To Berlingske journalister Christian Nørr og Jens Chr. Hansen har netop skrevet en biografi om den eneste kvinde i den absolutte top af dansk erhvervsliv, nemlig Stine Bosse fra forsikringsvirksomheden TrygVesta. Berlingske Søndag var flinke til at omtale kollegernes bog. Heraf fremgår det også, at Bosses talenter tilsyneladende har været i så høj kurs, at Bendt Bendtsen og Fogh-regeringen har haft kig på erhvervskvinden til en ministerpost. Umiddelbart en god idé. Der er alt for få erhvervsledere blandt de folkevalgte, som desværre er domineret af offentligt ansatte.
'To gange blev Stine Bosse spurgt af Fogh-regeringen. Begge gange endte det med et nej. (..)
Anden gang overvejede hun tilbuddet om en ministerpost i længere tid. Nysgerrig og samfundsengageret, som hun er, var hun fristet af muligheden for at præge samfundet i den retning, hun gerne vil. Hun ser det nærmest som en slags borgerligt ombud at deltage i demokratiet.
Hun holdt møder med centrale personer i og omkring regeringen. Men hun havde også sine krav, og da dagen var omme, måtte begge parter konstatere, at der var for stor forskel på Stine Bosses holdninger og visioner til velfærdsstatens udvikling og højreblokkens ståsted i samfundet. Med sit social-liberale ståsted ville hun godt kunne arbejde for regeringens program, men det blev for meget for Stine Bosse også at skulle skræve over regeringens parlamentariske grundlag.'
Rigtige politiske journalister ville aldrig have komponeret denne gang snik-snak. Men her er mit forsøg på at uddrage essensen af disse lidt tågede formuleringer:
Stine Bosse ville altså godt vedkende sig et borgerligt synspunkt (formentlig konservativt) Men ville altså ikke risikere sit gode navn og rygte, hvis hun som minister skulle forhandle med Dansk Folkeparti, som hun åbenbart ikke kan “skræve over”. Det er fair nok at have det synspunkt. Men hvad vil det egentlig sige, at Bosse 'også havde sine krav ' med til regeringen? Hvis det udsagn på nogen måde skal give mening, så må det være et eller andet i retning af, at regeringen efter 5-6 år skulle skifte sit parlamentariske grundlag ud? Okay. Ud med DF.
Hvilket alternativt parlamentarisk grundlag er så muligt? Socialdemokraterne? Hvordan skulle det dog kunne lade sig gøre? Det virker som om, at hun foregøgler læserne '“ med hjælp fra de to ukritiske Berlingske-journalister som har lagt pen til hendes forvrøvlede analyse '“ at VK missede muligheden for at få hende med på holdet, hvis bare de have bøjet sig for 'hendes krav'.
Man må tage sig til hovedet. Enten er Stine Bosse komplet politisk naiv eller også har hun storhedsvanvid, siden hun tiltror sig selv særlige evner til at ændre dansk politiks spilleregler blot ved at tage et par møder med toppen hos V og K. Det kunne virke som om, at Stine Bosse er endnu et eksempel på typen af selvovervurderende erhvervsleder, som efter at have succes i erhvervslivet, nu mener, at hvis de bare kom til, så kunne de løse Danmarks politiske problemer i en håndevending. Hvis altså bare VK havde haft modet til at skifte DF ud'¦
Eller også er historien den, at Stine Bosse var flatteret og nysgerrig, men alligevel ikke rigtig turde sig ja, fordi hun så skulle gå væsentligt ned i løn og i øvrigt intet anede om '“ eller måske ligefrem frygtede – det politiske system, hvor opposition ligger på lur og straffer ministres fejltrin, altmens den frådende formiddagspresse hænger én ud. Den slags er jo ubehageligt for pæne mennesker, og hvorfor dog i alverden skifte sit vellønnede topjob ud for det?
Og hvis Bosse godt ved, at det er umuligt for regeringen at regere uden DF. Hvorfor i alverden mødtes hun så med VK? Det giver ingen mening.
Nej, så er det nemmere bare at sige nej med henvisning til en eller anden forkølet forklaring om, at man ' ikke kan skræve over regeringens parlamentariske grundlag'.
Forklaringen var vel snarere den enkle, at Stine Bosse ikke turde sætte sin trygge tilværelse på spil, Hun manglede slet og ret mod. Og mod manglede de to Berlingske-journalister tilsyneladende også mht. at udfordre Bosses tynde bortforklaringer.
Det var vist meget godt, at Bosse blev ved sin læst, for man kommer nu engang ikke langt i dansk politik uden en lille portion mandsmod (m/k).