Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Ferieministerens troværdighed lavere end Khaders

Author icon

Skrevet af

Clock icon

maj 25, 2010

Comments icon

29 kommentarer

I pinsen bragte Berlingske en troværdighedsmåling for en række kendte politikere. Også her lå Lene Espersen i bund kun undergået af hadeobjektet for mere end halvdelen af befolkningen, Pia Kjærsgaard. Selv Naser Khader – uofficiel Danmarksmester i parti- og holdningsskift – overgår sin nuværende partiformand i troværdighed.

Jeg har skrevet denne kommentar til dagens udgave af Dagbladet Information.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    29 Comments

  1. Jan Christensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 11:26:

    Man kan mene om Pia Kjærsgaard, hvad man vil, men de tal, undersøgelsen viser om hendes troværdighed, er groteske. Nok er der mange, mange danskere, der hader hende, men der findes altså også 15%, der elsker hende og i hvert fald omkring 30%, der mener, hun har haft ret i sine bekymringer om indvandringen og islam. Hvordan man samlet kan nå frem til en troværdighedsscore på 10-12 på en skala fra 1-100 er mig en gåde. Var det også muligt at give minuspoint? Jeg tror ganske enkelt ikke på resultatet.
    Man skal også huske på, at DF har været et troværdigt parlamentarisk grundlag for regeringen de sidste 8 1/2 år og vist i øvrigt også var det parti, der stod mest fast på sine synspunkter under sidste valgkamp, alle sine ubestridte mangler til trods.
    At se Villy Søvndal komme ind på tredjepladsen på troværdighedsskalaen er også latterligt ud i det ekstreme. Det svarer stort set til at påstå, komiske Ali var den mest troværdige informationskilde under Irak-krigen.

  2. Tofrt

    sagde den 25. maj 2010 kl. 11:33:

    1. Ganske enig. Den slags målinger er “utroværdige” :-)-

  3. MartinK

    sagde den 25. maj 2010 kl. 12:04:

    Det skyldes, at målingen er en popularitetsmåling og ikke en egentlig troværdighedsmåling.

    Folk kan ikke skelne mellem de to ting. Ikke en gang Jes Dorph formår det – ikke TV 2 Nyhederne søndag aften (tror jeg det var) sagde han, at Lene E. var “gået fra at være en af de mest troværdige til at være en af de mest upopulære”.

    Problemet med den slags målinger er, at det giver tvivlerne en grund til at vælge standpunkt – uden i øvrigt selv at skulle reflektere videre over standpunktet.

  4. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 12:20:

    3. Øh det er muligt du har ret. Men på hvilket grundlag konkluderer du så, at der er tale om en “popularitetsmåling”? For Berlingske kalder målingen konsekvent for en “troværdighedsmåling”. Og det er, hvad jeg har forholdt mig til.

    http://www.berlingske.dk/billeder/trovaerdighed-og-karsima

  5. peter g

    sagde den 25. maj 2010 kl. 12:46:

    #4 Hvordan kan man sikre sig, at folk, i en måling eller afstemning, foretager valg fokuseret på selve målingen/afstemningen, og ikke udnytter det som lejlighed til at afreagere på noget helt andet?

    Jeg understøtter med andre ord hypotesen i #3.

  6. peter g

    sagde den 25. maj 2010 kl. 12:51:

    Og ellers, her er hvordan man kan få et resultat ud af en meningsundersøgelse, i hht. sir Humphrey:

    http://www.youtube.com/watch?v=2yhN1IDLQjo

  7. MartinK

    sagde den 25. maj 2010 kl. 12:59:

    Jarl,

    Jeg er slet ikke uenig i de ting, du skriver.

    Jeg tror bare, at folk bruger den slags målinger og afstemninger til at få luft for alt muligt andet end det, der spørges om.

    Det er derfor, jeg kalder det for en “popularitetsmåling”.
    Berlingske har lavet en “troværdighedsmåling”, men jeg tror ikke folk tænker så meget over, hvad der menes med troværdighed.

    Jeg tror, folk tænker “kan jeg lide personen eller ej?” Og hvis folk så ikke kan lide personen (i dette tilfælde Lene Espersen og en række andre politikere), så scorer vedkommende lavt på sin popularitet og ikke på sin troværdighed.

  8. Niclas

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:50:

    Det er vel Karen Jespersen, der bestrider rekorden i partiskift.

    I holdningsskift støtter jeg dig dog, Jarl. 🙂

  9. debertin

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:51:

    @3 Folk kan ikke skelne mellem de to ting. Ikke en gang Jes Dorph formår det '“ ikke TV 2 Nyhederne

    – det er simpelthen FOR store krav at stille til både FOX-News og Jes Dorph, længere end Urban/Metro dybder på indholdssiden nås ikke på VKO-stationen

  10. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:54:

    8. Tak for støtten.

    Men har du ret mht Karen Jespersen?

    VS-S=V Det var 3

    Naser:

    RV, NA, LA og K

    Det var fire.

    Naser mener selv at Winston Churchill skulle overgå ham, men det er ikke rigtigt.

    Good Old Winnie begyndte som Tory. Skiftede så til de liberale for så siden at slutte karrieren igen som Tory.

    Det giver tre.

