Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

En valgkamp om efterløn

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 1, 2011

Comments icon

45 kommentarer

Sidste år holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen sin første nytårs tale og der faldt alle over den, som den mest indholdsløse i nyere tid. Dén kritik kan man ikke rette mod Løkke i år.

For som de fleste kommentatorer '“ og lækager af regionsformand Carl Holst i Politiken forleden '“ har troet/spået/afsløret så afslørede talen, at VK-regeringen nu foreslår en gradvis afskaffelse af efterlønnen.

Der er ingen tvivl om, at det forestående valg i høj grad kommer til at stå om for eller imod velfærdsreformer. Regeringen vil have det til at handle om økonomi, mens oppositionen dvs. S-SF vil have det til at handle om 'velfærdsforringelser', hvor 'de fattige og udslidte endnu engang skal betale for bankdirektørers og advokaters skattelettelser'.

Det er ikke meget Løkke er lykkedes med i år mht. at sætte en ramme for en vigtig politisk dagsorden. Men godt hjulpet af stort set alle økonomer (minus AE-Rådet), Liberal Alliance og ikke mindst de radikales og de konservatives utrættelige indsats (plus et par Venstredissidenter og flere tunge socialdemokrater), CEPOS, Velfærdskommissionen mfl. så har jorden længe været gødet for en afskaffelse af efterlønnen. Målinger har desuden vist, at der også i befolkningen eksisterer et pænt flertal for en afskaffelse af efterlønnen.

Efterlønnens afskaffelse er kronjuvelen i VK-regeringens planer for at genvinde den økonomiske troværdighed fra oppositionen. Flere forslag vil utvivlsomt følge.

Vil befolkningen lade sig påvirke? Utvivlsomt. Nogle vælgere vil straffe regeringen, mens andre vil præmiere modet, ærligheden og måske endda forslaget.

Men vil et flertal igen betro de borgerlige regeringsansvaret? Meget tvivlsomt.

En af de første gevinster ved at spille en 'tilbagetrækningsreform' på banen bliver, at den umiddelbart splitter rød blok mellem S-SF og Enhedslisten på den ene side og de radikale på den anden. Den splittelse eksisterer også i blå blok, men den er ikke ligeså skarp. DF er imod en afskaffelse af efterlønnen, men afviser ikke en reform. Det afvises til gengæld blankt af S-SF.

I rød blok kan man lune sig ved meget pæne målinger, men i den kommende tid vil de blive afkrævet meget mere præcise svar end '12-minutters-planen', som ingen uden for fagbevægelsen og de to partiers diehard-supporters mener, har noget med i virkeligheden at gøre.

Det bliver meget spændende at se, om S-SF under valgkampen vil risikere at fremstå som partier, der blot varetager snævre vælgergruppers interesser frem for hele samfundets økonomi, langsigtede velfærd mv.

Nu er statsministeren i hvert fald kommet med sit rimelige klar svar og sat dagsordenen for diskussionen frem mod valget. (Som kommer i foråret, HVIS målingerne retter sig – ellers venter Løkke til efteråret)

Godt nytår til læserne!

P.S. Hør i øvrigt P1debat “Søndagsfrokosten”i, hvor jeg og blandt andet Farshad Kholgi holder hver vores egen korte nytårstale.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    45 Comments

  1. Thomas Jensen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 20:40:

    Jeg er lige så forvirret efter talen som inden: Har regeringen tænkt sig at indkalde til forhandlinger mellem forligsparterne og opgive ændringer, hvis Socialdemokraterne ikke vil være med, eller vil regeringen opsige HELE velfærdsforliget?

  2. Joachim Sperling

    sagde den 1. januar 2011 kl. 20:42:

    Det var en fremragende tale rent retorisk. Intet mindre. Stor cadeaux til statsministeren. Godt han fokuserede på kun to emner. Nu kan befolkningen se forskel.

  3. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 20:46:

    1. Nåja oppositionen vil i øvrigt spille kortet om at der er tale om “forligsbrud” i Nyrup-klassen.

    Det tror jeg ikke på ret mange uhildede køber. Det er Christiansborg-teknik, og de neutrale iagttagere, som kender til forholdene afviser kritikken som politisk propaganda.

    Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg ser Morten Bødskov hidse sig op over “forligsbrud”.

    Jeg synes faktisk Bødskov fortjener en ministerpost. Meget få politikere i rød blok har ofret så meget af sin troværdighed for S-SF-sagen som han.

  4. pligtogret

    sagde den 1. januar 2011 kl. 20:50:

    “flere tunge socialdemokrater”……..? Er det DSU-formanden ……??……!

