Rapport fra New Hampshire
Af Jarl Cordua | 7. januar 2012
Denne blogger har nu opholdt sig et par dage i den lille nordøstlige amerikanske stat New Hampshire, hvor jeg sammen med en række andre danskere følger det republikanske primærvalg på nært hold.
Delegationen tæller en række journalister, aktive professionelle folk fra en række partier og kommunikationsfolk med spindoktorbaggrund eller andre iagttagere med forbindelse til det politiske miljø.
Indtil videre har vi mødt de fem toneangivende præsidentkandidater. FX. har jeg fået hilst på både tidl. senator fra Pennsylvania Rick Santorum og tidligere Speaker dvs. formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich.
Her følger min lille Facebookdagbog plus andre af mine iagttagelser fra de første par dage:
Onsdag aften
Jeg befinder mig i Concord, NH. Vågnede frisk som en havørn kl 03.15 lokal tid efter at være gået i seng kl 21.30 (halv fire dansk tid). Der er hård nattefrost, så man skal huske vintertøjet. The early risers skal til rally med Mitt Romney, men vi andre overvejer møder senere med Newt og Jon Huntsman. Heldigvis er der masser af fremragende valg-TV, så man keder sig aldrig om natten!
Torsdag aften
Alle i den danske delegation var positivt overraskede over Rick Santorum, som vi mødte i Northfield til et rally. Ja han er højreorienteret, men han er også veltalende, begavet og levende, der jonglerer rundt med tal og henvisninger til det ene og det andet. Det er ellers ikke det indtryk, som man får, når man læser de danske US-korrespondenter. Vi troede alle, at vi nu skulle møde et kæmpefjols. Men vi mødte i dag i stedet en engageret politiker med meget på hjerte. Og så virker han faktisk seriøs.
Santorum kommer dog altid i store problemer når han skal tale om bøsser og homoægteskaber, familieværdier og sex før ægteskabet. Det har gjort ham til et hadeobjekt for mange. Aktivister er efter ham overalt, hvor de provokerer ham til at sige de underligste ting eller argumenterer med Bibelen i hånden. Men når han lader være med det og i stedet tager den amerikanske constitution i hånden eller taler om økonomi, så lyder han på store stræk ret fornuftig og indimellem endog overbevisende. Han er ærkekonservativ – “social conservative” – siger man herovre. Han har en interessant baggrund som søn af indvandrede arbejdsfolk. Men Santorums største force er, at han ligesom Ron Paul og Jon Huntsman virker som en politiker, der er oprigtig.
I aften gik hele delegationen – der også tæller flere fremtrædende socialdemokrater – fra Newt Gingrichs såkaldte “Town Hall Meeting” i Meredith, NH fuldstændig “blown way”. Der var tale om et stærkt underholdende arrangement. Og Newt leverede varen. Han er en belæst og raffineret populist, der gav adskillige sublime prøver på sit vid, sin store humor og sin uforlignelige evne til at imødekomme tilhørernes forventninger. Efter to møder står det lysende klart for alle, at de højeste og længste klapsalver får kandidaterne, når de forsikrer tilhørerne om, at Obama bliver væltet. Og så må man tilgive Newt hans store ego. Fx fik vi at vide at Newt havde bragt Sovjetunionen til fald i samarbejde med præsident Ronald Reagan. (Gingrich fører i øvrigt snævert den hårde konkurrence om at udråbe sig selv som den mest Reagan-konservative kandidat…) Og i 90‘erne skabte Newt millioner af jobs (uden at nævne Bill Clintons evt. medvirken til det). Men ingen er i tvivl om, at Newt er feltets skarpeste kandidat.
