Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Økonomisk ustabilitet og vælgeropbakningen

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 8, 2011

Comments icon

50 kommentarer

Der er kommet godt gang i det politiske spåkoneri efter at verden endnu engang skal igennem økonomisk ustabilitet med faldende aktiekurser før og efter, at analysebureauet Standard & Poors nedgraderede deres vurdering af sikkerheden ved at ligge med de amerikanske statsobligationer.

Det ryster verdensøkonomien, at analysebureauet nu officielt siger det, som de fleste har været klar over i lang tid, at der er en grænse for statsunderskud og gældsætning, og at selv 'The greatest Nation on Earth' på et tidspunkt (nu!) skal sætte tæring efter næring.

I Danmark, hvor økonomien sammenlignet med stort set alle andre nationer, er stabil, flytter dagsordenen nu fra, at vi skal konsolidere økonomien ved at bringe finanserne i nogenlunde balance til, at vi skal 'sætte gang' i økonomien ved at øge de offentlige udgifter overnight. Det ser man ved de radikales udmelding her i weekenden og med finansminister Claus Hjort Frederiksens udtalelser, hvor der åbnes for den mulighed. Økonomerne (undtagen AE-Rådet) melder stort set enslydende, at man bør vente og se.

Hvilken af de to blokke vil uroen gavne rent politisk? Det er umuligt at sige.

Der er to tendenser.

Isoleret set vil den mediedrevne tendens til at afkræve handling hos politikerne 'her og nu' gavne rød bloks dagsorden om at fremrykke (flere) offentlige investeringer. Sagligt set vil det dog ikke kunne materialisere sig før om halve eller hele år. Til den tid kan verdensøkonomien se anderledes ud, hvorved at tiltaget kan vise sig skadeligt, fordi det muligvis til den tid vil ophede økonomien. Men det er næppe alle, der kan gennemskue det her og nu. (Slet ikke journalister)

Dertil kommer, at rød blok kan bruge forværringen af krisen til at påstå at det er de blås 'fejlslagne politik', der er skyld i problemerne (som jo strengt taget ikke er i nærheden af, hvad andre lande oplever)

Er der i øvrigt nogle medier, der i den økonomiske debat spørger politikerne ud fra en præmis om, at deres tiltag/forslag i virkeligheden kan vise sig skadelige? Næh. Det er derfor, at seriøse medier ikke bør lade journalister beskæftige sig med det økonomiske stofområde uden en baggrundsviden, der matcher et akademisk niveau. De anskuer ofte verden ud fra et børnehaveperspektiv om at dette og hint virker, hvis bare at politikerne 'handler'. Jeg kan i øvrigt kun smile af, at medier som fx TV2 og DR lader journalister uden nogensomhelst økonomisk baggrund optræde som eksperter på området.

Her er i øvrigt en Berlingske-journalist, der åbenbart selv ved så meget om økonomi, at han kan konkludere, at Løkke skal gå i panik og skifte strategi nu. Det samme mener en anden politisk ekspert, der heller ikke er økonom.

Den anden tendens er, at vælgerne '“ ligesom investorer – i en krisetid vil 'søge i sikker havn' dvs. give statsminister Lars Løkke Rasmussen opbakning. Ikke af den store lyst, men fordi de trods alt mener, at han er bedre end Helle Thorning-Schmidt til at styre samfundsøkonomien gennem en krisetid. Målinger har i hvert fald indtil nu vist, at der kan være noget om snakken.

Hvilken en af tendenserne er så stærkest? Aner det ikke. Jeg tror jeg ringer til min mormor på 91. Hun ved formentlig ligeså lidt om virkningen på vælgerne, som de andre kommentatorer, der kloger sig på sagen.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    50 Comments

  1. Rune

    sagde den 8. august 2011 kl. 11:31:

    Ret beset så referere de eksperter du omtaler jo ikke til hvad der skal gøres for økonomien (det er ikke en ny økonomisk strategi der er behov for), men til hvad Løkke skal gøre for at beholde magten på trods af økonomien (det er her Thomas Larsen mener der skal en ny strategi til). Det er altså politik og magtspil de udtyaler sig om og der kan man klandre Pittelkow (som er nr 2 ekspert) og Thomas Larsen for meget, men det er deres stofområde.
    Og egentligt kan man vel argumentere med at hvis vælgerne køber journalisternes præmis om at al handling er bedre end ingen handling, så er Thomas larsens og Pittelkows analyse vel rigtig: Lars Løkke redder nok ikke dansk økonomi ved at ‘handle nu’, men han kan redde magten. Det er i hvert fald deres konklusion.

    Hvad siger du?

  2. L. Rasmussen

    sagde den 8. august 2011 kl. 11:42:

    Og her er så den tegnede version af dette blogindlæg:
    http://blog.politiken.dk/ytournel/2011/08/08/finanspanikken-ganske-kort/
    🙂

  3. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 12:26:

    1. Præmissen burde vel også være: Hvad er bedst for dansk økonomi?

    Sagen er jo, at der ER VEDTAGET masser af offentlige investeringer i de kommende år: Metro, motorvejsbyggeri, jernebaneanlæg og Femern-Beltbro.