    “der blot varetager snævre vælgergruppers interesser”……Det lyder altså helt på månen sammenlignet med hvem der går på efteløn.

  5. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 20:53:

    4. Anne Vang. Børne og ungdomsborgmester i København.

    Helle Thorning-Schmidt – især før hun kom ind i landspolitik.

    Ja det er jo ikke alle, der går – eller har mulighed for at gå – på efterløn.

  6. Jesper Skov

    sagde den 1. januar 2011 kl. 21:07:

    “I rød blok kan man lune sig ved meget pæne målinger, men i den kommende tid vil de blive afkrævet meget mere præcise svar end '12-minutters-planen', som ingen uden for fagbevægelsen og de to partiers diehard-supporters mener, har noget med i virkeligheden at gøre. ”

    Det håber jeg da godt nok. Det er jo nærmest grotesk, at Villy Søvndal stadig kan slippe afsted med de tomme fraser om “at vi skal løfte i fællesskab”, “værne om velfærden” og “vi skal vækste os ud af krisen”. Det sidste er i øvrigt også dårligt dansk.
    I den brede offentlighed står det meget uklart, hvordan S-SF helt konkret vil tackle de strukturelle problemer, der eksisterer i den danske samfundsøkonomi.

  7. Thomas Jensen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 21:19:

    3. Der er jo ikke tale om forligsbrud, hvis man opsiger forliget og går til valg på ændringer. Men hvorfor har Venstre så svært ved at melde ud, om det er det, de har tænkt sig at gøre?

    2. Synes du virkelig? Jeg følte at Løkke formulerede sig som om han talte til en fem-årig. Jeg havde endvidere det indtryk, at talen lå meget langt fra hans normale måde at tale på, og at han ikke overbevisende formåede at gøre sin taleskrivers ord til sine egne. Men smag og behag…

  8. L. Rasmussen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 21:23:

    “Vil befolkningen lade sig påvirke? Utvivlsomt. Nogle vælgere vil straffe regeringen, mens andre vil præmiere modet, ærligheden og måske endda forslaget.

    Men vil et flertal igen betro de borgerlige regeringsansvaret? Meget tvivlsomt. ”

    Facit af denne analyse er jeg enig i. Men mellemregningen tror jeg snarere er, at V med denne udmelding vil kunne forhindre, at nogle af stemmerne fra det sidste valg vandrer til LA. Dvs at V får et bedre valgresultat, end hvad der spået i de seneste målinger, mens LA nok ikke stormer så voldsomt frem, som det har tydet på. Til gengæld vil “de blå socialdemokrater” i tvivlergruppen sikkert nu vælge rødt, og mit gæt er, at denne gruppe er større end gruppen af tvivlere, der med denne udmelding fra Løkke får mere lyst til at stemme blåt.

    Så alt i alt vil Løkke med dette udspil opnå 1) at definere et af de væsentligste valgtemaer, 2) at markere klassiske Venstresynspunkter, 3) at pointere nødvendigheden af krisebevidsthed og 4) at forhindre store vælgerskred til LA. Taberen bliver således først og fremmest LA og ikke den røde blok.

  9. Seerup

    sagde den 1. januar 2011 kl. 21:36:

    God – og meget hurtig – analyse. De kommende måneder bliver spændende. For mig at se er det ikke uproblematisk, hvis LLR må gå til valg på ikke at kunne komme igennem med sin politik. Det er den slags, som en stærk statsminister i medgang – eksempelvis den tidlige Schlüter – kan slippe af sted med. I LLRs tilfælde kan det meget nemt komme til at ligne en svag leder, der er kørt fast og må give op; men meget kan ændre sig. Jeg tror heller ikke, at LLR vinder noget valg på dette udspil. Til gengæld har LLR fjernet enhver tvivl om, hvem der er leder af Venstre efter valget, uanset valgets udfald. Ud fra den præmis fortjener talen ros.

  10. Kasper Lauest

    sagde den 1. januar 2011 kl. 21:53:

    Det var den bedste nytårstale i nyere tid og lad os da glæde os over at efterlønnen nu ENDELIG er i spil igen. Jeg har længe på netop denne blog argumenteret for at reformsporet var det eneste rigtige for VK.

    Men samtidig må jeg sige at Socialdemokraterne har begået en monumental fejlvurdering af situationen.

    Der er ingen tvivl om at deres analyse er at en afvisning af en efterlønsreform vil fremprovokere et hurtigt valg, som de vil vinde, da en efterlønsreform måske nok er populær i befolkningen som helhed men IKKE blandt de altafgørende svingvælgere.