Fredag aften
Mødte i dag kongresmand Ron Paul og hans mange unge begejstrede tilhængere i en hangar i Nashua, NH. Første gang vi så virkelig entusiasme hos tilhængere. Han blev i øvrigt introduceret af sønnen, senator fra Kentucky Rand Paul. Det var også en storartet oplevelse. Og det var anderledes end de “town hall meetings”, vi ellers har været til. Men noget kortere. 20 minutter, så var Paul videre. Han er de klare budskabers mand, men er ikke just jordens største retoriker. Det er Jon Huntsman heller ikke. Han er en moderat og seriøs politiker. Men han er også lang i spyttet og momentvis decideret sludrende, da vi mødte ham i dag.
Jon Huntsman er en sympatisk fyr. Men han er også mormon og derfor som det ofte er tilfældet med mange af dem, lidt for pæn og renskuret. Selv ligner Huntsman en filmstjerne, men han har også en gudesmuk kone samt en stribe ret smukke døtre, der følger ham rundt “on the campaign trail”. Dertil kommer en pletfri karriere som tidl. guvernør i mormonstaten Utah og ambassadør i Kina. Men jeg kan godt lide ham. Hans verdensbillede er sammenhængende, og han tror ikke på lette løsninger. I dag gratulerede en ung tilhører Huntsman ham med, at han var den eneste, der troede på videnskab.
Huntsman kunne blive en fremragende præsident, men det bliver der ikke noget af dennegang. Det er tiden ikke til. Republikanerne vil vælge en, der kan slå Obama på en agenda, hvor de ruller hans politik tilbage. Huntsman er ingen revolutionær. “Jeg er “realist” eller “centrist”, siger Huntsman, som jo nok ender med at støtte trosfællen Mitt Romney inden måneden er slut.
Lørdag aften
Har været til Mitt Romney-rally i en sportshal i Derry, NH. Romney er en charmetrold og ikke nogen dårlig taler. Men der er det der polerede phoney overfladiske ved ham, som får en til at stå af. Men sammenlignet med George W. Bush, så er han jo en gedigen folketaler. Han var ikke så ringe i dag og Romney – som jo er ret moderat – kunne såmænd godt gå hen og blive en udmærket præsident. Selvom at han er stinkende rig og mormon (som nogle nævner som sider af Romney, der gør nogle vælgere skeptiske), så er der intet, der tyder på, at han er et dårligt menneske. Romney slog på de ting som den republikanske base hader allermest: Obamacare, skatter og budgetunderskuddet. Og klapsalverne lød allerhøjest da Romney insisterede på et stærkt millitær. Nåja så var der lidt drama, da nogle Occupy-folk afbrød mødet med råbet “Mitt kills jobs”. De blev så eksorteret ud af politiet til tilhørernes udbrede tilfredshed. Og Romney elskede bare friheden til at folk kunne sige deres mening. Og så elsker Romney USA så meget at han nævnte det 8-9 gange under den 20 minutters tale. Tænk engang jeg var ellers kommet i tvivl…
Mest opmærksomhed skabte guvernør fra South Carolina Nikki Haley som varmt anbefalede Romney i salen. Hendes støtte er guld værd for ham. Hun er ung, af indisk afstamning, social konservativ og populær i sin hjemstat, der netop afholder det næste primærvalg senere på måneden. Hun ligner en ideel som vicepræsidentkandidat. Og det er interessant at flere af de toneangivende repulikanere som fx guvernør i New Jersey Chris Christie også medvirker i et Romney-ralley senere, hvor han anbefaler ham. Alt – ikke mindst meningsmålingerne – tyder på, at Romney bliver republikanernes præsidentkandidat.
I dag var vi forbi Jon Huntsmans partikontor på Elm Street i New Hampshires største by Manchester. Her stødte vi på en dansk 3ger fra Kolding Magnus Frank, som havde taget fri et par uger for at give en hånd med i Huntsmans kampagne. Ham laver TV2s korrespondent Jesper Steinmetz et indslag med en af dagene. Huntsman kom også forbi med en kasse is for at hilse på de frivillige. På kampagnekontoret var der en god stemning og de håber på at Huntsman kan få 15 pct. (Og måske blive vicepræsidentkandidat selvom at det nok er usandsynligt med to mormoner på en republikansk “ticket”)
I aften skal vi se den første store TV-debat i New Hampshire i selskab med 400 republikanere på et hotel i Manchester med mad og drikke. Det skal nok blive fornøjeligt. Og mandag aften drager jeg op nordpå tæt på den canadiske grænse til flækken Dixville Notch for at overvære offentliggørelsen af det første primærvalgsresultat tidligt tirsdag morgen (lokal tid).
