Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

S-SF på vej ned fra træet

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 7, 2010

Comments icon

12 kommentarer

Det har efterhånden stået klart for alle, at S-SFs økonomiske plan 'Fair Løsning' var for ukonkret til at den kunne 'holde hjem' dvs. frem mod det kommende folkevalg.

De færreste iagttagere har forstået, hvordan S-SF kunne skaffe 15 mia. kr. ud af den blå luft, uden at det stod klart, hvem der skulle arbejde mere og hvornår? Det er muligt, at regeringens genopretningsplan var upopulær, men i det mindste var den konkret og forståelig, også selvom at stort set ingen tror på, at det offentlige herunder kommunerne samlet kan holde sig inden for nulvækst-rammen.

S-SFs finanslovsforslag er på mange stræk en klassisk venstreorienteret plan, som 'de rige' og erhvervslivet skal finansiere. Idéerne er i modstrid med, hvad økonomer mener, er fornuftigt i forhold til at skabe vækst og incitamenter til at arbejde og uddanne sig mere. Men ellers hænger det fint sammen med socialistisk ideologi om, at de brede skuldre skal bære de tungeste byrder. Og den keynesianske forestilling om, at man til alle tider kan investere sig ud af krisen og derfor helt bør undgå offentlige besparelser.

Det er i øvrigt ret taktisk smart af S-SF at adoptere store dele af regeringens finansiering. Fx udskydelsen af topskattelettelserne. Det er en næsten gratis omgang, som gør venstrefløjens finanslovsforslag mere troværdig på finansieringsdelen.

Så er der en række andre omdiskuterede finansieringskilder, hvor S-SFs økonomer utvivlsomt overdriver provenuet ved at gennemføre deres forslag. Den disciplin er de jo trods alt ikke ene om på Christiansborg at excellere i.

Nåja og så kan S-SF drille regeringen med at ville fjerne multimedieskatten.

Selvfølgelig kan man håne S-SF for at de sidste år i forbindelse med deres skatteplan 'Fair Forandring' fik sagt, at de ikke frem mod valget ville ændre et komma. Nu ændrer man planen. Men helt ærligt: Forventer vælgerne ikke af partierne, at de justerer deres økonomiske politik i forhold til den politisk-økonomiske udvikling? Men måske ville det være klogt af Helle Thorning-Schmidt frem mod valget, at hun nu lader være med at udtale sig alt for bombastisk på TV. Det slider på troværdigheden, hvis vælgerne for mange gange hører, at 'der ikke bliver ændret et komma', og '“ uanset hvad man så i sin hurtige talestrøm øvrigt kækt påstår '“ at ens skattepolitik faktisk bliver justeret.

S-SFs finanslovsforslag er en ret dårlig og kortsigtet økonomisk plan, men den er langt mere inden for skiven, hvad angår troværdighed i forhold til 'Fair Løsning'. Nu har man da i det mindste meldt sig ind i virkeligheden, selvom at man trods alt endnu ikke '“ på denne side af valget '“ vil ud i egentlige prioriteringer af de offentlige udgifter eller gennemføre de fornødne arbejdsmarkedsreformer. Det kræver, at S-SF får regeringsmagten. I mellem tiden kan S-SF tæske løs på regeringen for nedskæringerne i kommunerne.

Rent taktisk i forhold til en hensigt om vælgermaksimering er det slet ikke så dum en position, som S-SF har placeret sig i.

Reklame: Køb bogen om det kommende valg: “Helle eller Løkke?” Læs mere om Ræsons bog – som bl.a. Jarl Cordua bidrager til – her.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    12 Comments

  1. Bræstrup

    sagde den 7. september 2010 kl. 11:01:

    Jeg ved ikke om man kan sige, at S+SF med finanslovsforlaget har meldt sig ind i virkeligheden.

    Det er nemlig ikke bare “omdiskuteret” hvorvidt en udvidelse af pensionsfradragsloftet kan indbringe 6,7 mia. kr. Det er det rene vås.
    Selv om vi antager at en udvidelse af loftet ikke vil få pensionsopsparere til at ændre adfærd – og det vitterligt bliver 6,7 mia. kr. ekstra, der i 2011 triller ind på skatteministerens konto; så vil der for langt størstedels vedkommende (4,6 mia. kr. med S+SF’s egne tal og et langt større beløb, hvis man skal tro finansministeriet eller pensionsbranchen) alene være tale om likviditetsforskydning: Skattepenge, der kommer ind i dag, i stedet for i fremtiden (når pensionerne var blevet udbetalt).

    Eftersom S+SF ikke anviser, hvordan der lige pludselig skal springe ca. 5 mia. kr. op af jorden i permanente budgetforbedringer, så ville det give nøjagtig lige så god mening, om de havde skrevet at staten skulle låne pengene. Til næste år, året efter, året efter igen, osv.