    Imidlertid er dette en frygteligt kortsigtet strategi der vil komme til at ride dem som en mare. Faktisk lidt som Nyrups efterlønsgaranti i sin tid.

    Sagen er jo den at såfremt S/SF gik MED til at afskaffe efterlønnen ville DF sandsynligvis ligeledes gå med og så var den historie ude af verden. S/SF ville have bevist at de var økonomisk ansvarlige, de ville have væsentligt færre økonomiske kvaler under deres egen regeringstid OG de utilfredse vælgere ville alligevel ikke have andre steder at gå hen end til Enhedslisten.

    En win-win strategi! Jo, godt nok har Sass Larsen udtalt at det blev over hans lig, men det problem har de jo tilfælles med Venstre og DF der ligeledes har forsvoret ændringer i efterlønnen. Jovist ville man “forære” Lars Løkke en politisk sejr ved at gå med, men folket er så trætte af VKO at det næppe ville have rykket afgørende ved et valgresultat – faktisk tværtimod da store dele af folkets tvivl på S/SF’s plan i så fald ville være irrelevant. Worst-case ville være at DF ikke ville gå med, men erfaringen de sidste 9 år har vist at DF ikke lader VK indgå forlig alene med S – de vil være med når det kommer til stykket.

    Derfor har det længe været min analyse at S/SF ville være “tvunget” til at gå med såfremt Løkke valgte reformsporet. En analyse jeg stadigvæk mener er grundlæggende korrekt i teorien, men som S desværre ikke har valgt at følge i praksis. 😉

    Nu står S i en situation hvor de måske nok er favoritter til at vinde valget, men til hvilken pris? De kommer til at stå med store økonomiske udfordring UDEN at have flertal for deres egen økonomiske plan (DRV støtter den ikke). De vil derfor reelt komme til at skulle vælge mellem at lade økonomien sejle og ødelægge alt hvad Nyrup og Lykketoft arbejde for at restaurere efter Anker, eller at begå et eklatant løftebrud og alligevel pille ved efterlønnen.

    Dén situation ser unægtelig temmelig fastlåst ud og vil sandsynligvis resultere i et forholdsvis hurtigt valg igen, som S meget vel kan tabe efter en historisk kort regeringsperiode.

    Istedet kunne de have gennemført reformen og i al magelighed have vundet næste valg i forvisning og at den VÆRSTE økonomiske knast var ude af verden.

  11. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:02:

    6- Søvndal der vil “vækste” os ud af krisen

    Det er sådan et buzzword, Villy har lært for at lyde som om, at han er intim med erhvervslivet og optaget af dets problemer.

    Forleden mente Villy i øvrigt at vejen ud af krisen går ud på at staten skaffer grønne vækstvirksomheder Vestas og Novozymes et hjemmemarked, så de kan vokse på eksportmarkederne.

    Novozymes har i dag stort set ikke andet end eksport. Og hvor mange ufaglærte arbejdspladser skaber Novozymes lige i Danmark? Tæt på nul, så vidt jeg ved. Hvis de “vækster”, så er det da dejligt for Danmark, men jeg har svært ved at se at “arbejdspladsargumentet” skulle spille en særlig rolle her.

    SFs erhvervsinteresse er for mig at se en kulisse, der skal vise, at man er særligt optaget af erhvervslivets problemer.

    SF vedbliver med at være et parti, der er optaget af at proppe endnu flere skolelærere ind i de ineffektive og dyre skoler og blindt ansatte endnu flere behandlere, pædagoger og offentligt ansatte for at tækkes de vælgere, som stemmer på dem: Mennesker som lever af velfærdsstaten.

    Regningen betales af middelklassen i form af boligskatter og højere marginalskatter. Det er og vedbliver med at være SFs socialistiske økonomiske politik.

    Og hvis VK formåede at forklare vælgerne, at det er, hvad de i virkeligheden får, så løb vælgerne skrigende bort. Men det er svært, for SFerne skal have, at de er verdensmestre i i stedet at tale om regeringens problemer og hvor ondt dets politik gør på arbejdsmanden, de ledige, fattige osv.

    8. Jeg tror, at du undervurderer “de blå socialdemokrater”. I følge din analyse, så skulle de i så fald være den mest ærkekonservative vælgergruppe, der siger nej, nej og atter nej til alt nyt.

    Det tror jeg simpelthen ikke på.

    I en valgkamp skal S-SF vise andet end at de siger “nej” til reformer.

    Det vil udstille dem som konservative systembevarere. Hvad vil de så med magten andet end at fratage de borgerlige den? Og hvad mener de radikale?

    Her har de borgerlige da en flanke, der skal udnyttes 200 pct.

