Når man tænker på, hvor mange år og kræfter konservative har brugt på debatter mand og mand imellem om, hvem der i alverden var bedst til at overtage efter Bendt Bendtsen, så må man nok sige, at weekendens konservative landsråd på mere en én måde afsluttede den diskussion. Endegyldigt.
Det er den af den indlysende årsag, at med valget af Lene Espersen som ny konservativ formand (partileder blev hun valgt til i folketingsgruppen), er den formelle – og reelle diskussion – slut.
Alligevel har der nok siddet et par stykker her og der i Bella Centers store sal – og især dem med base i København – som i virkeligheden havde foretrukket Connie Hedegaard som ny konservativ leder. Men så holdt hun et indlæg, som bragte mindelser om Per Stig Møllers skøreste idéer fra de flippede tidlige 1970'ere, hvor den nuværende udenrigsminister drømte om, at 'konservatismen burde lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration.' Mildt sagt verdensfjerne idéer, og man må trods alt medgive 'Den Stive' at han for længst er kommet til fornuft. Så vidt er det dog ikke med hans protegé, politiske arving og ret så sandsynlige efterfølger på udenrigsministerposten, Connie Hedegaard, der ifølge 180grader leverede denne svada mod liberalismen, som hun gav skylden for den amerikanske kredit og finanskrise.
'Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig,”
sagde Connie Hedegaard og fortsatte:
“I disse uger indser alverden, hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser – og man må ty til politik. Jeg foretrækker konservatismens balancerede tilgang til tingene. Også i omgangen med andres penge og muligheder
KU-formand Rune Kristensen imødegik fornuftigt Connie Hedegaards ustyrlige angreb:
– Jeg mener ikke, at man kan pege på en entydig grund til den amerikanske finanskrise, men at give liberalisme skylden ville være det samme som at give demokratiet skylden for terroren i verden,”
skrev Rune Kristensen i en mail til 180Grader.
Jeg gætter på, at flertallet af de konservative tillidsfolk ude i Bella Center efter at have hørt Hedegaard sad og åndede lettet op over, at de til trods for, at hun oratorisk er Lene Espersen ret så overlegen, nu indlysende traf et rigtigt valg, da de gjorde sidstnævnte til Bendtsens efterfølger. For Espersens få svagheder til trods er hun immervæk i besiddelse af større fornuft og vil være klart bedre i stand til at holde partiet fast på et synligt borgerligt grundlag. Netop det vil stadigvæk være afgørende for de allerfleste K-tillidsfolk frem for Hedegaards flippen ud, som man så det i weekenden.
Taktisk var talen et usmart træk af Connie Hedegaard, som nu i endnu højere grad vil være under mistanke for at være socialist end nogensinde før. Man fornemmer at talen var udtryk for en dybfølt kritik af liberalismen, som Hedegaard nok længe har brændt for at komme af med.
Men man må også spørge sig selv, om det er prisen værd, når hun nu er stemplet som venstreorienteret, liberalismehader og som allerede har tilnavnet 'Røde-Connie?
Jeg kan næsten høre sukket og udbruddet fra de konservative tillidsfolk:
åh, gudskelov at vi valgte den rigtige partileder!
Følg også den spændende debat på Netavisen 180grader.
STØT JARLS BLOG her.