Kategorier

Gudskelov, at vi valgte den rigtige

Når man tænker på, hvor mange år og kræfter konservative har brugt på debatter mand og mand imellem om, hvem der i alverden var bedst til at overtage efter Bendt Bendtsen, så må man nok sige, at weekendens konservative landsråd på mere en én måde afsluttede den diskussion. Endegyldigt.

Det er den af den indlysende årsag, at med valget af Lene Espersen som ny konservativ formand (partileder blev hun valgt til i folketingsgruppen), er den formelle – og reelle diskussion – slut.

Alligevel har der nok siddet et par stykker her og der i Bella Centers store sal – og især dem med base i København – som i virkeligheden havde foretrukket Connie Hedegaard som ny konservativ leder. Men så holdt hun et indlæg, som bragte mindelser om Per Stig Møllers skøreste idéer fra de flippede tidlige 1970'ere, hvor den nuværende udenrigsminister drømte om, at 'konservatismen burde lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration.' Mildt sagt verdensfjerne idéer, og man må trods alt medgive 'Den Stive' at han for længst er kommet til fornuft. Så vidt er det dog ikke med hans protegé, politiske arving og ret så sandsynlige efterfølger på udenrigsministerposten, Connie Hedegaard, der ifølge 180grader leverede denne svada mod liberalismen, som hun gav skylden for den amerikanske kredit og finanskrise.

'Mens Sovjetunionens sammenbrud viste, at socialistisk økonomi ikke fungerer, er det nu liberalisterne, der vånder sig,”

sagde Connie Hedegaard og fortsatte:

“I disse uger indser alverden, hvad vi konservative altid har vidst: At også den hæmningsløse liberalisme har sin begrænsning. Ligesom staten ikke kan styre alt – så kan markedet heller ikke! Markedet tænker kortsigtet, og bliver grådigheden for voldsom, har det utilsigtede konsekvenser – og man må ty til politik. Jeg foretrækker konservatismens balancerede tilgang til tingene. Også i omgangen med andres penge og muligheder

KU-formand Rune Kristensen imødegik fornuftigt Connie Hedegaards ustyrlige angreb:

– Jeg mener ikke, at man kan pege på en entydig grund til den amerikanske finanskrise, men at give liberalisme skylden ville være det samme som at give demokratiet skylden for terroren i verden,”

skrev Rune Kristensen i en mail til 180Grader.

Jeg gætter på, at flertallet af de konservative tillidsfolk ude i Bella Center efter at have hørt Hedegaard sad og åndede lettet op over, at de til trods for, at hun oratorisk er Lene Espersen ret så overlegen, nu indlysende traf et rigtigt valg, da de gjorde sidstnævnte til Bendtsens efterfølger. For Espersens få svagheder til trods er hun immervæk i besiddelse af større fornuft og vil være klart bedre i stand til at holde partiet fast på et synligt borgerligt grundlag. Netop det vil stadigvæk være afgørende for de allerfleste K-tillidsfolk frem for Hedegaards flippen ud, som man så det i weekenden.

Taktisk var talen et usmart træk af Connie Hedegaard, som nu i endnu højere grad vil være under mistanke for at være socialist end nogensinde før. Man fornemmer at talen var udtryk for en dybfølt kritik af liberalismen, som Hedegaard nok længe har brændt for at komme af med.

Men man må også spørge sig selv, om det er prisen værd, når hun nu er stemplet som venstreorienteret, liberalismehader og som allerede har tilnavnet 'Røde-Connie?

Jeg kan næsten høre sukket og udbruddet fra de konservative tillidsfolk:

åh, gudskelov at vi valgte den rigtige partileder!

Følg også den spændende debat på Netavisen 180grader.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Det løsgående missil er løs

Da Jens Rohde for et par uger siden blev valgt som Venstres spidskandidat indkasserede han et kæmpeknus fra sin partiformand statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ellers ikke har for vane at vise de store følelser. Men ingen tvivl om, at Fogh var særdeles tilfreds med at Lars Løkke Rasmussen til sidst fik overtalt en ellers i begyndelsen ret afvisende Rohde til at tilbringe noget mere tid på business class mellem København og Bruxelles de næste par år. Det har utvivlsomt kostet en indrømmelse og et løfte om, at Rohde en dag kommer tilbage til 'rigtig politik' og en plads på ministerbænkene frem for at vegetere i almindelig glemsel på Elefantkirkegården i den belgiske hovedstad.

