Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Mindre rokade i SF fornyede på blot én dag Søvndal-projektet

Author icon

Skrevet af

Clock icon

marts 24, 2010

Comments icon

8 kommentarer

Efter at Villy Søvndal og Co er raslet ned i meningsmålingerne på det sidste står kommentatorer i kø for at erklære SF i krise. Det er efter min vurdering en noget forhastet konklusion.

SF ligger stadig ganske pænt over valgresultatet i 2007, og meningsmålingerne viser stadig omtrent dødt løb mellem blokkene. Intet er derfor afgjort, selvom at Villys – også internt i SF – kritiserede udmeldinger i sagen med Holbergsskolen viser, at der ikke er plads til ret mange skæverter, før det kan ses på vælgeropbakningen. Og logikken er p.t., at falder SF blot et par procent i meningsmålingerne, så står rød blok til at vinke farvel til de ministerbænke, som ellers for første gang i 10 år synes inden for rækkevidde.

At SF'erne i 2010 politisk – og ikke mindst kommunikationsmæssigt – er i topform ses også i disse dage, hvor partiet sikkert har været rystet af Politiken Søndags skriverier om opbakningen til Villy Søvndal, som værende 'i frit fald'.

Men nu er SFs spinmaskine altså tilbage! Det kunne enhver erfare i går, da folketingsgruppen pludselig lavede en mindre rokade blandt andet på et par poster, hvor SF ifølge dem selv 'forbereder sig til valgkamp':

– Vi arbejder konstant på at styrke SF og oppositionens mulighed for at vinde næste valg. Vi vil erstatte den nuværende regering med dét alternativ, som vil udvikle og forandre Danmark. I den forbindelse har vi foretaget nogle justeringer, siger SF’s gruppeformand, Ole Sohn i partiets pressemeddelelse om rokaden i går.

Sohns underspillede bemærkning om ' nogle justeringer', gjorde ikke indtryk på medierne, som kogte over i (ungdoms)begejstring. Her er et par overskrifter:

'Unge SF'ere på fremmarsch'. 'Rokade styrker SF'. 'SF kører de unge i stilling'. 'Unge kræfter overtager i SF' og 'SF rokerer i ledelsen.'

Uha uha. Går Ole Sohn nu af som gruppeformand? Og hvad med Villy selv? Forlader han formandsposten ved landsmødet? Eller er der pludselig ny tilgang til partiet af yngre kompetente og ærværdige personer, som ingen hidtil har hørt om og som aldrig før har haft den store indflydelse i partiet?

Okay lad os se, hvad disse 'justeringer' går ud på:

Astrid Krag bliver ny gruppenæstformand med særligt fokus på den kommunale velfærd.

En gruppenæstformand findes også i andre partier. Nu er denne post så også blevet oprettet i SF. Er der nogen der til daglig lægger mærke til at fx Venstres gruppenæstformand hedder Anne Mette Winther Christiansen? Hvad går opgaven ud på? At styre gruppemøderne i gruppeformands fravær? Er det en styrkelse af SFs ledelse? Tjah. Krag er bestemt et aktiv, men mere end hun var i går? Vrøvl.

Pia Olsen Dyhr bliver nyt medlem af gruppebestyrelsen. Pia bliver samtidig ny EU-ordfører med særligt fokus på forbrugerstof.

Det er en klar forfremmelse af Dyhr, at hun nu også bliver ny EU-ordfører i stedet for Annegrethe Holmsgaard, der så helt kan hellige sig klima og energiordførerskabet. Men det er kun en marginal styrkelse af pro-EU-fløjen i SF, som Holmsgaard også tilhører.

Jesper Petersen indtræder i gruppebestyrelsen.

Nanna Westerby bliver nyt medlem af gruppebestyrelsen.

I alt tre unge folk 'forfremmes' ved at udvide gruppebestyrelsen. De får sikkert lidt mere indflydelse end før, men det giver dem ingen ny platform i forhold til medierne. De er imidlertid stadig ordførere, for de samme områder, som de havde i går. Og de unge har hele tiden haft stor indflydelse på SFs strategi. Westerbys bedre halvdel er i øvrigt SFs kommende næstformand Thor Möger Pedersen. Så det bliver i familien.

