Man hører det alle steder: VK-regeringen er fortid. Den er slidt. Det er slut. It’s all over man! Vælgerne vil have noget andet. De vil noget nyt uanset hvad. Erkendelsen af, at et valgnederlag er forestående breder sig dag for dag og nået langt ind i de borgerliges rækker og lever utvivlsom også i regeringskontorerne, hvor man også læser meningsmålinger. Der går i øvrigt rygter om VK-folketingspolitikere som sidder på marginale mandater som for tiden bestormer københavnske PA-konsulentbureauer med forespørgsler om jobmuligheder efter et valg, hvor flere af dem forventer at blive hældt ned ad brættet af vælgerne.
Trods den håbløse situation så tyder alt på, at i det mindste statsminister Lars Løkke Rasmussen alligevel kæmper sin chance for at vende udviklingen til “en endelig sejr” om end, at den lige nu fremstår som uendelig lille.
Regeringen satser tilsyneladende hele butikken på en reform af folkeskolen og velfærdsområdet med reformer af SU, førtidspension og måske også på efterlønnen. Kombineret med en vækstplan. Lige nu ligger det til at oppositionen siger nej til det hele.
Regeringen vil dermed kunne få held til at fremstå som de forandringsparate, mens S-SF stort set ingenting vil. (og i øvrigt er uenige med radikale i stort set alt) Hvis oppositionen ikke vil reformer, så KAN regeringen måske få held med at trænge igennem til de forandringsparate vælgere, der er enige i synspunktet, at fremtidens velfærd ikke kan sikres uden reformer. Spørgsmålet er dog om disse vælgere udgør et flertal, som også samtidigt er enige i, at blå blok er bedst til at bære disse reformer igennem.
Hvad er så de mest åbenlyse problemer lige nu for blå blok, som VK SELV kan gøre noget ved?
Ja den kan komme befolkningen i møde og fjerne de mest upopulære ministre, som helt tydeligt for længst er dømt ude af vælgerne. Og måske Løkke skulle fyre et par dovne ministre oven i hatten, som ikke leverer til og slås nok for kollektivet.
Løkke bør omdanne sin regering. Det betyder et farvel til minimum Karen Ellemann, Lene Espersen og Birthe Rønn Hornbech på integrationsministerposten.
Ved at sætte en rimelig driftssikker Eva Kjer Hansen ind på posten som miljøminister vinder han lidt tid og får samtidig kommunikeret til omverdenen, at et folketingsvalg ikke er forestående. Kjer er i øvrigt også spiseligt både for folketingsgruppen og V-baglandet.
Lene Espersen er uden for enhver diskussion helt færdig i dansk politik. Det ved alle undtagen hende selv. Hvis hun derfor vil gøre sig selv, sit parti, VK-regeringen ja hele det borgerlige Danmark en stor tjeneste, så gik hun nu som udenrigsminister og partileder. Det ville være et stort offer, men uden tvivl genskabe noget af tilliden ikke mindst i det hårdt prøvede konservative vælgerkorps.
Rygterne på Christiansborg vil vide, at justitsminister Lars Barfoed bliver kørt i stilling som ny partileder i samme sekund, at Espersen trækker sig. Han vil både have opbakning fra Per Stig Møller og ikke mindst Brian Mikkelsen, som dermed vil bevare sin nøgleposition som kingmaker i partiet. Men de kan ikke fjerne Espersen selvom partiets tillidsfolk vil drage et lettelsens suk så snart det sker. Hos K håber man at alene Espersens exit vil øge Ks vælgeropbakning med et par procent umiddelbart efter. Espersens person afholder simpelthen vælgerne fra at stemme på partiet, er en udbredt analyse hos K. Hos Venstre er man dog på det rene med, at man ikke kan trænge igennem med et krav til regeringspartneren om, at Espersen skal gå. Den beslutning skal hun selv træffe. Men jo hurtigere hun træffer den, jo bedre for regeringen. Skulle det ske, så ligger det lige for at genudnævne Per Stig Møller som udenrigsminister. Det ville være det mest 'folkeligt acceptable valg', og det ville kunne holde Barfoed hjemme frem til folketingsvalget.
Birthe Rønn Hornbech viste i forbindelsen med 'pointsystemets' søsætning, at man ikke kan vinde politiske debatter ved blot at føre dem i den skrevne dagspresse. Dansk politik har flyttet sig siden 1950'erne '“ det ved alle og enhver undtagen fru Rønn. Nu må det dilettanteri høre op. Løkke må udnævne en minister nu, der evner at tage debatterne og slås for regeringens udlændingepolitik morgen, middag og aften. Fra hus til hus. Tomme for tomme. Det kræver en 'værdikriger' med et kommunikationstalent. Og dem er der ikke mange tilbage af i folketingsgruppen. Derfor vil jeg nu chokere læserne med mit forslag: Hent dog Jens Rohde hjem og gør ham til integrationsminister! (Og lad så Birthe Rønn beholde sit kirkeministerium)
At statsministeren vil slås for sin stol er nu åbenlyst. Og det i sig selv klæder enhver toppolitiker. Hvis han vil genrejse tilliden, håbet og begejstringen blandt sine egne til at de borgerlige kan vinde dette valg, så skal han gå forrest med sværdet løftet og føre an i angrebet på fjenden som en anden William Wallace. Den slags har befolkningen respekt for! Og derfor er det rigtigt set '“ om end at det er et sats '“ at han her i weekenden har udfordret Villy Søvndal til duel på sundhedspolitik nu på mandag. Nu får alle at se om Løkke '“ som mange mener – er bedre til substans end Søvndal. Formentlig spiller de lige op med hinanden (sådan plejer det at gå), men det viser en kampberedt og selvsikker Løkke, som i øvrigt har klaret sig overraskende godt i debatterne med Helle Thorning-Schmidt. Han skal dog passe på mht. at blive, for hvad Søvndal måske ikke kan i substans, når det gælder vid og retorik.
Men det er rigtigt set af Løkke at sætte oppositionens ledere under pres. Hvad vil de egentlig? Hvorfor hænger deres økonomiske politisk ikke sammmen? Hvorfor kan de slippe af sted overfor (dog færre og færre) journalister med at fortælle om nedskæringer i det offentlige, når realiteterne viser, at det offentlige forbrug herunder sundhedsudgifter, udgifter til folkeskolen mv. har været stigende siden 2001? Kan en for tiden lidt groggy Villy Søvndal stå distancen? Til trods for at regeringen er ved at nedsmelte, så er det jo ikke fordi, at oppositionen fremstår som et klokkeklart alternativ hos vælgerne. Lørdagens Gallup viser, et fem mandaters forspring til rød blok (reelt er det nok syv mandater, når de nordatlantiske mandater er talt med). Ville den måling holde, hvis regeringen var nogenlunde skandalefri i to måneder og fik udskiftet de ministre befolkningen har afvist engang for alle? Ville det så se helt så sort ud? Det tror jeg faktisk ikke.