    Og det skal vores arbejdsmarked med 4-5 pct. arbejdsløshed kunne rumme UDEN at lønningerne går amok.

    Måske er der om 1 ½ år endda brug for at de offentlige investeringer sænkes, men det er politikerne (og medierne/journalisterne ud fra den præmis som de spørger ) ligeglad med. For der SKAL handles lige nu og her…

  4. Michael

    sagde den 8. august 2011 kl. 12:38:

    Du skriver “Sagligt set vil det dog ikke kunne materialisere sig før om halve eller hele år. Til den tid kan verdensøkonomien se anderledes ud, hvorved at tiltaget kan vise sig skadeligt, fordi det muligvis til den tid vil ophede økonomien. Men det er næppe alle, der kan gennemskue det her og nu. (Slet ikke journalister”)

    Nu er der jo ikke nogen, som ved præcist hvad der sker om et halvt eller et helt år. Dermed vil din radikale tilgang jo betyde, at alt handling, som ikke kan forudsiges ikke skal iværksættes! Hvilken rolle skal politikerne så påtage sig?

    Jeg kan så langt hen ad vejen være enige i, at en markant forøgelse af de offentlige udgifter med henblik på at stimulere nationaløkonomien kan være aldeles farligt i den nuværende situation. Specielt i forhold til, at vores nærmeste samhandelspartner – Tyskland – i øjeblikket er et lokomotiv med tiltagende damp på kedlerne.

  5. Michael Gram

    sagde den 8. august 2011 kl. 12:40:

    Problemet med offentlig stimulans af økonomien er vel altid timing og størrelse, og jeg mener at kunne huske omtale af nyere empirisk forskning, der angiver en negativ multiplikatoreffekt. Nogen der kender til det?

  6. Anders J

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:11:

    Synes også, du roder lidt mellem en økonomisk/faglig diskussion om, hvorvidt der skal gøres noget (ingen kan vist sige noget fornuftigt herom på nuværende tidspunkt), og en politisk diskussion om, hvad Løkke skal gøre, hvis den helt korrekt pt. mediedrevne tendens til at forlange handling fra politikerne vinder udbredelse blandt vælgerne.

  7. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:26:

    “I Danmark, hvor økonomien sammenlignet med stort set alle andre nationer, er stabil”

    Nu er jeg langt fra at være Økonom men er det normalt at beskrive en økonomi i recession, som stabil ?

    “Isoleret set vil den mediedrevne tendens til at afkræve handling hos politikerne 'her og nu' gavne rød bloks dagsorden om at fremrykke (flere) offentlige investeringer. Sagligt set vil det dog ikke kunne materialisere sig før om halve eller hele år. Til den tid kan verdensøkonomien se anderledes ud, hvorved at tiltaget kan vise sig skadeligt, fordi det muligvis til den tid vil ophede økonomien.”

    Med den argumentation så vil ingen regeringer på noget tidspunkt kunne noget noget som helst for at sætte gang i økonomien medmindre det virker fra i morgen.

    Er det hvad man lærer som Universitets uddannet Økonom, at finans politiske tiltag der ikke virker her og nu dem skal man holde sig fra ud fra en bevidsthed om at man ikke kender den virkelig hvori de kommer til at virke ?

    “Sagen er jo, at der ER VEDTAGET masser af offentlige investeringer i de kommende år: Metro, motorvejsbyggeri, jernebaneanlæg og Femern-Beltbro.”

    Samlet set er de offentlige investeringer faldene, selv om staten godt nok er kommet en smule på banen så er der i den grad skruet ned for blusset i kommunerne at det ikke kompensere, et faktum som også den anerkendte jurist Claus Hjort anerkender.

    Økonomiske teorier terpet på diverse universiteter hvor nogle da helt bestemt garanteret er finere end andre og fine eksamensbeviser, kan man jo bruge meget tid på at beundre.

    Men hvad har de af betydning for eksempel i forhold til at vi Danskere har hvad der svarer til et helt års privatforbrug stående på ganske almindelige anfordrings konti rundt omkring i de Danske banker.

    Jeg tror uden at være kender af de fine økonomiske skoler at meget kunne opnåes ved at Danskerne gik ud og brugte en god del af disse penge, så meget at diskussionen om vi skal spare eller investere os ud af krisen bliver ligegyldig.

    Når folk holder på pengene og ikke har tillid til regeringens genopretnings plan skulle man måske til at se indad og kigge på det Økonomiske dream team Can. Jur Lars Løkke, Can Jur Claus Hjort, Elektriker Peter Christensen og så naturligvis Brian Artur Mikkelsen.

    Hvorfor er det at danskerne ikke har tillid til disse orakler og deres planer.

    Jeg ved det ikke men jeg er jo heller ikke Økonom.

  8. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:26:

    5. Kan man adskille tingene helt? Det har jeg svært at se at man kan.

    Jeg synes de to analysers præmis er, at en beslutning om YDERLIGERE fremrykning af off. investeringer er et politisk klogt valg her og nu for at genvinde regeringsmagten, men OGSÃ… er klogt (det modsatte er hos Pittelkow ligefrem dumt) sådan i al almindelighed.