  12. David Garby

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:03:

    10. “Sagen er jo den at såfremt S/SF gik MED til at afskaffe efterlønnen ville DF sandsynligvis ligeledes gå med og så var den historie ude af verden. S/SF ville have bevist at de var økonomisk ansvarlige, de ville have væsentligt færre økonomiske kvaler under deres egen regeringstid.”

    Seriøst sludder. Udover at det rent taktisk for S-SF ville være en brøler at hoppe med på efterlønsafskafferholdet, fordi man spiller sig et “se forskel på os og dem-kort” af hånden, så er der ingen umiddelbar økonomisk gevinst at hente.

    Udspillet for V hedder ingen efterløn for dem under 45, dermed skal man fortsat betale til ordningen de næste 17-18 år, plus at der er en voldsom engangsudgift på x antal milliarder, når pengene skal betales tilbage til dem under 45, der har indbetalt til ordningen.

    Den økonomiske gevinst kan derfor først høstes af Helle Thorning-Schmidts afløsers afløser…

  13. Kasper Lauest

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:11:

    12. Danmarks økonomiske problemer er først og fremmest af langsigtet karakter. Det nuværende budgetunderskud er således kun problematisk hvis det IKKE har midlertidig karakter. Den afgørende udfordring har hele tiden været at sikre den langsigtede finansielle holdbarhed. Finanskrisen har blot accellereret processen men ikke afgjort ændret grundpræmisserne. En afskaffelse af efterlønnen er reelt nødvendig og den mest afgørende enkeltstående udfordring.

    Du har ret i at man spiller “se forskel på os og dem”-kortet delvist af hænde, men så har du bare igen fokus på det helt korte sigt, der handler om at vinde næste valg og ikke på det bare lidt længere sigt. Iøvrigt er jeg fundamentalt uenig i at S/SF har brug for denne forskel på “os og dem”, da befolkningen helt generelt er dødtrætte af VKO og gerne snart vil have noget nyt. At S/SF står for en økonomisk ansvarlig politik der ikke adskiller sig alt for voldsomt for VK’s kan næppe betragtes som et problem – særligt ikke da netop økonomisk ansvarlighed er noget folket i højere grad forbinder med blå blok end med rød blok.

    Og lad os så heller ikke overdrive lighederne. Enighed om efterlønne betyder ikke enighed om synet på den offentlige sektor, synet på skattepolitikken, synet på konkurrenceevnen, mm.

  14. Kasper Lauest

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:14:

    Som jeg ser det har Løkke med dette udspil givet sig selv en reel CHANCE for at vinde næste folketingsvalg – men vel og mærke en chance som S kunne have annulleret igen ved at gå med i et forlig.

  15. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:14:

    12. Hvorfra ved du at der ingen økonomisk gevinst er at hente?

    Har du nogen beregninger, der viser det? Fx hos AE-rådet eller hvordan?

    Hvem har nogle seriøse beregninger/bud, der viser, hvad nettogevinsten er umiddelbart på statens finanser ved at gennemføre VK-regeringens forslag, som det foreligger?

  16. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:15:

    14. Det er jeg faktisk helt enig i.

    Men tror du på at SF kan holde til det?

  17. L. Rasmussen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:16:

    11
    Det er muligt, at jeg tager fejl. Men i min forestillingsverden er “blå socialdemokrater” svingvælgere, der skæver mest til pengepungen og egne interesser. Det er ikke en vælgergruppe, der tiltrækkes af ideologier af nogen art. Det var dem, der blev tiltrukket af skattestop i 2001, af skattelettelser i 2004 og 2007 – og som ikke fik den store fornøjelse af skatteomlægningerne i 2010/11, som fik reduceret deres børnecheck og deres dagpengeperiode, og som ikke synes de skal bløde mere ved at blive frataget muligheden for efterløn. Derfor vil den svingvælgertype se en egeninteresse i at støtte S-SF nu.

  18. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:18:

    Læs i øvrigt denne glimrende analyse:

    http://avisen.dk/analyse-loekke-poenser-paa-hurtigt-valg_139339.aspx

    N.B: Løkke er ikke blevet presset af Carl Holst, som Elisabet Svane skriver.

    Forklaringen er den enkle, at Holst lækkede planerne til Politiken for at gøre sig selv interessant på den landspolitiske scene.

    Holst er således i absolut Bad Standing hos statsministeren efter at have optrådt mere illoyalt end de fleste normalt ville have overlevet.

