Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Hvilket parti i rød blok skal man IKKE tage alvorligt?

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 2, 2010

Comments icon

51 kommentarer

Reklame: Helle eller Løkke? Læs mere om Ræsons bog her.

Lige før at socialdemokratiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, i nat lægger sig til at sove, så kunne han vel nok have lyst til at hive voodoo-dukken med Margrethe Vestager frem fra gemmerne for at stikke nåle i den.

For med de radikales på flere stræk ganske fornuftige økonomiske udspil 'Tag ansvar' så er det svært at se, hvordan rød blok kan blive enige om en fælles økonomisk politik. For der er næsten ikke andet end forskelle:

1. De radikale vil fastholde dagpengeperioden på to år. Det vil S-SF (vistnok) ikke. TJEK

2. De radikale vil afskaffe efterlønnen over 10 år Det vil S-SF (officielt) ikke, TJEK

3. De radikale vil nedsætte skatten på arbejde. Det vil S-SF ikke. TJEK

4. De radikale vil omlægge erhvervsstøtten, hvorimod S-SF vil fjerne i hvert fald dele af den. TJEK

Men S-SF-R kan dog mødes mht. at ville hæve miljøafgifterne, hvis det da er en trøst for S-SF.

Så hvad betyder det?

Ja, at VKO partierne efter alt at dømme har alle muligheder for at udstille at rød bloks økonomiske politik er uigennemskuelig.

Først skal fagbevægelsens organisationer blive enige med arbejdsgiverne om at finde 15 mia. kr. ved reformer på arbejdsmarkedet selvom ikke en eneste uafhængig økonom eller arbejdsmarkedsforsker begriber, hvordan det kan ske.

Skulle det ske alligevel, så skal fagforeningernes medlemmer stemme ja ved et utal af lokale overenskomster til forslaget om '“ på en eller anden led – at gå op i arbejdstid.

Ind imellem alt det, skal S-SF og de radikale også blive enige. Det er måske det mindste. For hvad nu hvis det utænkelige skulle ske, at LO-forbundene ender med at adoptere den radikale politik fx som åbenbart går ud på at acceptere VKOs gennemførte politik med at halvere dagpengeperioden? Forestiller man sig så, at S-SF bider til bolle og stemmer for forslaget uden de store sværdslag? Stiller det ikke S-SF i et noget underligt lys i forhold til de vælgere, som har stemt på disse partier i protest mod 'Genopretningspakken'. Kan SF fx internt holde til det? Og ser man Enhedslisten lægge stemmer til den politik?

Og hvad med boligskatterne?

Tidligere ville de radikale – ligesom vismændene – øge boligskatterne. Det vil partiet (vistnok) ikke nu. Hvad med S-SF? Ja, officielt vil de ikke, men kan man stole på det?

Mit gæt er, at så snart at boligmarkedet er mere stabiliseret, så vil de første radikale røre på sig igen og kræve højere boligbeskatning. Og S-SF vil '“ efter min vurdering – blive “nødt til” at give de radikale den indrømmelse, for at få nogle af deres andre krav igennem. Men det vil jo først ske på den anden side af valget.

Så mon ikke at udsigten til “rød boligbeskatning” bliver blandt de borgerliges sikre slagnumre i en kommende valgkamp?

Hvis man skal tage de radikales skattepolitik alvorligt, så vil de åbenbart låse S-SFs muligheder for at forbruge et provenu ved øgede skatter, da det ifølge det radikale 'princip' ikke må bruges til at finansiere velfærd.

Det betyder formentlig, at de radikale vil øremærke provenuet til enten at nedbringe gælden eller lette skatten på arbejde. Og den skattelettelse bliver næppe i bunden af indkomstskalaen, hvor effekten på arbejdsudbuddet er mindst, men snarere i toppen, hvor effekten er størst. Men hvilken SF’er kan holde til at stemme for sådan et forslag?

Forklaringen på, at S-SF ikke for længst er gået amok på de radikale, er formentlig, at de radikale trods alt ikke stiller ultimative krav. Med andre ord: De kan rende fra deres egen politik så let som ingenting. Denne antipopulisme og afsky for kontraktpolitik er jo netop en disciplin, som de radikale sætter ganske højt. De vil endda prale med det, den dag det bliver nødvendigt. Og de radikale medlemmer vil lykønske Vestager og Co. for det!

Nej, det kan kun være en glad Claus Hjort Frederiksen, der klukleende tuller rundt ovre på regeringsseminaret på Fyn.

Han får da et såre nemt job med i valgkampen at pille rød bloks økonomiske politik fra hinanden.

Læs også Peter Mogensens analyse.

Læs Berlingskes analyse.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    51 Comments

  1. L. Rasmussen

    sagde den 2. september 2010 kl. 21:27:

    Jeg har meget svært ved at se afgørende nyt i “Tag ansvar”. Sådan har DRVs økonomiske politik nærmest set ud i årtier, og uanset om S-SF bryder sig om den eller ej, er det vel urimeligt at forlange, at DRV skulle afskære sig selv fra at fremlægge radikal politik.

    Lige så lidt, som jeg finder det mærkeligt eller angribeligt, at K melder ud om skattelettelser, som V er imod, ligeså lidt finder jeg det mærkeligt, at DRV melder en politik ud, der ikke flugter med S-SFs nylige planer. Havde den gjort det, havde DRV selvfølgelig valgt at finde kompromiset, før Fair Forandring og Fair Løsning blev fremlagt, så alle tre partier stod bag. Men det ville da være selvmord for et lille parti, der i perioder har flirtet med spærregrænsen, at fraskrive sig markante egne mærkesager. Og mon ikke forståelsen hos de to store oppositionspartier trods alt er til stede, i hvert fald i samme grad som Venstres accept af konservative solomeldinger i en krisesituation.

    Endelig skal man vel ikke helt underkende DRVs mulighed for at samle stemmer op over midten, dels desillusionerede K-vælgere, dels LA-flirtende der måske har brændt sig på NA i 2007 og foretrækker den gammelkendte vare med stort set samme økonomiske politik (på de store linier i hvert fald). Hvis DRV kan trække nogle basalt set borgerlige stemmer, der er trætte af VKO, er det sikkert ikke noget, der ødelægger nattesøvnen hos Thorning og Søvndal.

  2. Jarl Cordua

    sagde den 2. september 2010 kl. 21:36:

    “Hvis DRV kan trække nogle basalt set borgerlige stemmer, der er trætte af VKO, er det sikkert ikke noget, der ødelægger nattesøvnen hos Thorning og Søvndal.”