Jeg tror regeringen stadig kan have en lille chance, hvis man kommer befolkningen i møde, får skiftet regeringsholdet ud, og hvis Løkke formår at banke noget gejst ind især i Venstres politikere og organisationsfolk.
Men skal det bare have en lille chance for at lykkes, så bør dronningen hos K ofre sig og gå. Og det kan kun gå for langsomt.
52 kommentarer til “Mission impossible kræver en K-dronningeofring”
Nogen kunne argumentere for, at det bedste for De Konservative ville være, at Lene Espersen forholdt sig tavs i en periode frem til valget og lod andre såkaldte profiler markere den konservative sag.
Når valget så tabes – for de konservative i al fald – så ville det være tid til en ny partileder.
Et skifte inden et vlag ville blot tilsmudse en ny leder med et uafværgeligt nederlag.
1. Ja det er nok det bedste at gøre, hvis K har erkendt nederlaget på forhånd.
Som altid underholdende og interessant analyse.
Jeg tror dog heller ikke på at Lene går. Hvad er hendes alternativ? En fiskekutter i Thyborøn? Løkke kan vel heller ikke blive ved med at lave rokader – navnlig ikke så tæt op til et valg, men jeg er enig i at behovet er der. Skulle Tina nedergaard ikke også på listen. En undervisningsminister der ikke kan regne og i det hele taget er helt uden format.
Ideen om en vækstplan som Villy og Helle ikke vil være med til lyder som en rigtig strategi.
3.
Jamen Lene E er under et andet pres. Det her handler altså ikke om hendes karriereplanlægning. Det handler om regeringens overlvelsesmuligheder og forhindre hendes eget parti at kollapse helt ved valget.
Tina Nedergaard skal da have lidt tæsk for ikke at kunne regne for snurrende kameraer. Men hvad er det udover et lidt pinligt kommunikationskiks? Engang polemik uden substans. Jeg kan virkelig ikke se at man skal gå af på grund af det. Det er da helt urimeligt.
Hvad har Løkke at tabe ved at lave en lille rokade nu? Han har da alt at vinde!
Enig i at hun ikke skal gå kun på grund af det, men det er jo også lykkedes for hende at brænde broer ift lærerne. Det kan godt være at der ikke var andre veje, men jeg tror hun har dårlig karma.
Lene går ikke uden videre. Hun skal tvinges ud og det har de sikkert ikke nosser til.
jarl: Løkke og Søvndal skal duellere sundhedspolitik, ikke folkeskole – jvnf iøvrigt dit eget link.
6. Tak! Er rettet!
I kommentarerne til det forrige indlæg, spurgte jeg, om VKO virkelig har tænkt sig at gå til valg på at sætte folkeskolernes klassekvotient op til 34 – og det lader du til at svare bekræftende på. Det er en spændende strategi. Især fordi Troels Boldt Rømer, en 16-årig folkeskole-elev (!) tørrede gulv med Tina Nedergaard i DR-debatten i tirsdags ved simpelthen at påpege, at det folkeskolen har brug for ikke er nye reformer, men at kommunerne begynder at overholde den gældende lovgivning. Det er for eksempel ret godt dokumenteret, at mange kommuner ikke giver eleverne det lovkrævede antal lektioner, og hvem mon vælgerne vil give skylden for det?
@Jarl
1. Det er selvfølgelig helt i orden, at Lars Løkke gerne vil “gå forrest med sværdet i hånden” men det er jo ikke uden risici. Jeg mener han åbner sig selv op ved at blive mere ideologiske, mere bister og opfattet mere som endnu en Venstrepolitiker, end en landsfader. Og der er en stor risiko for at han kommer til at fremstå som en politiker, der desperat kæmper for at fastholde sin taburet.
Men igen “Who dares wins?”. Fortsætter regeringen den nuværende kurs, så er nederlaget i hvert fald stensikkert.
2. “Alt at vinde på en regeringsrokade?”. Det kræver jo ligesom, at Løkke har nogen kvalificerede folk han kan erstatte de nuværende med. Som man så ved sidste rokade, så er det jo ikke fordi de kvalificerede kræfter, ligefrem står i kø for at hoppe med på vognen, jf. hvorfor f.eks. Tina Nedergaard i dag er minister.
Problemet ved en rokade er jo også at man tager et eller andet folketingsmedlem, som lige skal bruge et par måneder på at finde sig til rette og så er der jo altid den risiko, at de viser sig at være inkompetente. Javist, hvis hele Venstres folketingsgruppe var fyldt med politikere med Søren Pinds kvaliteter, så ville jeg også opfordre til en rokade. Jeg kan bare ikke se dem.
3. “Nu får alle at se om Løkke '“ som mange mener '“ er bedre til substans end Søvndal.”. Nu er det meget begrænset hvor mange almindelige mennesker, bortset fra alle nørderne, der gider sidde og se Løkke og Søvndal sidde og kaste de samme argumenter, som vi alle har hørt igen og igen i et helt år, efter hinanden.
Søvndal vil sige, at regeringen har overbetalt privathospitalerne med en milliard, Løkke vil sige, at man satte patienterne i centrum.
@8 – Man må håbe for Løkke, at Søvndal ikke inden mandag kommer over sin fokus på den påståede mia i overbetaling (som han jo ellers har været besat af det seneste år) og spørger Løkke, hvad regeringen egentlig har _fået_ for de adskillige milliarder, som i alt er betalt til privatsygehusene – og som skulle nedbringe ventelisterne. Berlingske har kørt en enkelt historie om, at der _ikke_ findes nogen dokumentation for at brugen af privathospitaler har nedbragt ventelisterne, og selvom regeringen har lovet at gøre det, har den ikke fremlagt tal der peger på at privathospitalerne _har_ hjulpet.
Det er selvfølgelig nok for teknisk for Søvndal, men det er dér regeringens egentlige substantielle problem med privathospitalerne ligger begravet.
Men naturligvis bør Løkke vinde en debat stort. Søvndal er en letvægter, og dertil talblind. Han bliver svær at placere, hvis der kommer en S-SF-regering, han _kan_ jo ikke rigtig noget?
tsk. ikke til 8 men til 9, selvsagt.
