Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ã…ndeløs spænding

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 27, 2007

Comments icon

8 kommentarer

Forhandlingerne i Finansministeriet om VK-regeringens skatteforslag er foreløbigt endt med, at Ny Alliance, de radikale og Dansk Folkeparti fortsat sidder med ved forhandlingsbordet. Det er dog interessant, at de radikale positionerer sig, som var man i stedet ved gøre klar til valg.

I hvert fald har Margrethe Vestager læst situationen sådan – forstår jeg på hendes udtalelser – at en aftale næppe tilgodeser radikale skattesynspunkter om at lægge afgifter på energi mod at fjerne skat på arbejdsindkomst. Med andre ord: Hvis regeringen mod forventning laver en aftale med DF, så falder sidste uges indrømmelser til De konservative på topskat bort, vurderer Vestager. Derved står de radikale sig sikkert bedst ved ikke at være med, for at kunne stå frit i forhold til vælgerne i en kommende valgkamp.

Imens “hygger” Venstre sekunderet af DF på den ene side og de konservative på den anden side sig med at skyde skylden på hinanden, for at VK-regeringen er endt i defensiven. Det sker i form af anonyme udtalelser og medvirken i to i øvrigt fremragende artikler i JyllandsPosten og Berlingske Tidende søndag, der fint skildrer baggrunden for VK-regeringens betydelige interne problemer.

Hvem har så hovedskylden for, at regeringen nu fremstår splittet og lammet. Tjah. Ingen er imponeret over de konservatives ageren i sagen, men foreløbig peger flasken kun i én retning: På Anders Fogh Rasmussen. Han undervurderede hele skattespørgsmålets vigtighed for regeringspartneren, og navnlig det pres som Bendt Bendtsen er under for at levere den skattelettelse i toppen, der kunne signalere konservativ indflydelse i VK-regeringen.

Det er navnlig det pres, som Bendtsen var under internt for at skaffe noget på topskatten, men paradoksalt også den opbakning, som han også bagefter har fået i sit eget parti, der gør, at jeg ikke tror på en skatteaftale med Dansk Folkeparti. Bendtsen kan ikke holde til nederlaget. Omvendt vil DF heller ikke give sig i forhold til de konservative, som man intet skylder. Nok snarere tværtimod, forstår man på søndagsartiklerne.

Med Venstretopfolkenes anonyme, men krystalklare udtalelser til søndagsaviserne er dog også tydeligt, at Venstre nu har fattet problemets omfang. V-toppen bøjede sig for de konservatives krav, men det var ikke af lyst, men af ren nød, for K truede – forstår man – med at forlade regeringen. Altså: Den ultimative trussel '“ at smide den politiske atombombe. Gik Venstre ikke med til skatteforslagene, så ville 'dansk politiks onde ånder være ude af flasken' sagde Fogh på Venstres gruppemøde i tirsdags som forklaring på, hvorfor Venstre nu forlod sine hidtidige skattesynspunkter. Fogh undervurderer ikke VK-forholdets eventuelle skadeomfang og regeringsmuligheder på både korte og lange sigt, hvis ikke Bendtsen fik sine indrømmelser.

Hvad skal det ende med? Enten et skatteforlig eller et valg, forstår man på Berlingskes artikel. Jyllandspostens journalister er frække nok til at foreslå, at det også bare kan ende med, at finansministeren og Bendt Bendtsen '“ som er med til forhandlingerne som en slags kontrolminister – konstaterer, at der ikke er et flertal for skatteforslaget, og så går man derefter videre med at forhandle kvalitetsreformen, som om at intet var hændt. Dermed ender “sorteper” hos Bendtsen, som så må afgøre om det er nok til at trække K ud af regeringen.

Det sidste scenario udstiller fuldstændigt de konservatives manglende indflydelse i dansk politik. I hvert når det gælder den førte skattepolitik.
Det bliver spændende at se om Bendtsen holder til det. Det tvivler jeg i hvert fald stærkt på.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. Peter Løhmann

    sagde den 27. august 2007 kl. 13:33:

    Jeg er enig i, at de to artikler er gode og giver et rigtig fint indblik. Du vurderer stadig ikke at DFs kompensation kunne blive af en sådan størrelse, at de sluger en topskattelettelse?

    Eventuelt kunne 2015-planen forlænges til 2020 for måske at sprede topskattelettelser over en længere periode, ligesom der kunne konstrueres et råderum til velfærd, som DF kunne lægge beslag på.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 27. august 2007 kl. 13:37:

    1. Nej, men jeg ikke sikker. Det er det, som jeg hælder til.

    Det er i hvert fald et kreativt forslag! 🙂 Men forlænger man økonomiske planer med fem år sådan lige vupti?

  3. Michael Gram

    sagde den 27. august 2007 kl. 14:28:

    Jeg tror fortsat, at regeringssiden vil strække sig langt for at afmontere skattedebatten, og at både DF og Venstre er opmærksomme på ikke at udstille de konservative (lillebror med selvmordsbælte, som beskrevet i en af søndagens aviser) i unødig grad.