    Er denne evt. effekt ikke ret så marginal i sammenligning med gevinsten for VKOI ved fortsat at kunne udstille rød bloks fælles økonomiske politik som ikke-eksisterende?

  3. L. Rasmussen

    sagde den 2. september 2010 kl. 22:31:

    2

    Jeg tror mere, at det er sådan nogle politiske nørder som os, der spekulerer på, om modparterne kan bruge den ene eller den anden interne uenighed i de enkelte blokke. Faktisk tror jeg, at hovedparten af “normale” vælgere har fattet, at der altså er forskelle på de enkelte partier i blokkene, og at de selvsagt må se at blive enige, hvis der skal laves et regeringsgrundlag. Ellers må de, der kan blive enige, danne en mindretalsregering og tage den derfra.

    I virkeligheden er der nok også en udpræget træthed med al den bloksnak, så samarbejder på tværs af de nuværende blokke – som det da også foregår i en voldsom stor del af lovgivningsarbejdet – vil sikkert blive budt velkommen af mange vælgere.

    Og helt ærligt, er der vist ikke så meget at komme efter med en VKO-taktik baseret på at udstille modpartens forskelle. Det samme kan man jo gøre modsat, endda forskelle mellem de to regeringspartier og ikke bare mellem regeringspartierne og støttepartierne. Men den slags drilleri er nok ikke noget, der påvirker vælgerne i synderlig grad.

    Hvis man efter dagens radikale præsentation kan undre sig, er det snarere over de tre tidligere radikale, der valgte at promovere sig selv i nye partier. Khader er uden for kategori, men Samuelsen og Amnitzbøl har stort set kopieret den økonomiske politik, de forlod i DRV – med lidt andre slagord (max 40% f.eks.), men med rundt regnet samme realpolitiske indhold. Så det interessante her er, hvor mange frustrerede VK-vælgere, der vil gå til LA for at bevare en VK-regering, og hvor mange der vil gå til DRV, uanset at det så bliver med en S-ledet regering eller måske netop for at få nye boller på suppen.

  4. Optimist

    sagde den 3. september 2010 kl. 00:37:

    Sørme en dårlig dag for Thorning der måske bruger det meste af tiden på torskegildet med SKAT og hendes mands skattesag.

    Dampen er gået helt ud af Fair Løsning og vælgerne mener at regeringens usexede Genopretningspakke er mest troværdig og så kommer fiskepakkeren fra Jylland sørme og taler om at millionærskat ikke er nok og han bliver bakket op af Dennis fra FOA.

  5. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 06:07:

    Jarl. Med mindre VKO flertallet fortsætter så har blå blok jo nøjagtig samme problem i forhold til Liberal Alliance, hvis økonomiske politik som bekendt har store ligheder med DRV’s. De største forskelle er vel at hvor LA ønsker rene skattelettelser finansieret af offentlige besparelser, så ønsker DRV skatteomlægninger og en offentlig sektor på omtrent samme niveau som idag. Sidstnævnte koncept: altså at skatteomlægninger og reformer kan muliggøre at vi undgår nedskæringer i den offentlige sektor er jo noget der principielt burde appellere til S & SF, hvilket det sandsynligvis også gør hvis man spørger dem for lukkede døre.

    Man kan sige at det “smarte” ved “Fair løsning” måske netop kan være at den kan vise sig at være umulig at gennemføre i praksis. Man lader det være op til arbejdsmarkedets parter og hvis arbejdsmarkedets parter ikke kan løfte opgaven så må man jo “finde på noget andet”. Det er noget af en kattelem de her lader stå åbent, hvilket ikke er helt dumt fordi det reelt tillader dem at ændre politik efter et valg uden at begå decideret løftebrud.

    Så er det bare ærgeligt at Sass Larsen så konsekvent har afvist at kigge på efterlønnen, for Thorning havde jo faktisk åbnet døren lidt for det da hun sagde at pengene måtte findes andetsteds hvis arbejdsmarkedets parter ikke kunne finde ud af det.

  6. Helle B

    sagde den 3. september 2010 kl. 06:41:

    Nu skal du jo ikke glæde dig for tidligt. Vestager har været ude og præsicere at Thorning blvier en fremragende statsminister og hun støtter op 100%, men klart R skal have deres politk og profil, problmet er at MV taler tvetydigt, hvilket journalister samt blogskrivere som du tolker som det passer i deres egen vinkel.
    Fair løsning er vejen også for MV, men hun forsøger indflydelse, men det må man jo få i forhold til sine mandater.
    Radikale er som de radikale er trælse at danse med for alle, og sådan har de altid været. men de vil en ny regering som vigtigstemål og det er altså alfa og omega for alle 4 partiner i oppositionen og det der tæller mest. Resten enes man om.

  7. Michael Poulsen

    sagde den 3. september 2010 kl. 06:45:

    6

    Udmærket analyse men oppositionen har jo præcis samme muligheder for at udstille forskellene mellem LA og DF som begge skal stemme for Løkke som statsminister.

    Mon ikke det er indkorporeret i målingerne at R på lange stræk er uenige med S/SF og at Thorning er ” den mindst ringe” i den radikale optik.

    De radikale meldinger skal vel også ses i sammenhæng med det snarlige landsmøde.

  8. Helle B

    sagde den 3. september 2010 kl. 06:45:

    undskyld slåfejl. Glemte en ting. DF som LA nu favner 200% kan blive den ting, som gør, at tidligere R vælgere vender hjem. LA har i den grad svigtet deres valgtema, som de fik deres berettigelse på, Nok er nok, nej nu hedder det vi er alle i flok ( VKO og LA ) Vælgerbedrag så det basker.

  9. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 07:20:

    Man kan også stille det anderledes op. Hvem er det som kan blive skræmt over at DRV måske ender med at tvinge en S-ledet regering til at føre en mere ansvarlig politik end der er lagt op til i “fair løsning”?

    Det er vel højst radikale vælgere der kan tvivle på om det kan lade sig gøre, og mon ikke langt størstedelen af de tvivlere forlængst har forladt DRV til fordel for LA?

  10. Søren HC

    sagde den 3. september 2010 kl. 07:44:

    @ 3: Du har en pointe, vælgerne ved godt, at der er forskel. Og desuden, så står VOK+LA jo ikke tilbage for uenighed på mange andre afgørende punkter. EU, udlændinge-og integrationspolitik og visse skattespørgsmål, for blot at nævne tre.