Pointen er, at de alle tre er folk, som Sohn og Søvndal i forvejen har godt styr på.

Villy Søvndal, Ole Sohn og Anne Baastrup fortsætter i gruppebestyrelsen.

Pyha. 'Familien' – som SF-politikere fra det gamle kollektiv på Vesterbro kaldes i den interne jargon, styrer altså fortsat løjerne i partiet. Troede ellers et kort øjeblik, at de var på vej ud'¦.

Pernille Vigsø Bagge forlader gruppebestyrelsen med henblik på at vælges til landsledelsen til SF’s landsmøde til april.

Hov. Det ligner da en degradering af Vigsø Bagge. SF-landsledelse spiller ingen større rolle længere i modsætning til den post i gruppebestyrelsen, som hun lige har afgivet.

Ida Auken forlader gruppebestyrelsen og bliver ny formand for Folketingets Miljøudvalg.

Ida Auken har (for) længe været mediernes darling, men på Christiansborg er man ikke længere så imponeret af politikeren med det arveligt belastede efternavn. Nu får hun en mindre platform som formand for Folketingets miljøudvalg, men hvad mange medier åbenbart ikke evner at gennemskue, er, at SFs miljøpolitik udlægges af'¦.rigtigt gættet: SFs miljøordfører! Men en formandspost er ikke desto mindre en forfremmelse.

Steen Gade stopper som formand for Folketingets Miljøudvalg og skal fremover stå i spidsen for et udviklingsprojekt i og omkring SF, der skal lancere nye og visionære idéer indenfor fremtidig vækst, erhverv, miljø og klima.

Se, det er en af de mere begavede ting ved denne rokade. SF vil tilsyneladende bruge veteranens uomtvistelige enorme viden om miljø og klima til at lave noget fremadrettet politik, der kan bruges offensivt. Måske lidt på samme måde, som Venstre bruger Troels Lund Poulsen, der også er sat til at formulere ny Venstrepolitik. Det gør måske Gade lidt mindre synlig. Til gengæld er det helt vitalt for SF, at der bliver formuleret noget konkret politik, der kan bruges i valgkampen.

Kan man derfor sige at de gamle er blevet ofret til fordel for de nye? Joda, men det er godt nok marginalt. Tre 'gamle' har forladt en halvvigtig ordførerpost, en halvtung udvalgsformandspost og en gruppebestyrelsespost. Det er det hele. Men det gav da (ukritisk) sendetid i de elektroniske medier, hvor blandt andet Astrid Krag i TVA fik solgt budskabet om, at regeringen hellere måtte udskrive valg.

En mindre rokade blev således solgt som et helt fornyelses og revitaliseringsprojekt af SF. Så i dyb respekt kan man da kun lette på hatten for et vellykket og godt spin, hvor stort set hele pressen købte historien om 'fornyelsen af SF', hvor ' de unge rykker frem' på en dag, hvor den eneste anden interessante politiske nyhed var, at statsminister Lars Løkke Rasmussen bankede sin nye fødevareminister Henrik Høegh på plads i Super Best-gate.

At få meget ud af ingenting. Det er det man skal kunne for at have succes i politik i dag. Så jeg undervurderer ikke SF.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    8 Comments

  1. David Garby

    sagde den 24. marts 2010 kl. 12:09:

    “Det gør måske Gade lidt mindre synlig”

    Hvis Steen Gade bliver mindre synlig, bliver han så ikke gennemsigtig? Han er jo i forvejen helt væk.

    I øvrigt enig med den øvrige del af analysen, det er stort ståhej for ingenting, eller i hvert fald helt i småtingsafdelingen.