    Jeg tror – andet kan jeg jo ikke – at det er klogt, at regeringen slår koldt vand i blodet og fastholder sin strategi. I hvert fald indtil videre.

    http://epn.dk/samfund/politik/article2507967.ece

  9. Morten S Hansen

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:33:

    Din kommentar afspejler en generel tendens i politik og journalistik. Ingen spørger ‘virker det?’, ‘er der empirisk belæg for det?’, ‘er det symbolpolitik?’

    I stedet bliver alt reduceret til strategi og spin – muligvis fordi medierne ikke evner at løfte den faglige diskussion.

    Magasinet Ræson synes jeg prøver, men ellers er der langt mellem snapsene, så hører gerne hvis I har kendskab til andre medier der faktisk forstår økonomi.

    Perception is Reality har længe været mantraet hos både medier og spindoktorere. Forhåbentlig rammer realiteterne snart deres (selv)opfattelse.

  10. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:33:

    Haugaard. Hvis dansk økonomi i et kvartal havde haft et rundt 0 og det næste kvartal minus 0,6 pct, så havde DK IKKE været i recession. Men i de sidste MÃ…LTE kvartaler var DK recession på grund af tallene 0,2 pct og 0,1 pct. dvs. samlet 0,3.

    Danmark mangler vækst. Enig, men det er ikke en katastrofe som du og dine partifæller, så gerne vil gøre det til.

    På Politiken gør man meget ud af sammenligne med vækstlokomotivet Sverige dog uden at nævne at arbejdsløsheden i Danmark er betydeligt lavere og i øvrigt stadig er lavere end sidst oppositionen var ved magten.

    Men vi glæder os til at LO-konsulenten uden nogen videre erhvervserfaring begrænset og ledelseserfaring, den guitarspillende og piberygende folkeskolelærer, 3f-lokalformanden med kommunistfortid og alle de halvstuderede røvere fra RUC kommer til.

    Heldigvis er cand. polit. Margrethe Vestager og hendes flok en del af flertallet. Så kan vi da håbe på, at det trods alt ikke går helt galt med den økonomiske politik

  11. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:41:

    4. Det er ikke normalt at fremrykke offentlige investeringer når der er så lav arbejdsløshed, som der er. Det er uansvarligt, for man risikerer at overophede arbejdsmarkedet.

    Men den diskussion drukner når Henrik Sass Larsen og oppositionen fører den ud fra denne populistiske præmis:

    Sig det til den arbejdsløse håndværker!

    Oppositionen har kun et våben som de bruger effektivt mod regeringen: Nå I vil kun bruge så mange penge på investeringer? Jamen så vil vi bruge endnu flere. Og det vil de sige selv hvis der kun var 2 arbejdsløse.

  12. Ole S.

    sagde den 8. august 2011 kl. 13:55:

    Mht. RVs økonomiske ansvarlighed.
    Jeg kan huske, at RV ønskede at neddrosle tilbagebetalingen af statsgælden, og i stedet øge “investeringen” i uddannelse. Det var før finanskrisen, og heldigvis blev det ikke til noget.

  13. Ole S.

    sagde den 8. august 2011 kl. 14:15:

    Hvis Danmark øger de offentlige investeringer vil det have en effekt, men denne effekt vil være kortvarig. Bagefter vil situationen være den samme som i dag, bortset fra at den offentlige gæld ville være større.

    Hvis man var sikker på at konjunkturstilstanden var kortvarig, kunne det være en god idé med øgede offentlige investeringer. MEN det ved vi ikke.

    Dertil kommer, at der ikke er en hel masse gode planer til offentlige investeringer i skufferne. Ekstra offentlige investeringer kan være af dårlig kvalitet. Der er en grund til at visse projekter er blevet nedprioriteret.

  14. Christian Vangsø Bentsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 14:20:

    Jarl:

    Du og mange af dine læsere mener at økonomer har særlige forudsætninger for at udtale sig om en vilkår finanspolitik. (Jeg skal gerne medgive at der er visse elementære elementer der kan være vanskelige at begribe for almenvellet).

    Forestillingen vidner om en “videnskabeliggørelse” af banalitetens væsen. Det kræver jo ikke cand. polit status fra KU at regne ud at man ikke kan bruge flere penge end man har adgang til. Og det kræver heller ikke akademisk status at regne ud at nedgraderingen fra AAA til AA+ er noget alle vidste ville ske førend det skete. Og selv dersom nedgraderingen ikke var sket ville verdensøkonomiens elendighed fortsat være en realitet.

    I H.C. Andersens eventyr var det “skræddere” der bedrog verden ved at henvise til deres egen overlegenhed. I dag er det økonomer der taler deres egne evner op ved at henvise til deres egen overlegenhed.

    Hos H.C. Andersen var det en dreng der åbent påtalte det alle kunne se. Men drengen blev ikke bedt om at skabe bedre tøj for at kunne stå på mål for hans “opdagelse”. Hverken Pittelkow eller Larsen behøver at være i besiddelse af en titel formuleret i 1998 for at påpege katastrofens omfang. Og at dømme udfra almidenlig viden så er der nobelprisvindende økonomer der taler om ekspansiv finanspolitk mens andre taler om restriktiv.