Jeg er fuldstændig enig i det meste af det, der står i artiklen. Lene Espersen skal for det første væk, for hun er så meget i minus, at det er fuldstændig irrelevant, hvad hun foretager sig fra nu af og frem til valget – hun vil aldrig kunne gøre sine mange fejltagelser gode igen. Jeg tror dog desværre – som Hans Engell også har påpeget – at hun ikke kunne drømme om at træde tilbage p.g.a. sit ego og sin nordjyske stædighed. Skulle det alligevel ske, at hun stillede sine egne poster til disposition i den store sags tjeneste, håber jeg ikke, at Lars Barfoed bliver hendes afløser. Han afskyer Dansk Folkeparti og hælder politisk langt mere mod Det Radikale Venstre. Dermed ville den borgerlige lejr være endnu mere splittet, end det er tilfældet nu. Derimod ville Brian Mikkelsen være en god overgangsfigur: Han har et godt forhold til DF og repræsenterer – alle sine mangler til trods – gode, konservative værdier.
M.h.t. Jens Rohde som Birthe Rønn Hornbechs afløser, mener jeg, han ville være et glimrende valg. Det var også derfor, jeg allerede for næsten tre år siden foreslog netop den løsning på min blog: http://kortlink.dk/8ftz Endnu bedre ville det dog være at forfremme Søren Pind.
Det er også helt glasklart for enhver, at Karen Ellemann skal fyres så hurtigt som muligt. Det stod allerede klart, før hun fik sin første ministerpost, at hun ikke har formatet, og desværre holdt formodningen om, at hun kun blev udnævnt p.g.a. farmand, stik. Det ironiske i den sammenhæng er, at det ikke har fået Uffe Ellemann til at undlade at kritisere regeringen, at hans datter er en del af den.
M.h.t. mulige ministerfyringer mener jeg i øvrigt, at det er et latterligt argument, når man hører, at Lars Løkke ikke vil fyre diverse ministre, fordi han i så fald vil indrømme, at det var forkert at udnævne dem. Hvis man lader sin personlige stolthed veje tungere end sin regerings overlevelse, burde man ikke være statsminister. Lars Løkke bliver nødt til at agere som en administrerende direktør i en stor erhvervsvirksomhed og sortere de rådne æbler fra koldt og kynisk i den store sags tjeneste.
Hej Jarl,
Som altid en god og skarp analyse 🙂
Jeg tror absolut også, at en stor del af de Konservatives nedgang primært skyldes Lene Espersen. Det kan der nok ikke herske nogen tvivl om.
Nedturen for Lene begyndte den dag hun overtog Per Stig Møllers udenrigsministerpost – på trods af, at alle jo vidste, at Per Stig var både dygtig i jobbet og glad for det. Indtil da var Lene Espersen jo både pressens kæledække og meget populær – hun var jo mange år i træk kåret som en af de populæreste politikere. Ja, hun kunne jo nærmest gå på vandet. Men da hun “fyrrede” Per Stig – også en af Danmarks mest populære og tillidsvækkende politikere, som mange har stor respekt og sympati for, da skabtes også meget antipati overfor Lene. Den antipati, som bunder i udstillingen af magtbegær, er siden da ikke forsvundet.
Problemerne med den efterfølgende undskyldning, (som først kom efter flere måneders negligering), hjalp hende heller ikke. Lene har med andre ord, gravet sin egen politiske grav. Hun arbejder nu på at få genskabt den mistede tillid/sympati, men som det jo er med tillid/sympati, så tager det ofte kun et sekund at miste, men mange år at genopbygge.
Jeg tror godt, at Lene kan få genopbygget en stor del af hendes tabte tillid/sympati, og det er også tydeligt at se, at hun gør sig meget umage. Hun har en god fokus på udenrigsministerjobbet samtidigt med, at hun er holdt op med at tage på helt så mange ferier. Men der går nok ikke mindre end et par år, med fortsat hårdt slid, før hun kan kalde sig “populær” igen. Sådan noget går langsomt, og vil under ingen omstændigheder ske før det kommende valg. Derfor er jeg enig i din analyse af, at det vil gavne mest, ift det kommende valg, hvis Lene gik af.
Derudover skyldes en stor del af tilbagegangen for Konservative også troen på det ubeskrevne blad: Liberal Alliance, og den dertilhørende illusion om, at netop Liberal Alliance vil kunne levere både skattelettelser, efterlønsreform og meget mere på trods af, at de borgerligt/liberale/reformvenlige partier (dvs V, K, LA, RV), tilsammen ikke står til at få mere end 70 mandater, og den borgerligt/liberale ønsketænkning jo dermed stadig kommer til afhænge af et “rødt” partis (dvs enten S, SF, Ø, DF) 20 mandater for at komme op på de magiske 90. Dermed får vi jo også efter valget akkurat så meget mange reformer og skattelettelser som enten S, SF, Ø eller DF tillader. Med andre ord: status quo ift situationen nu. Til trods for dette (som de fleste vælgere desværre er uvidende om, og udelukkende beskylder VK-mindretalsregeringen for ikke at kunne leverer mere borgeligt/liberal politik, på trods af at det hele jo altid har afhængt af “røde” mandater – vælgeruvidenhed som LA jo har lukreret stort på), så ønsker mange vælgere simpelthen bare noget forandring… sådan plejer det desværre ofte at være efter et årti med den samme regering. Her virker LA som et friskt pust på mange frådende laissez-faire liberalister, som ikke forholder sig til den politiske virkelighed (mangel på 90 mandater).
Personligt tror jeg dog heller ikke, at Lene Espersen går af. Udover at være udenrigsminister/partileder, så er hun jo også vicestatsminister. Omend jeg er enig i, at det vil gavne Konservative i det kommende valg, såfremt hun gik af, så sker det næppe før et valg – det tror jeg bare vi må acceptere.
Medmindre VK-regeringen vinder valget, har Lene ikke mange overlevelseschancer. Udover at miste både udenrigsminster- og vicestatsministerjobbet (til vel nok Villy Søvndal), så er det også højst sandsynligt, at hun bliver tvunget af som partiformand. Men alt dette sker dog først efter valget.
Tak for en god og interessant analyse Jarl 🙂
De bedste hilsener.
Med venlig hilsen
Thomas Jaskov
10. Mon ikke de fleste mennesker, der følger nok med i den generelle politiske debat til at de gider sidde og bruge deres mandag aften på at se statsministeren mundhugges med hvad du kalder en talblind letvægter, allerede for længst har gjort op med sig selv om de mener, at overbetalingen af privathospitalerne for at skabe et alternativ, er i orden eller ej?