    Der var en gang en klog mand, der sagde, at man skal dele sig efter anskuelser. Nu var han ganske vist radikal, men derfor kan han jo godt ha’ ret alligevel.

  11. Anders K

    sagde den 3. september 2010 kl. 07:51:

    God analyse Jarl! Jeg forstår, at mange forsøger sig med et forsvar for rød blok '“ det ændrer dog ikke på realiteterne.

    DRV's forhold til SF/S kan ikke sammenlignes med LA og DF's forhold til VK.

    Der er flere som forsøger sig med en parallel ala hvis blå blok kan håndtere interne uenigheder, så kan rød blok også. Der er dog store forskelle.

    For det første så ser det forsat ud til, at DRV skal være en del af rød bloks regering '“ der befinder hverken LA eller DF sig (endnu).

    Hvis der i øvrigt skal sammenlignes, så kan LA's rolle i blå blok sammenlignes med Ø's rolle i rød blok. Og DRV med DF. Ø's politik bliver slet ikke nævnt i forhold til hvordan rød blok skal få gennemført deres politik. Samtidig så har VK og DF vist at de kan arbejde sammen og finde kompromis på alle centrale politikområder på nær EU.

    DRV og SF/S har ikke vist, at de kan nå til enighed på to helt centrale områder '“ den økonomiske politik og udlændinge politikken.

    Det kan hævdes at disse forskelle kun interesserer politiske nørder '“ de seneste valg har bare vist noget andet. DRV's holdning på særligt udlændinge politikken har pint og plaget rød blok ved alle valg siden 2001.

    Slutteligt skal det erindres, at VK's kernevælgere bliver ikke skræmt af LA's krav til den økonomiske politik, mens S/SF's kernevælgere betragter DRV's økonomiske politik som ultraliberalisme.

    Alt i alt så køber jeg ikke analysen om, at DRV's holdninger uden de store problemer kan indeholdes i rød blok på samme måde som LA og DF's holdninger kan rummes i blå blok.

    vh
    Anders K

  12. Optimist

    sagde den 3. september 2010 kl. 07:51:

    De radikale er nu nede på 3,6 % ifølge Greeens i dag og nærmer sig Enhedslistens niveau. Ved en høj valgdeltagelse burde det kunne blive mindre, da traditionelle sofavælgere ikke stemmer på dem.

  13. Michael Poulsen

    sagde den 3. september 2010 kl. 08:25:

    11

    Når Ø ikke bliver nævnt er det fordi de ingen indflydelse vil få og meget tyder på at LA får indflydelse ved finanslovsforhandlingerne.

    Din sammenligning holder ikke helt selvom LA kan siges at have samme funktion overfor C som EL har ift SF dvs at modvirke at de bliver for midtsøgende.

    Jeg forstår ikke formålet med at slå DRVs meldinger så stort op.

    Der har altid været disse uenigheder og vælgerne har forholdt sig til dem som du selv er inde på.
    LA betyder at der bliver større spændvidde på blå stue og at midter/svingvælgere , alt andet lige, bliver mindre sikre på hvad en stemme på den blå blok indebærer.

    Et eksempel.
    Regeringen foreslog forringelser for grupper på overførselsesgrupper i deres oprindelige udkast til en genopretningspakke.
    Det pillede DF så ud men med LA som en ny spiller kan disse grupper være mindre sikre på at de vil gå fri næste gang.

  14. Rasmus

    sagde den 3. september 2010 kl. 08:48:

    “Så mon ikke at udsigten til 'œrød boligbeskatning' bliver blandt de borgerliges sikre slagnumre i en kommende valgkamp?”

    Nej, det tror jeg ikke. Som ejer af fast ejendom har jeg mærket hvordan regeringen, trods løgnen om “skattestop” konstant har hævet boligskatten.

    Og det er ikke kun mig: http://borsen.dk/nyheder/boligen/artikel/1/189341/boligskatter_er_steget_13_mia_trods_skattestop.html

    Svaret på enhvert VKO-angreb på dette område vil være “13 milliarder!”

  15. Henrik Guldborg Bøge

    sagde den 3. september 2010 kl. 08:52:

    S, SF og Ø er aldeles afhængige af de radikale mandater for at kunne mønstre et flertal. Så vidt jeg husker, har der kun været en enkelt eller to målinger engang i foråret, der rent faktisk gav rent rødt flertal uden de radikale.

    Dvs. at en S-SF regering vil skulle basere sig BÃ…DE på R og Ø. På en del stræk er Enhedslisten nemmere at danse med for S-SF, fordi deres økonomiske politik ligger tættere opad S-SF’s. Omend de allerede har meldt ud, at de under ingen omstændigheder vil stemme for øget arbejdstid. Omvendt så er R langt tungere, fordi de dybest set er et borgerligt parti, der bare ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre af sig selv i den nuværende blokpolitik.

    Derfor er R S-SF’s største hovedpine lige nu. For partiet er næsten mere borgerligt end de borgerlige. Men regner alligevel med at lægge stemmer til Helle T. De stemmer bliver ikke gratis uanset hvas Sass-Larsen siger, så det bliver virkelig svært at navigere mellem Ø og R for en ny regering.

  16. L. Rasmussen

    sagde den 3. september 2010 kl. 08:55:

    12
    Hvor ser du den måling, for den er så vidt jeg kan se ikke offentliggjort i Børsen, der bestiller målinger hos Greens. Og den er heller ikke omtalt andre steder, hvilket den formodentlig ville være, her dagen efter fremlkæggelsen af den radikale plan.

  17. L. Rasmussen

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:00:

    15
    Ja, gu’ bliver det svært. Men det ville det også blive at navigere mellem DF og LA. Men det er nu ikke helt udelukket, at en S-SF regering med eller uden R vil søge samarbejde med VKI om reformer, som Ø ikke vil lægge stemmer til.

  18. Jarl Cordua

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:05:

    11. Helt enig. De radikale står til at indgå i en regering med S-SF.

    LA bejler ikke til at indgå i en regering med VK. Men selvfølgelig er der forskelle i den blå blok, men egentlig ikke om selve essensen af genopretningsplanen, der går i samme retning: Forsøget på opstramninger i det offentlige budgetter og gennemføre reformer.

    Der er ikke en levende sjæl, der kan forklare, hvad delmængden af rød bloks økonomiske politik består af.

    14. Du har i hvert fald ret i at det ikke er lykkedes den borgerlige regering at holde ejendomsbeskatningen i ro, fordi man har givet kommunerne mulighed for at hæve grundskylden.