    Det er muligt din mormor ved ligeså så lidt som alle mulige andre. Det interessante er om hun mon ikke ved lige så meget som cand. polit’er…???

  15. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 14:42:

    14. Jeg har det nu lidt som Sokrates (ingen sammenligning i øvrigt) Jeg ved lidt om, hvor lidt jeg/vi i grunden ved.

    Den ydmyghed er for få journalister ramt af, hvorfor de ikke holder sig tilbage med rådgivning om finanspolitikkens virkning.

    Men det kan så være, at det de to kommentatorer mente, var at det på den korte bane POLITISK set var klogt at give efter en mulig folkestemning, selv om beslutningen om 1 ½ år viser sig at være forkert. Det kan vi ikke vide med sikkerhed, for det fremgår ikke af de to kloge menneskers indlæg.

    Det er i øvrigt ekstra interessant, i det Thomas Larsen så ofte hævder, at han er “neutral iagttager”, der udelukkende skriver analyser ud fra et journalistisk sigte. Men med hans indlæg i dag, står det da lysende klart, at han agerer (måske utilsigtet) politisk ved at forsøge at lægge pres på regeringen om at ændre politisk strategi – præcis som Ralf Pittelkow så ofte gør det.

  16. Jesper Knudsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 18:11:

    At det skulle være nogen større fordel for journalister/kommentatorer at være økonomer modsiges vel af Peter Mogensen…

    Han har jo rådet LLR til at vente og lade opsvinget give ham en ny periode…
    Larsen har en god pointe i min optik.

    Iøvirgt svækkes kritkken af fremrykningen af offentlige investeringer jo af regeringens boligjobplan som også er et forsøg på at stimulere en trængt branche.

    Det er helt samme tankegang som med at fremrykke offentlige investeringer og overophedning er jo også en risiko ved boligjobplanen.

  17. Thomas Haugaard Jensen

    sagde den 8. august 2011 kl. 18:23:

    Jarl

    Hvor kalder Pittelkow sig selv for journalist ?

  18. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 18:28:

    16. Mogensen ligger jo på linje med alle toneangivende økonomer. Det er kun fagbevægelsen herunder AE-rådet, der er bedøvende ligeglad med et overophedet arbejdsmarked. Det kan seriøse økonomer så ikke være.

    Nå har Larsen en pointe? Fordi han pludselig er enig i oppositionens økonomiske politik? 🙂

    17. Bevares. Han er ikke journalist, men kommentator.

  19. Kasper Jensen

    sagde den 8. august 2011 kl. 18:30:

    Det er lidt sjovt at alle taler om en rød regering vil “sætte gang” i økonomien med investering. Fair løsning er ikke ekspansiv. Det er en spareplan, der ifølge dem selv vil give balance i budgettet allerede fra 2013. Der er drysset lidt ekstra udgifter ud rundt omkring og flyttet nogle indtægter fra fremtiden til nutiden, men selve planen er helt klart kontraktiv. Regeringens plan er klart den mere ekspansive af de to.

  20. Jesper Knudsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 18:53:

    18

    Undskyld, men hvordan dælen kan en boligjobplan og bekymring for et overophedet arbejdsmarked hænge sammen ?

    Som 1 rigtigt skriver ( og sådan læser jeg ham også ) er Larsens betragtninger snarere politiske end økonomiske.

    Når det går skidt i udlandet og vælgerne har en opfattelse af at rød blok har en politik der måske/måske ikke kan sætte gang i væksten må det da give anledning til at overveje et kursskifte.

    Den manglende vækst kan efter alt at dømme i vid udstrækning tilskrives et stagnerende privatforbrug og det er egentlig dybt paradoksalt at uanset hvem der vinder vil de få medvind fordi det helt sikkert vil blive sat gang i forbruget når usikkerheden er væk.

    Når løkke ikke stiger i målingerne af at have størst troværdighed i den økonomiske politik kan en af forklaringerne være at vælgerne/forbrugerne ikke er særlig bekymrede fordi de godt kan se at forbruget vil stige efter valget.

  21. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 19:01:

    19. Oppositionen når ellers selv frem til det resultat. Og så er det jo dokumenteret til hudløshed at S-SFs plan ikke hænger sammen.

    20. Fordi et flertal af vælgerne tror, at politikken er den rigtige, så behøver den da ikke reelt at være det?

    Ja, Larsens betragtninger er politiske, men han køber jo den præmis, at regeringen skal overtage oppositionens økonomiske politik, hvorved han vel implicit erkender, at det nok er vejen at gå (uden dog selv at have nogen særlig indsigt udi økonomi)

    Jeg tror at et flertal vælgerne er trætte af regeringen, fordi den har generet tilstrækkelig mange af dem med reformer og besparelser. Det er jo ikke fordi oppositionens folk eller politik bliver omfavnet af vælgerne med jubel.

  22. Kasper Jensen

    sagde den 8. august 2011 kl. 19:25:

    21.

    Ja. Hvad jeg prøver at sige er at det bullshit når SSF præsenterer en spareplan som ekspansiv. Og at det er mærkeligt at ingen siger dem imod.

    De taler om Krugman og holder møder med Stiglitz, men der er ikke noget keynesiansk over deres plan.