  19. Kasper Lauest

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:22:

    16. Jeg tror at SF kan blive nødt til at holde til det. 😉

    Iøvrigt tror jeg at det har været hårdere kost for mange gamle SF-vælgere med ændringerne i udlændingeretorikken end med eventuelle ændringer i efterlønsretorikken.

    Helt grundlæggende tror jeg at det er historisk overvurderet hvor meget borgerne lægger vægt på efterlønnen. Man kigger med gru tilbage på de problemer Nyrup kom i, men det skyldtes i højere grad løftebruddet end selve fifleriet med efterlønnen.

    Jeg synes der er mange tegn på at det ikke nødvendigvis er så farligt igen at pille ved efterlønnen:

    1) Helle Thorning Schmidt vandt rent faktisk formandsvalget i Socialdemokratiet imod Frank Jensen, hvor et af hendes udspil var at folk under 40 “ikke skulle regne med” at der var efterløn til dem.

    2) Meningsmålingerne omkring efterlønnen har ændret sig voldsomt i løbet af det seneste år. Sådanne svingninger ses ikke på ideologiske kernespørgsmål. Det tyder for mig på at danskerne har et forholdsvis afslappet forhold til efterlønnen. En ting der er rar at have, men så sandelig ikke en ting som man vil ofre kerne velfærdsgoder for.

    Modargumentet imod ovenstående er selvfølgelig at lige netop svingvælgerne er særligt glade for efterlønnen.

  20. David Garby

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:27:

    15. Jeg sagde også ingen “umiddelbar økonomisk gevinst”.

    “Eksperterne” siger at efterlønsordningen koster omkring 16 mia. om året, og det vil den vel også gøre de kommende år, indtil ordningen er endelig udfaset, når de sidste af dem der i dag er over 45, går på pension.

    Med mindre man naturligvis afskaffer ordningen fra 1. januar 2012 og hapser alle folks penge. Så er der penge i kassen. Det virker dog som et mindre sandsynligt scenarie.

    Men du er økonom, så du må hjertens gerne rette mig, hvis jeg tager fejl.

  21. Thomas Jensen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:33:

    9. “De kommende måneder bliver spændende. For mig at se er det ikke uproblematisk, hvis LLR må gå til valg på ikke at kunne komme igennem med sin politik. Det er den slags, som en stærk statsminister i medgang '“ eksempelvis den tidlige Schlüter '“ kan slippe af sted med. I LLRs tilfælde kan det meget nemt komme til at ligne en svag leder, der er kørt fast og må give op”
    – Ja, hvem er det lige, Venstre vil gennemføre det sammen med? DF og venstrefløjen har sagt fra, så med mindre der kan hentes monumentalt mange vælgere over midten, kan det ikke gennemføres, og så kan forslaget ikke bruges til andet end at stække Liberal alliance.

  22. Kasper Lauest

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:35:

    Politiken hævder nu at vide at Løkke har indkaldt forligsparterne til forhandlinger, men at disse først skal starte til marts måned. Det virker faktisk en smule besynderligt. Rationalet skulle være at regeringen først vil fremlægge sin 2020 plan, men når nu katten endelig er ude af sækken er det lang tid at vente. Umiddelbart ville det give mere mening at fremrykke offentliggørelsen af 2020 planen og så udnytte det momentum der MÃ…SKE opstår nu.

  23. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:36:

    20. Ja nu kender vi jo ikke reformen i detaljer, men der er som jeg er blevet oplyst (OG JEG TAGER ET FORBEHOLD for oplysningerne) allerede udsigt til ca. 14 mia. kr. budgetforbedringer, fordi staten allerede I DAG skal lægge til side til FREMTIDIGE betalinger.

    Så når statsunderskuddet – justeret for konjunkturfaktoren – er på ca. 12 mia kr, så balancerer tingene pludselig igen. På papiret.

    Men klogere og mere indsigtsfulde mennesker må hjertens gerne rette mig og byde ind.

  24. Jarl Cordua

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:39:

    22. Bare rolig. Det valg skal nok blive udskrevet. På et sammenbrud i forhandlingerne om en “tilbagetrækningsreform”. VK-regeringen har kun glæde af, at den debat ligger og simrer og dominerer dagsordenen i et par måneder frem.

  25. Jakob Nielsen

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:47:

    @10 Det minder om den meget forhenværende irske statsminister Garett FitzGerald, der engang afbrød en ministerfremlæggelse med indvendingen: “Det lyder alt sammen meget godt i praksis, men vil det også virke i teorien?”