Jeg tvivler i hvert fald på, at hverken Løkke eller Søvndal kan komme op med et argument der er så stærkt, at det på nogen måde kan flytte tvivlere eller ændre diskussionen til deres egen fordel.
Og mon ikke at vi allerede på nuværende tidspunkt kan forudse, at Ralf Pittelkow, Thomas Larsen, Helle Ib, Michael Kristiansen og Jarl Cordua mandag aften konkluderer, at statsministeren vandt duellen stort og resten af kommentatorerne vurderer at de to “spillede” lige op, eller at Villy Søvndal vandt.
@Thomas Jaskov: Sangen om de 90 mandater er jo en, som især Venstre har sunget for at dække over den manglende borgerlige politik. Men før man begynder at beskylde alle andre for “vælgeruvidenhed”, bør man måske kigge på, hvordan Dansk Folkeparti har fået gennemført sin politik, som også har krævet 90 mandater. Når man sidder på de afgørende mandater, skal man naturligvis have sig betalt for at støtte en borgerlig regering, og det ved Liberal Alliance udmærket godt.
Når vælgerne i denne tid strømmer til Liberal Alliance skyldes det nok også, at partiet – modsat Venstre og Konservative – ikke er bange for at tale om det, man vil. Og ikke kun i skåltaler i den lokale VU-forening. Hvad enten det har været i TV-Avisen, TV2 News eller på et gymnasium i Rødding, har Anders Samuelsen været der med et konsekvent budskab om lavere skat, mere vækst, mere for pengene i det offentlige og mere personlig frihed. Partiet kæmper kort sagt den værdikamp, som VK-regeringen har forsømt.
14. Jeg tror faktisk, at det er meget meget vigtigt, at Lars Løkke lige nu viser offentligheden og ikke mindst sine egne, at han selv tror på sejren.
Jeg vil i modsætning til bl.a. de mange socialdemokratiske kampagnemedarbejdere, som virker på nettet med deres synspunkter vente efter at have set duellen med at afgøre, hvem der vinder den.
Jarl, vil du ikke være sød at give en vurdering af visdommen i at gå til valg på en reform af folkeskolen som indeholder større skoleklasser, samtidig med at regeringen lader Tina Nedergaard, som åbenlyst er et af regeringens allersvageste led, styre butikken på det område?
Det er sandt at en del vælgere sukker efter reformer, men næppe lige den slags?
Tænk om man kunne formå Lene Espersen til beslutte sig for at være mere mor for sine børn – og derfor gå af som minister, men forblive som formand indtil den forventede valgkatastrofe for C.
Så kunne Lars lave en lille rokade og få udskiftet de uheldige ministre – ikke mindst den lille Karen Ellemann.
VK vil have alt at vinde ved en sådan handling.
17. Der er ingen visdom i at “gå til valg” på større skoleklasser. Det er at forære oppositionen gode angrebsvinkler.
Men forslaget – sådan har jeg forstået det – er øvrigt en imødekommelse af et ønske om mere fleksibiltet bl.a. fra socialdemokraterne i KL.
Men det der er ikke kan forklares skal man nok lade være med at forsvare 😉
Diagnosen på en del af lidelsen er rigtig, men medicinen er enten ikke i handlen eller ikke tilstrækkelig effektiv.
For det første er det ikke særlig sandsynligt, at Lene Espersen skulle forlade sine poster nu. Det er muligt, at nogle gerne slutter op om Barfoed i hvert fald i en overgangsperiode, men der er ikke noget der tyder på nogen massiv opbakning. Og endnu værre intern uro vil ikke gøre situationen bedre end ved at lade Lene E fortsætte valget over.
For det andet vil en ministerrokade med udskiftninger ikke have nogen (positiv) effekt. Den store rokade for under et år siden virkede ikke efter hensigten, og mange vælgere vil opfatte endnu en efter så kort tid som panik før lukketid. Husk blot på Nyrups regeringsændringer i 1999-2000. I den forbindelse skal man altså huske på, at ministerjobbet ikke er så enkelt, at man bare lige springer ind i det og er klar til kamp, og der er næppe brug for et antal ministre, der er i oplæring i 3-6 måneder lige før et valg.
Desuden vil en slagtning af nogle ministre, f.eks. Ellewoman (tak, ATS) og Rønn Hornbech, og ikke andre f.eks. Troels Lund Poulsen og Inger Støjberg give anledning til berettiget polemik både internt og eksternt.
Når regeringen står så svagt nu, skyldes det i høj grad andre ting, end dem du nævner, Jarl. Der ER en modstand langt ind i borgerlige rækker mod den tætte binding til DF, og der ER en opfattelse af regeringen som magtfuldkommen, som måske især “blå socialdemokrater” ikke bryder sig om. Der er ikke større tillid til regeringens økonomiske politik, der viser sig ligeså hullet som oppositionens. Der er ingen tillid til regeringens skolereformer. Der er ikke nogen generel opbakning til at styrke privathospitaler. Der er mange borgerlige, der ikke bryder sig om den førte i deres øjne “socialdemokratiske” politik og som regulært ønsker, at der tones rent flag, og dem samler LA op lige nu. Så der er altså dobbeltild fra både de “blå socialdemokrater” og de “mørkeblå borgerlige”, mens de mere “sorte” bliver reduceret.
Altså: ingen mirakelkure, kan løse alle sygdommene på en gang. Det politiske pendul svinger, som vi har set det utallige gange før i historien. Ikke så underligt egentlig, at en regering efter 2-3 fulde valgperioder har brugt de gode ideer, og regeringspartierne har brug for en periode uden ansvar til at revitalisere deres politik og tilpasse den en ny tid. Vilkårene ændrer sig ganske markant på 10-12 år.
Angående de Konservative så skal man måske spørge sig selv om hvad der helt præcist kan få Lene E til at stoppe og finde det tillokkende at træde ud af politik. Hun skal jo finde et job hvor arbejdsindsatsen er overkommelig samtidig med at der skal være noget prestige.
Derudover er Lars Barfoed et formands emne hvis der fortsat skal samarbejdes med DF ? man skal da vist lede længe efter en der har et dårligere forhold til Kristian Thulesen Dahl.
Men spænende bliver det da at se to politikere der begge har brug for at vende momentum og hvor vi alle går ud fra på forhånd at den ene ikke har styr på fakta.
Angående ny integrations minister er pointen så ikke at regeringen skal bruge en person som minister der uden at brokke sig kan føre den af DF dikterede politik hverken mere eller mindre altså rene embedsmænd og der vil Rohde nok ikke helt slå til men risikere at ryge i slagsmål med DF
Er helt enig i, at det har været en fejlslagen taktik at placere humanistiske kvinder i “integrationsministeriet”. Det er en vanskelig post, og det kræver en person der evner at tage nogle hårde slag.