    Hvis det er at vende tilbage til virkeligheden, så foretrækker jeg måske lala-land

  2. Jarl Cordua

    sagde den 7. september 2010 kl. 14:30:

    1. Jeg er helt enig i, at der er al for megen hokus-pokus-økonomi over det forslag.

    Her er i øvrigt interessante betragtninger fra Henrik Qvortrup om S-SFs frustrationer over de radikale:

    http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/33396615/

  3. Claus T

    sagde den 7. september 2010 kl. 14:32:

    Jarl Cordua skriver, at S-SF-udspillet er “en ret dårlig og kortsigtet økonomisk plan.”

    Nu er jeg ikke nationaløkonom, kun “almindelig” økonom, men jeg synes egentlig, den ser ret fornuftig ud.
    Det mener Sydbanks chef(national?)økonom også: http://www.berlingske.dk/politik/chefoekonom-ingen-ved-om-blaa-eller-roed-plan-vil-virke

    Jeg tror snarere, at der er tale om et valg mellem to strategier. VKO vil populært sagt spare sig ud af krisen, mens S-SFs udspil er finanspolitisk neutralt.

    Man kan sige, at S-SF følger den svenske (borgerlige) krise-strategi, mens VKO vælger den nye britiske regerings.

  4. Jarl Cordua

    sagde den 7. september 2010 kl. 14:37:

    3. “Man kan sige, at S-SF følger den svenske (borgerlige) krise-strategi, mens VKO vælger den nye britiske regerings.”

    Det er nyt for mig at den svenske regering vil hæve skatterne for erhvervslivet og borgerne mv. for at komme ud af krisen.

    Finanspolitisk neutral? Tjah. Har Sydbanks cheføkonom mon nået at læse Børsen i dag inden han udtalte, som han gjorde til Berlingske? 😉

  5. Claus T

    sagde den 7. september 2010 kl. 15:10:

    4. Nej, den svenske regering har ikke hævet skatterne, men sænket dem. Men i modsætning til VKO har man givet skattelettelsen som et beskæftigelsesfradrag, der har samme skatteværdi for alle. Lettelsen er – så vidt jeg husker – 15.000 Skr om året.
    I Danmark er det som bekendt de høje indkomster, der har mest glæde af skattelettelsen. (Hvis den overhovedet bliver til noget).

    Men det vi diskuterer noget andet her, nemlig den såkaldte finanseffekt, altså Finanslovens indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP).

    VKs forslag har en negativ effekt på 0,5 % af BNP, mens S-SFs forslag er neutralt.

    Og det er dét billede, man også ser i hhv. Sverige og UK. De borgerlige svenskere fører en mere ekspansiv finanspolitik end danskere eller briter.

    Bl.a. derfor kan Sverige forvente en vækst i BNP på 4,5 % i 2010, mens vi kan forvente 1,1 %.

    Og jo mere økonomien vokser, jo flere skatteindtægter…

  6. Optimist

    sagde den 7. september 2010 kl. 15:27:

    Nu har danskerne jo ikke fået skattelettelser, men der der sket en skatteomlægning, hvor der er en underfinansiering i starten, som sammen med frigivelsen af SP pengene har holdt hånden under privatforbruget.

    SF og S vil øge den offentlige sektor med yderligere udgifter og endvidere øge skatterne, direkte i modstrid med anvbefalinger fra alle økonomer. Ja, selv erhvervslivet hvor der skal skabes vækst og jobs, skal pålægges skatter for milliarder.

    Lavere offentlige udgifter vil alt andet lige medføre lavere renter og dermed større vækst og velstand. Lave renter understøtter dermed også boligmarkedet, i modsætning til at der blindt hældes endnu flere midler i den store offentlige sektor.

  7. Optimist

    sagde den 7. september 2010 kl. 15:38:

    Jarl Cordua, du misser dog det væsentlige.

    Regeringens Genopretningspakke vil ikke på sigt sikre finanspolitisk holdbarhed, som DØR påpeger gang på gang, senest i kronikken i Berlingske i dag. Dertil kommer de konstante budgetoverskridelser i kommuner, regioner og stat. Som oppositionen går de fortsat uden om det store monster der hedder efterlønnen og som koster 15-30 mia om året og 100.000 arbejdspladser.

    Stoledansen på Christiansborg er ren og skær skyggeboksning frem til Folketingsvalget og de reformer der herefter er tvingende nødvendige.

  8. Ole

    sagde den 7. september 2010 kl. 18:58:

    I mine øjne skyder S-SF sig selv i foden med en plan som kolapser under et døgn efter fremlæggelsen – der er simpelthen intet indhold i tegningerne Helle og Villy – de pludrer løs og det lyder sjovt og sødt, men ingen sagkundskab vil bakke op deres planøkonomiske drøm hvor al vækst skabes i det offentlige og privat foretagsomhed brandbeskattes.

    De to socialister viser en model der vil koste titusinder af jobs i eksport erhvervene for at sætte en ekstra og overflødig lærer i hver klasse som samtidigt skal minimere til trods for at proffesorerne fra DPU melder det ingen betydning har og er spild af penge – det er sørme gode socialistiske planer – jeg håber aldrig Villyog Helle får nogen indflydelse på noget da de er helt blanke uanset område

  9. Nicolai Bentsen

    sagde den 8. september 2010 kl. 06:38:

    Optimist @

    Efterlønsorndingen koster vel næppe 100.000 arbejdspladser…. og da slet ikke for nuværende ?