  23. Jesper Knudsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 19:27:

    21

    Naturligvis er en politik ikke rigtig “bare” fordi et flertal synes det ikke men mon ikke mange vælgere mener at der må være noget om snakken om at offentlige investeringer kan stimulere væksten når regeringen selv bruger samme tankegang feks ifm boligjopplanen ?

    Når feks Peter Goll mener at valget er skudt længere ud i fremtiden hænger det vel også sammen med at den nuværende krise er et større problem for regeringen end for oppositionen.

    Når det går godt vil færre synes at der skal stimuleres fra statens side og med en måske stigende ledighed sfa krisen kommer vi måske også til et scenarier hvor det bliver mere og mere plausibelt udfra et fagøkonomisk synspunkt at føre traditionel keynesiansk finanspolitik.

  24. Per Bloch

    sagde den 8. august 2011 kl. 19:49:

    en vigtig pointe i denne diskussion er hvorvidt det nogensinde er rimeligt for en regering at øge de offentlige investeringer, da man jo aldrig kan forudsige fremtiden..

    Det er jo rigtigt – men misser totalt den pointe at netop i disse år er det helt uforudsigeligt hvad der vil ske. Normalt kan de fleste seriøse økonomiske huse (finansministeriet, DØR, danske bank o.lign.) forudse de økonomiske nøgletal ret præcist et år ud i fremtiden.
    Det gælder bare ikke lige nu! Tænk bare på den ekstra indtægt (fra aktieskatten) til staten sidste år der tog alle økonomer på sengen.

    I en så uforudsigelig verden er det nødvendigt at være ekstra forsigtig.

    Lige nu er finanskrisen ved at være en gældskrise. Og skal DK øge investeringer skal vi øge vores gæld— det skal man vist være ret stor keynesianist for at se det umiddelbart fornuftige i.
    Og at lette skatterne vil også have en tvivlsom effekt, da danskernes usikkerhed betyder at man nødigt bruger penge, men hellere vil spare op. Det kan jo tydeligt aflæses i detailomsætningen..

    SKAL DK have lidt ekstra gang i den, så tror jeg at den eneste vej er en midlertig lettelse af momsen. Det vil jo direkte opfordre til ekstra forbrug her og nu, som kan skabe vækste.

    14. nej hvorfor skulle økonomer have særlige forudsætninger for økonomi? og nu vi er i gang så lad os droppe kravet om at man skal have en lærer uddannelse for at undervise, en elektriker uddannelse for at arbejde med strøm. get the point?…

    Per

  25. Lasse Grosbøl

    sagde den 8. august 2011 kl. 19:52:

  26. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:16:

    22. Krugman? Er det ikke ham, der i disse dage skælder Obama ud for at være alt for højreorienteret? Og S-SF, der omfavner Krugman påstår endog, “at de bare vil føre den samme økonomiske politik som Obama” 😉

    Det er ikke let for S-SF at finde et land, der kan gøre det ud for en rollemodel for deres politik. Faktisk er der vel ikke et land i Vesteuropa eller USA, der fører den politik, som Morten Bødskov helt uden at blinke påstår, skulle være den helt rette medicin for et af EUs mest bomstærke økonomier…

  27. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:20:

    24. Momslettelsen var også et værktøj, som ikke-økonomen men ikke desto mindre alligevel økonomisk ekspert på TV2News Leif Beck Fallesen anbefalede i dag. Det virkede i 70’erne sagde Fallesen, men var katastrofalt for betalingsbalancen. Det hensyn behøver vi så ikke tage nu om stunder.

  28. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:25:

    23. Der er vel den ret store forskel på boligjobplanen, at den kan virke OMGÃ…ENDE, mens offentlige investeringer TAGER TID at planlægge og få sat i værk, så den virker. Der er forskel på at få renoveret badeværelset i privaten frem for at få renoveret en hel folkeskole.

    I øvrigt læste jeg en mærkelig avishistorie om boligjobplanen at det ikke var alle, der ville bruge ordningen, og derfor var den en fiasko. Når man kan skrive sådan noget vrøvl, så er det, at man må tage sig til hovedet over nogle danske journalisters niveau i dækningen af dansk økonomi. Hvem havde dog på forhånd forestillet sig at ALLE eller under halvdelen eller mindre benytter sig af sådan en ordning?

  29. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:37:

    Cepos foreslår momsnedsættelsen, men sosserne er imod.

    http://epn.dk/samfund/politik/article2508492.ece

  30. Jesper Knudsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:46:

    27

    Ja, men det er helt samme tankegang der ligger bag.

    Fra statens side stimulerer man en branche med stor ledighed og fordi der er stor ledighed er risikoen for overophedning og lønpres ikke stor.
    Meget fornuftigt men det er helt traditionel socialdemokratisk keynesiansk tilskudspolitk.

    Det er muligt at det er 180 grader og omegn at regeringen giver oppositionen legitimitet og medløb på deres økonomiske politik med ordninger som boligjobplanen.

    Er du enig med Goll og Engell i at valget med krisen og børsuroen er kommet længere væk og er det ikke et tegn på at oppositionen alt andet lige vinder ved den nuværende uro ?