God idé med Rohde eller Pind.
Halløj – dét var alligevel en af de mere underholdende analyser…Eva Kjer som miljøminister og Per Stig tilbage i UM!!?? Jarl, hvis bare én af de forudsigelser kommer til at holde stik, så sender jeg en kasse champagne (ikke fordi jeg i givet fald vil synes, der er noget at fejre i de to ministerier – men hvis så bizarre spådomme kan gå i opfyldelse, så har du virkelig fortjent en præmie:-))
Er i øvrigt nærmest 1:1 enig med @20.
Ved at tage en duel med Villy Søvndal er Lars Løkke med til at give Søvndal ligitimitet og status i vælgernes øjne. Løkke accepterer ham som en ligemand, og VK kan ikke fremover på samme måde køre skræmmekampagne mod “de fæle socialister”. Jeg vurderer det til at være en både taktisk og strategisk brøler, der udstiller, hvor presset Løkke er.
Jeg er personligt tilhænger af privathospitaler og grundlæggende enig i argumentet om, at vi har fået mere sundhed (flere behandlinger) for pengene – men det er jo også en del af sandheden, at man overbetalte for meget og for længe for at få gang i den private sektor, og den del af problemet prøver Løkke at løbe fra. Men pointen er feset ind hos befolkningen, og derfor får Løkke svært ved at vinde mandagens duel på fakta.
Ang. fyring af Lene Espersen, så vil det nok kunne løfte partiet et par procent, hvis Per Stig kommer tilbage som udenrigsminister. Men det er et helt utænkeligt scenarie. Den eneste partileder i nyere tid, der er gået af op til et valg, som partiet stod til at tabe, er vel Marianne Jelved i kølvandet på dannelsen af Ny Alliance – og det diskuteres stadig ivrigt i DRV, hvorvidt det var klogt at lade Vestager starte med et stort valgnederlag.
Det er også svært at se nogen større langtids-effekt af et skifte på partiposten hos K. Liberal Alliance har bidt sig for godt fast, og der er for mange nitter i den konservative folketingsgruppe.
Hvis man skal snakke om udskfitning af ministre bør Inger Støjberg også ryge ud. Hun forsvarer ihærdigt – men dårligt – det absurde job-aktiverings-cirkus med børnehave-kurser og stalinistisk kontrol, som VK har fået opbygget.
Traktor-Trolex bør også ud. Manglende fingerspidsfornemmelse i Jantelovens land koster dyrt i snakken mand til mand, og hvad bidrager han til i dagligdagen? Ikke meget.
Men alt i alt hjælper det ikke noget. Det vi ser i disse måneder er en træt, nedslidt og desillusioneret regering, der vil bekræfte den gamle sandhed om, at det ikke er oppositionen, der vinder et valg, men regeringen, der taber det.
24
Enig langt hen ad vejen. Jeg har heller ikke noget principielt imod privathospitaler, forudsat at de udbyder deres ydelser (som af gode grunde er begrænset til de mest rentable behandlinger) på markedsvilkår og ikke får status af beskyttede værksteder.
Jeg tror også, at Løkke nok har begået en strategisk brøler her. Det virker ikke særlig overbevisende, at han først i månedsvis nægter at udtale sig i Folketingets udvalg og i spørgetiden for derefter på Facebook (of all places!!) at udfordre lederen af det NÆSTstørste oppositionsparti. Det forekommer mig også at være temmelig søgt at insistere på at debattere sygehuse (of all things!!, jf den senere tids afvisninger) – og intet andet – i en hel time og forlange andre aktuelle emner udelukket fra debatten. Løkke vil for Gud ved hvilken gang køre sætningen om 350000 flere behnadlinger af, og Søvndal vil for Gud ved hvilken gang køre på overbetalingsfraserne. MEN! Der er ingen tvivl om, at Søvndal vil fokusere på det såkaldte cover-up mere end på tallene, og her kan Løkke kun komme i defensiven, ikke mindst i lyset af Lene Espersens næse og de nyligt offentliggjorte dokumenter. Summa summarum: det ser ikke kønt ud at føre sig magtarrogant frem i Folketinget for derefter at ville tage en debat på TV2News, som ministeren betinger sig kun må handle om et af ham udpeget emne.
Som altid spændende læsning.
Men konkluderer du ikke lidt forskelligt til at starte med og til slut. Ja, regeringen kokser rundt. Men, men. Netop derfor overrasker det mig, at den ikke er mere bagud i meningsmålingerne. Og sågar fører enkelte i ny og næ. Selv Anders Fogh var jo bagefter i mellem valgene (omend man her havde en hel anden fornemmelse af slutresultatet).
Som du selv nævner til sidst, så er det en underlig ukompetent opposition, vi har. Det siger jeg i en tilstræbt objektiv analyse. Hvad har de egentlig? En økonomisk politik som ikke summer op, berøringsangst overfor alle reformer (og endda løfter mod flere), to partiledere, der ikke synes at være genier i samfundsøkonomi.
Det er ikke fordi, regeringen har meget mere at byde på. Men de har en trumf. Vil man reformer og noget nyt, så kan man stemme på LA. Man kunne også stemme på de radikale, men de virker mere trætte og mere marginaliserede.
Hvis valgkampen kommer til at handle om økonomi (og det er der vel en del omkring i verden, der indikerer), så mener jeg Løkke og Samuelsen har en god chance).
Det fundamentale problem ved at satse på et valg om økonomi er at regeringens “genopretningsplan” er akkurat så håbløs og urealistisk som S/SF’s plan, hvis ikke mere så. Det har allerede vist sig umuligt at holde nulvæksten og det grundlæggende problem med “genopretningspakken” er at den fokuserer på det korte sigt og ignorerer de grundlæggende strukturelle problemer i dansk økonomi.
Netop derfor har jeg længe ment at Løkkes absolut bedste chance for at vinde næste valg bestod i at tage tyren ved hornene og fremlægge et dristigt økonomisk reformprogram. De kunne dybest set fremlægge en lettere modificeret/populariseret udgave af Liberal Alliances program. En sådan strategi ville:
1) Udviske billedet af regeringen som handlingslammet.
2) Klargøre forskellene på regeringens økonomiske politik og oppositionens.
3) Tvinge de Radikale ud i et alvorligt politisk dilemma.
4) Bremse Liberal Alliances vækst og styrke Venstre.
