Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Grænsen nået for K?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 23, 2010

Comments icon

19 kommentarer

De konservative erkender i går i Politiken, at partiet har problemer med dets borgerlige vælgerbase. Grænsen er ved at være nået, sagde partiets politiske ordfører Henriette Kjær.

Måske er en del af løsningen at forlade regeringen efter næste valg. Uanset hvilken blok, der måtte få flertal.

Læs min analyse, som jeg skriver for dagbladet Information mandag.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    19 Comments

  1. Claus T

    sagde den 23. august 2010 kl. 11:22:

    Du skriver, at en del af løsningen måske er at forlade regeringen – uanset hvem der vinder valget.
    Jamen altså, hvis VKO taber næste valg, så går det jo nok helt af sig selv 🙂

    Men er det klogt af K at forlade regeringen, selvom der er VKO-flertal?

    Man kan indvende, at det ikke har skadet DF at stå uden for regeringen. Det har betydet, at man kan lægge luft til regeringen, vælte konservative ministre og stille populistiske krav til Finansloven. Og DF står i modsætning til sine partnere i V og K pænt i meningsmålingerne.

    Men der er en betingelse, der skal være opfyldt, nemlig at der er fuldkommen styr på de indre linjer.
    DF har en stærk og karismatisk partiformand og en håndfuld driftssikre og 100 % loyale løjtnanter (og en samling bøh-tosser)til at sikre en klar og eentydig politisk linje.

    Det kan man ikke ligefrem beskylde de konservative for at have!
    Partiets grundlæggende problem er ikke mangel på vælgere, for der er faktisk 10-20 af vælgerne som kunne tænkes at stemme konservativt.
    Problemet er et ledelsesvakuum af format.

    Lene Espersen er hverken en stor tænker, en stærk leder, en karismatisk figur eller en person, der kan samle en trofast hird af væbnere omkring sig.
    Det er ikke just konservative parti-kultur at stå last og brast med sine ledere, for nu at sige det pænt!

    På mange måder tror jeg egentlig, at de konservative kun hænger sammen, fordi de har en regering at passe.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 23. august 2010 kl. 11:29:

    1. Alt det har du ret i. Og det beskriver jeg vel egentlig også i artiklens sidste linje. Ved at fortsætte i regeringen forsikrer Lene E sig bedst mod interne udfordrere.

  3. Anders K

    sagde den 23. august 2010 kl. 13:45:

    Jeg er grundlæggende enig i, at K sikkert ville kunne styrke deres profil bedre uden for regeringen – men for mig at se er der en grundlæggende forskel på K og DF.

    DF har hele tiden kunne “true” regeringen – og har vist villigheden til at sætte ministre fra posten. Vil K kunne gøre det samme? Vil K ikke tabe nogle vælgere ved for eksempel at “fyre” en V-minister…eller endnu værre fremtvinge et valg hvor de borgerlige taber magten.

    Risikere K ikke ved at træde ud, at deres plads overtages fuldstændigt – V spiser “de borgerlige vælgere”, DF “de nationale” og LA “erhvervsfolkene/de liberale”. Jeg anerkender, at K kan kæmpe med LA om den sidste gruppe – men det forudsætter, at K er dygtigere end LA…hvis de ikke er det, så taber de bare yderligere.

    Eneste bolværk K har mod nedturen er vel et relativt stærkt bagland/organisation – men samme bagland vil kræve indflydelse og derfor vil dele af erhvervslivet søge mod V, hvis K er uden for regeringen…

    Ved godt Jarl også beskriver denne “catch 22” for K – men grundlæggende befinder K sig i en møgsituation.

    Min pointe er – at K’s eneste mulighed i min optik er at blive dygtigere og blive i regering (hvis VKOLA flertallet består).

