, så det et øjeblik ud som om, at Espersen ville blande sig, hvem der spiller på fodboldlandsholdet. Espersen har efter min mening ikke helt den samme fornemmelse for, hvad der rører sig blandt vælgerne, som for år tilbage. Jeg gætter på, at hun også godt kunne tænke sig nye udfordringer efter fem og et halvt år som justitsminister. Det store spørgsmål er dog, hvilken post det skulle være? Den eneste ledige plads er trafikministerposten efter Flemming Hansen, der i øvrigt har klaret sig overraskende godt på posten, senest med den vellykkede salg/privatisering af Scandlines.
Men der er andre, som godt kunne tænke sig at prøve noget nyt. Fx Brian Mikkelsen, der har været kulturminister i fem og et halvt år. Er det ikke på tide for ham også at prøve noget nyt? Måske Flemming Hansens trafikministerium var noget for Brian Mikkelsen?
Det særlige 'Bendtsen-ministerium', der består af erhverv-, økonomi- og et halvt boligministerium, blev i sin tid skræddersyet ministeren, der selv var uden særlig intellektuel ballast eller tyngde, men alligevel skulle have et ressort som alligevel skulle syne af noget med politisk indhold, og den helt store katastrofe er da også udeblevet. Måske dette ministerium kunne være en udmærket prøvesten for en Lene Espersen, der med en økonomuddannelse i bagagen har lidt flere ressourcer at bibringe embedet end Bendtsen? Men hvilken butik skal Bendtsen så passe frem til sin pensionering som partileder efter næste valg? Det er der få, der kan give et svar på.
Status quo-situationen, hvor alle bliver hvor de er, passer bedre i Connie Hedegaards kram, mere end det paser i Lene Espersens. For miljøministerens stjerne er på vej op, mens justitsministerens er på vej ned.
Mere om en evt. regeringsrokade i de kommende dage!
Snyd ikke jer selv for denne analyse af de interne magtforhold hos det konservative folkeparti leveret af ALTMANN hos Punditokraterne.
15 kommentarer til “Valg eller regeringsrokade”
Connie Hedegaard har ved adskillige lejligheder vist, at hun – i højere grad end at være minister i en borgerlig regering – er det, tyskerne kalder et “Ich-AG”, måske er hun endda ligefrem en gøgeunge. I hvert fald har hun i sin ministertid gjort alt, hvad hun kunne for at genere både statsministeren og Dansk Folkeparti så meget som overhovedet muligt. Et eksempel på førstnævnte var, da hendes mand – som den eneste ægtefælle til en minister – nægtede at oplyse om sine indtægtsforhold, blot for at tilføje, at han ikke havde nogen biindtægter.
Man behøver heller ikke den helt store politiske- eller menneskelige indsigt for at fastslå, at Hedegaards loyalitet (hvis hun nogensinde har haft en sådan) over for Anders Fogh ikke blev større af, at hun fik frataget sagsbehandlingen af, hvorvidt et omstridt Bilka-varehus i Horsens skulle lovliggøres. I stedet blev opgaven overladt til… Lene Espersen.
Connie Hedegaard udnytter til fulde, at hun – på grund af sin store popularitet i befolkningen – nærmest er urørlig, ligegyldig, hvor illoyal hun måtte være. Det ved hun, og det ved Anders Fogh. Jeg tror ikke, hun vil forlade sin post inden klimatopmødet, heller ikke for at blive udenrigsminister.
I øvrigt må det da vist være første gang, en borgerlig miljøminister (eller minister i det hele taget) er så populær i oppositionens rækker, som det i dag er tilfældet med Connie Hedegaard. Tænk sig, en konservativ minister, der bliver rost i de højeste toner af… Svend Auken. Hedegaard kunne uden problemer også bestride en ministerpost i en socialdemokratisk/radikal regering.
Ja, Connie Hedegaard er i regering og opposition på en og samme tid. Det minder ikke så lidt om Anders Foghs egen linje i Schlüters tid.