    Hvis “den sikre havn” argumentet skulle have nogen særlig vægt taler det vel snarere for at fremskynde valget.

  31. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 20:56:

    30. Ja men du kan også hurtigt aflive ordningen igen før lønpresset opstår. Derfor er det et bedre styringsinstrument end offentlige investeringer.

    Som jeg skriver så er jeg i tvivl. Hvis Løkke kan tale en krisebevidsthed op, så er det hans chance. Men for oppositionen fortsat held med at tegne et billede af en regering, som sidder på hænderne og ikke vil føre “den nødvendige politik” og at krisen i store træk er regerings skyld, ja så er det til fordel for dem.

    Hvem ved hvordan børserne ser ud om 14 dage? Børsuroen kan jo i princippet være slut om et par dage. Så har der været en korrektion af aktiekurserne, men hvad sker der med renten i USA? Vil opsvinget være forduftet? Det er endnu de færreste, der spår et dobbeltdip

  32. UH

    sagde den 8. august 2011 kl. 21:03:

    24. Det er da rigtigt, at det nok har været sværere at forudsige i de sidste par år, men synes nu ikke man kan sige, at økonomer kan forudsige nøgletal ret præcist et år ud i fremtiden.

    At nævne PAL-skatten er vel et ret dårligt eksempel. Den må være svær at forudsige hvert eneste år, da man stort set ikke kan sige noget om aktieafkast på et års sigt.

  33. Christian Vangsø Bentsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 21:07:

    @ økonomer

    Måske sandheden i virkeligheden er den at “man” har vindeskabeliggjort noget ret banalt.

    EKSEMPEL 1:

    Da benedikte Kjær ville tilintetgøre hippiepædagogikken nedsatte hun et task force! Der skal sælges ret mange nye Samsøkartofler for at hente lønnen hjem til ministerens specialenhed.

    Eksempel 2:

    I Københavns Kommune er der, ifølge Anne Vang, ansat 20 “top-jurister” til at afkode direktiver mv..

    Man skal ikke være økonom for at regne ud at Benedikte kjær kan lade den enkelte institution bestemme deres eget pædagogiske grundlag i samarbejde med bestyrelsen og derved spare statskassen for millioner af kroner til bureaukrater.

    Man skal heller ikke være økonom for at regne ud at direktiver mv. fra første instans skal udfærdiges så socialrådgivere og andre kan begribe dem. Og dersom det ikke kan lade sige gøre kan KL ansatte 20 jurister der servicerer alle 98 kommuner.

    Og det er bare to aktuelle små eksempler der kan spare statskassen for… KASSEN. Og det skal man ikke være økonom for at lure!

  34. Jesper Knudsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 21:13:

    31

    Tilgengæld er efterspørgslen hos husholdningerne meget sværere at styre.
    Nok om det.

    Et andet aspekt omkring børsuroen som måske spiller en rolle kan være at regeringen bliver slået i hartkorn med bankerne som vil have statsgælden ned og offentlige besparelser.

    Mange vælgere er stadig rasende på den finansielle sektor ovenpå finanskrisen og imho spiller ønsket om at give den branche en på frakken en ikke ubetydelig rolle for at Løkke står svagt.

  35. Christian Vangsø Bentsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 21:44:

    @ 31… Jarl…

    “Hvem ved hvordan børserne ser ud om 14 dage? Børsuroen kan jo i princippet være slut om et par dage.”

    Hmmm…. Er det en økonom fra KU der kommer med udsagnet “hvem ved hvordan børserne ser ud om 14 dage”??

    Vi ved det ikke. Men vi ved at såfremt man godt kan lide penge så går man kontant NU. Og det gør man fordi alle indikatorer fortæller os at børsnoterede selskaber ikke har den værdi de er “sat” til.

    Undskyld… En masse økonomer fortæller at “der bare er tale om en panikreaktion”… Godt pensionsselskaberne ikke lytter til økonomer…
    🙂

  36. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 21:58:

    35. Ja,jeg kan ikke vide det, men jeg er da ikke den eneste der betragter aktiemarkedet og mener at de seneste dages kursfald er tale om en panikreaktion. Virksomhederne tjener faktisk penge nu om stunder,

  37. Christian Vangsø Bentsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 22:23:

    @ 36

    Så alt så… Som Økonom fra KU kan du berette at det forhold at børsnoterede virksomheder tjener penge faktisk er en indikator på at kursfald er udslag af uvidenhed/panikreaktion…

    Give the world a break… !!! Bitte

    Er en venlig sjæl rar at poste markedsværdien på bare ét C20 selskab og så samtidig berette om dets årlige omsætning samt nettoresultat. (For det er, næsten, så enkelt!!!)

  38. Jarl Cordua

    sagde den 8. august 2011 kl. 22:35:

    37. En virksomheds aktuelle aktiekurs er de forudsigelige akkumulerede fremtidige overskud tilbagediskonteret med en eller anden gennemsnitlig rente. Og hvis virksomhederne tjener penge – faktisk har flere C20 virksomhedern jo kommet med pæne regnskaber, så vil det NORMALT være et udtryk for at aktierne skulle stige. Det er vist børnelærdom.