  26. Lars Kaaber

    sagde den 1. januar 2011 kl. 22:49:

    19. Du kan godt have ret i meget af din analyse, men det afgørende er ikke, horvidt efterlønnen skal reformeres. Det skal den – også med S ved roret.
    Det afgørende er, hvordan de sparede udgifter skal anvendes, og her er det umuligt for S/SF at komme til enighed med VK/Df.
    Det er ikke fremkommeligt for S at genåbne velfærdsaftalen uden at få afgørende indflydelse på anvendelsen af provenuet. Sidste gang lavede man globaliseringspuljen, og man ville være nødt til at opfinde den igen med et antal milliarder til velfærd, omskoling, ordninger for nedslidte osv. osv. for at få det sure til at glide ned.
    Kravene ville gå helt til himlen her i et valgår. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
    Derimod så vil Helle Thorning i den kommende tid gøre sig meget umage med ikke at ‘garantere’ noget. For det første, fordi det vil svække aksen med R. For det andet fordi hun ved, at med magten følger ansvaret.

  27. Ole

    sagde den 2. januar 2011 kl. 00:13:

    Glimrende analyse – jeg tror dog borgerne vil stemme Lars Løkke tibage i statsministeriet fordi SSF overhovedet ikke kan præsentere en forsvarlig økonomisk politik og borgerne der er ansat i danske virksomheder kender udemærket globaliserings truslen også de blå socialdemokrater, som fyres hvis Helle og Villy vinder valget og dansk erhvervsliv underlægges endnu flere skatter og afgifter end dem de betaler idag – så jeg er sikker på at VK nok skal vinde på en troværdig økonomiske politik lidt tyndt at man vil udskyde afskaffelse af efterlønne til 2028 – det skubber alle borgerlige vælgere under 45 over til LA

  28. Johan

    sagde den 2. januar 2011 kl. 00:38:

    @10
    Jeg er uenig i at S/SF ‘gratis’ kunne gå med på afskaffelsen af efterlønnen. Med det høje træ Sass og de andre er kravlet op i ville det få dem til at fremstå endnu mere utroværdige end Nyrup, og jeg tror at mange vælgere simpelthen ville miste troen på projektet og skifte side igen eller holde sig væk. Dertil kommer at jeg slet ikke kan se hvorfor det skulle få DF til at gå med – tværtimod ville det være et drømmescenarie for DF at kunne stå tilbage som de eneste sande venner af de danske arbejdere, og et sådant hul kunne hurtigt blive katastrofalt.

    Jokeren i spillet er Det Radikale Venstre: Med den her udmelding ryger argumentet om at begge sider vil føre en lige uansvarlig økonomisk politik, men hvis Vestager spiller kortene rigtigt bør det stille partiet langt stærkere i forhandlingerne, at der nu er et reelt alternativ, og dermed forhåbentlig føre til at S/SF-regeringen trods alt bliver tvunget til indrømmelser på det økonomiske område. Det kræver dog efter min opfattelse at hun har modet til at holde op med at starte enhver udtalelse med “Det Radikale Venstre peger på Helle Thorning som Danmarks kommende statsminister”.

  29. Kasper Lauest

    sagde den 2. januar 2011 kl. 07:24:

    26. Det er jeg enig i, men jeg synes desværre slet ikke at HTS gør sig umage med ikke at garantere noget, men klart at det er det hun bør gøre, altså IKKE at garantere noget som helst.

  30. Kasper Lauest

    sagde den 2. januar 2011 kl. 07:29:

    28. Sass Larsen er ikke formand for S og hans udtalelser interesserer mest os der går op i politik med liv og sjæl. Jeg er såmænd enig i at S har malet sig op i et hjørne, men det samme har Venstre og DF jo gjort på netop dette spørgsmål. Måske knapt så kategorisk som Sass, men absolut lige så kategorisk som HTS.

    Angående DF forestiller jeg mig selvfølgelig ikke at S/SF kan gå med til noget uden DF – og omvendt. Det er den mekanisme vi nu har set i flere år når det handler om velfærdsændringer. Enten er både S og DF med eller også bliver der ingen aftale. Men DF har forlængst forladt platformen som rendyrket protestparti og har også en interesse i at få den hurdle fjernet der handler om efterlønnen. Ligeledes har DF, ikke ulig SF, de sidste par år haft en interesse i at fremstå mere ansvarlige end tidligere. Jeg anser det derfor som stort set givet at DF ville gå med såfremt der var udsigt til at S også gik med – akkurat som ved velfærdsforliget i 2006 hvor DF ikke engang var med til de indledende forhandlinger men blot havde meddelt regeringen at hvis de kunne få S med så var de (DF) også med.