Rasmus: “Ja, Connie Hedegaard er i regering og opposition på en og samme tid. Det minder ikke så lidt om Anders Foghs egen linje i Schlüters tid.”
Ja, men dog med den væsentlige forskel, at AFR dengang var i opposition til “højre” (d.v.s. han blot stod for den linie, som V egentlig ville stå for, hvis man kunne), mens CH i enhver praktisk henseende reelt er sammen med venstrefløjs-oppositionen og er fundamentalt ude af trit med borgerlige værdier.
Iøvrigt er jeg ikke helt enig i, at CH’s stjerne er for opadgående. Lene Espersen har – ganske rigtigt – udvist en række fodfejl, men den nylige meningsmåling om efterfølgere til BB placerede hende faktisk ganske stærkt blandt partiets vælgere og de borgerlige vælgere. CH har omvendt – ifølge mange forlydender fra flere sider – stort set den lavest tænkelige popularitet hos regeringens andre ministre, både i V og flere hos K. Hun bliver af dem opfattet som grundlæggende illoyal – og, igen, vel at mærke ikke ved at stå fast på borgerlige principper men ved at være populistisk. Og så ikke et ord om, hvad DF’erne synes om hende …
De Konservative er så autoritært og centralistisk parti (ligesom V er ved at blive), at det væsentlige spørgsmål dog bliver, hvem 1) BB og 2) folketingsgruppen vil pege på. Mine fornemmelser siger mig, at BB foretrækker Lene Espersen, men jeg har intet kvalificeret gæt på, hvem folketingsgruppens flertal ville pege på – og de ved det næppe heller selv.
Det er ganske interessant, hvis Per Stig skulle finde på at trække sig tilbage. Og jeg vil give dig ret i, at det ikke er helt usandsynligt at han gør noget tilsvarende Niels Helveg. Han kan jo faktisk bruge traktaten som anledning/påskud.
Og så giver det jo mulighed for, at en helt tredje udfordrer kan komme ind i varmen, Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech, der i dag er næstformand for partiet. Han vil kunne snupper Per Stigs Frb.-kreds og komme i folketinget – ja, faktisk måske endda få en ministerpost inden næste valg. Og så er de almindelige kronprinser i mine øjne helt sikkert udfordret.
Connie Hedegaard populistisk? Eller også har hun ganske enkelt fået ret… – og det har statsministeren også indset.
Er det uborgerligt at føre en ansvarlig miljøpolitik, som også kommende generationer kan være tilfreds med. Ikke i min bog.
ML: “Eller også har hun ganske enkelt fået ret'¦ – og det har statsministeren også indset.”
Hvordan har hun “fået ret”?
@Hyllested: Mads Lebech kan komme i Folketinget, og han kan sagtens få sig en karriere der. Men kan han komme i betragtning allerede til næste partilederudskiftning? Jeg tvivler. Jeg vil vædde på, at Bendtsen ikke er partileder om halvandet år; der har allerede været intern snak i folketingsgruppen om hans hjerteproblemer o.s.v., og hvis han ikke går snart, så gør han det nok lige efter næste valg (og det er som bekendt aller-aller-senest om halvandet år). Kan Lebech nå at bringe sig i spil? Jeg tvivler på, at De Konservative vil være villige til at lave en “Helle” og vælge en partileder, der ikke har en vis parlamentarisk erfaring/pondus. For hånden på hjertet, hvad er det parti uden den slags ordflom?
Desuden er Lebech solidt plantet på Per Stig Møller/Connie Hedegaard/John Wagner/Pia Christmas-Møller fløjen, og det har han været i 20 -25 år. Han vil få meget svært ved at forklare, hvorfor han pludselig skal være partileder, mens Hedegaard ikke skal.