Vikarens Nytårstale
Af Jarl Cordua | 1. januar 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidt holdt sin første tale i sit nye job. Den var – som det næsten altid er tilfældet – helt uden nyheder og meget lidt konkret i sit indhold.
Som bebudet brugte Thorning taletiden til at tale meget om krisen, og at regeringen ville gøre det nødvendige for at få landet igennem den. Det vil blandt andet ske i kraft af, at man vil vende udviklingen med “seje skridt”, hvad denne sproglige nyskabelse så end betyder.
Derfor spidsede de fleste sikkert ører på det sted i talen, hvor Thorning varslede flere nedskæringer og besparelser i det offentlige. (Før valget hed det ellers, at vi skulle investere os ud af krisen..) Dermed understregede Thorning blot udsigten til den omfattende kamelslugningsøvelse, der allerede blev varslet på Socialdemokraternes kongres, og som mildest talt minder om den borgerlige regerings politik. Det bliver spændende at se, hvordan de konkret bliver omsat i praktisk politik. SFs politiske ordfører Jesper Petersen mente på TV2 åbenbart, at det blot handler om effektiviseringer og omprioriteringer i det offentlige. Det er netop behovet for besparelser og forringelser, der vil afgøre regeringens langtidsholdbarhed. Vi er en del, der regner med, at SF ikke kan holde til mosten, når der skal vises mod og handlekraft. Det er ikke just det, der kendetegner partiets forhold til den offentlige sektor.
Det var i øvrigt forbløffende lidt, der i talen blev sagt om EU og Danmarks formandsskab. Det blev bare nævnt. Forklaringen er vel den enkle, at emnet ikke rigtig optager de almindelige danskere. Så hvorfor dog forsøge at forklare, at Danmark ikke får den store indflydelse, når de heller vil høre om, hvordan regeringen får landet ud af krisen og skaber flere arbejdspladser.
Thorning kunne heller ikke stå for fristelsen til at forfalde til den billigste
venstrefløjspopulistiske retorik om, at de borgerlige i de gode tider klattede pengene væk på skattelettelser. Sandheden er, at gælden blev nedbragt under de borgerlige, og at skattelettelserne var små set over lang tid. VKOs største bedrift var faktisk skattestoppet, men det tør Thorning ikke angribe. For det har ikke helt den samme appel til middelklassen. Man kunne jo indvende, at Thorning slet ikke nævnte, hvorfor S-SF rendte fra Fair Løsning og alle valgløfterne? Men Thorning har ret i, at VK klattede pengene væk da de mistede kontrollen med de offentlige udgifter alt imens S og SF krævede endnu højere offentlige udgifter.
Thornings tale var i øvrigt et opgør med hendes egen regerings vækstpolitik. “Nye regler” gør, at virksomheder flytter ud af landet. Det er jo netop, det som regeringen har opnået med deres afgiftspakker.
Talens stærkeste dele var der, hvor der blev appelleret til almindeligt samfundssind og at vi alle bør opføre os ordentligt. Men hvem er dog uenig i det?
Thornings tale var fuld af de samme retoriske tricks, som man så i Lars Løkke Rasmussens taler. Fx forsøget på at personliggøre talen med henvisning til sin egen families baggrund og muligheder i og under velfærdssamfundet og dets udvikling, som man – bøde Thorning og Løkke – derfor støtter og så henvisning til den arbejdsløse “Søren” . Det er en idé, som hun sikkert har hugget fra Løkke, der har brugt det fif i sine taler i 15 år. På den måde fremstår Thorning som mere vikar end Løkke. Først overtog hun hans politik. Nu overtager hun hans retorik. Men når det kom til mod, så var det ikke i år, at hun – målt på denne skala – levede op til Løkkes tale forrige år. Det kan Thorning så bevise i praksis i årets løb. Hvis hun da formår at holde sammen på regeringen året ud.
