Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Har man nogensinde hørt om neosocialismen?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 7, 2009

Comments icon

27 kommentarer

Man må forundres over, hvor politisk sproget er blevet selv i den almindelige uskyldige nyhedsformidling. Naturligvis jonglerer venstrefløjens politikere og kultur-koryfæer, lederskribenter på Politiken og andre centrum-venstre samfundsdebattører rundt med pseudovidenskabelige begreber, der skal beskrive deres politiske modstandere. Desværre overtages denne terminologi også af dagspressen i deres dækning af politiske debatter og debattører.

Især sidstnævnte gruppe vil gerne fremstå som uhildet, men alligevel man kaster man rundt med ord som 'neoliberalisme', 'neokonservatisme' eller afarterne 'superliberalisme', 'ærkekonservatisme' eller 'ultraliberalisme'. Med undtagelse af begrebet 'neokonservatismen', som er rimeligt veldefineret, så er det mere end tvivlsomt, hvad disse begreber dækker over.

Hvad er fx en superliberalist? Mit bud er, at det er en klassisk eller helt almindelig liberalist (eller liberal), som ønsker lavere skatter og reduktioner af velfærdsstaten. Altså det stik modsatte af at være en klassisk socialdemokrat eller en liberalist i Anders Fogh/Claus Hjort-udgaven.

Måske kan man endda definere superliberalisten som en person, der er overbevist om, at skatten max må være 50 procent?

Men lad os nu dvæle ved mine til lejligheden konstruerede begreber som 'superkommunismen'? Hvad er det? Eller “neokommunismen”? Er det kommunismen i en ny udgave eller hvad? Der eksisterer selvfølgelig skældsord som 'betonkommunist' og 'gammelkommunist', men det er lidt altmodische ord, der var meget fremme i begyndelsen af 1990'erne til beskrivelse af reformmodstander-fløjen i Kreml og så måske lige folk som Frank Aaen, da han var redaktør af Land og Folk og resterne af DKP efter at Ole Sohn, sagde farvel og tak. I dag er ordet “kommunist” rigeligt til at beskrive en person, som abbonerer på kommunismen, der gudskelov forlængst er smidt på historiens losseplads.

Imidlertid har vi da stadig “socialister” i dette land, selvom at de helst vil gå under den uskyldige betegnelse SF. Det lyder jo bare som en fagforening, og det socialistiske element bliver i øvrigt nedtonet dag for dag.

Måske kunne man kalde Villy Søvndals politiske projekt neosocialismen? Eller supersocialismen? Danmark har verdens højeste skattetryk og den offentlige sektor vedbliver med at vokse med flere og flere ansatte, som skal producere mindre og mindre for deres højere og højere løn. Og SF kræver yderligere offentlige ansatte og endnu flere offentlige investeringer og kollektive udbygninger?

Hvornår er pressen begyndt at kalde SF og Villy Søvndal for supersocialisterne? Måske fordi det ikke giver mening at kalde en gammel ideologi i ny udgave noget helt nyt? OK. Hvorfor insisterer mange journalister så fortsat på at kalde klassiske liberalister for neo, ærke og superliberalister?

Eller kan vi pludselig høre journalister bruge ordet “betonsocialdemokrat” fx som et neutralt begreb, der beskriver holdninger hos en Svend Auken eller Anker Jørgensen?

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    27 Comments

  1. Rasmus

    sagde den 7. november 2009 kl. 13:31:

    Det er lidt det samme som journalisters anvendelse af højre-venstre-skalaen. Oprindeligt var det frihed (individualisme) til højre og tryghed (kollektivisme) til venstre.

    Nu er den dog ændret til at blive defineret som at venstre=god og højre=ond. Når Socialdemokraterne lover flere regler (“strammere udlændingepolitik”) bliver det kaldt “at gå højre om DF”, selvom flere regler burde kaldes at gå til venstre.

    “Den radikale højrefløj” bliver brugt om nazister, uanset hvor meget de gør ud af, at understrege hvad deres navn er sammensat af (nationalister + socialister).

    Den traditionelle venstrefløj er lykkelig, for så kan alt ondt kaldes “en højredrejning” – og de slipper for ethvert kritisk spørgsmål, for de “vil jo bare det gode”.

  2. Casper von Scholten

    sagde den 7. november 2009 kl. 13:36:

    @Rasmus

    Helt enig. Hvad angår nationalsocialisterne så tilhører de naturligvis som socialister venstrefløjen. Og apropos: Mussolini opfattede sig selv som venstreorienteret hele livet.

  3. Rasmus

    sagde den 7. november 2009 kl. 13:44:

    Også meget skægt fra nationalsocialsterne selv (DNSB.info):

    “Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?