  31. Jan Christensen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 11:19:

    Det er fint nok, at Løkke viser mod og handlekraft, men ville han have spillet ud med en efterlønsreform, hvis Venstre havde ligget til 25% opbakning i meningsmålingerne og De Konservative til 10%? Næppe, og derfor får hans initiativ i sidste ende et skær af desperation.

    M.h.t. efterlønnen, har det i øvrigt undret mig enormt meget, at mens politikere, aviser, kommentatorer og andet godtfolk nærmest ikke kan tale om andet – alene af den grund ville jeg afskaffe ordningen – har de selvsamme personager været tavse som graven, når det drejer sig om den grønlandske olie, som Danmark i al stilhed afgav 99% af rettighederne til for et par år siden. Man mener, at der på Grønland er olie for 10.000 mia. kr. Det kan man så stille op imod de måske 10 mia. kr. – én promille af beløbet – man, når alle udgifter er trukket fra, kan spare om året ved at afskaffe efterlønnen. Det kan man vist roligt kalde proportionsforvrængning, men sådan er vi i Danmark: Selvom vi har finansieret halvdelen af det grønlandske statsbudget i årtier, kan vi jo ikke tillade os at fremstå som en kolonimagt, der også vil have noget tilbage for alle de milliarder, vi har givet i årenes løb, så i stedet taler vi efterløn, efterløn og efterløn…

  32. Thomas Jensen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 11:34:

    Hvis jeg var borgerlig, så tror jeg egentlig hurtigt jeg kunne få armene ned over det her “forslag” fra statsministeren. Efterlønnen skal beskæres, men alle over 45 skal friholdes?! Så træder reformen jo først i kraft om 15-20 år. Det er altså alt for lidt og alt for sent, hvilket alle økonomer er enige om. Hvis målet var at vise økonomisk ansvarlighed, så er Venstre stadig uendeligt langt fra målet, hvilket bare viser, at valget stadig står mellem en træt, slidt økonomisk uansvarlig regering og en frisk økonomisk uansvarlig regering, som dog næppe kan gøre det _værre_ end den nuværende.

  33. Nicolai Bentsen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 11:41:

    ….. Er der nogen som ahr en ide ´ om hvorvidt Venstre forslag til afskaffelse af efterlønsordningen også idnebører, at man fastholder de elementer fra det seneste forlig hvor man gradvis hæver tilbagetrækningsalderen. Kort og godt, skal man kunne gå på pension som 65 eller 67-årig ? Eller senere ad åre ?

    Mit bud er, at der gemmer sig et voldsomt problem for Løkke og Co i selve forhandlingerne med især DF her. For afskaffer man efterlønnen uden at fastforholde en generelt senere tilbagetrækningsalder på sigt (som aftalt i velfærdsforliget, bliver et besparelsesforslag vendt til et udgiftsudspil. På den lange bane selvklart….. men det er jo i det hele taget den der er til debat. Samtidigt bliver det vel svært for Pia Kjærsgaard at forsvare, at man hæver pensionsalderen til eks.vis. 67 eller 70 uden at bevare en mulighed som efterløn for nogle.

  34. Thomas Jensen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 11:57:

    33. Det kan man jo ikke sige noget kvalificeret om, for hvis Venste opsiger velfærdsforliget, så er alle bolde i spil. Så kan man ikke gøre andet end at bede til, at en ny regering bliver afhængig af L.A. eller Radikale, så de værste økonomiske tosserier bliver holdt i ave.

  35. ML Jensen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 13:52:

    Tilsyneladende er alle enige om, at der først kan udskrives valg efter forhandlingerne i forligskredsen planmæssigt er kollapset. Men kan statsministeren i princippet ikke bare konstatere, at der ikke er 90 mandater til hans meget konkrete udspil, og så udskrive valg på den baggrund? Derefter kan der så forhandles i forligskredsen efter et valg. Jeg mener – der er vel ikke så meget at forhandle om, når han nu har givet helt klart udtryk for, hvor han ønsker at snittene skal ligge. Hvis han ønskede at vente med at trykke på knappen til marts, så havde han vel skitseret en mere blød og generel ramme for forhandlingerne. Det her er jo bare ren krig. Så spørgsmålet er: Er manden ikke gået i krigsmodus, og er dermed klar til at trykke på knappen nærmest any time?

  36. Toft

    sagde den 2. januar 2011 kl. 14:01:

    I forbindelse med “afskaffelse” af efterlønnen vælger LO og S/SF ofte det argument, at de nuværende efterlønnere er nedslidte.

    Det argument kan afmonteres med, at disse nedslidte mennesker så hører hjemme i førtidspension regi.

    Så kunne man jo blot forbedre førtidspensionen for de mennesker, der virkelig har behov for at ophøre med at arbejde. Nemlig de nedslidte.