    Dygtigere kan de blive ved at finde en strategi og så arbejde efter denne i længere tid – jeg tror ikke de vinder noget ved deres panikagtige vi-er-også-borgerlige- og LA-er-populister-kampagner.

    vh
    Anders K

  4. Hans Pedersen

    sagde den 23. august 2010 kl. 13:58:

    3: Ja nemlig, K skal blive dygtigere og de skal stå ved de “konservative dyder” (hvis de da ellers findes mere). De skal stå for den konservative politik – man fristes til at råbe gud, konge og fædreland. For noget tyder jo på at der internt i partiet, i den grad er det man savner. Og lur mig om ikke også gruppen af vælgere der sagt sagt farvel og tak kan genkende dette billede.

    Det er nok næppe klogt at forlade regeringen, omvendt skal præmissen for at være med i regeringen tages grundigt op til overvejelse. Denne overvejelse skal gøres at partiets ledelse, og er de mon klar til det?

    Det må være svært at være konservativ i disse tider 🙂

  5. Sebastian Frandsen

    sagde den 23. august 2010 kl. 15:28:

    Lidt off topic, men jeg har virkelig nogle gange haft svært ved at forstå, at DF har besiddet så magtfuld en rolle. Reelt har de jo hverken haft mulighed eller interesse i at vælte regeringen.

    Jovist er der da røget en Barfoed i svinget, men den reelle mulighed for at vælte regeringen ville betyde, at de ville sætte en S-SF (og tidligere en SR) regering i søen – noget der med DF’s store mærkesag på udlændingeområdet ville være meget usandsynligt. Det er lidt det samme, som når Enhedslisten håber på at få en afgørende rolle. Er der i virkeligheden nogen, der tror på, at de kunne finde på at vælte en S SF-regering for at sætte VKO tilbage ved roret – mon dog…

    Jeg kan godt se, at denne kongemagerrolle har været virkelig afgørende dengang R havde den, da de reelt kunne samarbejde på begge sider, men det er bare svært at se nogle partier gøre i dag – vi så jo eksempelvis, hvor meget NA kom på glatis under sidste valgkamp, inden de meldte klart ud, at de ville støtte Fogh – selv snakken om en dronningerunde var ikke tydelig nok.

  6. Jarl Cordua

    sagde den 23. august 2010 kl. 15:34:

    5. Det synes jeg er en rigtig observation.

    Blokkene står hårdt over for hinanden. Forestillingen om at DF, Rad. eller LA skulle stemme på den anden blok end den de støtter i dag er uden for enhver realitet.

    Så man kan ikke stemme på et parti, der IKKE tilhører en blok. (Selvom de radikale naturligvis ikke vil indrømme det)

  7. peter g

    sagde den 23. august 2010 kl. 16:45:

    Nu har Den store Conducator talt:

    http://politiken.dk/politik/1042624/lene-espersen-regeringssamarbejdet-gavner-de-konservative/

    Og her følger min oversættelse:

    Vidste I, at de konservative faktisk har en politik samt mærkesager, men af ikke nævnte årsager har blot holdt dem hemmelige, hvilket de dog tilsyneladende ikke længere agter at blive ved med (altså holde politik & mærkesager hemmelige, og ikke undlade at have en politik)? 🙂

  8. Tomas Bech Madsen

    sagde den 23. august 2010 kl. 17:18:

    De konservatives problem er, at de har valgt at spille halvhjertet med på den moderne muslimhadende, vælgerangste kontraktpolitikstyrede dagsorden. Som klassisk borgerligt parti kunne de have valgt at fortsætte en selvstændig linie som et klart alternativ til Venstre. Eller de kunne have valgt at gå Fogh/Hjort/Kjærsgaard/Thulesen Dahl-vejen.

    De konservative valgte en mellemvej, der hverken var fugl eller fisk. Nå, måske en dag – efter et valgnederlag og regeringsskifte – finder de sammen om en stærk leder med selvstændige tanker. Den dag bliver det også interessant at være radikal (som jeg), for vi vil dæleme helst kunne samarbejde til begge sider. Men uden Dansk Folkeparti, thank you very much …

  9. Rasmus Kristensen

    sagde den 23. august 2010 kl. 19:27:

    @5 Sebastian Frandsen

    Fordi Venstre havde Anders Fogh som leder, som er ret enig med DF. Læste bogen “Fra socialstat til minimalstat” som de fleste kender for en stærk kritik af velfærdsstaten. Der er faktisk også kapitler om det at være national og kulturforskelle som gør lande forskellige, og at ikke alle mennesker nødvendigvis vil fungere sammen i en nation. Havde Venstre fået magten nogle år tidligere, havde Uffe Ellemann været meget varsom med at give DF figenblade, han er langt mere internationalistisk.