    Hvor nationalsocialister skal findes i det politiske spektrum, synes at være ganske klart: vi er venstreorienterede '” ingen tvivl om det!”

  4. Jesper Skov

    sagde den 7. november 2009 kl. 15:47:

    Ja, det er en irriterende tendens i medierne. I sammenhæng hermed kan man nævne, at det næsten er ukontroversielt og uproblematisk at være (eller har været) ekstrem venstreorienteret. Hvor er de kritiske spørgsmål til Ole Sohn? Han er jo forhelvede en gammel DKP’er. Det er altså et voldsomt ekstremt politisk ståsted, men alligevel stiller journalisterne ingen kritiske spørgsmål til ham eller SF angående dette forhold.

    Men opdager journalisterne en såkaldt rabiat højreorienteret (det er også kun folk fra højrefløjen, der kan være rabiate) stiller op for DF, ja så overfalder journalisterne DF med kritiske spørgsmål.

    Det er et sært misforhold.

  5. Ole

    sagde den 7. november 2009 kl. 16:10:

    Man er vel ærke, super eller ultra liberalist når man tillader sig at have meninger der ikke dækkes af Danmarks liberale parti – måske fordi det fører neosocialistisk politik – flere regler, mindre frihed, større offentligsektor og lige gyldighed overfor den økonomiske bæredygtighed, er gode indikationer på at liberalismen i venstre er sten død.

    S-SF er klassiske socialister fordi de vil fortsætte den uansvarligelinie fra Anker J.

    Måske kunne Nyrup og Lykketoft tildeles rollen som neosocialister fordi de opfandt den økonomiske politik som VKO fejlagtigt har fortsat?

    DF er vel formynderiske neopopulister med kulturforskrækkelse.

  6. Mie Harder

    sagde den 7. november 2009 kl. 19:02:

    Mon ikke det er med til at forklare inflationen i begrebet “ultraliberalist”, at mange erklærede “liberale” i virkeligheden forfægter socialdemokratiske synspunkter, hvorved de traditionelle liberale standpunkter må påklistres en anden mærkat?

    Det er en trist udvikling, fordi prædikatet “ultra” og “super” etc. forbindes med noget negativt – for ikke at sige “ondt”, som Rasmus skriver – men er det ikke i høj grad en forbandelse, de liberale har bragt over sig selv ved at acceptere en stadig udvanding af begrebet “liberal”..?

  7. Charlie Brown

    sagde den 7. november 2009 kl. 20:16:

    Mie har desværre ret.

    Jeg spurgte engang en ellers nogenlunde begavet journalist, hvorfor hun havde kaldt mig superliberalist. Hun svarede, at det var fordi Anders Fogh var liberalist. Da jeg spurgte hende, om hun var sikker på det, var hun ved at tabe både næse og mund af bar undren.

    Desværre er de politiske ledere med til at skabe den nuværende ideologiske forvirring, fordi journalisterne er så dumme, at de ikke kan skelne en politikers “holdninger” fra, hvad der udgør en selvstændig ideologi. De tror at konservativsme er hvad den til enhver tid siddende leder for de konservative mener – og at liberalisme er hvad partiet Venstres formand tilfældigvis mener.

    Jeg har også gang på gang læst politikere beskrevet som ideologiske, bare fordi de var polemiske eller højtråbende.

    Jeg græmmes.

  8. Kaare

    sagde den 7. november 2009 kl. 21:52:

    @Rasmus og Carsten

    Hvordan kan det da være, at Hitler samarbejdede med de konservative og satte abonnenterne på “Vorwärts” i fængsel?

    Jeres påstand er et udtryk for banal historieforfalskning.

  9. Rasmus

    sagde den 7. november 2009 kl. 23:01:

    @Kaare

    Det var da en sær anklage. “Hitler samarbejdede med konservative, så derfor er du historieforfalsker.” Jeg ved at man ikke skal fodre the troll, men nationalsocialismen er national socialisme.

    Hitler valgte jøderne som skræmmebillede, fordi de oftest var økonomisk bedre stillede end den tyske arbejder i mellemkrigstiden. Mange jøder var boghandlere, guldsmede og bankfolk. Ligesom hos de kommunistiske allierede mod øst, tog de tyske nationalsocialister udgangspunkt i revolutionen imod kapitalisterne.