  2. Peter Nielsen

    sagde den 24. marts 2010 kl. 12:12:

    Som sædvanlig spændende læsning. Apropos “få meget ud af ingenting” bør det måske også nævnes, at Troels Lund Poulsen fik lov til at fremstå håndfast og handlekraftig – noget der helt åbenlyst bekom ham vel:-)

  3. Peter Nielsen

    sagde den 24. marts 2010 kl. 12:13:

    Øhm, jeg skulle måske tilføje: som supplement til, hvad der ellers skete (af småt) i går…

  4. Henrik Guldborg Bøge

    sagde den 25. marts 2010 kl. 09:38:

    Jeg må erklære mig ganske enig i denne analyse. Jeg studsede også selv over, hvordan en historie om en relativt beskeden rokade i et parti kunne generere så meget positiv presse.

    Jeg kan faktisk ikke forstå, hvordan den omtalte pressemeddelelse i sig selv kunne skabe så mange positive historier. Enten er det, fordi pressen bare et eller andet sted elsker SF, hvilket jeg er tilbøjelig til at mene, ikke passer. Pressen er, dens mange mangler til trods, dog altid på udkig efter konflikter og ville næppe helt af sig selv gøre en historie mere positiv for et parti. Men hvad er det så?

    Der må næsten være foregået noget effektivt spin, som vi ikke har hørt om. Hvor historien er blevet solgt som en “ungdomsrokade” til udvalgte toneangivende journalister. Formentlig til Ritzau uden at jeg ved det. Pressemeddelelsen emmer af kedsomhed, men det er en anden historie, der er kommet ud, som er langt mere offensiv for SF.

  5. Ole

    sagde den 25. marts 2010 kl. 14:45:

    4. Pressen vil gerne fortælle positive historier om de partier som oplever stor tilslutning – vi så det med de radikale der kunne gå på vandet indtil det kammede over med Jelveds statsminsiterkandidatur og igen med Ny Alliance hvor man indtil valget oplevede lutter ros for derefter at bryde sammen under uheldige særudtalelser om alt fra skattfrit fyn, til en formand som ikke kunne forklare verdens enkleste skattepolitik og Jørgen Poulsens groteske meldinger i tide og utide.
    SF er på bølgen endnu, men når Villy begynder at falde markant så bliver han flået af journalisterne for at have ment alt og intet på samme tid.

  6. Henrik Guldborg Bøge

    sagde den 26. marts 2010 kl. 08:39:

    5. Enig! Men SF er jo lige præcis på vej ned nu. Så burde det efter den logik ikke betyde, at journalisterne derfor ville være mere skeptiske overfor dem?

  7. Ole

    sagde den 26. marts 2010 kl. 11:26:

    6. Det er åbenbart ikke skredet nok for ham, Naser fik også lang line inden han for alvor fik kniven – SF partiapparat er stærkt og skolet af de bedste så der går lidt længere før det smuldrer – måske når de unge SF opdager at de skal arbejde 45 år før de får efterløn og at de godt kan glemme alt om velfærd fordi de skal betale for generation Søvndal.

    De radicoole havde også et par måneders tilbage gang før pressen slagtede Jelved.

  8. Kasper

    sagde den 4. april 2010 kl. 10:47:

    At Venstre ikke tillægger gruppens ledelse stor betydning, når de sidder i regeringen betyder jo ikke, at det samme gør sig gældende i andre partier. I S har gruppenæstformands-posterne således stor betydning (hhv. Nick Hækkerup og Mette Frederiksen), ligesom de er med i den snævre ledelse af partiet. At blive udnævnt til denne post i SF er i mine øjne klart et udtryk for, at ledelsen ikke bare vil signalere noget nyt, men også, at man mener, at personen vil kunne bidrage til at løfte partiet yderligere. Jeg mener i bund og grund, at du undervurderer omfanget af rokaden. Samtidig undervurderer du, at Sohn og Søvndal nu 100% har sat sig på partiet og tilmed kan sætte Steen Gade på bænken (der godt nok som Garby pointerer ikke har været synderligt markant på det seneste).
    Rokaden er dermed lige så meget en understregning overfor partiets bagland og omverdenen af, at Søvndal på ingen måder at svækket i partiet. Han bestemmer mere enerådigt end nogensinde før – Holbergskole eller ej.

Bottom border