Problemet med strategien er til gengæld at det er utroværdigt at regeringen igen og igen har afvist at ændre efterlønnen, for så at skifte position. Et andet problem er relationen til Dansk Folkeparti. Et tredje problem er at man satser hele butikken på at befolkningen er reformvillig. Men kors hvor kunne det være en meget mere interessant strategi end den forudsigelige hvor man reelt satser det hele på udlændingepolitikken som vanligt.
23. Det var IKKE en spådom. Det var et frisk bud på hvordan en regering i krise kunne skaffe sig lidt luft og fremdrift i båden ved at blive noget dødvægt kvit.
Nej, jeg tror heller ikke Lene Espersen går. Desværre. Det ville have været det bedste for VK-regeringen og de konservative.
Jeg skriver heller ikke at en frisk rokade ALENE kan ændre billedet. Men det var dog en start. Det ville vise en handlekraft og at statsministeren lytter til befolkningen.
Og så endnu engang tak for alle de gode analyser og bidrag til mit indlæg. Det er en fornøjelse at samtlige indlæg er begavede at læse og klart inden for skiven.
Lad os fortsætte med det! 🙂
Rigtig god og spændende læsning. Tror så ikke Lene går af inden valget hvis hun selv bestemmer, selvom du har ret i at det ville være at gøre alle en tjeneste. Ville det være muligt at presse hende ud inden et valg?
Jarl foreslår Jens Rohde som minister! Så står verden ikke længere! Ej, det virker som et godt valg, som politisk ordfører stod han meget stærkt på Foghs mærkesager, hvor udlændingepolitikken var en af dem. Og han tør gå hårdt ind i diskussionen og få beskidte fingre. Lad os så håbe hans personlige popularitet ikke stiger alt for meget på det.
Øvrige ministerudskiftninger, tror jeg ikke nødvendigvis hjælper, som flere kommentarer skriver. Selvom Karen Ellemann håndterer alt elendigt og Tina Nedergaard også virker famlende, er der jo ingen garanti for at afløserne er bedre, og det er Løkke selv der skal være stærk for at få magten. Fogh havde også nogle svage ministre, men det betød ikke noget, i en valgkamp var det ham der stod på valg.
Omkring Tina Nedergaard, har vi nogensinde haft en populær borgerlig undervisningsminister? Jeg synes personligt Bertel Haarder har været et af regeringens stærkeste kort, en minister der både er stærk i debatten og har meget viden. Men alligevel har han været hadet blandt fremtrædende lærerer og gymnasie-organisationer. Ulla Tørnæs var ikke så god, og nu har vi så Tina Nedergaard, som heller ikke har overbevist. Men da jeg så et rystende klip i nyhederne, hvor Nedergaard kom op og skændes med Anders Bondo fra Danmarks lærerforening, må jeg sige at jeg fik på fornemmelsen at en borgerlig undervisningsminister bliver hadet uanset hvad. Så ingen grund til at smide Tina ud inden et valg.
Omkring den konservative situation, så kan det måske være hårdt at smide en ny leder ud i et valgnederlag ja. Men går vi tilbage til 70’erne, er der to eksempler på det ikke behøver være skidt. Anker Jørgensen afløste Krag i 72, og i 73 kom jordskredsvalget, hvor Socialdemokraterne tabte en tredjedel af mandaterne. Men få år senere vendte Anker tilbage til statsministeriet og sad i 7 år. De konservative havde en stor krise i begyndelsen af 70’erne, hvor Erik Ninn-Hansen og Erik Haunstrup Clemmensen kæmpede så hårdt om magten at partiet næsten var blevet til 2. Men de måtte begge ud, og så kom Poul Schlüter, som ved sit første valg gik fra 15 til 10 mandater. Men senere kom Schlüter jo stærkt igen. Men det er jo nok fortid, jeg tror der var en større autoritet omkring formænd dengang end i dag.
I øvrigt håber jeg pressen kan tage det her op, som Martin Ã…gerup skriver http://www.180grader.dk/Oekonomi/lader-medierne-thorning-slippe-for-let . Det er rystende at den skattepolitik der blev ført frem i Fair Løsning, nu er en hun ikke kender og tager afstand fra. Når man tænker på hvilken behandling Naser Khader fik, må man sige det er underligt der ikke er hårdere presse på en der er på vej til at blive statsminister ifølge alle målinger.
@27,
Men genopretningspakken var jo aldrig tænkt som et svar på den lange bane, men som en akut genopretning. Her har oppositionen så vidt jeg forstår ikke noget lagt frem.
Når det er sagt, så er jeg enig i, at Løkke burde satse butikken på at slå hårdt på et reformspor. Omvendt så er det vel allerede de vælgere, LA samler op…
Men det vil presse SSF mere, hvis der er klare reformer i vente – og de ikke vil eller kan så meget alternativt. Så bliver der jo lidt Helle Jørgensen over det. Det synes jeg allerede, der er tendens til.
Hvis man ikke ønsker Rohde som integrationsminister, hvad så med Kristian Jensen? Som næstformand burde han være klar til hårde opgaver, og han har som gruppeformand ikke haft styr på gruppen. Det er ikke det område han har haft mest at gøre med, men det kunne være ondt at placere ham der, da der som regel er møgsager der kræver man er hård, og Rikke Hvilshøj blev slidt ned. Mener du skrev at Løkke og Jensen skulle have et iskoldt forhold for ikke længe siden.
31. Hvad med Peter Christensen? Han er allerede upopulær og kendt som samvittighedsløs og utroværdig, og det er et job som kræver at man lyver _en_masse_. Desuden er integrationsministeriet en urias-post som slider folk ned, så hvorfor give den til Rohde eller Jensen? Er de trods alt ikke for kompetente til at ofre på den post?
@Thomas Jensen
Peter Christensen forsvarede Løkke mens bilagssagen kørte, og Løkke har ingen grund til at gøre ham ondt. Om Rohde og Jensen er for “gode” til at ofre… nu er Jensen som næstformand den der umiddelbart tager over, hvis Lars Løkke får den berømte teglsten i hovedet. Men Jensen har med sin ikke særligt vellykkede indsats som gruppeformand blevet en lidt mindre varm kandidat som næste formand, Løkke kunne hvis han gav ham en hård ministerpost, slide ham helt ned.
Jeg ser Rohde som mindst lige så samvittighedsløs som Peter C, og han er på ingen måde for god til at ofre til noget.
Rigtig spændende læsning. Helt enig i dit forslag, og jeg tror det langt hen af vejen vil være nok tiol at give blå blok en valgsejr.