Endvidere var det heller ikke en tale, der definerede noget egentligt politisk projekt for Thorning. Det er også uendeligt svært, når regeringen er i fuldstændig uenig med sig selv, om hvilken vej man skal gå i den økonomiske politik.
Endelig sad jeg endnu engang tilbage med det indtryk, at Thorning dybest set ikke brænder for noget som helst politisk. For hende er magten en karriere. Det landet har brug for er en politisk leder med klare visioner. Det er altså ikke en blændende gallionsfigur som blitzlysende elsker, men er uden indhold og tilsyneladende står i spidsen for en slags radikal teknokratregering. Jeg mistænker Thorning helst vil være til EU-topmøde frem for at bruge tid på det hjemlige besværlige, hvor de radikale og SF står og trækker i hinanden fra hver deres hjørne. (Men i EU gider de i øvrigt ikke høre på hende, fordi Danmark er de facto B-medlem)
Det var en god og stilsikker tale, der bestemt er godkendt, men som næppe gør fra eller til i forhold til regeringens aktuelle troværdighedsproblemer i forhold til befolkningen.
Cordua & Stenos Nytårsshow
Af Jarl Cordua | 29. december 2011
Torsdag er “Cordua & Steno-dag” på Radio 24-Syv.
Skal selskabslivet kriminaliseres yderligere? Eller kan man håbe på endnu et løftebrud fra den nye regering. Hvor går grænsen for statens indgreb i den personlige frihed? Det diskuterer vi med socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen og Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll.
Så afslører vi vinderen af julekonkurrencen om det bedste forslag til besparelser i den offentlige sektor.
I 2. time kl 15 kommer valgforskeren Sigge Winther Nielsen i studiet for at diskutere politisk marketing.
Vi debatterer fra ca. 15.30, hvorfor arbejderne ikke stemmer rigtigt rødt mere med forfatteren Jakob Mathiassen, der har skrevet den anmelderroste bog “Beton – Historier fra skurvognen”.
Lyt med i dag torsdag fra kl 14 og to timer frem på Radio 24-Syv.
Hele programmet kan høres her.
Og godt nytår til alle!
Kommentarer slået fra
Jul i den gamle blog
Af Jarl Cordua | 23. december 2011
Ved indgangen til denne søde juletid vil jeg benytte lejligheden til at sende en stor og varm julehilsen til alle bloggens læsere, og især de trofaste af jer, der holder ud på sjette år.
2011 har unægteligt været et helt fantastisk blogår, og det er næsten for meget at håbe på, at 2012 bliver endnu bedre,
Det skal ikke nægtes, at jeg har haft meget at se til siden jeg begyndte at lave radio med min medvært Torben Steno på Radio 24-syv, og det er gået lidt ud over frekvensen af nye indlæg på bloggen. Det råder jeg bod på i det nye år, måske bortset fra de første par uger af året, hvor jeg drager til New Hampshire for at overvære det republikanske primærvalg.
En særlig julehilsen – og tak – skal gå til de læsere, som har valgt at sende mig en kontant julehilsen. Jeg har i år modtaget beløb fra kr. 16,85 fra en fattig studerende til “en plov” fra et mig særligt venligt stemt ægtepar i Bølshavn på Bornholm.
Glædelig jul!
Harald Børsting i ”Cordua & Steno”
Af Jarl Cordua | 22. december 2011
Torsdag er som bekendt ”Cordua & Steno”-dag på Radio 24-Syv.