    Så Fogh blev den fra “de gamle partier” der tog bekymringerne om indvandringen alvorligt, som DF stod for. Og det tog vælgerne også til sig. Samtidig slog Fogh meget på et skattestop i valgkampen, som DF støttede, mens S og R bekæmpede det. Fogh havde sit flertal med DF, så hvorfor bryde et valgløfte med prestige for at få flere partier i en aftale?

    Fogh har også nogle stærke holdninger om at forsvare land og værdier militært. Det betyder han skammer sig over samarbejdspolitiken under 2. verdenskrig og fodnotepolitiken i 80’erne. Som statsminister fik han et godt forhold til USA’s præsident Bush, som han kunne vise en klar støtte i Afghanistan og Irak, sidstnævnte meget kontroversiel med splittet NATO, EU og FN. Men DF kunne hjælpe.

    DF har fået den magt de har fordi de har været klar til samarbejde mens oppositionen bare stod og var sure og sagde blokpolitik, samt den kendsgerning at Fogh ganske enkelt var enig med DF på en lang række punkter. Foghs nærmeste, Claus Hjort, sagde desuden at de havde et værdifællesskab med DF. Mange borgerlige brød sig ikke om det, men for Claus Hjort personligt var det uden tvivl ærlig snak!

  10. Thomas Elbæk-J

    sagde den 23. august 2010 kl. 19:50:

    @ 8 Tomas Bech Madsen

  11. Thomas Elbæk-J

    sagde den 23. august 2010 kl. 19:56:

    ja, og hvis de konservative så også erklærede sig villige til at samarbejde til alle sider, og hvis de så i øvrigt valgte Morten Østergaard & Margrethe som formandskab – så var meget nået!

    Men som medradikaler er jeg helt enig, under alle omstændigheder må vi starte med at drømme de vælgere væk (ca. hver 7.), der rent faktisk stemmer på Dansk Folkeparti.

  12. David Pontoppidan

    sagde den 23. august 2010 kl. 21:49:

    “Omvendt er det interessant at se konservative tillidsfolk, folketingskandidater og dele af KU som på netfora bl.a. Facebook og i læserbrevsspalter er gået til noget, der ligner et panisk modangreb på LA i et forsøg på at stemple partiet som letbenet, utroværdigt og populistisk”…..

    Takker for omtalen 🙂

  13. Jan Christensen

    sagde den 23. august 2010 kl. 22:08:

    Tomas Bech Madsen og Thomas Elbæk-J: Man kan med rette være uenig med Dansk Folkeparti på mange punkter, men jeg synes ikke desto mindre, den måde, I omtaler partiet på er utrolig nedladende og arrogant. Faktum er, at DF har været tungen på vægtskålen i dansk politik de sidste ni år, mens I med Dronning Margrethe og hendes ekko – for nu at tale i en tone, der svarer til jeres – tilsvarende har været helt uden for indflydelse i samme periode. Ikke at forglemme er DF også en 3, 4 gange større end jeres parti, og hvad værre er: Det er ikke usandsynligt, at I om to valg vil være helt ude af Folketinget. Ét eller andet må I altså gøre galt, så måske var det på tide at vende blikket indad?
    P.S: Jeg er ikke medlem af DF og stemmer ikke på partiet.

  14. Thomas Elbæk-J

    sagde den 23. august 2010 kl. 22:29:

    @ 13: “Det er afskyeligt at spilde en vittighed på et menneske uden humoristisk sans” – Mark Twain

  15. Jan Christensen

    sagde den 23. august 2010 kl. 22:35:

    14, jeg har skam humor: http://kortlink.dk/833z men “muslimhadende” parti, som din partifælle skriver? Ja, det er virkelig sjovt, selv efter radikale forhold.

