Som nævnt i tidligere så holdt Lars Løkke Rasmussen SF og Villy Søvndal (Det er egentlig det samme) ude af 'bank-redningspakken'. For SF talte ikke med blandt de 'økonomisk ansvarlige partier”, lød Løkkes forklaring.
I åbningsdebatten i torsdags gik et broget tæskehold fra 2. og 3. geled hos VKO-partierne så i samlet aktion mod Søvndal for at grille venstrefløjens populære darling, og midlet var SFs tidligere ret så akademiske drømmerier og programerklæringer om socialismens magtovertagelse af samfund og alskens skøre påfund som at Danmark skal opkøbe regnskove for 15 mia. kr. blandt andet for at redde Panda-bjørnen. Men Søvndal, som var dem alle oratorisk ganske overlegen – og gled derfor let og elegant af på hele kritikken på sin sædvanlige jyske, underspillede og ironiske facon. Det hele (kritikken) var “noget pjat” og det gad han – formentlig ligesom flertallet af de ganske få vælgere der fuldgte debatten – ikke deltage i. Det retoriske spil på talerstolen mestrer Søvndal til fulde, og man kunne næsten fornemme, hvordan han nød at afværge slagene, for derefter at sende giftige stikpiller af sted tilbage mod VKO. Søvndals selvtillid er også afstivet af en måling her i ugen, der viste, at han var den partileder, som danskerne var mest enige med. Engang var Pia Kjærsgaard Danmarks største populist. De palmer får Villy Søvndal åbenbart lov at at løbe med. Ihvert fald lige for tiden. Og det gør ham jo farlig for regeringen, da han derved kan bringe VKO-flertallet i fare på den lange bane.
Fredag kunne de morgenfriske i TV2s morgen-TV se noget, der lignede en gentagelse af seancen fra folketingssalen, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ville folkeoplyse vælgerne om den “ægte” Villy Søvndal og hans “rigtige politik”, som angiveligt skulle være mere venstreorienteret end den SF-formanden foregav, at partiet nu står for. Hjort fik dog ikke et ben til jorden mht at afsløre charlatanen. Søvndal bevægede sig i sofa-debatten som en humlebi, elegant iog hurtigt væk fra Hjortens stød, men stak ligeså resolut tilbage med charme og bid, Ã en grad så beskæftigelsministeren i øjeblikke lignede en bulldog i et spil kegler. (Ja, jeg kom faktisk til at tænke på Muhammed Ali..) Få der så den duel i Morgen-TV gik ikke derfra uden et smil på læben over, hvordan Søvndal charmerede sig ud af alle angreb og også have stort overskud til også at få drillet regeringens chief-whip med trøstende sarkatiske ord som: 'du Claus er da også en stor charmetrold'. Og endelig forsømte Søvndal heller aldrig at oplyse seerne om regeringens utallige problemer.
Der er vist ingen tvivl om, at SF længe har forberedt sig på at et eller andet hårdt modangreb skulle komme fra de borgerlige sider, men til gengæld er de dage, hvor SF'erne var en flok lalleglade naive amatører er forbi. De er godt rustet til at modstå alle angreb. Søvndal og hans kloge gruppeformand Ole Sohn holder sig til deres strategi, holder begge ben på jorden og begår næsten ingen fejl. Og så har SF for første gang længe en mand i front, der kan lide at være på '“ og kan lide hele “spillet” og medie-hurlumhejet. Det er helt nyt, og det er en af grundene til, at SF for første gang i mange år skal tages alvorligt, når der skal laves politik på Christiansborg. Det har Venstre dvs. Claus Hjort spottet, og nu skal SF-formanden for næsten enhver pris ned med nakken, og miskrediteres overfor vælgerne. Det projekt tror jeg dog ikke på vil lykkes. Søvndal er alt for snu, for stærk internt i sit parti og for rutineret til at hoppe i Venstres-folkenes snarer.
God efterårsferie til læserne!
STØT JARLS BLOG her.