I første time får vi besøg af LO’s formand Harald Børsting til en snak med os og lytterne om en række emner. LO er udfordret i disse år. Medlemmerne siver fra LO’s medlemsforbund og hvad er LO’s rolle i fremtiden? Overenskomstforhandlingerne i foråret lover heller ikke ligefrem guld til medlemmerne midt i en krisetid, hvor jobs flytter ud af Danmark.
I første halvdel af 2. time får vi i anledningen af Nordkoreas ”kære leder” Kim Jong-Ils pludselige død besøg af kanalchef Mads Brügger, der tidligere har besøgt Nordkorea med sin kommunistiske teatertrup. Med i studiet er også tidligere folketingsmedlem for SF Pelle Voigt, der besøgte landet i begyndelsen af firserne og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (LA), Lars Dueholm, der for relativt nylig holdt ferie i landet.
I den sidste halve time får vi besøg af den dansk-tjekkiske filmfotograf Marek Bican, der sammen med os og lytterne vil reflektere over Tjekkiets netop afdøde tidligere præsident Vaclavs Havel betydning for ham selv, hans landsmænd og det ny Europa.
Og endelig hører vi gerne om endnu flere kreative forslag fra lytterne om offentlige besparelser. Vi udlodder en nytårskurv.
Programmet kan høres her.
Ekstra Bladets hæmningsløse magtmenneske
Af Jarl Cordua | 20. december 2011
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen blev tirsdag portrætteret i en stort opslået og på alle andre måder opsigtsvækkende artikel på forsiden af Politikens kultursektion.
Portrættet er lidet flatterende. Dets forfatter journalisten Sandra Browall formår at balancere elegant med et neutralt tonefald, men kendsgerningerne, situationerne, der beskrives, og ikke mindst de navngivne citerede mennesker formår – mellem linjerne – at tegne et billede af en fuldkommen princip,hensyns- og holdningsløs Poul Madsen, der er bedøvende ligeglad med, hvad andre mener om ham blot så længe, at han selv får ret. Uanset omkostningerne for andre.
Artiklens krog er naturligvis Ekstra Bladets scoop med lydfilen og så den omdiskuterede beslutning om at droppe kildebeskyttelsen til en V-spindoktor, der ifølge avisen, forsøgte at lække Helle Thorning-Schmidt og hendes mands hemmelige skattepapirer.
Madsens stilkarakterer er ikke de bedste ifølge de kilder avisen har talt med, og jeg har tilladt mig – for morskabens skyld – at fortolke udsagnene. Måske er læserne enige? Vi ser.
Henrik Qvortrup:
- Poul Madsen er klassens enfant terrible i den danske medieverden. Han er en slagterhundstype, klassens frække dreng, der altid er parat til at tage slagsmålene for de beslutninger, han tager. Men han har begået en fejl ved først at love kildebeskyttelse, og så trække det tilbage. Det strider mod alt hvad jeg har lært, og er ødelæggende for journalisters arbejdsvilkår.
I min oversættelse:
Madsen er helt indlysende for alle rablende vanvittig og komplet immun overfor omgivelsernes fornuftige kritik. Hans tåbelige beslutning kan være fatal for hans egen avis, men den ødelægger også andres muligheder for at lave journalistik.
Lasse Jensen, mediekritiker og vært på “Mennesker og Medier” på P1:
- Han har været dygtig og rimelig hæmningsløs i sin måde at drive journalistik og sin karriere på.
I min oversættelse:
Manden er fuldstændig uden hæmninger. Sørg for at komme væk, hvis I arbejder i hans nærhed. Han er ikke rigtig klog og tager ingen andre hensyn end til sig selv.
Bent Falbert, tidl. chefredaktør på Ekstra Bladet:
- Han har formået at sætte sin egen dagsorden. Men nej, det (brud på kildebeskyttelsen) var ikke sket med mig som ansvh. chefredaktør. Når man har lovet kildebeskyttelse, så er man nødt til at holde løftet. Der er han gået for langt ifølge de fleste redaktører.