    At de kæmpede imod SPD er jo ikke anderledes end den tilsvarende kamp i Danmark. Her kæmpede kommunister og socialdemokrater også om at organisere arbejdsstyrken. På denne plakat beskylder nazisterne socialdemokraterne for at være for glade for markedet (og dermed jøderne): http://www.thebreman.org/exhibitions/online/1000kids/schutzengel.jpg

  10. Rasmus Kristensen

    sagde den 8. november 2009 kl. 00:21:

    Ja tak Jarl 🙂

    Hver gang man hører Mette Frederiksen og Ölzem Cekic snakke om alt det hjælp de svageste skal have, men ingen snak om hvem der skal betale eller hvor der skal beskæres… de må da være ultra-et-eller-andet.

    Snakkede engang med en ven om samme emne, hvor vi undrede os over at man skulle kaldes ultraliberal hvis man går ind for 50% flad skat. Han sagde så: Hvis Obama gik ind for samme skat, ville han med garanti også blive kaldt ultraliberal i sit land 🙂

    Men det er politisk debat i en nøddeskal. Vi har heldigvis ytringsfrihed, så man ikke kan lukke munden på de andre med magt. Men så smider man mærkater på hinanden så de kan blive taget mindre seriøst. Vi må se at komme ind i kampen. Ole Birk på 180grader kæmper fx godt når han konsekvent kalder folk fra ungdomshuset for venstreekstremister, mens de store medier siger “de unge”.

  11. Rasmus

    sagde den 8. november 2009 kl. 11:44:

    @Jarl

    Serviceoplysning: I dagens udgave af Politiken udråbes du til at være den (ultra)liberale jarl af Christiansborg 😀

    Kultur s. 8.

  12. Jarl Cordua

    sagde den 8. november 2009 kl. 12:01:

    11. Ja det er den tidligere redaktør af Bryggebladet, Anders, der har skrevet et par pæne ord. Han lider tilsyneladende også af uvanen med at skrive “ultra”. Jeg er ikke ultra noget som helst. Mig bekendt er ultra et opvaskemiddel.

  13. Elefanten

    sagde den 8. november 2009 kl. 12:45:

    Herligt indlæg, som rammer spot on.

    Det er en pudsig tendens at dem – f.eks. Politiken – der angiveligt går så meget op i tonen i debatten er de samme som umiddelbart er mest flittige til at sætte negativt ladede mærkater på politiske modstandere. Og ja, jo ikke blot politiske modstandere i debatindlæg hvor den slags jo er ganske normalt, men de gør det i det der skal forestille alm. nyhedsformidling.

    Mon der kommer en dag inde på rådhuspladsen hvor de kan få øje på bjælken…

    Men iøvrigt; hvorfor for du pæne ord med i politiken. Hvad er anledningen ??
    (for dem af os der helst går i en lang bue rundt om den avis)

  14. Kaare

    sagde den 8. november 2009 kl. 15:45:

    @Rasmus

    Bare rolig, jeg har bestemt ikke tænkt mig at troll’e nogen debat. Dette vil være mit sidste indlæg i diskussionen.

    Du har selvfølgelig lov til at mene at nazismen er socialistisk og at modstand mod kapitalisme nødvendigvis er det samme som socialisme. Det er bestemt ikke den skøreste holdning jeg er stødt på.

    Jeg kan dog ikke lade være at forholde mig til følgende passus i den store danske encyklopædi:

    “Ideologisk og programmatisk byggede nationalsocialismens tankegods på en række tænkere fra 1800- og 1900-t. som Richard Wagner, J.A. Gobineau (1816-82) og H.S. Chamberlain samt på socialdarwinismen og fascismen.”

    Der er åbenlyst ingen af ovenstående inspirationskilder der er venstreorienterede i klassisk forstand, eller for så vidt socialistiske.

    Fascisme beskrives samme sted således:

    “De fascistiske grupper samlede først og fremmest krigsveteraner; ideologisk fremtrådte de nationalistisk og antisocialistisk, og de anvendte en aktivistisk og voldelig kampform for at skaffe sig politisk indflydelse.”

    Den engelske udgave af Wikipedia har i øvrigt en nogenlunde identisk beskrivelse.

  15. Valdemar

    sagde den 8. november 2009 kl. 16:41:

    Som en socialdemokrat, der gerne betegner sig som demokratisk socialist, lad mig her udtrykker min dybeste sympati for jer liberalister, i stedet for den mere umiddelbare ” Buhu, tør øjnene, snup en kiks. Og vend tilbage når en anden historieforfalsker gør kommunisme til en del af liberalismen på baggrund af kommunistisk vildledning og egne motiver. Og når Information og Politiken konsekvent omtaler Robenspierre, Disraeli, Hitler og Pinochet som liberalister”

    Dette gør jeg imidlertid ikke, da jeg godt kan forstå problemet med, at hvis man skal kalde en fredsomlig type som Jarl for ultraliberalist, hvad skal man så kalde en Ayn Rand , Psykoliberalist? Psykoliberalist lyder sgu egentligt meget godt, men jeg forstå

  16. Henning Frandsen

    sagde den 8. november 2009 kl. 18:44:

    Bravo Jarl, bravo…hermed fik du en stjerne mere hos mig. Dét var da en relevant diskussion! Ordets magt i begreber, og udnyttelse af det…
    Hvis Anders Fogh er super-liberalist (som nogen gerne vil fremstille ham som), hvad skal man så kalde Villy?

