Kategorier

Karaktermordforsøget på Sass

I en ny biografi 'Svend' om Svend Auken skrevet af BT-journalisterne Andreas Karker og Michael Børsting, er der – som det er kutyme for at skabe opmærksomhed om udgivelser – blevet lækket 'lækkerier' fra bogen til pressen. Biografien bringer ny fokus på Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsens rolle i den uendelige historie om fløjenes magtkampe i Socialdemokratiet. Nu beskyldes Sass for at have bedrevet dobbeltspil i forbindelsen med Nyrups fald. I går skrev JyllandsPosten om sagen:

'Ifølge bogen var Henrik Sass Larsen den første, som opfordrede Mogens Lykketoft til at stille op som formand for Socialdemokratiet. Det skete i foråret 2002 i forbindelse med, at Poul Nyrup Rasmussen i en kuldsejlet fornyelsesplan forsøgte at få placeret Sass Larsen som politisk ordfører i partiet.
–  »For at gøre skaden endnu værre spiller Henrik Sass Larsen dobbeltspil over for Nyrup. Den mand, som Nyrup kæmper for at få med i ledelsen, flirter voldsomt med Lykketoft få måneder, før Nyrup fremlægger planerne om sit nye hold, « står der i bogen, som henviser til, at Sass Larsen under en folketingsdebat henvender sig til Mogens Lykketoft:  »Det er da vist på tide, at han går af, « siger Henrik Sass Larsen ifølge bogen med direkte adresse til Poul Nyrup Rasmussen.

Henrik Sass benægter '“ ikke overraskende '“ at have sagt som beskrevet. Udsagnet kunne strengt taget være en analyse mere end et decideret ønske eller en direkte opfordring. Historien er efter min vurdering tynd, men det er egentlig ikke min pointe.

Henrik Sass Larsen har som politisk ordfører redet på bølgen af fremgang for S i de sidste mange ugers meningsmålinger. En fortjent fremgang skabt af få fejl, sikker strategi, et efter alt at dømme dygtigt lederskab og ikke mindst Foghs vanskeligheder i velfærdsdebatten samt befolkningens dalende opbakning til danske tropper i Irak.

Sass er god til at levere kommentarer, der går til kanten, men endnu ikke over den. Udtalelserne skal reflektere glæde over fremgang og kritik af Fogh, dog uden at hovere. Det har han hidtil klaret helt godt. Men det er naturligvis ikke alle socialdemokrater, der kan se genialiteten hos Sass. Han er og bliver en fløjkriger og har været det altid. Det ligger lige for hos nogle af hans mange modstandere at pille noget af glansen af ham. Der er ro i Socialdemokratiet lige nu, men sårene fra de mange fløjkampe er på ingen måde helet. Socialdemokrater står i en meget lang kø for at slagte ham, den dag han løber ind i problemer. Derfor har en type som Sass meget store problemer med at nå helt til tops i sit parti. Han er en spreder mere end en samler. Omvendt har Sass ved at binde sig til Helle T. store chancer for at nå langt i dansk politik. Denne blogger tror på, at det med tiden vil lykkes for ham med eller uden karaktermordforsøgene undervejs.

Kategorier

Bulldoggen møder Macchiavelli

En del blev sikkert overraskede, da Venstre mandag fremlagde sit nye trafikpolitiske udspil,der er forbløffende liberalt i sit indhold. Partiet vil endda privatisere vejnettet.

På TV2 Nyhedernes hjemmeside står bl.a.:

“Det offentlige skal intet have at gøre med den daglige drift og vedligeholdelse af infrastruktur, men blot stå for den overordnede styring og planlægning. Det er en af hovedessenserne i et nyt trafikpolitisk oplæg fra Venstre”.

Det er yderligere overraskende, at dette ideologiske oplæg, har fået lov til at gå igennem censuren hos Claus Hjort. Er der tale om et politisk tøbrud i Venstres topledelses stålsatte insisteren på at komme til at ligne Socialdemokratiet? Man tør næppe tænke tanken.

Oplægget giver anledning til en behersket optimisme hos de af os, der endnu betaler kontingent til Venstre – engang kendt som “Danmarks liberale parti”. Oplægget, der mandag blev præsenteret af partiets nye trafikordfører MF (V) Erling Bonnesen tyder derfor på, at der åbenbart findes andre i V-gruppen end de tre kendte V-folketingsmedlemmer, som tidligere har forfægtet liberale standpunkter, Peter Christensen, Søren Pind og Leif Mikkelsen.

Trekløveret, kalder vi her på bloggen for The Usual Suspects, fordi de konstant mistænkes af Claus Hjort a.k.a. Foghs Bulldog for at gå og lave ballade (Læs: De siger. hvad de mener og vedkender sig partiets liberale arv og ideologi). Alle ved, at hvis trekløveret så meget som rokker med ørerne, bliver de slagtet af Bulldoggen og strippet for deres ordførerskaber m.v.:

Det er naturligvis tilsigtet fra Claus Hjorts side, at alene truslen om konsekvent hård behandling af de tre skal virke afskrækkende på andre venstrefolk, der måtte nære samme rebelske tanker. En dag på Christiansborg kom 'Clausescu' da også til at forklare sig:

'Ser du, vi gør jo bare ligesom i Kina i sin tid. Hvis der var ballade i en landsby, ja så tog sikkerhedspolitiet derind. De sparkede dørene op og tog en to-tre stykker af ballademagerne med. Så kørte man fangerne ud i ørkenen, hvor de blev nakkeskudt. Og ved du hvad? Efter det, så var der altså ro!'