I min oversættelse:
Madsen er i fuld gang med at ødelægge Ekstra Bladet og avisens troværdighed med sit totalt sindssyge egotrip. Vi synes allesammen, at han er totalt kuk-kuk.
Troels Mylenberg, chefredaktør Fyns Amts Avis:
- Poul Madsen er ikke rundet af den politiske redaktør-tradition. Derfor er det egentlig lidt nyt for ham at gå ind i den politiske journalistik, som han går nu.
Min oversættelse:
Madsen er helt blank, når det gælder politisk journalistik. Hvem i himlens navn har fostret den tåbelige idé at sætte ham i Ekstra Bladets chefredaktør-stol? Han har jo ingen forudsætninger for at kunne bestride jobbet forsvarligt og kompetent!
Henrik Qvortrup:
- Han er en gudbenådet debattør. Han kan forsvare og debattere for ethvert synspunkt.
Troels Mylenberg:
- Jeg har en fornemmelse af, at hvis han havde været på Politiken,, så havde han ment det modsatte i de her sager.
Min oversættelse af begge udsagn:
Manden er komplet holdningsløs. Han indtager altid det synspunkt, der er mest opportunt. Men han er da god til at snakke.
Politikens artikel omtaler også en interessant episode, hvor en af avisens cavlingvindere John Mynderup på et internt møde kalder beslutningen om at afsløre Peter Arnfeldt, som ”det dummeste, Ekstra Bladet nogensinde har lavet”. Mynderup mener, at det får store negative konsekvenser for avisens kildenet fremover.
Så siger Jan Kjærgaard på samme møde, at artiklen med spindoktoren var skrevet to gange uden at være blevet bragt. Da Mynderup spørger om årsagen, verfer Madsen ham arrogant og tilsyneladende noget spidst af med disse ord:
-Nu begynder det at blive for kedeligt, Mynderup.
I min oversættelse: Pas nu på Mynderup. Du tirrer mig.
Politiken spørger ikke overraskende Ekstra Bladets tidligere tillidsmand Lars Werge, der i dag er næstformand for Journalistforbundet. Og her går man ikke forgæves.
Werge mener at vide, at det ikke altid er karrierefremmende at være uenig med Poul Madsen.
- Det er nok et konkret udtryk for den hensynsløshed eller kompromisløshed, Poul Madsen besidder. Han er ikke til de store rundbordsdiskussioner. Slet ikke, hvor nogle erklærer sig uenig med ham.
Min oversættelse: Magtmennesket Madsen finder sig slet ikke i at blive sagt imod. Han er en ren diktator, hvor andres meninger rager ham en høstblomst. Alle og enhver, der står i vejen for Madsen risikerer at betale dyrt for deres opsætsighed.
Det bliver spændende at se, med hvilken fart at læsertallene for avisen mon vil falde i de kommende år? Og hvornår ledelserne i JP/Politikens Hus har fået nok af Madsen, og giver ham sparket?
Knaldet fra de uendelige mange champagnepropper, der springer, ville i givet fald kunne høres over hele byen!
UPDATE ONSDAG:
Fra artikel på journalisten.dk
En insisterende journalist ringer til Poul Madsen om en sag, hvor EB modsiger sig selv.
Spørgsmål: “Så I har skrevet noget, der var forkert dengang?”
»Kan du have det godt. Jeg gider simpelthen ikke mere nu. Hej,« siger Poul Madsen.
Manu i Cordua & Steno
Af Jarl Cordua | 15. december 2011
Torsdag er ”Cordua & Steno”-dag!
I første halvdel af 1. time får vi besøg af Lykke Friis og Lisbeth Bech Poulsen EU-ordførere fra henholdsvis fra V og SF, der skal diskutere Danmarks evt. tilslutning til en ny EU-traktat. Så tager vi en time med ”Tænketanksbattle” kun afbrudt af timenyhederne med direktørerne Kristian Weise fra CEVEA og Martin Ågerup, Cepos. Emnet er meget aktuelt: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Og bør Danmark tilslutte sig EU-traktaten? I 2. halvdel af sidste time af kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen, hvor vi skal tale om folkekirkens måske kommende separation fra staten.