    Man kan muligvis påpege, at man mister arbejdskraft pga tilbagetrækningsalderen hvilket så er en mere fremtidig udfordring end en som spiler en rolle de næste par år. Men alt i alt blir det jo langt fra til det samme som, at man mister arbejdspladser. iøvrigt er 15 til 30 milliarder vel lige overdrevet nok. Jeg har hørt tal fremme som 16 milliarder når bølgerne er gået højest. Dernæst må man jo forholde sig til, at en ændring af efterlønsordningen langt fra medvirker at man kan spare et tilsvarende beløb. for det første går en meget stor del direkte fra arbejdsløshed på efterløn. Dernæst vil man formentlig opleve voldsomme udgifter til førtidspension og andre sociale ordninger. Endelig må du jo ikke glemme, at i selve omkostningerne til efterlønsordningen er de tilmeldte ´s egetbidrag medregnet.

    Det er lidt samme besynderlige logik regeringen bruger når de sætter en sammenhæng imellem lavere dagpengeperiode og flere i arbejde. Også her glemmes mellemregningen, at der jo ikke skabes mere vækst eller flere arbejdspladser blot fordi man forringer de arbejdsløses vilkår. Formentlig er chancen for, at skabe et nyt og mere strukturelt problem på det danske arbejdsmarked langt større end en jobgevinst ( mere varig arbejdsløshed, flere som ender i kontanthjælps-systemet med de følgevirkninger som er afledt heraf, samt hæmmelse af mobiliteten af arbejdskraft til mere usikre brancher eftersom trygheden forringes væsentligt ift suplerende dagpenge).

    For mig at se, er det mere på forhold som det sidstnævnte, at de 2 veje i dansk politik synliggøres. Det er indlysende, at begge fløje efter et valg i højere grad vil bevæge sig i samme virkelighed om man så må sige.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 8. september 2010 kl. 09:51:

    Den her var vel ligesom til at forudse…

    http://www.youtube.com/watch?v=p-3rmWg4ifg

  11. Kasper Lauest

    sagde den 8. september 2010 kl. 11:55:

    Man kan sige at kontraktpolitikkens indtog i Danmark har medført økonomisk populisme hvor ingen partier med ambitioner om regeringsmagten, tør føre det man tidligere kaldte “nødvendighedens politik”. “Nødvendigheden politik” bliver idag betragtet som “usælgelig”, hvorfor partier som S og V holder sig langt væk fra den og nøjes med halvhjertede planer der ikke kommer i nærheden af at løse udfordringerne.

    Men overvej følgende:

    Hvis et de “regeringsbærende” partier gik med tanker om rent faktisk at gennemføre “nødvendighedens politik”, men ikke turde at stå ved det før et valg grundet usælgeligheden. Hvad ville de så gøre?

    Ville de mon fremlægge en luftig plan, der nok kunne virke på papiret, men næppe kan realiseres, for samtidig at kræve at planen gennemføres, ellers “henter vi pengene på anden vis”?

    S/SF har med 12 minutters planen reelt åbnet op for at der kan gennemføres reformer når det med stor sandsynlighed viser sig at 12 minutters planen ikke kan gennemføres. Det eneste triste i den forbindelse er at Sass Larsen har været så tåbelig at hævde at en afskaffelse af efterlønnen bliver over hans lig. Nu ville jeg ikke personligt komme til at savne Sass Larsen, men den hænger de sgu nok på.

  12. Optimist

    sagde den 10. september 2010 kl. 01:47:

    @ Nicolai Bentsen

    Efterlønnen koster rigtigt mange arbejdspladser, men det er da rigtigt at der ikke opstår 100.000 fra dag et den afskaffes.

    Men den koster arbejdsplader og har kostet, idet der konstant enten har skullet optages unødvendige statslån, der har øget renteniveauet eller skatterne har været for høje. Dertil kommer den manglende produktion og skatten af denne.

    De fleste der går på efterløn, kommer i øvrigt ikke fra ledighed, men direkte fra en ansættelse. Jeg mener de sidste tal ligger på over 80 %, så alternativet til efterløn er altså ikke ledighed eller andre overførselsindkomster.

    Der hvor jeg savner en løsning fra de mange eksperter der har været inde over efterlønnen, er hvordan man sikre den del af de nye efterlønnere der reelt er nedslidte en tidligere pension. Så vidt jeg husker det, er tallet på omkring 15 % af de nye der gå på efterløn.

    Omkring talene, så kan de opgøres på mange måder, men man skaul huske på, at det ikke kun er selve udgiften for staten der kan ses i finansloven der er det endelige. Derudover er der den manglende produktion og skatten heraf som koster. Jeg har set et tal der lå på 37 mia., men som så er en blanding af flere tal.

Bottom border