Ved denne lejlighed, blev der så sandelig ikke sparet på dramatikken hos beskæftigelsesministeren, men han vidste selvfølgelig heller ikke dengang, at citatet endte på denne blog…

Det er en kendt sag, at Claus Hjorts udtalte macciavellianske tilbøjeligheder i øvrigt, på mange måder har ødelagt stemningen og ikke mindst arbejdsglæden i Venstres folketingsgruppe. Kritiske indlæg, der ikke hylder chefens – Anders Foghs – meritter, er for eksempel ikke velset. Utvivlsom vil Kim Jong-Il bifalde sådan en politisk proces, men det klæder ikke et demokratisk parti. Heller ikke et parti i regering.

Erling Bonnesens med fleres liberale trafikpolitiske oplæg er måske en enlig svale. Men på Jarls Blog vil vi godt kvittere for initiativet og det udviste politiske mod og nytænkning, det efter alt at dømme er udtryk for.

Lige om hjørnet venter en finanslovsaftale. Det bliver spændende at se, hvor meget liberalisme, man finder i det.

Kategorier

Foghs aftenbøn

Da Anders Fogh lørdag aften lagde sig til at sove, havde han lige været inde og tjekke søndagens udgave af Jyllandsposten.

Jarls Blog havde en mikrofon placeret i soveværelset og var derfor med ved denne ene lejlighed:

'Kære Vor Herre,

Nu går jeg til ro og før jeg lukker øjnene vil jeg takke dig for Abu Laban.

I Abu Labans verden var det netop fordi, at Venstre i 2004 gav den hollandske liberale politiker og islamkritiker Ayaan Hirsi Ali partiets frihedspris, at der så siden blev skabt en antimuslimsk stemning i Danmark. Du spørger hvordan det lige hænger sammen? Det er heller ikke helt klart for mig, men omdrejningspunktet i sagen er såkaldte 'blodpenge', det er et begreb man opererer meget med i Mellemøsten. Nå, men Ali lavede sammen med den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh filmen 'Submission', der '“ mildt sagt – kritiserede kvindesynet i islam. Van Gogh blev så siden myrdet af en fanatisk islamist. I en ny bog, siger Laban at prisen til Ali var en historisk fejl: 'Det bragte Theo van Goghs blod til Danmark og krævede, at det muslimske samfund dér betalte blodpenge for ham, og mener – ifølge Jyllands Posten – at Venstre dermed skabte grobund for en antimuslimsk stemning, som ledte til offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. Det kan godt være Thøger Seidenfaden giver Laban ret i den sag, men hvor er jeg dog lykkelig over at blive kritiseret af Laban. Jeg kan næsten ikke vente med at se meningsmålingerne i næste uge.

Takket være Laban behøver jeg så ikke være så bekymret for Helle T, som hele tiden gør det bedre og bedre. Desværre. De siger ude i byen, at hun nede hos Peter Sterup i PrimeTime Kommunikation bliver medietrænet hele tiden, men hun kan efterhånden også noget med politisk strategi. Fx siger hun søndag til Politiken, at vi skal finde et nationalt kompromis om Irak. Befolkningen er bekymret over udviklingen dernede og vil have tropperne hjem. Men jeg kan sgu da ikke bare svigte George og Tony. Og hvad er alternativet? Mon ikke Villy og Enhedslisten falder over mig alligevel, hvis det hele ramler sammen nede i Irak, den dag vi er ude af landet og oliepriserne ryger gennem stratosfæren? Nå skidt. Befolkningen foretrækker mig som leder, hvis landet skal stå endnu en Muhammedkrise igennem. Det har Troels Lund Poulsen ( Tak for ham!) også lært at sige, når han kommenterer 'bedste leder'-målinger. Helle T. kan bare vente sig til valget. Danskerne mener helt sikkert, at hun er for grøn og mangler robusthed, hvis en krise skulle opstå igen. Vi skal i hvert fald nok sørge for at minde vælgerne om det!

Og nu til dem jeg rutinemæssigt takker og beder for:

Jeg takker dig for min egen bulldog Claus Hjort og for hans altid loyale og aldrig svigtende støtte, måske lige undtaget, da han absolut skulle fortælle pressen, at Det Nye Venstre deler værdier med Dansk Folkeparti. Han er for mig, hvad Berija var for Stalin. Han står og falder med mig, og 'Clausescu' svigter aldrig, når det gælder nidkær forfølgelse og afstraffelse af mine interne kritikere.

Men jeg beder dig også Vor Herre om støtte til at retlede de efterhånden mange frafaldne i mit eget parti, der ikke længere tror, at jeg har min liberale overbevisning i behold. Hjælp dem med at søge, for så skal de finde den sandhed, at der politisk i Danmark intet andet alternativ er til socialdemokratisme end netop socialdemokratisme plus lidt flere kanoner.
Tak for Anne Mette. Hun er godt nok anti-spin, men når Anne Mette kvajer sig, så stiller hun op og forklarer sig i pressen '“ selvfølgelig efter at vi har haft nogle til at pudse hendes budskaber af. Vi så jo med den der førstedame-bog, hvor galt det kan gå, når Anne Mette netop er anti-spin. Hykleriet er jo kolossalt mht. spin i Danmark. Alle bruger det, men ingen tør indrømme det. Det er lidt ligesom Jens Rohde, der ifølge ham selv heller ikke vil indrømme, at han læser Ugens Rapport hos frisøren.

Tak for denne uge Vor Herre. Vi forhandler jo stadig ovre i finansministeriet, men ellers er tiden gået med røvkedelige og ligegyldige møder i Oldnordisk Råd samt rækken af de sædvanlige åndsvage mediesager, men takket være Abu Laban, så endte det da godt.”

En tanke til journalist Kjeld Hybel, Politiken Søndag for en fremragende analyse om forholdene i det radikale Venstre, der gav kreativ inspiration til denne dags blog.