Regeringen har opgivet at holde styr på de offentlige udgifter. Finansminister Thor Petersen gider ikke længere være bussemand og slå borgmestrene over fingrene, hver gang de ikke overholder deres aftale med staten om, hvor meget kommunernes udgifter må stige.
Dagbladet Børsen – et af de nu kun to tilbageblevne landdækkende borgerlige morgenaviser- skriver i dag:
De offentlige udgifter til velfærd som sygehuse, skoler og statslig administration voksede sidste år med 1,2 pct., og væksten i det offentlige forbrug er dermed mere end dobbelt så høj, som regeringen oprindeligt havde planlagt.
Men finansminister Thor Pedersen (V) er ikke ked af, at målsætningen
om at begrænse væksten til 0,5 pct. ikke blev opfyldt:
– Det er ikke et spørgsmål om at være ked af det. Som finansminister vil jeg gerne have det sådan, at det, som jeg 100 pct. har ansvaret for '“ nemlig det statslige område – styres præcist. Og det gør det. Så er jeg samtidig nødt til at acceptere, at vi har kommunalt selvstyre. Jeg kan ikke gå ud og henrette hver anden borgmester, der træffer forkerte beslutninger. Der ligger et aftalesystem, og de aftaler, vi indgår er inden for den finanspolitiske ramme, som regeringen har lagt,
—
Det er meget muligt, at Thor Ps regnedrenge i den røde kancellibygning enten har regnet galt eller har skønnet forkert med hensyn til, hvad der er økonomisk realistisk muligt ude i kommunerne. Specielt i nogle år, hvor regeringen må påregne ekstra-udgifter på grund af kommunalreformen. Eller også har Thor P lavet nogle aftaler med kommunerne, som han godt vidste ikke havde hold i realiteternes verden.
Bossen '“ Anders Fogh – rejser p.t. rundt i landet sammen med Lars Løkke for at fortælle de offentlige ansatte, velfærdsforbrugerne om deres nye reform, der angiveligt ikke skal koste skatteyderne yderligere, thi skattestoppet ligger fast. Det, der foregår, er naturligvis ren valgkampagne.
I weekenden var jeg Aalborg, og der havde de lokale noteret sig – ikke uden stolthed – at de skam for nylig havde fået fint besøg fra København af selveste statsministeren og indenrigsministeren. Og det er nok i den sammenhæng, at man skal forstå, at finansministeren kaster så åbenlyst håndklædet i ringen. Hvis ikke der var et skattestop, så ville sluserne til statskassen blive åbnet på vid gab, og skattekronerne fosse ud. Altså mere end de gør i forvejen.
Børsens kvikke journalister har naturligvis for længst gennemskuet regeringens dobbeltspil overfor de borgerlige vælgere:
Man kunne have en fornemmelse af, at regeringen dybest set var tilfreds nok med at der blev brugt lidt rigeligt?
Thor Pedersen:
– Sådan er det ikke. Udgangspunktet for tilfredshed er, at man overholder de aftaler, man indgår. Nu skal vi have et billede af, hvad pengene er brugt til. Der kan være nogle forklaringer. For eksempel kan der være dobbeltafregning i forbindelse med amternes lukning, og alt det vil vi have lov at analysere,
Med andre ord: Finansministeren træder vande ved at holde vælgerne hen med sædvanligt politiker-sniksnak.
Det er en skam for landet, at der for tiden ikke eksisterer et reelt og troværdigt liberalt alternativ til VK.
3 kommentarer til “Thor P. magter ikke at styre offentlige udgifter”
ARGH! Socialstaten kører for fuld skrue mod afgrunden, og alt vores “borgerligt-liberale” finansminister kan sige, er, at der måske er sket dobbeltafregning…
Giv mig dog en ægte borgerligt-liberal regering… Please!
Det er simpelhen beskæmmende for den danske journalist-stand, at så få går i kødet på AFR og resten af regeringen for det mest åbenlyse brud på deres kontraktpolitik: det eksploderende offentlige forbrug.
Enhver, der kan læse, kan ud fra begge regeringsgrundlag (2001 og 2005) forstå, at regeringen har LOVET kun at bruge penge på følgende 4 ting:
1: en fastholdelse af skattestoppet (koster lidt fordi inflationen udhuler nogle skatteindtægter)
2: afdragelse af statens gæld i overenstemmelse med 2010-planen
3: en årlig stigning i det offentlige forbug på max 0,5 pct
4: Skattelettelser.
Det er strengt taget kun punkt 1 man har overholdt! Gældafdragelsen har været noget hurtigere end aftalt med vælgerne; og væksten i det offentlige forbrug har været ENORMT meget højere! Tilbage er, at skattelettelserne nødvendigvis har været nøjagtig så meget lavere, som de ovenstående udgifter har været for høje.
Jeg har tidligere for Skatteborgerforeningen beregnet mankoen, som i 2008 (næste gang vi sandsynligvis får lov at stemme) vil være på minimum 16 mia kr., som altså burde være gået til skattelettelser, men som i stedet er gået til øget off. forbrug (og her er ikke medtaget den “for hurtigt” faldende gæld) – Og det er vel at mærke, hvis regeringen frem til 2008 holder sig til en off. vækst på max 1 pct./år, hvilket de altså tilsyneladende ikke formår.
Dette er et så krystalklart brud på Foghs kontraktpolitik (“Det Venstre lover inden valget… bla, bla…”); men man hører stort set aldrig om det.
Det er sgu’ til at blive helt deprimeret af.
– bræstrup
Bræstrup,
Tak for bidraget. Hvis 180 grader havde åbnet i morgen, så havde man allerede den første historie at køre med.
Jarl