    Men ejendomsværdibeskatningen har i det mindste været holdt i ro.

    De radikale – som du da engang har haft sympati for – støttede i hvert fald for ikke så længe siden op om at skatten på fast ejendom skulle hæves.

    Nu er jeg faktisk kommet i tvivl om, hvad de mener.

    13. Det her er vist dagens mest fjollede kommentar her på bloggen:

    “Jeg forstår ikke formålet med at slå DRVs meldinger så stort op.”

    Ja undskyld at vi tager DRVs politik alvorligt og diskuterer den. Især når de ligefrem har hidkaldt Christiansborgpressen til et pressemøde, hvor de fremlægger deres finanslovsforslag.

    Jeg beklager meget, at jeg nu har omtalt – og forholdt mig til de radikales politik – her på bloggen…

  19. Jarl Cordua

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:07:

    17. Jeg tror de fire partier i den borgerlige lejr har den fordel i forhold til rød blok, at de med en finanslovsaftale én gang for alle får mulighed at bevise overfor vælgerne, at de faktisk kan samarbejde.

    Og efter det, får meningsdannere, politikere og bloggere i rød blok ganske svært ved at rejse med det synspunkt, at LA og DF ikke kan samarbejde.

  20. Michael Poulsen

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:10:

    18

    Jo jo men “voddoodukker” osv.

    Der er intet nyt i de radikale meldinger og mon ikke vælgerne i vid udstrækning allerede har taget højde for at der er (store) forskelle mellem S/SF og R.

  21. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:10:

    Anders K – S og DRV viste da under Nyrup at de fint kan samarbejde. Ikke gnidningsløst, men mindst lige så effektivt som VKO. Bevares, forskellene på de to partier fremstår større idag end dengang, men det skulle undre mig gevaldigt såfremt man ikke kan finde ud af det. Danmarkshistorien har budt på langt mærkeligere konstellationer (trekantregeringen, SV-regeringen).

  22. Jarl Cordua

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:17:

    20. Undskyld. Det her er altså ikke Kristeligt Dagblad, men Jarls blog.

    Min hang til melodrama i mine tekster må du vist leve med, ellers er der som bekendt uendelige alternativer. 🙂

    21. Du kan da vist kun være radikal partisoldat! Det er de eneste, som det endnu ikke er gået op for at tiden nu er en helt anden end i dagene før 2001.

    S og SF er omdrejningspunktet – og alternativet – i rød blok.

    DRV er et sattelitparti uden større indflydelse.

    I den økonomiske politik kan jeg beklage det, men i alle øvrige forhold er det efter min mening en guds lykke.

  23. L. Rasmussen

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:19:

    19
    Jeg ved ikke, om der er planer om at rejse med synspunktet, at LA og DF ikke kan samarbejde. Men tilsvarende er det vel også – ikke mindst med den historiske ballast – temmelig vanskeligt at hævde, at S (/SF) og R ikke kan samarbejde. Man kan vel højst komme med påstande om, at det bliver vanskeligt at finde et kompromis på bestemte områder som skat og efterløn. Og lige netop på de områder er det fuldstændig ligeså vanskeligt at forene LA og DF.

    Som jeg har nævnt før, tror jeg ikke at nogen af parterne har noget at lade den anden høre, og netop derfor flyttes der næppe mange stemmer ved at benytte den taktik i en valgkamp. Men det afholder sikkert ingen af parterne for alligevel at prøve 🙂

  24. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 09:29:

    22.

    Jarl, den største forskel på perioden før 2001 og perioden efter 2001 er jo de parlamentariske forhold. De radikale er uden indflydelse fordi deres mandater er overflødige. Det er de jo ikke i en situation hvor SFRØ har flertal. Det skulle være mærkeligt såfremt S/SF kan tromle hen over R uden konsekvenser – det harmonerer dårligt med radikal selvforståelse.

    Jeg er ikke radikal partisoldat. Jeg er medlem af partiet, men ikke aktiv og der er masser af områder hvor jeg er uenig med partiet. Dog er jeg stadigvæk langt mere enig med R end med noget andet parti.

  25. Anders K

    sagde den 3. september 2010 kl. 12:01:

    Jeg vil nu fastholde det synspunkt, at blå blok lettere kan rumme LA og DF, end rød blok kan rumme DRV og DF '“ om ikke andet, så på grund af de personlige forhold.

    V har et rigtig godt forhold til DF, K et lidt anstrengt forhold. LA har ligeledes et udmærket forhold til VK '“ og til DF lader det til.

    Har I set interviewet med Henrik Sass? Hans afsky og modvilje mod DRV lyser ud af ham.

    Her er hvad han sagde til ritzau:

    ' Det er jo helt op til de radikale, om de vil støtte det eller ej. Og det er helt op til de radikale, om de ønsker at være en del af en regering, for så skal man være enig i regeringsgrundlaget. De skulle jo gerne kunne stå inde for den politik, en ny regering fører, ellers kan det vel være lige meget'

    Der er vel ingen tvivl om, at fair løsning /fair forandring er en del af regeringsgrundlaget og at der ikke kan forhandles herom.

    Den helt grundlæggende forskel er, at LA-V-K-DF kan arbejde sammen efter et valg uden nogen af dem skal bryde afgørende med deres valgløfter. DF vil få noget på udlændingeområdet, LA lidt på den økonomiske politik (skat) og VK vil styrer videre. Der er med andre ord mulighed for at give lidt medløb til alle partierne.

    SF/S har forpligtiget sig på fair løsning /fair forandring. Der er stort set ikke et af DRV's forslag, som ikke gå stik imod S/SF løfter. Bemærk at S/SF fører noget det minder om kontraktpolitik '“ det kræver at man holder sine løfter, og det kan blive svært. DRV's andet hjertebarn er udlændinge politikken. Heller ikke her findes der bare tilnærmelsesvis fodslag. Ø kan sikkert købes for nogle millioner, men det ændrer ikke på det grundlæggende problem, at nogen i rød blok skal sluge nogle gevaldige kameler og derefter fremstå utroværdige.

    Dette skisma '“ at rød blok stikker i flere inkompatible retninger og blå blok har en vis fællesmængde kan vælgerne godt fornemme. Derfor vil det i en valgkamp skade rød blok mere end de tilsvarende uoverensstemmelser vil skade blå blok.

    vh
    Anders K

  26. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 12:44:

    Anders K.

    Det er sandt at Sass har svært ved at skjule sin foragt for DRV og følelserne er helt sikkert gensidige.