Rohde stillede naturligvis også andre betingelser, og det er at han kan te sig og udtale sig om ting som fra tid til anden er i klokkeklar modstrid med regeringens politik. Det vidste Fogh, Løkke og resten af V-hoffet, da de tryglede Rohde om et comeback. Nu ligger de som de har redt.

Politiken skriver i dag, søndag:

'Venstres forhenværende politiske ordfører Jens Rohde erkender nu åbent, at VK-regeringen fejlagtigt brugte Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben som et væsentligt argument for at gå i krig mod Irak i 2003.

 »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig «, siger Rohde.

Dermed underkender han statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som flere gange har afvist, at grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse havde noget som helst med Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben at gøre.

Ifølge Anders Fogh Rasmussen gik Danmark i krig, fordi den irakiske diktator ikke efterlevede FN's resolutioner om at samarbejde med verdenssamfundet.'

Rohdes udtalelser er faldet til en ny bog 'Vejen til Irak ', skrevet af journalisterne Martin Kaa og Jesper Nissen, der beskriver beslutningsprocessen forud for Irak-krigen, og han fortsætter med sine frimodige udtalelser i bogen, der formentlig er faldet FØR at han blev Venstres spidskandidat. Rohde indrømmer nærmest at han har været med til at manipulere med befolkningen for at få dens opbakning til at gå i krig.

 »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri «,

Og at han ikke var alene om det følger af dette udsagn:

– Det var den virkelighed, vi var med til selv at skabe i den måde, vi talte på. Det gælder både statsministeren, udenrigsministeren og mig selv. Alle sammen «, siger Jens Rohde ifølge avisen.

Må jeg ikke lykønske Claus Hjort Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen med denne pinlige sag? Nu er 'det løsgående missil' tilbage i folden og er startet med at fyre det af inden for hjemmets fire vægge. Det bliver meget spændende at se hvordan statsministeren på sit ugentlige pressemøde på tirsdag kan forklare, at Venstres daværende politiske ordfører åbenbart mener, at han, Fogh og Per Stig Møller manipulerede med danskerne om begrundelsen for at gå ind i Irak-krigen.

Normalt ville en Jens Rohde inden så længe være tvunget til at gå ud at undsige alle sin udtalelser i bogen, men jeg er ikke sikker på, at han stiller op til det. Og det er svært at se hvordan V-toppen kan tvinge ham.

Indtil videre har Rohdes medkandidat på Venstres liste Kasper Elbjørn i et interview på TV2 News bedt ham om at trække sig. Det kommer næppe til at ske. Desværre. Læs mere her på 180grader.

Søndag aften:

Rohde spillede søndag sit første kort, da han udsendte en pressemeddelelse om at han var blevet Groft FEJLTOLKET, men altså ikke fejlciteret. Enhver kan dog læse – og nu høre udtalelserne – og gøre op med sig selv, hvordan Rohde kan nå frem til at han er “groft fejltolket” af bogens forfattere og Politiken. Der er vist ikke noget at komme efter her. Niels Krause-Kjær har lyttet til båndene og konkluderede i TVAvisen 18.30 at, hvis alle journalister referede politikere så loyalt som de havde gjort i i tilfældet med Rohde, så ville der aldrig være problemer med at politikere følte sig fejlciteret. Altså en ren frikendelse af journalisterne.

For tiden udspiller det sig et kulissespil i Venstre. På den ene side er Fogh formentlig rasende over at en rutineret politiker som Jens Rohde kan finde på at tage sin statsministers “navn forfængeligt”, som Søren Pind siger det. Pind kræver, at Rohde trækker ALT i sig – rub og stub.