    Mening..dét er fandme mening, Jarl.

  17. Christian Lindhardt-Larsen

    sagde den 8. november 2009 kl. 22:30:

    Der er ingen medier der kalder SF for venstrepopulister eller sammenligner Villy Søvndal med Hugo Chavez. Måske skyldes det den almene politiske skole blandt journalister.

    SF mener nu at det er samfundsnedbrydende at der er færre der spiller på Danske Spil og at en lang række foreninger dermed mangler penge. Det er sikkert rigtigt, men hvorfor vil SF så blande staten ind i det? Kan medlemmerne af disse foreninger ikke selv finde på at betale for deres virke?

  18. Nicolai Bentsen

    sagde den 9. november 2009 kl. 10:07:

    Debaten kan måske også blive lige lovlig studentikos ? Jeg nærer en fornemmelse af, at der menes at skulle ske en form for forskelsbehandling i positivt favør for venstrefløjen når man smider nye betegnelser foran de klassiske i det offentlige rum. Er det ikke at stramme den ?

    For det første findes der jo betegnelser som bruges om navnlig personer – men også retninger – fra begge lejre. Man kan således både være venstre- og højreekstremist og begrebet ÆRKE- har været smidt foran ligeså mange socialdemokrater som konservative. Når neoliberalister eller nykonservative har fundet rodfæste i høj grad på højrefløjen, er det vel fordi mange af de omtalte hermed, har ment betegnelsen var helt i orden. Et eller andet sted kan man vel også sige, at det opstår fordi der har været en form for “comeback” eller helt simpelt blot været vind i sejlene i en periode for en politisk tendens. Og de fleste har da haft det helt fint med, at være dem som blev defineret som nye og fremadrettet……uanset den politiske substans kunne være af temmelig gammel årgang.

    Du har forøvrigt glemt skældsordene
    Sallonkommunist og kystbanesocialist 🙂

  19. Anders K

    sagde den 9. november 2009 kl. 10:18:

    Hej Jarl,

    Glimrende indlæg '“ jeg er meget enig i din kritik af journalisterne og medierne.

    For efterhånden nogle år siden, da jeg i anden anledning skulle have lidt opmærksomhed lavede jeg denne undersøgelse: http://www.uriasposten.net/?p=2260
    (som gengivet på uriasposten, da min egen blog er lukket.)

    Vedrørende substansen, så må man vel erkende at de venstreorienterede har været gode til at sætte rammerne for debatten '“ altså bestemme hvilke ord vi bruger. For et par år siden læste jeg bogen 'don't think of an elephant' (kan ikke huske forfatteren). Pointen i bogen var, at man ved at definere rammerne for en debat kan man langt hen af vejen også vinde substansen.

    Eksempelvis kender jeg en del venstreorienterede der er trætte af det hedder 'skattebyrde', da de ikke mener, at der er tale om en 'byrde'(negativt) men en 'investering' (positivt).

    Grundlæggende er det vel lidt det samme med 'ultra', 'super' og (særligt) 'neo'. Disse begreber er blevet negativt ladet og henviser på en eller anden måde afsenderen til at være så ekstrem, at man ikke behøver at forholde sig til indholdet i det vedkommende siger.

    Som helt almindelig liberalist, kan man vel ikke gøre andet end at holde fast i denne betegnelse og så når, man bliver omtalt som 'ultra' protestere (hvis muligt) og fastholde, at man bare er klassisk eller almindelig liberal. Samtidig kan man selvfølgelig gøre en indsats for at få indarbejdet begreberne 'ultra', 'neo' og 'super' socialist :o)

    Det i øvrigt mest forstemmende ved problemet er, at såkaldt borgerlige aviser er røget med på vognen om super/ultra/neo-liberalister'¦.

    vh
    Anders

  20. Anders Schoubye

    sagde den 9. november 2009 kl. 13:21:

    Glimrende point!

    Det er forstemmende at følge kommmunalvalgkampen, hvor politikere og journalister kæmper om at uddele fleste mulige skattekroner – uden en eneste tanke til, hvor de skal komme fra.

