Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Bendtsen-nedslidning fortsætter

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 1, 2007

Comments icon

12 kommentarer

Berlingske har igen været ude og tale med en række konservative borgmestre, der ligesom de fleste andre iagttagere (TV2s Kaare R. Skou som altid undtaget) ikke forstår, hvorfor Bendt Bendtsen ikke omsider indser sine begrænsninger og træder til side for nye kræfter.

Under overskriften 'Atter oprør mod Bendtsen', skriver avisen:

Dele af det konservative bagland ønsker Bendt Bendtsen væk fra formandsposten, inden partiet skal møde vælgerne igen.

Silkeborgs borgmester, Jens Erik Jørgensen (K), mener, at det vil være  »hensigtsmæssigt « med et formandsskifte inden næste valg '“ specielt hvis valgperioden strækker sig over tre-fire år.
 »Det vil både være i Bendt Bendtsen og partiets interesse. Akkurat som borgmestre ikke skal sidde altid, så skal partiformænd heller ikke, « siger han, og han får opbakning fra Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler.

 »Det kan de godt glemme, « siger Bendt Bendtsen.  »Jeg har fået fuld opbakning på vores landsråd, jeg har kæmpet og fået en valgsejr for tredje gang i træk, så de kan da have deres meninger, men for mig drejer det sig om at få partiet videre, « fastslår Bendtsen, der fik stor ros af sine partifæller på gårsdagens hovedbestyrelsesmøde. Otte ud af 10 storkredsformand bakker ham også op.

Når Berlingske ringer til Bendtsen og præsenterer ham for de efterhånden velkendte synspunkter om, at tiden er inde til, at han skal vige pladsen, ja så har den konservative partileder naturligvis ingen anden mulighed end blankt at afvise sådanne idéer. Når Bendtsen går, så vælger han tid og sted, og da må man for mode at arvefølgen er klappet af. Regeringsrokaden viste som bekendt, at der ingen bevægelser er i fronterne melle Connie Hedegaard og Lene Espersen. Ingen tør heller spå om, hvem af de to Bendtsen egentlig foretrækker.

Men mon ikke den fynske politimands sjæl er såret over baglandets manglende støtte? Det må gøre ondt. Hvilke andre partiledere '“ som han vel skal måles i forhold til – mødes med krav fra brede dele af baglandet om gå af? Mig bekendt ingen udover Bendtsen. Hans svage lederskab udstilles dermed igen. Det bliver næppe den sidste artikel og rundspørge om Bendtsens afgang, som han skal vågne op til. Forskellen er blot, at de vil komme hyppigere end før sidste folketingsvalg. For Bendtsen må det vel være som at undgå at besøge tandlægen for at trække end dårlig tand ud.

De konservative er i øvrigt blevet ret gode til at lade være med at dumme sig. Forleden droppede de kravet om at blive i gruppeværelse nr. 29 på Christiansborgs 2. sal, da diskussionen pludselig endte med at dreje sig om, at SF – for at K kunne blive, hvor de var – skulle bruge 300.000 skatteyderkroner på at udvide deres gruppeværelse til partiets mere end fordoblede folketingsgruppe. De Konservative viste sig til sidst som værdige og voksne mennesker ved at stryge flaget i værelse 29 og arbejde videre ud fra de muligheder Christiansborgs administration nu giver dem i form af et nyt og mindre gruppeværelse. Skal de i øvrigt gøre sig forhåbninger om at få deres elskede gamle gruppeværelse tilbage, så kræver det i alle fald som minimum en ny partileder. Men i denne situation viste K sig som overskudsmennesker. Respekt for det!

Bendtsen kom lige før valgkampen til at kvaje sig lidt, da han tog Johanne Schmidt-Nielsen på 23 somre for en piccoline, og spurgte hende, om hun ikke kunne hente ham lidt kaffe før partilederrunden på TV2. Det blev Enhedslistens topkandidat lidt småfornærmet over, så hun lækkede historien til alle medierne. I karlekamrene rundt omkring vil jeg dog ikke udelukke, at Bendtsen i virkeligheden faktisk fik lidt streetcredit på den konto! Men nu fik Johanne udstillet Bendtsen som en nedladende mandschauvinist. Helt ærligt, hvem M/K kunne ikke have lavet Bendtsens 'fejl'?
Hvad gør Bendtsen så her efter valget? Jo han byder såmænd Johanne på te (hun drikker ikke kaffe) ad libitum oppe hos de konservative og forærer hende endda et tekrus, hvor der er trykt 'Johannes tekrus'. Elegant og overskudsagtigt. Stor respekt til Bendtsen, Dr. Korsholm og hvem der har været indover denne 'sag'. Sådan kommer man tilbage, når man har dummet sig lidt!!


Ny Alliance er som våd håndsæbe

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 1, 2007

Comments icon

3 kommentarer

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 1. december 2007.

Torsdag i folketingssalen fik Ny Alliance vist statsministeren, hvordan partiet har tænkt sig at balancere dets stemmer imellem regeringen og venstreoppositionen, hvis ikke at han tager dem alvorlig. NA gik nemlig sammen med S,R og SF og stemte for et såkaldt dagsordensforslag med et politisk indhold, der stort set var sakset fra regeringsgrundlaget. Tilbage stod en rasende regeringsleder, der sammen med VK og DF måtte stemme for en konkurrerende, men ret intetsigende paradeforslag, der gik på, at regeringen nu sætter lidt fut i kvalitetsreformen. Fogh havde klart regnet med, at han ved Folketingets åbning kunne demonstrere at VKO plus NA stod bag ham, men det kiksede altså. Frustrationen fik frit løb på regeringsbænkene, og det blev observeret, hvordan Fogh bandede og arrigt kastede papirerne ned i bordet. I Venstre har man siden også brugt krudt på en diskussion, hvorvidt partiets nyudnævnte politiske ordfører Inger Støjberg i situationen viste sig at være tilstrækkelig dreven eller opmærksom under forhandlingerne, siden NA endte med at ikke at ville stemme sammen med VKO-flertallet. For det var i hvert fald tydeligt for alle, at Fogh havde regnet med, at NA'erne var forhandlet 'ned i sækken', hvad de altså ikke var.
Det var den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen, der i en lignende situation sammenlignede de radikale med 'et stykke vådt håndsæbe'. Jeg er sikker på, at Fogh har det helt på samme måde med Ny Alliance og deres omskiftelighed i støtten til ham.

Bottom border