    Men nu er det langt fra første gang i historien at der er problemer mellem partier der skal arbejde sammen. Det gælder S og R og det gælder i høj grad også V og K. Desuden er du meget venlig i din analyse af relationen mellem K og DF. 🙂

    S og R har en stor fælles interesse i at der kommer et nyt flertal, en ny regering og en ny politik. I “gamle dage” var det helt normalt at partier der måtte formodes at arbejde sammen efter et valg, meldte helt forskellige ting ud i valgkampen. Det er kun her i “kontraktpolitikkens” tid at dette pludselig er blevet et problem. Men det er klart at Sass’ ageren ikke gør tingene nemmere.

    Jeg har ualmindelig svært ved at forestille mig at man efter et valg med SFRØ flertal ikke “finder ud af noget” og at det “noget” indeholder kompromisser fra begge sider.

    Hvordan kunne et sådan kompromis se ud? Jeg forestiller mig noget i stil med følgende:

    Udlændingepolitik: Det er det område hvor S har størst behov for at stå fast, hvilket R godt ved. Jeg forestiller mig at R i realiteten får meget lidt eller intet på dette område men vil stille sig tilfreds med en erklæring om at arbejde mere målrettet med integration. DRV har jo udarbejdet et stort integrationsudspil som S og SF i det store hele burde kunne tilslutte sig. Til gengæld må R æde at de ikke får ændringer indført i forhold til de regler der begrænser tilstrømningen til landet, altså 24-års regel, tilknytningskrav, o.l.

    Retspolitik: Her tror jeg ligeledes at man vil kunne enes om nogle erklæringer der opprioriterer retssikkerheden uden afgørende at ændre på de gældende regler. Dog er jeg sikker på at det vil være slut med yderligere bevidstløse hævninger af strafferammerne, ligesom den kriminelle lavalder atter bliver sat op til 15 år.

    Tillidsreform: En af de få mærkesager som R har slået sig op på, der ikke er i direkte modstrid med S. Derfor er det ret oplagt at R kan få det næsten som de vil have det på dette område, såfremt de sluger udlændingepolitikken og andre kameler.

    Økonomisk politik: Det er i virkeligheden den sværeste. I den radikale ledelse har man erkendt at man ikke får store ændringer igennem på udlændingepolitikken. Bl.a. derfor har man flyttet fokus til den økonomiske politik. De radikale kan ikke holde til bare at æde “Fair løsning” og S/SF kan ikke holde til at skrotte “Fair løsning”. Eneste reelle mulighed er at kompromis der ikke træder for mange (af de forkerte) over fødderne. Jeg forestiller mig at R får gennemtrumfet at der ikke bliver nogen millionærskat eller nogen hævelse af selskabsskatten. Samtidig får de gennemtrumfet nedsættelsen af en ny velfærdskommission eller noget i den stil, muligvis ledsaget af et håndslag under bordet på at reformer kommer – bare ikke lige nu. Det manglende provenu kunne eksempelvis hentes ved øgede ressourceskatter eller øgede skatter på boliger af en værdi over et bestemt beløb.

    Noget i stil med ovenstående burde S/SF sagtens kunne leve med. Det er DRV der sluger de suverænt største kameler, men samtidig er der nok til at DRV med rette kan hævde at det er mere end de ville få hos de borgerlige, hvor de aldrig ville få eksempelvis en tillidsreform igennem eller det trods alt ændrede fokus i udlændinge og retspolitikken igennem.

  27. Jarl Cordua

    sagde den 3. september 2010 kl. 12:52:

    Angående S-SF og boligbeskatningen.

    Ifølge Avisen.dk/Politiken, så kunne man tolke Harald Børstings udtalelser som, at fagbevægelse intet har imod at hæve boligbeskatningen:

    http://politiken.dk/erhverv/1050656/boersting-skatten-er-ikke-fredet/

  28. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 13:07:

    Jarl, DRV går stadigvæk ind for øget boligbeskatning i den forstand at man ønsker at begrænse rentefradraget til 15% af renteudgifter over 250.000 kr. og ønsker at ophæve rabatten på skatten af grundværdien for landbrug.

    Hvis du spørger mig er det alt for lidt. Det gamle forslag om slet og ret at ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten var langt bedre – især nu da boligpriserne alligevel er ved at være nede i et leje der ikke ligger alt for langt over 2001 niveauet.

    Men det gør det jo lettere for S/SF at købe end sidstnævnte.

  29. Optimist

    sagde den 3. september 2010 kl. 13:23:

    De radikale bløder og af de 3,6 % som de får støtte af i Greens, er der 17 % der overvejer LA. Generelt er der 13 % af de andre partiers vælgere der overvejer dem.

    Lidt underligt at det ikke er flere, jf. Troels Lunds Poulsens udmelding forleden om at det er slut med skattelettelser (i øvrigt hvilke).

  30. Jesper

    sagde den 3. september 2010 kl. 13:52:

    Helt off topic og så alligevel ikke:

    Kan det tænkes, at Helle Thornings udfald mod Skat skyldes, at de er begyndt at indhente kreditkortsinformation for at kortlægge husbondens færden? Og at resultatet af det måske vil være ødelæggende for HTS? Eller er hun bare oprigtigt træt af, at sagen trækker ud?

  31. lars

    sagde den 3. september 2010 kl. 14:03:

    Helt enig i at rød blok har det svære, isærg som påpeget i @ 19 vil et finanslovsforlig vise, at den nye blå blok er en troværdig blok, som kan blive enige.

    I forlængelse af en sådan finanslovsforlig har jeg dog et lille spm. LA store succes synes i mine øjne at være, at de har rene “libarale” hænder ved at have holdt sig ude af diverse forlig, som indholder visse torne, som fylder meget i debatten – fx mulitmedieskatten.

    Jarl vurderer du at LA vil miste noget af deres “renhed” og dermed succes pt. i forhold til V og K, hvis de pludselig er del af det store husholdningsforlig og kun får meget små indrømmelser herfor ?

  32. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 14:12:

    30. For mig at se handler det helt klart om at de vil have denne her sag ud af verden så hurtigt som muligt, så befolkningen kan nå at “glemme” den i god tid inden valget. Af samme årsag kunne man mistænke SKAT for absolut ikke at have noget hastværk.

    I det hele taget må man sige at det er problematisk at de danske skatteregler er så komplicerede at selv eksperterne er uenige om den sag. Hvordan skal meningmand så kunne gennemskue systemet?