    Men tiderne er ikke normale. Det siger sig selv.

    Om jeg så er økonom fra månen, så tror jeg ikke at jeg har skrevet noget som ret mange økonomer er uenige i. Folk gætter på hvad der sker. Ingen ved noget med sikkerhed (måske lige bortset fra sådanne miskendte genier som du selv)

  39. Christian Vangsø Bentsen

    sagde den 8. august 2011 kl. 23:17:

    Jeg har ikke selv evnerne men må forlade mig på hearsay.

    1. 3/4 af alle opkøbsprogrammer er finansieret af banker og ikke selskaberne selv.

    2. Betalte man den aktuelle markedsværdi for et selskab ville ens penge forrentes negativt over en 120 årig periode. (og så længe lever vi trods alt ikke)

    3. Såfremt man ville opnå afkast skulle man vente vente 32 år på at få forrentet sin, mere end, risikovillige kapital. (forrentningen er uden inflation mv. – var den der se #2)

    4. Læg mærke til hvor inderligt ligegyldige betragtninger “chefstrategen” kommer med: http://www.business.dk/biotek/lundbeck-staar-paa-spring-til-c20-indekset
    (det kan enten blive en succes eller løbe ud i sandet. Hmmm… En 14 årig konfimand havde nok formuleret sig længere omend mere skarpt… Eller???)

    5. I NORMALE tider sælger selskabernes ejere deres aktiver “for billigt”

    6. I NORMALE tider er sælger en dårlig købmand.

    7. NORMALE tider påkalder sig børnelærdom hvorfor de faktisk er unormale…(???)

    8. NORMALE tider påkalder sig børnelærdom hvorfor det er gådefuldt der overhovedet handles aktier.

    9. I NORMALE tider Kan selv en førsteårsstuderende lure den “sande” aktieværdi.

    10. I NORMALE tider er økonomer de sidste man bør henvende sig til…

    The forbidden rule: Tænk dig om!!!

  40. Anders

    sagde den 9. august 2011 kl. 00:42:

    det nævnte link – Thorning-Smith
    ahahahahaha

  41. Anders

    sagde den 9. august 2011 kl. 00:42:

    og her var linket

    http://www.b.dk/nationalt/thomas-larsen-loekke-skal-skifte-strategi-nu

    journalisten er vist ikke så meget inde i dansk politik… Thorning-Smith…

  42. Per Bloch

    sagde den 9. august 2011 kl. 06:31:

    38. du skrev
    En virksomheds aktuelle aktiekurs er de forudsigelige akkumulerede fremtidige overskud tilbagediskonteret med en eller anden gennemsnitlig rente. Og hvis virksomhederne tjener penge '“ faktisk har flere C20 virksomhedern jo kommet med pæne regnskaber, så vil det NORMALT være et udtryk for at aktierne skulle stige. Det er vist børnelærdom.

    Ikke helt… hvis en virksomhed offentliggør regnskab og eller forventninger med lavere overskud end de tal der er lagt ind i de foruddiskonsterede beregninger – så vil kursen jo falde uagtet at virksomheden tjener penge :o)

  43. Jarl Cordua

    sagde den 9. august 2011 kl. 09:35:

    42. Her er det afgørende ord “forudsigelige”. Det siger sig selv at investorer ikke er alvidende og ikke kan spå om fremtiden. Det er netop derfor, at aktiekurserne svinger. På grund af pludselige og uforudsete forandringer i økonomier, markeder og mht. virksomhedens drift. Så ja vi er naturligvis enige.

  44. Ole

    sagde den 10. august 2011 kl. 17:05:

    Jarl hvad siger V og K til LA vækstplan og hvordan tolker du den som økonom og politiskkommentator, timingen må siges at være hæderlig

  45. Per Bloch

    sagde den 10. august 2011 kl. 19:14:

    44. LAs plan er jo dybest set et afkog af alt hvad DI, banker mv. har sagt i årevis.
    og ingen tvivl om at den vil virke. Som Nina Smith udtaler i Børsen er det ikke så svært hvis man ikke skal tage fordelingsmæssige hensyn.

    mit bud er at V+K dybest set er enige, men ikke tør åbne netop flanken for de fordelingsmæssige aspekter ved det.

    For ingen tvivl om at BNP vil vokse og dermed gøre DK rigere samlet – men den vil også øge forskellene i DK, og det er jo sjældent en vindersag i en presse, der dyrker konsekvensjournalistikken (det med altid at finde et offer der mærker konsekvenserne af en given politik)
    Bare forestil direktøren med en indtægt på et par mio, som nu ikke skal betale 56% i skat men kun 40. Det kan, naturligvis afhængig af fradrag mv, godt give et par hundrede tusinde mere om året.

  46. Anders J

    sagde den 11. august 2011 kl. 09:02:

    “I et rundspørge fra Berlingske Research svarer 18 ud af 30 universitetsøkonomer, at regeringen bør fremlægge initiativer, der kan modvirke en ny økonomisk krise.”

    http://www.b.dk/nationalt/oekonomer-efterlyser-nye-indgreb

    Jarl, hvis nu nøgletallene ultimo august er dårlige, og der breder sig en stemning (ikke bare medieskabt) af, at der er brug for en eller anden form for stimulans, hvordan skal VK så kommunikere det politisk – uden at det for den alm. vælger tager sig ud som et knæfald for S-SF (“Det er jo det, vi hele tiden har sagt!”)?