Og kanalen er naturligvis Radio 24-Syv!
Lytterne er velkommen til at ringe ind på 20 247 247 eller skrive til os via Facebook.
Dette program kan senere sammen med tidligere udgaver af programmet podcastes her.
Vi høres ved i dag torsdag fra kl. 14-16
Stay tuned!
Kommentarer slået fra
Frank Jensen venter på regeringens hjælp
Af Jarl Cordua | 14. december 2011
Julen står for døren også på overborgmesterkontoret, hvor Frank Jensen i et par sager har stået i det, som nogle på nudansk kalder for en “pisselorte-situation”, men som tidligere blev betegnet som “et dilemma”.
Betalingsringen er heller ikke populære blandt de københavnske socialdemokrater, men der vanker nogle milde gaver, hvis Frank Jensen og hans fæller væbner sig med tålmod. Og så måtte Jensen trække stikket til Københavns Skibakke. En kompliceret sag om Amagerforbrændingens fremtid, hvor sagens udsættelse betyder, at skatteyderne nu skal til lommerne for at finde op mod 84 mill. kr på grund af en blanding af politikernes ubeslutsomhed, magtkamp og tonedøvhed.
Det er i øvrigt også en sag, hvor Jensen afventer, at regeringen lægger sig fast på en fælles politik, hvad angår affaldsbortskaffelse.
Læs om alt dette i årets sidste klumme “Københavnsk politik“, som jeg skriver for “Bryggebladet”.
Mediernes fascination af spindoktormyten
Af Jarl Cordua | 13. december 2011
Siden Ekstra Bladet forrige søndag valgte at bryde kildefortroligheden, har spindoktorerne og deres rolle igen været til debat, hvor aviserne flyder over med populistiske avisredaktører, kloge, men noget verdensfjerne professorer fra medielæreranstalterne samt ofte fuldstændigt uvidende vox populi, der står i kø for at angribe spindoktorerne og alt deres uvæsen. Fælles for kritikerne er at de stort set intet svar har på, hvad man så skal sætte i stedet for. For det er for de fleste indsigtsfulde mennesker på området en kendsgerning, at toppolitikere har brug for rådgivere, der kan håndtere de stadigt mere krævende medier, der vokser i antal, og som kræver ministrenes opmærksomhed 24 timer i døgnet.
Læs min kommentar, som jeg skriver for ugeavisen “Kommunen”.
Karen Hækkerup i Cordua & Steno
Af Jarl Cordua | 8. december 2011
Torsdag er “Cordua & Steno”-dag!
I 1. time af “Cordua & Steno” på Radio 24-syv diskuterer vi først de aktuelle planer om forfatningsændringer i EU og hvad det kommer til at betyde for vores lille land. Det sker med chefredaktør Siegfried Matlok, Der Nordschleswiger og Tysklands og EU-kender Per Øhrgaard, der er med på telefon. Kl 14.30 kommer Socialminister Karen Hækkerup (S) i studiet. Vi skal tale om et muligt normskred hos danskerne både når det gælder om at udnytte de sociale ydelser og kommunale administratorer, der sender opgaver videre til private uden at levere de ydelser, som skatteborgerne betaler for. I 2 time skal vi tale om skandalen i Skatteministeriet, der omhandler både tidl. skatteminister Troels Lund Poulsen og hans daværende spindoktor Peter Arnfeldt, Lars Løkke Rasmussen mfl.. Vi får besøg af Politikens lederskribent Kristian Madsen og forfatteren samt samfundsdebattøren Henrik Jensen til at debattere sagen med os.
Husk at I kan ringe ind til os med spørgsmål under udsendelsen på 20 247 247 eller skrive til os via Facebook.
Programmet kan senere genhøres som podcast her.
Hør hele programmet her