    Kig f.eks. på Danmarkskortet over hvilke kommuner, som har fleste administrativt ansatte per borger.

    http://jp.dk/indland/article1879764.ece

    Måske skulle en journalist undersøge, hvorfor Glostrup har dobbelt så mange administrativt ansatte per borger som Solrød ? Har de dobbelt så god velfærd i Glostrup ?

  21. L. Rasmussen

    sagde den 9. november 2009 kl. 13:42:

    Jarl,

    Svaret på dit spørgsmål i overskriften er: JA!
    Forskellige udlægninger kan f.eks. læses her:
    http://www.statemaster.com/encyclopedia/Neosocialism

  22. Henning Frandsen

    sagde den 9. november 2009 kl. 13:43:

    20.

    Jeg forstår din pointe, men det er forholdsvist nemt at skyde ned med at borgerne i Glostrup er anderledes end borgerne i Solrød.(nok flere socialt belastede der osv. osv.) Modbevis mig endeligt…

  23. Hans Kristian

    sagde den 9. november 2009 kl. 14:45:

    Det hele er vel en naturlig konsekvens af at Venstre sætter dagsordnen ved at kalde sig et liberalt parti uden egentlig at være specielt liberalt.
    Hvis man så er mere Liberal end det “liberale” Venstre hvad er man så?

    Måske skulle man overveje Venstres profilering som det egentlige problem i stedet for at klynke op om venstre/højre drejede journalister. Det er efterhånden blevet en ærgerlig trend på begge politiske fløje at skyde skylden på medierne.

  24. Elefanten

    sagde den 9. november 2009 kl. 16:09:

    I samme dur;

    Ritzau på jagt efter byrådskandidater der støttes af uriasposten.net, der nu åbenbart er intet mindre end “højreradikal”

    Hvor h…… får de den slags fra ??

    Det er jo et absurd journalistisk håndværk der ligger til grund for brugen af den slags mærkater på folk man ikke kan lide.

    (se uriasposten.net indlæg fra søndag d. 8/11)

  25. Jens

    sagde den 9. november 2009 kl. 18:52:

    “Ritzau på jagt efter byrådskandidater der støttes af uriasposten.net, der nu åbenbart er intet mindre end 'œhøjreradikal'”

    For Ritzau er alt hvad der ligger marginalt til højre for Det Radikale Venstre per definition “højreradikalt”.

  26. Lisa Schmidt

    sagde den 9. november 2009 kl. 22:45:

    Behovet for at sætte folk i bås er skam ikke af nyere dato, selv om flere uafhængige og synlige bloggere, som Jarl, nok kan forstærke en tendens i tiden til at de grammatiske forstærkninger får et ekstra hak.

    Da jeg entrerede på universitetet i ’91 talte man stadig om venstre-intellektuelle. Der var – undskyld – ikke nogen højre-pendant 🙂

    Keep the blame coming. Men…skru da lidt ned for offer-retorikken i kommentarfelterne. I har jo vundet, pt. Det er også et ansvar at forvalte.

  27. Lars Andersen

    sagde den 9. november 2009 kl. 23:04:

    @23.

    Det er rigtigt at grænsen mellem kvalificeret mediekritik og sørgeligt klynkeri godt kan være hårfin, men det er vel ingen undskyldning for ikke at prøve?

    Jeg faldt fornyligt over følgende citat på en blog, under overskrifte: Ønske: Cepos-frit 2009

    Cepos ´ ultraliberale tankegods, der vel tager 15 minutters intensive studier at blive fortrolig med, kan være sjovt at lege Rasmus-modsat med af og til. Men deres noget forenklede argumenter burde journalister selv kunne bringe på banen, når det synes relevant, frem for at ringe op og benytte et selvbestaltet lobbysekretariat som alibi.

    Citatet lyder måske som om det kommer fra venstreorienteret kommentator ved Politiken/Information eller fra en politiker til venstre for midten (eller på en dårlig dag, til højre), men det stammer såmænd fra en lektor på Journalisthøjskolen.
    Som i øvrigt gerne lytter til “Orientering” på P1

    Når man læser den slags er man pludseligt ikke så forundret over at journalister kan være meget dygtige til at kritisere venstrefløjen for ikke at være tilstrækkeligt socialistisk, mens det går lidt dårligere med at kritisere højrefløjen for ikke at være tilstrækkeligt liberal (eller konservativ for den sags skyld).

    Link:
    http://domino.djh.dk/appl/djh/blogs/mediebrokker.nsf/dx/%C3%B8nske-cepos-frit-2009.htm

Bottom border