    Naser har for mig at se stadig rekorden. 🙂

  11. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:56:

    9. TV2 er VKO-stationen? HA!

    Er der nogen, der kan huske, hvornår Henrik Qvortrup sidst har rost VK-regeringen på TV2 News? (prøv fx at se det seneste pressemøde, hvor TV2 vil have statsministeren til at indrømme løftebrud på baggrund af Claus Hjorts udtalelser lige før valget FV07?)

    Det er for mig, at se et noget latterligt – og forkert – spin, som bloggerne på politiken.dk kører.

    Jeg synes dog ikke, at TV2 er for hårde ved regeringen. De er snarere for flinke ved oppositionen.

  12. G.Mogensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:58:

    10.
    NA og LA er vel i bund og grund et parti, så Naser holder sig vel også på tre skift (indtil videre).

  13. G.Mogensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 13:59:

    Lige en rettelse.
    jeg mente naturligvis tre partier i alt, og dermed to skift.

  14. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 14:02:

    12, 13. Det mente og mener LA nu ikke selv. Heller ikke da de blev oprettet. Det var et helt nyt parti, påstod de dengang. (Bortset fra at de bruger NA-partiet for at slippe for at skulle samle underskrifter)

  15. Jan Christensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 14:13:

    9, Debertin: Henrik Qvortrup kan ikke lide Lars Løkke, det er et faktum. Jeg vil gå så langt som at påstå, at meningsmålingerne ville se anderledes ud, hvis han og de andre lemminger i medierne, gik ligeså hårdt efter Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal og deres groteske standpunktssejlads, som de jagter regeringen.
    Se også: http://kortlink.dk/7t2f

  16. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 14:59:

    15. Regeringens folk var i hvert fald lykkelige over, at Q-ball var på ferie i den uge, hvor de lancerede deres genopretningsplan… 😉

  17. Niels

    sagde den 25. maj 2010 kl. 15:35:

    Har Karen Jespersen ikke også været medlem af SF?

  18. Niclas

    sagde den 25. maj 2010 kl. 16:30:

    Okay, Jarl, du vinder; jeg tænkte på NA/LA som ét parti, men det hører selvfølgelig også med på Khaders generalieblad. 😉

    TV2 er bestemt ikke regeringspositiv, og Qvortrup kan heller ikke siges at være regeringens eller Venstres ven i MSM, men jeg vil nu gerne påstå, at Qvortrup i sin tid med Lotte Hansen i Jersild og Spin var lige lovligt rosende over for Venstre/Fogh. Dét peger måske mere på, at han er Fogh-positiv eller regeringspositiv, eller at han bare har ændret sig siden, men jeg mindes nu en lind strøm af ros og vip med hatten.

    Hvad der ligger i dét, skal jeg ikke spekulere om—blot en betragtning.

  19. General Langsohm

    sagde den 25. maj 2010 kl. 16:52:

    #17 Jo, Karen Jespersen var medlem af SF i et par år i midten af 1980’erne. Citat:”Partipolitisk var hun først medlem af Venstresocialisterne men skiftede via en kort periode i SF til Socialdemokraterne, som hun blev folketingskandidat for i 1989.”
    http://jp.dk/indland/indland_politik/article1084589.ece

  20. Jarl Cordua

    sagde den 25. maj 2010 kl. 17:22:

    19. Ok Naser og Karen J må dele pladsen.

  21. Jan Christensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 18:01:

    Niclas, i den følgende udgave af Mennesker og Medier fra februar 2010 kan man høre Qvortrup indrømme, at han – og mange andre journalister – var alt for flinke ved Anders Fogh: http://kortlink.dk/7t37

  22. Jimmi Kristensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 18:09:

    Hvad med Louise Frevert? K, DF, CD og nu løsgænger eller hvad? hun har vist også prøvet lidt af hvert, der var også et andet parti hun vist var med i kortvarigt

  23. A.Hansen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 18:16:

    Sjovt som disse meningsmåliner skal bortforklares og analyseres til bunds, ganske vist kun, når målingen går imod ens egen overbevisning!

  24. A.Hansen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 18:16:

    målinger

  25. MissB

    sagde den 25. maj 2010 kl. 22:54:

    Er der egentlig nogen, der har prøvet at undersøge om Lene Espersen nogensinde har ment noget om udenrigspolitik? Hun har talt om, at det at blive Udenrigsminister var hendes drømmejob siden hun var 17 år; har hun mon siddet med noget internationalt/udenrigspolitisk arbejde i hendes unge dage i KU? Har hun været med til nogensinde i hendes politiske karriere at formulere noget som helst udenrigspolitisk?

  26. Jan Christensen

    sagde den 25. maj 2010 kl. 23:16:

    Jeg burde have nævnt det allerede i mit første indlæg, men alligevel: Det er en utrolig velskrevet artikel i Information. Flot arbejde!

  27. Jimmi Kristensen

    sagde den 30. maj 2010 kl. 17:57:

    Løsningen er lige for Stig Elling er jo også konservativ, så hvorfor bytter de to ikke bare job, Hun vil da sikkert kunne blive en fremragende repræsentant or rejsebranchen.
    se i øvrigt:
    http://politikerlede.com/konservative.htm#justits

  28. peter g

    sagde den 26. juli 2010 kl. 21:46:

    Og her kommer de konservatives nye slagsang (frit efter Britney Spears) :” Oops, I did it again.” 🙂

  29. Altmann

    sagde den 25. august 2010 kl. 18:29:

Bottom border