  33. Jan Christensen

    sagde den 3. september 2010 kl. 14:19:

    30 Jesper, det kan være, jeg ikke har fulgt ordentligt med, men hvilket udfald af Thorning-Schmidt mod Skat taler du om?

    Apropos Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag, så er deres skatterådgiver, Frode Holm, i dag i B.T. ude i et bizart tilbagetog fra sine tidligere udtalelser til både Ekstra Bladet og B.T. om, at Kinnocks ansættelse hos British Council gjorde, at han ikke kunne betale skat i Danmark før 2009. Frode Holm siger, han er blevet fejlciteret og henviser til to andre paragraffer, der alligevel gør Kinnock skattefri. Jeg har lidt svært ved at finde hoved og hale i det, han siger, men sikkert er det, at den før så kække skatterådgiver er blevet noget mere ordknap og kort for hovedet. I øvrigt bliver han også citeret for, at han slet ikke kender noget til, at Skat har bedt om at få udleveret Kinnocks kontoudtog. Det var ellers selvsamme Holm, der fortalte Ekstra Bladet om Skats anmodning.

  34. Optimist

    sagde den 3. september 2010 kl. 16:12:

    @ 33

    Det er underligt. Det må være dette citat han siger er forkert:

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1384695.ece

    Hvad bygger du dit synspunkt på?

    '“ Flere ting, men den vigtigste er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. I overenskomstens paragraf 19 stk. 3 står der:

    'Personer, der ikke er danske statsborgere, er fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller the British Council i København.'

    '“ Allerede af den grund skal Stephen Kinnock ikke betale skat i landet, siger Frode Holm til Ekstra Bladet.

    Det er en måned siden. Nu siger han at det er stk 1, litra a og b:

    a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

    b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som
    (i) er statsborger i denne stat; eller
    (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=64013

    Det virker mærkeligt, at han først fire uger senere siger at han er fejlciteret. Det er endda en mere end grov fejlcitering, og så i to forskelleige artikler i to forskellige aviser (har ikke set citatet i BT). Bemærk dog, at Ekstra Bladet påstod at Thorning viste besked om SKATs afgørelse, jf. henvisning til Holm, hvorefter han skældte ud i Jyllands-Posten og sagde at der ikke var nogen afgørelse.

    Omkring kontoudtog, skulle det være flere uger siden at SKAT har udbedt disse – Ekstra Bladet i går – SKAT vil formodentligt undersøge om han allerede er blevet fuld skatteplitig til Danmark i 2007 eller 20078(uanset om Danmark kan beskatte hans løn eller ej) – min vurdering. I givet fald vil han så være skattepligtig af anden indkomst, som f.eks. aktiesalg mm. Ã…benbart ejer han dog ikke andet end andelen af lejligheden i London, og den giver underskud.

  35. Optimist

    sagde den 3. september 2010 kl. 16:19:

    Korrektion, han siger faktisk at han slet ikke kender noget til at SKAT har bedt om kontoudtog. Det står sidst i artiklen.

    Det er så i modstrid med dette:

    Skat kræver nu, at S-formand Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock fremlægger kreditkortoplysninger.

    Det oplyser Helle Thorning-Schmidts skatterådgiver, Frode Holm, til eb.dk.

    http://politiken.dk/politik/article1048941.ece

  36. Flemming K

    sagde den 3. september 2010 kl. 17:24:

    Som 33 har jeg heller ikke set nogen udfald fra HTS mod Skat, hvilket også ville være tåbeligt.
    Men at tro at Skats medarbejdere trækker sagen i langdrag for at chikanere HTS er der næppe meget der taler for. Jeg tror Skat vil gøre meget for at komme med en så neutral konklusion som muligt, for ikke at blande sig mere i det politiske spil end højest nødvendigt, samtidigt bliver de nødt til at behandle sagen så grundigt som muligt, så de ikke bagefter kan kritiseres for at tilhøre den ene el. anden fløj.
    Der er næppe nogen grund til at formode at de der arbejder på at inddrive borgernes penge er borgerligt/liberale kernevælgere…

    For at vende lidt mere tilbage til topic, ifht. 31, så tror jeg ikke at LA mister noget nævneværdigt på at gå med i forlig, snarere tværtimod.
    Det er rigtigt at LA henter nogle stemmer på at være ‘rene’, men deres renhed bygger mere på udmeldinger og holdninger end reel politik.
    Jeg tror de bliver nødt til at gå med i så mange forlig som muligt, når de kan få indrømmelser, for også at vise at de faktisk kan få indflydelse.
    Formentligt har hovedparten af deres potentielle vælgere forståelse for at det er begrænset hvad man kan gøre med 3 mandater, ifht. hvad man kan med f.eks. 8 afgørende mandater.

    vh
    Flemming

  37. Kasper Lauest

    sagde den 3. september 2010 kl. 18:36:

    36. Flemming, du har naturligvis principielt ret i dine betragtninger omkring SKAT, men efter absurditeterne i forsvaret begynder man jo efterhånden at nære skepsis til institutioner med politiske chefer.

  38. Ole

    sagde den 3. september 2010 kl. 18:57:

    DRV har med kirurgisk præcision splittet S-SR-R regeringdrømmen (for mig mareridt), Frk vestager har naturligvis ret i at man ikke kan hæve skatterne mere for endnu engang at forgylde de ugidelige der bare stemmer sig til andres indsats uden at bidrage – sjovt at helle og Villy vil bede alle der knokler løs for at give alle de dovne 68’ere 12 min om dagen – uden de skal yde noget for deres overføæ
    rsler – eller fleksjobberen med 750.000 han skal da ikke belæmres med en ekstra indsats kun dem som skaberværdierne kan for lov til at trælle lidt mere.
    Desværre er DRV ekstremt dårlige til at finde venner og hænger ud med kriminelle skatteundragere og talblinde mytomaner – jeg tiltror DRV et dårligt valg og 3,6 lyder meget højt

  39. Poul Larsen

    sagde den 3. september 2010 kl. 19:44:

    Jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg sikker på at den økonomiske politik som oppositionen har præsenteret for vælgerne er SF's bud på en økonomisk politik. Socialdemokraterne var løbet tør for moderne ideer, specielt dem der var forskellige fra Regeringens. Så krisen fik SF til at hive den op fra skuffen.