Indtil videre er det udenrigsordfører Søren Pind, der har reageret på Venstres vegne, men vi har endnu til gode at høre statsministerens holdning til sagen. Fogh er fanget på det forkerte ben. Lader han Jens Rohde slippe med disse klokkeklart illoyale udtalelser, så vil hans autoritet være undergravet. Omvendt statuerer han et eksempel med Rohde risikerer Fogh, at han skrider som spidskandidat. Det vil også være et nederlag for statsministeren. Det er blandt andet derfor at statsministeren vil gøre ALT for at holde sig ude af sagen. Det bliver spændende at se, om han slipper afsted med det!

Det er i øvrigt underligt at oppositionen ikke går ind i sagen. Men de holder måske søndag?

Sent søndag aften fastslår Venstres politiske ordfører Inger Støjberg til Politiken, at der intet er at komme efter:

– Grundlaget for Danmarks deltagelse i invasionen af Irak var og er helt klart. I beslutningsforslaget er der 13 punkter, og ingen af dem handler om masseødelæggelsesvåben. Derfor er det også med tilfredshed, at jeg konstaterer, at Jens Rohde nu har sagt, at han er blevet groft fejlfortolket '“ og så er der ikke mere i den sag, siger Inger Støjberg.

Trylle-rylle-rollle. Nu er den sag ude af verden. Pist væk forsvundet. Politik er en kunst, hvor man åbenbart kan trylle hinandens udtalelser væk blot ved at sige, at de er “groft fejlfortolkede”. Selv hvis de findes på bånd, som alle kan høre. Jeg tror jeg skal have min skolepenge tilbage i dansk.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Finanskrisen lakker mod enden

Nu tror jeg finanshusene rundt omkring i verden efterhånden og langt om længe er kommet til fornuft. Længe har de finansieret alle mulige fantasi-projekter navnlig i ejendomsbranchen. Men nu '“ efter en stribe krak – både på Wall Street og i Roskilde '“ så er de tilsyneladende ved at fatte alvoren i finansbranchen. Det klokkeklare bevis faldt her i dag:

EPN skriver i dag under overskriften: Henriette Kjærs mand ramt af finanskrisen'

Den omstridte forretningsmand, Erik Skov Pedersen, kunne alligevel ikke skaffe finansieringen til køb af et udtjent rådhus i Viborg Kommune.

Det tidligere rådhus i Møldrup er alligevel ikke solgt. Onsdag trak køberen, den tidligere konservative spindoktor Erik Skov Pedersen, købstilbuddet tilbage, fordi den finansielle krise gør det svært at låne penge, skriver Viborg Stifts Folkeblad

Det er altså den finansielle krise, der gør det svært for Erik Skov Pedersen at låne penge. Det er ikke projektets kvalitet påstås det.

“Markise-Erik” har set i historisk perspektiv haft det lidt svært med det med penge, og navnlig med at betale, hvad han skylder. Jarls Blog vil ikke i konflikt med injurielovgivningen, så vi nøjes bare med at pege på, at det er ret godt dokumenteret ,at Kjærs mand tidligere har vist en vis 'uvilje' til at betale sine regninger samt at have en hang til højtforrentede forbrugslån i et omfang, som hans kone – den daværende Familie- og Forbrugsminister – ellers havde advaret danskerne om. Med udsigt til at blive yderligere til grin som “overforbrugsministeren” trak Henriette Kjær i februar 2005 sig fra ministerbænkene.

Efterfølgende skrev Kjær så en kedelig og bitter selvbiografi, hvor hun mere eller mindre gav Venstres spindoktorer skylden for at “Markisegate” nåede til pressens kendskab.

En forsigtig vurdering skulle være, at det nok er befordrende for Kjærs videre politiske karriere både som politisk ordfører og formand for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe, at der nu '“ for en tid '“ er sat en stopper for mandens erhvervsprojekter, som indtil nu – mildt sagt – har haft meget svært ved at lykkes.

Når bankerne ikke længere vil involveres i Erik Skovs projekter, så er der da håb endnu!

STØT JARLS BLOG her.