    Som jeg læser Pias udmeldinger, så er hun ikke interesseret i et valg nu, men hun skræpper naturligvis højt i en forhandlingssituation. Derfor tror jeg på en skatteaftale med en topskattelettelse, så de konservative ikke taber (alt for meget) ansigt.

    Når den er på plads, vil Fogh have et presserende behov for at vise velfærdsansigtet frem, og det vil udmønte sig i en flot (læs: dyr) velfærdsaftale, der vil sætte socialdemokraterne på sidelinjen og udtømme deres kritikpunkter.

    Mit bud er, at han satser på at få det hele på plads til valg i behørig afstand af overenskomstforhandlingerne. Med de udmeldinger der er kommet fra S og DF, vil der næppe være opbakning til et upopulært regeringsindgreb i forårets forhandlinger på denne side af et valg.

  4. Uffe

    sagde den 27. august 2007 kl. 20:11:

    Parterne når frem til et kompromis, hvor der slås 10-15.000 kr. af i regeringens udspil til forøgelse af topskatten, mens DF får noget på varmehjælpen og ældrechecken. Radikale og NA får ikke rigtigt noget, men kan vælge at tilslutte sig alligevel. VKO vil derefter gå tilbage i målingerne, og statsministeren udskriver derfor først valg om et år. Til den tid kan han så gå til valg på at socialdemokraterne vil rulle den skattelettelse tilbage som de nu har fået og delvist kan mærke.

    Read my lips!

  5. Bjørn Kelsen

    sagde den 27. august 2007 kl. 22:58:

    Som jeg noterede mig i en kommentar igår til Bendtsen indlægget så er hverken DF, V eller K interesserde i valg lige nu – skatte ånden skal ned i flasken igen – og så skal der lige gå lidt tid – men Fogh vil, hvis han kan, fyre et valg af inden de kommende forhandlinger. Det er den sikreste vej – hvis han altså har nået (kan få lov) at positionere velfærdsreformen godt nok.
    For DF er risikoen alt for stor til at afgive sin position til Ny Alliance – de vil acceptere en “bid” af kagen + et tilsagn om valg der ihvertfald ligger udenfor deres vælgeres hukommelse (læs min. 2-3 mdr.)
    OBS: en lille kommentar til hele den politiske floks rædsel over Ny Alliances skatteforslag, det ligner panik før lukketid – Det nyskabende menes åbenbart at være for svært for vælgerne at forstå, så må man hellere sige “duer ikke”. Og nu her i de Konservatives svære tid – så er der jo en åben invitation til den socialt balancerede konservative vælger, hvis denne skulle være kørt træt i Bendtsen “showet”. Nej, for VKO er et valg lige nu ikke højt på ønskesedlen…

  6. Bræstrup

    sagde den 28. august 2007 kl. 10:27:

    En mulighed for kompromis – som jeg ser det – kunne være at droppe den foreslåede forhøjelse af topskattegrænsen, men til gengæld tillade overførsel af uudnyttet topskattefradrag mellem ægtefæller (ligesom man kan i bund- og mellemskatten).

    Det vil reservere topskattelettelsen til familier (gifte) med én topskatteyder, mens enlige topskatteydere eller ægtepar, som begge betaler topskat, ikke får nogen topskattelettelse.

    Det er dog bestemt ikke billigt. 3-4 milliarder, hvis jeg skal gætte, og dermed noget mere end de 2 mia. afsat til topskattelettelser. Men der kan nok findes på nogle fiks-fakserier, der kan nedbringe det lidt.

    For de konservative vil jeg mene at det er et bytte værd at leve med (ja måske endda at foretrække, da det er klassisk familiepolitik: kun gifte kan overføre fradrag), men hvad med DF?

    Hvad er vurderingen her på siden? Det vil i prakis betyde (for ægtepar), at mens ægtepar i dag skal betale topskat, blot den ene har en indkomst over 355.000, så vil man i fremtiden først betale topskat, hvis den samlede indkomst overstiger 2 x 355.000 = 710.000.

    Feedback?

    – bræstrup

  7. Limagolf

    sagde den 28. august 2007 kl. 11:00:

    “… , men foreløbig peger flasken kun i én retning: På Anders Fogh Rasmussen.”

    AFR har gennem hele sin regiringsperiode konsekvent undladt at tale om det positive ved skattelettelser.

    Alle hans pittbulls er sendt i byen med tirader om hvor forfærdelige skattelettelser er.

    Og så bliver han overrasket over at vælgerbefolkning reagerer negativt på al snak om skattelettelser?

    Det er en grav han selv har gravet…

    Vi trænger til et liberalt parti, der konsekvent taler om fordelene ved liberale løsninger. Så kan folk gå og vænne sig til tanken.

    /Limagolf

  8. Jarl Cordua

    sagde den 28. august 2007 kl. 11:28:

    6. Bræstrup.

    Du har tydeligvis mere styr på det skattetekniske end jeg. Hvis du mener, at de konservative kan sælge et forslag som dit, som en “sejr” for konservative synspunkter og som en “skattelettelse”, der vil “øge arbejdsudbuddet”, så måske. Men jeg synes umiddelbart det lyder meget teknisk. Det er det i øvrigt i forvejen.

Bottom border