    Dens fokus på at vi arbejder os ud er krisen og giver den en skalle er jo Ole Sohns drøm. Måske den der oprindeligt har tændt hans lidenskab for politik. Folket tager uselvisk fat og genrejser et land der er kørt i sænk af et erhvervsaristokrati. Retfærdigheden genoprettes ved konfiskation af deres millionær profitter. Fagforeningerne tager ansvar og lederskabet i det store samfundsprojekt. Og bagefter husker alle hvem der reddede os og folket reagere landet i 100 år derefter i et samfund hvor alle har fællesøkonomi (og økomad ).

    Ole Sohn og SF har tilbudt deres glasbillede, deres kommunistiske drøm. Og det må være en besk oplevelse at ingen genkendte det. At den forkludres og vaskes væk nu. At folket ikke var klart endnu.

  40. Ole

    sagde den 3. september 2010 kl. 22:10:

    39.
    Jeg tror nu Sohns visioner er et tusinde års rige – det plejer desværre hurtigt at falde i grus når man baserer sig på planøkonomi.

    Meget enig i der ikke er meget socialdemokratisk i Fair forandring og Fair løsning – måske er HTS bare en tom skal med en båndoptager inden i der slet ikke mener andet, end at hun skal have en fed position og fritages for at dele trakaserier med pøblen i folkeskolen og den skatteydende befolkning der skal finansiere hendes opkøb af stemmer.

  41. Niels C

    sagde den 4. september 2010 kl. 22:42:

    Et af problemerne i den danske økonomi er generelt set et for højt
    lønniveau. Det bliver ikke løst af ‘Fair løsning’. Manglende produktivitet bliver ikke forbedret af at man arbejder en’ time mere
    og får løn for det. Det bliver jo blot en ikke effektiv time mere.

  42. Rasmus Kristensen

    sagde den 5. september 2010 kl. 23:26:

    #8 Helle B

    Jeg stemte NA fordi jeg synes VKO var kørt fast og pga skattepolitik. Jeg er glad for de kom af med bl.a. Jørgen Poulsen og er gået i klar borgerlig retning. Da jeg hørte de ville minimere DF’s indflydelse, tænkte jeg først på deres leflen for en masse grupper der skulle have flere penge, fx de ældre. Anders Samuelsen er en langt bedre leder end Khader, og jeg føler mig ikke svigtet eller bedraget, det er blevet til det parti jeg ønskede at stemme på.

    On Topic:

    Tror desværre ikke det giver så stor en effekt at de røde partier er uenige. Med den konservative nedtur vil Lene E være tvunget til solo-meldinger for at gøre opmærksom på sig selv, og LA og DF vil fokusere på vidt forskellige ting, der godt vil kunne gå imod hinanden. Så jeg tror ikke der er så stor forskel på fløjene i det spørgsmål. Og hvis først der er et rødt flertal, skal de nok finde ud af at samarbejde, da de ikke vil miste magten igen (så kan man kun gisne om hvad de vil bruge den til).

    Jeg forstår ikke hvordan de Radikale har ladet det komme hertil. Det parti der om nogen var partiet der kunne flytte sig og flytte dansk politik, ved at være fleksible og kunne samarbejde til begge sider, har stirret sig så blinde på udlændinge- og kulturspørgsmål hvor de er stik modsat DF, at de i dag står som et nyt Enhedslisten, bare med mere fornuftig økonomisk politik. De vil ikke kunne støtte andet end en rød blok pga modsætningsforholdet til DF, men samtidig har de forslag om økonomi og skat der er borgerlige – hvem vil de dog gennemføre det med?

  43. Kasper Lauest

    sagde den 6. september 2010 kl. 11:05:

    @Rasmus

    Vil det sige at du mener at Det Radikale Venstre burde svigte deres eget værdigrundlag?

    Iøvrigt vil jeg gerne opponere imod forestillingen om de radikales økonomiske politik som værende højredrejet. DRV ønsker ikke skattelettelser som LA eller K (og formentlig V). DRV har ikke nogen forestilling om at det er “uretfærdigt” at nogen betaler mere end 50% i skat. DRV anser ikke det private for automatisk at være bedre end det offentlige.

    DRV’s økonomiske politik er tilrettelagt efter en analyse af hvorledes vi sikrer den skandinaviske velfærdsmodels overlevelse. De instrumenter der her bruges er en anden indretning af skattesystemet og en vækst- og konkurrenceevneorienteret politik, der i nogens optik forekommer borgerligt men egentlig ikke adskiller sig principielt fra den socialdemokratiske måde at tænke økonomi på der vel startede med Kampmann og Krag og blev videreført af Nyrup og Lykketoft.

    Målet for DRV og S er således at bevares vores velfærdsmodel. De partier ønsker ikke “nulvækst”. De ønsker ikke skattelettelser for skattelettelsernes egen skyld. De ønsker ikke en mindre offentlig sektor.

    Der er således klart mere der samler R, S og SF end der samler R, V, K, LA og DF, fordi man i sidstnævnte gruppe er grundlæggende uenige i målsætningen. Hos SFR er man forholdsvis enige om målsætningen men uenige omkring midlerne til at nå målet.

    Ovenstående var sådan set også Vestagers budskab da hun var gæst hos Mogensen & Kristiansen i fredags.

  44. Rasmus Kristensen

    sagde den 6. september 2010 kl. 14:02:

    @Kasper

    Jeg skrev ikke at den økonomiske var højredrejet, men borgerlig, hvilket er et positivt begreb i min bog. Velfærd er vi vel alle sammen for, men tror ikke nødvendigvis det offentlige er bedst for alle, og mange ting må gerne være det enkelte menneskes ansvar og ikke en formynderisk stat. Og når jeg hører Radikale omtaler de ofte sig selv som et borgerligt parti.

    Og mig bekendt har jeg der været forslag om skattelettelser, Jarl nævner nogen i sit indlæg, samtidig med at S/SF er imod de skattelettelser og endda foreslår en millionærskat. Derfor mener jeg Radikale har flyttet sig i forhold til tidligere. De foreslår ting der er umuligt at komme igennem med, tror de virkelig at skattelettelser lettere kommer igennem med en rød regering?

    Skattelettelser for skattelettelsernes egen skyld? Latterlig demagogi, det er selvfølgelig for borgernes skyld og deres selvbestemmelse over egne midler de selv har tjent.

    Nulvækst har jeg det fint med. Det kan ikke passe at det offentlige ikke kan gøre det godt med alle de midler de har rådighed over. Og så hvis man skærer lidt væk? Hvis en familie eller en virksomhed tjener 5% mindre, kan de som regel skære nogle ting væk og fortsætte, men det kan en offentlig virksomhed ikke uden det bliver til en masse klynkeri og skandaler i pressen. Det er en af mine hovedårsager til at være borgerlig, da jeg tror en offentlig sektor har det med at blive en stor tung størrelse, det er svært at ændre på.