Læs i øvrigt mere her:
http://www.punditokraterne.dk/n-r-tiden-kommer—–post102556
@ Altmann: Ja, nu er jeg ikke så godt inde i de konservative intriger, men jeg synes da ikke, at der er noget i historien, der siger, at man ikke kan vælge en partileder, der ikke har den store parlamentariske erfaring. At Bendt B. havde siddet i Folketinget, var der ikke mange, der vidste, da han blev formand, fx. Og Lebech har masser af pondus på den politiske scene. Og helt ukendt i partiet er han næppe, qua sin næstformandspost.
At Lebech ikke sidder i Folketinget mener jeg udelukkende skyldes, at han ikke vil stille op mod Per Stig. Trækker Per Stig sig, så er Mads på pletten. Og så ser situationen i øvrigt helt anderledes ud i Kbhs. Storkreds for Liste C.
Jeg tror, at en stærk outsider som Lebech vil have gode chancer for at gøre sine hoser grønner i sådan et race.
“Jeg tror, at en stærk outsider som Lebech vil have gode chancer for at gøre sine hoser grønner i sådan et race.”
Ikke bare grønne – British Racing Green 🙂
@ Rasmus: Glad for, at du fangede min lille allusion 🙂
@Altmann,
I at miljøpolitik ER et vigtigt tema, som bør få høj prioritet, og at man ikke kan lomborghe sig ud af alle miljøproblemer.
Jeg forstår ikke den med at Lomborghe sig. Betyder det at man benytter den tilgængelige statistik til at belyse et område i stedet for blindt at handle ud fra ideologi eller hvordan 😉
/Nicolai
Det betyder, at min gamle statistikunderviser Bjørn nok også har fået nye tal i sine regnestykker.
Hans pointe var rigtig god, men af nogle blev det misbrugt som miljøfornægtelse – fx af finansministeren. Det er i hvert fald ikke en stil, der går rent ind hos vælgerne pt…
[…] at gå af justitsballonen, og hendes politiske karriere ville nok have godt af et sporskifte, som Jarl har foreslået det. Foreløbig har ingen af dem officielt lagt billet ind på Bendtsens job. […]
God analyse, Jarl.
Jeg tror det er helt sandsynligt, at PSM tr;kker sig. Han vil blive klappet ud, og dermed sikre sit efterm;le. Glemt vil være løgne om sprituskørsel, hans paronoide formandstid, ydmygelserne i begyndelsen af ministertiden m.v. Desuden er posten som Folketingets formand ledig. Det ville være en pæn gestus fra statsministeren efter valget. Ligesom han kunne få lov at krone sin efterfølger, fordi det bedste for Lene ville selvfølgelig være, at Connie fik udenrigsministerposten. Det er nemlig et relativt hårdt job de første år, hvormed Connie ikke ville have tid til at blande sig i den indenrigspolitiske debat, som Lene kunne få helt for sig selv som ny formand og økonomi- og erhvervsminister.
Jeg har det som Jarl. Jeg kommer til at savne Flemming Hansen. Den fine mand, der tømte sit ministerium for opgaver, så han fik energiministeriet oveni. jeg forstår simpelthen ikke, at de borgerlige meningsdannere aldrig har sat pris på ham. Men vores medfødte selvynk gør nok, at vi ikke kan tåle en minister, der faktisk fører borgerlig politik. Ham vil jeg savne, men jeg ønsker ikke Brian skal afløse ham. Brian har været en god kulturminister, og jeg synes han skal have justitsministeriet. Transport- og energiministeriet ligner en degradering. Jeg synes Venstre skal overtage ministeriet (+lidt ekstra portefølje) og give det til Søren Gade, som snart skal vise, at han kan andet end at føre krig.
Dermed er forsvarsministeriet ledigt. Det skal Bendtsen have, så han og konen fortsat kan gå til bal på slottet.
Alternativt bliver Lene finansminister. Det ville se pænt ud. Gade kunne så bliver erhvervsminister og Kristian Jensen overtage det amputerede økonomiministerium (+økofin). Dermed ville der blive plads til Helge Adam Møller i Transport- og energiministeriet, og Thor ville kunne gå med oprejst pande efter 14 år som minister (5. længst siddende minister efter Anden Verdenskrig).