Analysen og kommentarerne giver mig anledning til 2 lidt forskellige kommentarer:
@20. Du og andre skriver, at Løkkes sidste rokade ikke virkede efter hensigten. Jeg mener fortsat sidste rokade i sig selv var genial, og formodentlig vil danne skole for andre regeringer, som har siddet i mange år. Regeringen har mange dårlige sager, men bemærk uhørt få “administrative” sager. Med administrative sager mener jeg, den type sager, som fremkommer ved uhensigtsmæssig administration i forvaltningen, og ender med at klæbe til en enkel minister, som tyk, tyk tjære. Disse sager ender med at være store byrder for en regering. Vi har sygehussagen, men egentlig ikke ret mange andre. Tingbogseventyret, politireformen, rejsekortet, Co2-kvoter, forsvarets indkøb mv er alle dårlige sager som sådan for regeringen, men da de tidlgiere ministre er væk er det 1.000 gange svære for pressen og oppositionen at hænge regeringen direkte op på det. På den front er den store rokade lykkes til ug med kryds og slange. Der vil altid være nogen ministre, som pressen og andre ser som svage. Jeg mener faktisk det er ret rystende, at Tina N skal hånes så meget for en simpel lille regnefejl i en henkastet bemærkning, som finder sted i en presset situation. Med andre ord mener jeg rokaden var meget bedre end dens rygte. En lille rokade, som kun indsætter rutinerede folk som ministre, vil være et super supplement.
For det andet mener jeg, at det er forkert at konkludere Lene E helt færdig i dansk politik. Helt enig i, at det vil være hun være, hvis de blå taber regeringsmagten og liste C ender på de nuværende tal fra meningsmålingerne. Men går Lene E af som formand og minister på fredag – så kan hun altså sagtens komme stærk tilbage. Hun kan let blive valgt igen – husk alle ikke kun synes hun er et fjols – 99% af danskerne synes hun er et fjols udsat for en pressehetz. Jeg lover hun nok skal få et godt personligt valg i den situation, hvor ord som pressehetz, medlidenhed og fravalg for det borgerlige Danmark vil være gode slagord for hende. Og hvis blå blok vinder så er banen klar til en ny periode som minister! Jeg mener det er bedst for blå blok, at hun går nu – og mener faktisk ikke det vil være så dumt for hende selv. Omvendt tror jeg dog ikke hun går, men helt færdig behøver hun altså ikke være.
Det ligger vist ikke i hendes personlighed at trække sig frivilligt, og vi er så tæt på et valg, at det konservative bagland ikke skal ha’ klinket noget. Så det sandsynlige scenarie er fortsat, at hun går eller bliver væltet efter valget, og så kommer der en overgangsfigur som formand, så længe Connie Hedegaard befinder sig i udlandet. Det kunne godt blive Lars Barfoed. Espersen bør så nok tage til EP i 2014, der passer arbejdsbyrden vist bedre til hendes livsstil, og hun vil helt sikkert blive valgt med mange sympatistemmer.
34.
Den sidste blå optimist er da ikke død endnu,kan vi se 🙂
Selv Tina Nedergaard, som hverken kan regne eller klare sig i TV-debatter mod 16-årige skoleelever, har du kun pæne ord om!
Men til emnet:
Selvfølgelig skal Lars Løkke da kæmpe til det sidste for at redde sin regering, og lige så selvfølgeligt taber han. Hvorfor?
Fordi vælgere har det med at blive trætte af deres regeringer. Derfor røg Nyrup, derfor røg Thatcher, derfor røg Blair. (Kun de skøre svenskere kan finde på at genvælge regeringer mange gange i træk).
Så V og K kan lige så godt komme i gang med at overveje fremtiden.
Lene Espersen kunne ikke skaffe K den fremgang, som man i ramme alvor troede.
Kan Lars Barfoed samarbejde med DF? Næppe.
Men behøver det nu være så skidt for K?
Det er ingen hemmelighed, at samarbejdet med DF har passet V bedre end K.
Og pt. styrtbløder K til LA. Det er disse tabte vælgere, som skal tilbage i folden, og her er Lene E et pokkers dårligt kort, mens Lars Barfoed måske er det bedst tænkelige.
Pæn mand med baggrund i det mørkeblå erhvervsliv (i modsætning til lettere anløbne Saxo-image, som klistrer til LA).
Og så kan han skaffe resultater!
Han vil formentlig kunne blive del af en bred udlændingeaftalem, som kan tage luften ud af DF. Det vil passe både ham og Helle Thorning godt. Det vil også være et hyggeligt “tak-for-sidst, husker i dengang I fyrede mig som minister?”
Måske vil der også være en forknyt Venstremand eller to, som vil have det rart med et alternativt udlændinge-flertal?
Og mon ikke også LA hopper på vognen?
Glimrende og læsværdig analyse som vanlig.
Kan man ikke lave en defactofyring ved at signalere ret kraftigt at man godt er klar over at den er gal med Ellemann , Nedergaard og måske Trolex ?( Hornbech er jeg lidt mere i tvivl om ).
Hvis man lader det sive ( Thomas Larsen lægger med garanti gerne spalteplads til Claus Hjort ) at venstretoppen vil udskifte Ellemann og Nedergaard hvis man får lov at fortsætte kan man måske tage luften lidt ud af den frustration som jeg er enig i er en del af regeringens problem.
Hvis man fyrer dem nu vil det jo være at erkende at man tog fejl men man kunne antyde at en stemme på VK ikke er en stemme på en regering med de to damer.
Karen Ellemann og Birthe Rønn er da ie dem som står i første række, sammen med Lykke Friis udgår det faktisk den eneste styrke, fordi de netop er de eneste efterhånden der besidder en vis integritet og ike blot lader sig lede af Hjorten og meningsmålinger, selv om de ofte alligevel bliver banket på plads af netop Claus Hjort..
Fjerner man dem vil man udstille krisen, især overfor de vælgere der er på vej væk og so jeg selv overvejer de radikale i stedet for LA for at få det nødvendige opgør.
Fjerner man istedet symbolet på 9 års socialistisk politik, regeringens reele leder Claus Hjort og sætter en ny ind, med mod på reformer vil det skabe en dynamik, også blandt de øvrige ministre. Og nej det skal hverken være Trolex eller danse-kristian, (sidstnævnte er hjortens opfindelse) men stort set alle andre, gerne en udefra.
Iflg en ny måling fra YouGov Zapera mener kun 17% af de adspurgte at regeringen har gjort det godt (hvor langt tilbage fremgår dog ikke) mens hele 59 % mener at regeringen er træt og slidt!
Det er tal som er meget svære at rette op på med så kort tid til næste valg, men forsøget bør vel gøres.