    I mit indlæg skrev jeg også at der er meget der adskiller VKOI, så jeg tror ikke det er den store ting at føre valg på, for hvis man er imod regeringen skal man nok stemme rødt, uanset hvor umuligt et samarbejde ser ud. Og som skrevet før, tror jeg at hvis de først får magten, skal de nok samarbejde, da de ikke vil se den gå af hænde lige med det samme.

    Svigte deres værdigrundlag? Den må du uddybe, men jeg gætter på du mener omkring modsætningsforholdet til DF.

    Til det må jeg sige at selvfølgelig skal de andre partier ikke blive som DF, og det synes jeg heller ikke de er. Men jeg synes også det er forkert at holde dem ude i en strakt arm og sige at alt samarbejde er umuligt. DF er et udtryk for en holdning i befolkningen, en bekymring overfor bl.a. indvandring og islam. Omkring indvandring er der selvfølgelig også mange gode indvandrere der er en gevinst for samfundet, men det betyder ikke man bare bevidstløst skal lukke alle ind der ønsker at komme til Danmark, for det vil landet ikke kunne holde til. Omkring islam forstår jeg ikke hvorfor Radikale lader hånt om den bekymring, for blandt visse muslimer er der holdninger alle demokrater bør tage afstand fra.

  45. Kasper Lauest

    sagde den 6. september 2010 kl. 14:14:

    @Rasmus

    DRV har ikke ønsket skattelettelser, men skatteomlægninger – der er stor forskel! DRV har et pragmatisk forhold til skattens størrelse – ikke et ideologisk.

    Hvad du selv står for er principielt ligegyldigt i debatten om DRV. 🙂 Faktum er at DRV er modstandere af nulvækst i den offentlige sektor, hvilket de har tilfælles med S og SF og ikke med VKOI.

    Jeg mener ikke at DRV lader hånt om bekymringerne omkring den mislykkede integration overhovedet. Tværtimod tages den i min optik mere seriøst end hos VKO al den stund at man rent faktisk ønsker at føre integrationspolitik fremfor segregrationspolitik. Det er ikke lang tid siden DRV fremlagde en integrationsplan med et hav af punkter. Den kan findes på http://www.radikale.dk.

  46. Brian Nørskov

    sagde den 6. september 2010 kl. 15:39:

    44.

    De radikale ønsker blandt andre ting, en forhøjelse af topskattegrænsen, og altså dermed også de facto en skattelettelse for de grupper, der i dag ligger lige over denne grænse. Det er så rigtigt at pengene ifølge de radikale kradses ind via andre skatter og afgifter, derfor Kasper Lauests insisteren på at kalde det skatteomlægninger. Det er åbenbart farligt i en radikals øjne at sige skattelettelser, fy føj da. 😉

    45.

    Man skal vel ikke så frygteligt mange år tilbage førend de radikale havde en flad skat på arbejde som officiel politik, på 40 pct. eller deromkring? Med mindre min hukommelse da fuldstændig svigter mig. Men det var selvfølgelig også dengang de radikale havde en vis Anders Samuelsen som en af de folk, der udtænkte partiets daværende økonomiske politik. 😉

  47. Kasper Lauest

    sagde den 6. september 2010 kl. 16:33:

    46.

    Den flade skat var på 42%, men også her var der tale om skatteomlægninger – ikke skattelettelser. Skattestoppet skulle afskaffes, boligskatterne skulle op, ressourceskatter op, en lang række fradrag afskaffes, osv.

    Man regnede med at skatteomlægningen ville give et merprovenu (dynamiske effekter), men dette merprovenu var ikke indregnet i finansieringen. Merprovenuet skulle bruges til gældsafdragelse.

  48. Brian Nørskov

    sagde den 6. september 2010 kl. 19:21:

    47.

    Njah. Altså det de radikale ønsker er som sagt i mit tidligere indlæg at hæve topskattegrænsen, for dermed at give folk i den højere middelklasse et forøget incitament til at arbejde. Dette er så finansieret primært ved miljøafgifter, øgede afgifter på tobak, afgifter på fedt, sukker og alkohol. Disse afgiftstyper rammer typisk de laveste indkomstgrupper hårdest. Der kan være udmærket ræson bag en sådan skatteomlægning, men lad os nu kalde en spade for en spade og en skattelettelse for en skattelettelse. Det de radikale forslår er reelt en skattelettelse for en bestemt indkomstgruppe, på bekostning af andre. Hvor lidt du end ellers ønsker at indrømme det og tage ordet i din mund. 😉

    Ellers så var regeringens forårspakke fra 2009 vel også bare en skatteomlægning, da den jo er fuldt finansieret – set over en årerække. Og det er jo da ellers ikke den retorik man hører mest fra oppositionens rækker. 😉

  49. Kasper Lauest

    sagde den 7. september 2010 kl. 08:09:

    48.

    En skatteomlægning vil i sagens natur altid medføre at nogen betaler mindre og andre betaler mere. Det bliver det ikke til en skattelettelse af.

    En skattelettelse er når skatterne samlet set sættes NED, uagtet om det så er ufinansieret eller finansieret via besparelser.

    Og regeringens forårspakke 2009 var ikke fuldt finansieret uanset hvad de selv sagde. Skatteministeriets egne beregninger viser at den er voldsomt underfinansieret på kort sigt, men stadigvæk underfinansieret i 2019 (omkring 3 milliarder såvidt jeg husker). Du kan selv finde beregningerne på skatteministeriets hjemmeside. At kalde den fuldt finansieret var et rendyrket fupnummer fra regeringens side. Det skal også med at en del af “finansieringen” var at man kalkulerede med et øget salg af co2-kvoter der intet ellers havde med forårspakken at gøre – ren fupfinansiering.

  50. Kenny Starfighter

    sagde den 7. september 2010 kl. 14:22:

    Se også Qvortrups kommentar
    http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/33396615/

    “Tværtimod er holdningen hos de ledende politikere i S og SF den, at de Radikale udgør den måske allerstørste forhindring for et regeringsskifte.”

    Skønt 🙂

  51. Jarl Cordua

    sagde den 7. september 2010 kl. 14:32:

    51. “Frustration” er vel næppe længere dækkende for, hvad de føler over for de radikale.

Bottom border