    Mellem helt at ophøre med arbejde og arbejde fuld tid, er der jo også et væld af “flexmuligheder”, som kunne indbygges i en reform af førstidspensionen.

  37. Thomas Jensen

    sagde den 2. januar 2011 kl. 14:19:

    35. Så vidt jeg har forstået, _har_ regeringen indkaldt til forhandlinger i marts.

    36. Man kan ikke få efterløn, med mindre man er dagpengeberettiget, så per definition er der ingen nedslidte efterlønnere, der er berettigede til førtidspension.

  38. Toft

    sagde den 2. januar 2011 kl. 14:26:

    36. Haha

  39. Toft

    sagde den 2. januar 2011 kl. 14:27:

    37.

  40. Kasper Lauest

    sagde den 2. januar 2011 kl. 14:46:

    35. Det er god Christiansborg skik at et forlig kun ophæves i forbindelse med et valg (ingen regel uden undtagelse – folkeskoleforliget blev ophævet kort efter VK’s tiltræden i 2001).

    Proceduren når der fremlægges et forslag der er omfattet af et forlig er at forligskredsen indkaldes for at se om man kan nå til enighed. Kan man ikke det så vælger man enten:

    a) At droppe forslaget.

    b) At ophæve forliget og udskrive valg.

    Det duer altså ikke først at udskrive valget og derefter mødes med forligskredsen, med mindre man har lyst til at udskrive valg umiddelbart efter sammenbruddet endnu en gang.

  41. Niels C

    sagde den 2. januar 2011 kl. 17:05:

    Hvis Løkke havde en ung frisk finansminister, så kunne han sende ham på kursus i Sverige.
    Det er lykkedes svenskerne at nedbringe udgifterne til langvarige sygemeldinger og førtidspensioner med 20-30 milliarder de sidste 4 år.
    http://www.ekonomism.us/?e=3113

    SF (og S ) store problem er at de ikke har en anelse om hvordan de skal skabe nye arbejdspladser, derfor klinger Sohn og Søvndahls evindelige Novo og Vestas også hult. Deres problem bliver ikke mindre af, at vi har en stor nabo lige syd for grænsen, der ikke har en mindsteløn, og som har en faglært arbejderklasse, der har vist løntilbageholdenhed de sidste 10 år.

    SF’s gamle garde med deres erfaringer i den offentlige sektor har ingen forudsætninger for at vurdere, hvad der kommer til at ske.
    Glæden over de ‘retfærdige’ lønforhøjelser ved sidste overenskomst er malplaceret, hvordan kan kan man sammenlige
    sin løn med en privat sektor, der har tabt 25% i produktivitets evne sammenlignet med Tyskland og Sverige de sidste 10 år ?

  42. ML

    sagde den 2. januar 2011 kl. 20:00:

    @32,

    De over 45årige skal vel ikke friholdes. Men blot have en beskæring i længde af efterløn, som jeg forstår det.

  43. Kasper Lauest

    sagde den 3. januar 2011 kl. 10:12:

    42. De 45-årige bliver selvfølgelig berørt af det eksisterende forlig på området, men det betyder jo blot at de først kan gå på efterløn som 62-årige og iøvrigt stadigvæk har ret til 5 års efterløn.

  44. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 3. januar 2011 kl. 16:16:

    Er ganske enig i at Løkke sad på debatten i går men mener at det skal ses i lyset at det var første gang i hans tid som statsminister at det overhovedet er lykkedes for ham at komme til at sidde på den for alvor.

    Når man ser på midlet, afskaffelse af efterlønnen, så ville alt andet jo også have været overraskende. Spørgsmålet er så om det er et velovervejet skud der kommer til at holde hele valgkampen eller om Løkke igen skal se et af sine forsøg på at erobre udspils retten tilbage mislykkes fordi han ikke har nogen kvalificeret støtte i egne rækker.

    Når man ser på hvad Løkke og co har sagt siden hans tiltrædelse netop omkring efterløn ja så virker det for mig en anelse desperart at komme med dette udspil nu men på den anden side er det vel det eneste han kan gøre.

    Jeg forstår godt de mange der efterlyser flere detaljer fra HTS omkring hendes politik, dem ville jeg da også gerne selv se, men jeg har samtidig en kraftig fornemmelse af at de ikke hard core politiske nørder er ganske ligeglade med dette og vil have HTS ikke som et tilvalg men som et fravalg af en borgerlig regering hvis omsorg for velfærdssamfundet og evne til at føre økonomisk ansvarlig politik mere og mere fremstår som tomme fraser.

Bottom border