VK bør under alle omstændigheder køre en reformdagsorden for der har landet brug for uanset det sker med denne regering eller den næste. En reformdagsorden som rationaliserer den offentlige sektor (luk regionerne!), tilbyder lån til energifornyelser, flere investeringer (helst private!) i nye energiformer, en innovationsindsats hvor der bliver satser på udvikling af universitetsuddannelserne og ikke en afvikling, samt et øget fokus på udviklingen af et samarbejde mellem det private og offentlige indenfor pasning og pleje, investering i nye transportformer (højhastighedstog mellem landsdelene) letbaner og el-biler, flere landekontorer i BRIC-landene med henblik på større samarbejde med landene så vi kan komme med på deres udviklingstog som drøner af sted.
Men først og fremmest skal regeringen ud af reaktionsskyttegraven hvor de reagerer på krisen istedet for at forsøge at komme foran krisen og dermed virke fremadrettede fremfor at virke desillusionerede og trætte. Og så skal de skifte partnere – drop DF (de er ikke reformparate!!) sats på LA og Radikale – nogle ting kunne de måske endda få S-SF med på!
Men se at få gang i tingene – I sidder på hænderne.
Prøv at læse denne undersøgelse fra Mandag Morgen:
https://www.mm.dk/vælgerne-vk-er-træt-og-nedslidt
Det er ikke opmuntrende læsning for Løkke & Co.
Personligt siger jeg “Heldigvis”, for regeringen har i min optik fejlet på alle målbare områder de seneste ti år – bortset fra at få rettet op på indvandringspolitikken. På de øvrige områder er man gået fra fiasko til fiasko, fordi man har ageret 90-pct.-socialdemokrater, reform-angste, DF-styrede og under Hjortens pisk.
Historiens dom (og nok også dommen i både V og K) vil blive hård.
Og man vender ikke skuden i sidste øjeblik ved at fyre et par ministre eller ved at få Britta Schall Holberg til at holde mund. Løkke er som Lykkketoft: en glimrende nummer 2, men uduelig som nummer 1.
@36,
Det er da ikke mærkeligt, at undervisningsministeren fik klask af den kvikke skoleelev.
INTET er så farligt for politikere som almindelige mennesker. Det er livsensfarligt for dem at diskutere med dem. Jeg forstår godt, at de altid gør, hvad de kan for at undgå dem.
40 Jeg ved ikke om Løkke nødvendigvis er en uduelig nummer 1. Jeg tror bare han betaler prisen for at være efterfølger til AFR. Hvis det var AFR som havde overtaget hvad Løkke overtog i 2009, ville han nok også nu fremstå som en uduelig statsminister. (Selvom han (AFR)givetvis er bedre til at sælge sig selv).
41. Jeg synes det hører med, at hun blev mulet af en usædvanligt retorisk begavet 16-årig. Det var ikke en eller anden tilfældig fløs, der hænger ud udenfor den lokale grillbar med sin knallert.
Jeg vil gå så langt som at sige, at den knægt har en stor fremtid i enten politik (sikkert SF eller de radikale) eller i organisationsverdenen, hvis han vil.
Politik er åbenbart udviklet fra at være egne og partiets visionære holdninger og mål, over til at være tilsvining af modstanderne!
Jeg tror der er behov for bedre opførsel i den politiske baggaard og den politiske arbejdsplads, såfremt demokratiet og respekten om det politiske arbejde skal genoprettes!
Er det en betingelse at politikere skal have gennemgået skilsmisse og eller modtaget spiritus dom?
43. Problemet var jo så blot at Nedergaard gik til ham som var han en tilfældig fløs med hængerøv og knallert. Det var direkte tåkrummende pinligt at se på. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg, da Nedergaard blev udnævnt som undervisningsminister, troede hun ville gøre en god figur, men efter at have set hende dumme sig adskillige gange, må man da sige hun har gjort sit til at påvise, hvor fejlagtig denne opfattelse var.
I dag slås Nedergaard vel med Ellemann og Espersen om at være regeringens svageste minister.
Lene Espersens afgang ville uden tvivl være et godt for partiet.
Men jeg er overbevist om at det helt store probem for de konservative pt. er parløbet – eller rettere forsøget med DF. Mange konservative vælgere har runde sko af at krumme tæer over fx det nylige point system. Og nej, jeg tror ikke den konservative kernevælger der er rejst fra partiet i den nuværende situation kan trækkes tilbage med en gang fædreland, en bøgeskov og nedslag i topskatten.
Partiet savner lederskab, visioner og holdbare planer for fremtiden. Og statsministeren savner en regeringspartner der kan træde i karakter og optræde ansvarligt, hvilket muligvis kunne anspore statsministeren til selv at træde i karakter.
Om statsministeren kort inden et valg kan omdanne en regering så det kommer til at fremstå som om valget allerede er blevet afholdt, det er jeg langtfra sikker på. For de ministre der skal udskiftes, kan vi sikkert godt finde i en fart. Men hvor er deres afløsere?
Jeg er meget spændt på hvad det kommende valg kommer til at handle om. Men kønt bliver det nok næppe!
Beskæftigelsesministeren bør også udskiftes pr. omgående! Hun har ødslet 9,4 milliarder skatte-kroner på aktivering af svage ledige, men Rigsrevisionen mener ikke, at der kan dokumenteres nogen effekt af indsatsen på området. Og hos Statsrevisorerne er man ikke tilfreds med det manglende udbytte af de mange milliarder, som aktiveringen har kostet.
Exit Støjberg!
Men er der overhovedet nogen garanti for at Lars Barfoed er at finde i folketinget efter et valg? Hvis de Konservative taber så meget som det er lagt op til, så får de næppe mere end et mandat i Nordsjælland – Benedikte Kjær kan vel sagtens slå ham? Hvad vil de Konservative så gøre?
Mon Brian Mikkelsen “bevidst” lurerpasser på Lars Barfoed, da han selv sikker på et væsentligt sikre mandat, og med Lars ude af Folketinget så er vejen åben for ham – hvis han har lyst…
B48. Benedikte Kiær stiller nu op Københavns Omegn. Så der er ingen fare for at det kunne ske.
Arh, det er jo rigtig – hun fik Connies gamle kreds.
Enig regeringen ville vinde stort ved at Lene trådte tilbage sammen med Claus Hjort som dagligt gør uendelig skade på dansk økonomi.
[…] signal til de frustrerede kernetropper i partiet som vil af med Espersen, at de er enige med dem. (Rygter har i den seneste tid gået, at Barfoed, Mikkelsen og Per Stig Møller har aftalt, at Barfoed bliver partiets nye leder, når […]