Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

En rost rose uden vælgere

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 3, 2007

Comments icon

3 kommentarer

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen lørdag den 3. november 2007.

Helle Thorning-Schmidt er inkarnationen af Socialdemokratiets partisymbol: Den røde rose. Rosen roses overalt. Kommentatorerne '“ hvis de altså ikke bliver dømt ude '“ er ret pjattede med Thorning. En ny biografi 'Helle for Magten' tegner et kritisk, men generelt sympatisk billede af S-lederen. Torsdag aften i TV2s valgduel spillede Thorning næsten lige op med selveste statsministeren. Kun i kraft af undvigelser, snuhed og erfaring trak en skræmt Fogh sig akkurat ud af duellen som sejrherren. Alle agttagere var ikke desto mindre imponeret af S-lederens præstation. Men hvordan forklarer S-spindoktorerne så, at det gamle arbejderparti i en Megafon-måling samme aften ramte bundniveauet på kun 39 mandater? Hvis det bliver valgresultatet, så skal man tilbage til 1918 for at finde så få socialdemokrater i Folketinget. Det er muligt, at Venstres kampagne er sløv i optrækket, men er socialdemokraternes overhovedet begyndt? 1-0 til Fogh.
Enhedslisten bliver dømt ude i flere målinger, men Asmaa kæmper fortsat en brav kamp. Foreløbigt er politikeren blevet kåret til årets narrehat af det satiriske årshæfte 'Svikmøllen', hvad hun var mægtigt stolt af. Partiets andet unge trækplaster Johanne Schmidt-Nielsen får i valgkampen hjælp af en god veninde, som også har opgaven med at hente hendes P-piller, betroede Johanne torsdag TV-Avisens seere. Spændende! Det er da lidt gang i dén kampagne! 2-0.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    3 Comments

  1. JanChris

    sagde den 3. november 2007 kl. 18:02:

    N

  2. JanChris

    sagde den 3. november 2007 kl. 18:12:

    Nu er jeg, som nogle læsere her på Jarls Blog ved, ikke så pjattet med Helle Thorning-Schmidt, men én ting må jeg sige: Hvis hun var næsten lige så god som Fogh i torsdags, risikerer statsministeren for alvor at komme i saksen i morgen. Thorning-Schmidt kan nemlig gøre det meget bedre, det er jeg helt overbevist om.
    Min pointe er, at hvis præstationen i torsdags kan gøre en række kommentatorer og en pæn del af befolkningen lettere euforiske, vil de samme mennesker nærmest gå i ekstase, hvis hun har en rigtig god dag.
    Igen vil jeg dog tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, hvilke kriterier, de to statsministerkandidater bliver bedømt efter? Jeg vil stadig mene, Fogh var hende meget overlegen m.h.t. det politiske indhold i den første debat, men det er rigtigt, at hvis vurderingen drejer sig om charme og karisma, så kan han slet ikke tage kampen op med sin rival. Hvor mange kommentatorer, eller almindelige vælgere i det hele taget, er i stand til at skille tingene ad? Er det ikke nærmest menneskelig umuligt?

  3. Andreas

    sagde den 3. november 2007 kl. 18:33:

    … Og så er det i øvrigt ikke givet at charme og karisma er ubetinget positive karaktertræk hos en muligvis kommende statsminister. Ligesom du ikke forventer at din bankrådgiver serverer vittigheder når han fremlægger de nyeste muligheder for at overbelåne fast ejendom, så er de fleste nok helt trygge ved at have en kedelig og vindtør, men tilgengæld erfaren og velkvalificeret person til at bestride gerningen som landets politiske leder. Det er jeg såmænd selv.

    Ikke dermed sagt at Helle Thorning er ude af stand til at blive en god statsminister. Men Fogh er endnu ikke nået til det punkt hvor vælgerne vil have fornyelse frem for alt, og så længe det ikke er tilfældet, tæller erfaring og kompetence positivt. Så mon ikke Thorning – på trods af charme og karisma – må se regeringen gå støt frem den sidste uge op imod valget, og statsministerposten fortabe sig endnu mere i de fjerne tågebanker? Tjo. Så har regeringens strategi i hvert fald virket.

Bottom border