  16. Niels C

    sagde den 23. august 2010 kl. 23:02:

    #11
    “Men som medradikaler er jeg helt enig, under alle omstændigheder må vi starte med at drømme de vælgere væk (ca. hver 7.), der rent faktisk stemmer på Dansk Folkeparti.”

    Dream away…..Dagdrøm er konstruktionen af en mulig verden, hvor den drømmende får opfyldt nogle af de ønsker, der ikke er realiseret i det virkelige liv….

    Men jeg kan da godt forstå, at de Radikale vil have afskaffet efterlønnen, de skal jo have finansieret omkostningerne ved afskaffelsen af 24 års reglen.

  17. Tomas Bech Madsen

    sagde den 24. august 2010 kl. 06:15:

    15. OK, jeg medgiver at ‘muslimhadende’ var for stærkt et udtryk. Indsæt ‘antimuslimsk’ i stedet. Og bemærk i øvrigt, at jeg taler om en hovedstrømning i vælgerkorpset – ikke et komplot skabt af højreorienterede politikere med onde hensigter.

    Jeg ser meget gerne en genskabelse af ‘borgerligheden’ i dansk politik, som den så ud inden 1998 (inden Fogh). Måske er det en dagdrøm.

    Til gengæld tager jeg de over mit eget parti (i indlæg 13) ringende dødsklokker med absolut ro. De har ringet mange gange fra højre og venstre, men hvad bliver det til? 😉

  18. Thomas Elbæk-J

    sagde den 24. august 2010 kl. 07:54:

    @ 16: se nr. 14
    @ 15: Jeg behøver ikke kontrollere dit link. Når du skriver at du har humor, så har jeg tillid til dit ord.
    Og så nok om den side af sagen. Jeg tror nemlig egentlig ikke at uenigheden mellem mig og Jan Christensen er så stor, lige på det punkt. Jeg er selv tøvende overfor at bygge dansk politik på den sondring mellem dem med det gode menneskesyn og dem med det dårlige, som mit lille parti og dets sympatisører iblandt trompeterer – senest vor tidligere udviklingsminister i Politiken for nogle dage siden.
    Den tøven skyldes, at jeg er usikker på at man kan bestemme menneskesyn så entydigt. Men også, at når et parti med ret beskeden vælgeropbakning – som mit eget – ønsker at spille en central rolle i dansk politik, så må man til en vis grad tage det politiske landskab som man finder det. Man kan ikke bare ønske en del af vælgerne væk – selv om man selvfølgelig må stå fast på, at ens egne standpunkter er bedre end modstanderens. Det var noget i den stil, jeg forsøgte at skrive, men der kræves åbenbart større tydelighed.
    Og så om de konservative, som jo er postens hovedemne: Jeg kan ikke se hvad det skulle gavne dem at forlade regeringen. Hvis ikke de holder fast i deres image som en del af den borgerlige bloks indre kerne – så er der om muligt endnu mindre tilbage.
    Men det kunne være spændende at se en partiledelse, der ikke insisterede på at optræde så lavfolkeligt som jagtministeren eller fiskerpigen, men som reagerede analytisk på politiske spørgsmål.

  19. Tomas Bech Madsen

    sagde den 24. august 2010 kl. 08:44:

    @ 18: Grunden til at jeg ikke vil samarbejde (om særlig meget) med DF er ikke deres ‘menneskesyn’ – jeg er enig i, at vi ikke skal opdele den politiske verden i ‘gode’ og ‘onde’. Men det er simpelthen fordi jeg politisk er så uenig med dem.

    I forhold til det med at tage hensyn til store vælgergrupper, så skal man i øvrigt være opmærksom på, at de fleste målinger de seneste år har vist, at 20-35 % af vælgerne hælder i retning af lempelser på udlændingeområdet. Men disse vælgere tages der vist ikke meget hensyn til?

    Hvad angår de konservative (undskyld, Jarl, for afsporingen af debatten tidligere), så tror jeg godt at de kan rejse sig igen. Men så skal de kaste kontraktpolitikken over bord og tale helhjertet til de vælgere, der ikke er bange for reformer, konsekvenser osv.

Bottom border