    For så er det jo pludselig kun, hvad angår det langsigtede, at der er kant i den økonomisk politik til S-SF (efterlønsreform vs. luftkastellet Fair løsning).

  47. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2011 kl. 10:31:

    46. Hvis nøgletal viser at økonomien er gået i backgear, så er der vel ikke så meget at diskutere. Så er det en konstatering og ikke kvalificeret gætteri, som økonomerne og Claus Hjort er ude i pt. Dermed kan regeringen klargøre at der er tale om en helt ny situation med henvisning til verdensøkonomien som trods alt må bære hovedskylden for problemerne.

    Jeg bemærkede i øvrigt at Ole Sohn i går på SFs pressemøde sagde ganske klart noget i retning af at Dansk Økonomi grundlæggende var god, det er væksten, der er et problem. Det er jo sandt.

    Men hvorfor spørger Berlingske ikke de samme økonomer om, hvilken politik regeringen skal fremlægge, DER VIRKER NU OG HER og ikke om flere år?

    Berlingskes journalisters tolkning af deres undersøgelse mistænker jeg for at lægge under for den grundlæggende bias, at regeringen skal fremrykke offentlige investeringer. To ud af tre økonomer, der medvirker i artiklen siger dog at man “bør vente og se”. Dvs Ikke gøre noget nu. Som sædvanlig så foreslår Aalborg-økonomen fuldstændig som de plejer at man skal fremrykke offentlige investeringer, selvom at der er konsensus om, at det først får virkning om minimum et år.

    Jeg synes journalister – i al almindelighed – bør erkende, at de IKKE er økonomer og derved ikke har nogen ekspertviden, der gør, at de bør være yderst varsomme med at promovere konkrete økonomiske initiativer som fx. fremrykkelse af offentlige investeringer, som sagkundskaben VED ikke virker her og nu.

    Som jeg ser det, så er der en nogenlunde konsensus om at 1. Verdensøkonomien står MÃ…SKE på randen af en recession på grund af statsgældskrisen 2. Dansk økonomi, som ellers er grundlæggende god, er i fare for at miste især eksportarbejdspladser og dermed andre private arbejdspladser. 3. Dansk økonomi mangler PRIVAT vækst. 4. Fremrykning af offentlige investeringer KAN være en mulighed PÃ… DEN LANGE BANE, hvis dansk økonomi går mere i stå end godt er og hvis arbejdsløsheden stiger dramatisk.

    Uenighed er der dog om nødvendigheden, timingen og ulemperne ved en fremrykkelse af de offentlige investeringer. Er verdensøkonomien i krise? Vi mangler nøgletal der bekræfter det endegyldigt. (Alligevel bræger journalist-kommentatorer selv på borgerlige aviser om at man skal gøre dit og dat…) Hvorfor skal man skrue på de offentlige investeringer, hvis det først får virkning om minimum et år?

    Jeg har ikke svarene, men lytter til den økonomiske sagkundskab. Og der siger de fleste stadigvæk – præcis som Claus Hjort Frederiksen: Lad os vente og se.

    Det er faktisk ansvarligt. Og det vil de røde også gøre. Hvis de sad i regering.

  48. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2011 kl. 10:48:

    Her er et godt eksempel på Berlingskes bias.

    Som det præsenteres af Berlingske, så vil 18 ud af 30 økonomer have regeringen til at fremlægge konkrete iniativer nu (Og velsagtens gennemføres tænker jeg) Det er uklart hvilke iniativer det fremgår ikke. Men da debatten føres på præmissen: “Fremryk offentlige investeringer”, så er det vel det, som Berlingskes Morten Henriksen tænker på, når han spørger de radikale, som KLOGT indtager samme position Claus Hjort Frederiksen, nemlig vent og se.

    http://www.b.dk/politiko/radikale-er-ikke-klar-til-at-foelge-oekonomer…-endnu

    Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men for mig at se overfortolker Berlingske flertallet af økonomernes tilsagn om HVILKE initiativer der skal sættes igang og hvornår.

  49. Anders J

    sagde den 11. august 2011 kl. 12:58:

    48. Helt enig. For så skriver Berlingske videre:

    “Blandt de økonomer, der ønsker at stimulere økonomien, peger et stort flertal på øgede offentlige investeringer som det oplagte redskab.”

    Ok – så ud af de 18 peger et “stort flertal” – hvor mange er det 11? 12? Sikkert ikke flere end 13.

    Så vi har altså, at 13 ud af 30 økonomer – altså under halvdelen – vil have regeringen til at øge de offentlige investeringer.

    Typisk journalist-eksempel på, hvordan tallene misbruges til at understøtte en medie-dagsorden.

  50. Jarl Cordua

    sagde den 11. august 2011 kl. 13:21:

    49. Og blandt de 11-13 er formentlig en hel stribe økonomer fra Aalborg Universitet, som mærkeligt nok ALTID mener det samme…

Bottom border