Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Johanne Schmidt-Nielsen i 'Cordua&Steno'

Author icon

Skrevet af

Clock icon

januar 26, 2012

Comments icon

5 kommentarer

I dag torsdag kl. 14.00 på Radio 24-Syv får vi besøg af Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen til en snak om partiets vælgersucces og politiske indflydelse nu og i fremtiden. Hør 1. time af udsendelsen.

I 2. time får vi besøg af DSU'ernes formand Peter Hummelgaard Thomsen, som sammen med bl.a. Poul Nyrup Rasmussen og socialdemokraterne i Europa-Parlamentet kæmper en kamp for at få den S-ledede regering til at gå ind for en Tobin-skat på kapitalbevægelser. Indtil videre uden held.

Sidst i 2. time kl 15.30 får vi besøg af Venstres gruppeformand Kristian Jensen, hvor vi skal høre lidt om, hvor længe partiet har tænkt sig at blive i hængekøjen, og hvordan det er ligge pænt i meningsmålingerne uden at have præsteret de store politiske udspil. Hør 2. time af udsendelsen.

Lytterne er som sædvanlig altid velkommen til at ringe ind under udsendelsen på telefon 20 247 247 eller skrive et spørgsmål på 'Cordua & Stenos' Facebook-side.

Stay tuned!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    5 Comments

  1. Anton Pedersen

    sagde den 26. januar 2012 kl. 19:15:

    Peter Hummelgaard formåede til fulde at demonstrere sin totale uvidenhed om finansielle markeder og produkter. Skræmmende at give sådan en tåbe taletid. Han er jo værre end Lars Trier Mogensen – selv på en dårlig dag. Gid han dog ville tage en uddannelse en dag, evt. i økonomi.

    Derivater er ikke “fiktive produkter”, men et afledt finansielt instrument som afhænger af værdien af et underliggende aktiv. Det kan bruges til risikoafdækning. Men risikoafdækningen forudsætter at der er nogen der er villige til at afdække denne risiko (= indgå den modsatte handel).

    Europas stater har ikke tabt 34.000 mia. på krisen. Det er muligt at staterne har garanteret for et sådant beløb, men det er ikke tabt. Manden blander pærer og bananer.

    Storbrittaniens stamp duty tax er der ingen der betaler pga. smuthuller jf.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Tobin_tax#United_Kingdom_experience_with_stock_transaction_tax_.28Stamp_Duty.29

    Højfrekvenshandler er ikke 7-15 gange i minuttet, men flere tusinde handler i sekundet. Øget handel medfører mere likviditet, hvilket er positivt. Der er forbud mod kursmanipulation, så hvis der er nogen der manipulerer med kurserne bør Finanstilsynet tage sig af dette.

    Peter Hummelgaard vil have mindre likviditet på de finansielle markeder. Likviditet medfører lavere afkastkrav, hvilket medfører flere investeringer. Flere investeringer medfører flere jobs. Peter Hummelgaards politik går altså ud på at skabe færre jobs.

    Peter Hummelgaard burde skamme sig og læse en bog i stedet for at fyre løse påstande af.

  2. V. Rasmussen

    sagde den 26. januar 2012 kl. 19:27:

    Hæ! I skal da stå meget tidligere op (og glem bare alt om leverpostej-smadder) og være meget skarpere og velforberedte, hvis I vil gå i clinch med Politikeren Johanne Schmidt-Nielsen. Hun er en eminent '¦ demagog, og svabede på det nærmeste gulv med ikke blot jer to gamle mænd (for som de unge kvinder på venstrefløjen benytter enhver lejlighed til at gøre opmærksom på, er stort set alle, der er så’n over 30 gætter jeg på, “gamle” '¦ og dermed til grin) men også de lyttere, der formastede sig til at ringe ind.

    Den små Johanne S-N kunne ikke lige huske '“ og havde ikke lige en ordbog ved hånden '“ men “Revolution” betød da vist bare noget med en forandring af samfundet? Mnjah, og så er der jo også lige den lille detalje “ofte voldelig”.

    Hun talte også passioneret '“ og forarget '“ om de, der får lov til bestemme urimeligt meget her i samfundet uden at være blevet valgt til det! Mon der også her var tale om en forglemmelse, når hun ikke nævnte, at de '“ unægtelig magtfulde! '“ ministre for to af de områder, som betyder så meget for EL, nemlig skat og miljø, heller ikke er valgt af ‘folket’?

    Men det er en underholdende tanke, at spekulere på, hvor EL mon ville stå i dag, hvis en af de “gamle” mænd '“ vist nok alle arbejdere og “gammel-kommunister” '“ som nu, takket være Johanne S-N, er en del af folketingsgruppen, havde været partiets ordfører i stedet for hende.
    😉

  3. V. Rasmussen

    sagde den 26. januar 2012 kl. 19:31:

    OK, den ikke folkevalgte Martin Lidegaard er Klima- og ikke Miljøminister. Men stadigvæk '¦

  4. Kasper

    sagde den 27. januar 2012 kl. 00:10:

    1. Ikke nok med det, men ønsker man virkelig at skabe mindre efterspørgsel efter Europæisk statsgæld for tiden?

    Hvis man mener bankerne er for forkælede, så kunne man stoppe med at give dem massive tilskud. At give pengene med den ene hånd og så tage dem væk med den anden er ikke logisk.

    Derudover er der en hel række problemer forbundet med at lade EU opkræve deres egne skatter. En Tobin-skat er bare en overvældende dårlig idé. Det er en dårlig vane at tvivle på folks oprigtighed, men jeg kan ikke jeg kan ikke lade være med spekulere i om fortalerne virkelig går ind for den eller om det bare en populistisk gimmick.

  5. Anton Pedersen

    sagde den 31. januar 2012 kl. 19:20:

    Peter Hummelgaard løj tilsyneladende også i jeres program om årsagen til at de droppede kampagnen for den tåbelige Tobin-skat.

    Ifølge nedenstående artikel var Noa Reddington (og dermed Thorning) direkte involveret i at få stoppet kampagnen:

    http://www.bt.dk/politik/spindoktor-fik-stoppet-kritisk-kampagne

Bottom border