Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

The return of Nyrup 'Halløj min ven! Her har du m…

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 22, 2006

Comments icon

2 kommentarer

The return of Nyrup
Halløj min ven! Her har du mig tilbage'! Sådan lyder Otto Leisners udødelige strofer til halvtredser-landeplagen 'Fiskerpigens Sang'.
Måske følte fhv. statsminister nuværende formand for de Europæiske Socialdemokrater Poul Nyrup det sådan forleden, da han via en pressemeddelelse lod de tåbelige ungarere vide, hvordan tingene hænger sammen i deres land:
Det er meget muligt at jeres premierminister på bånd har indrømmet, at han har fyldt jer med løgn. Men kære venner! Han er Ungarns socialdemokratis leder og derfor den bedste til at føre jeres land igennem den økonomiske krise, som I befinder jer i.
Sådan lød ordene ikke helt, men det var essensen af den store statsmands støtteerklæring til sin hårdt pressede løgnagtige partifælle Ferenc Gyurcsány, der i Budapest i øvrigt kendes som 'limousinesocialisten' på grund af sine bjergsomme evner.
Forunderligt nok besidder ungarerne og specielt ikke den ungarske opposition ikke helt samme klarsyn som Nyrup. Faktisk beder de ham om at blande sig udenom deres indre anliggender, hvilket formentlig kommer helt bag på Nyrup.
Det gør det dog ikke på mange af os andre, for Nyrup er jo netop nærmest internationalt kendt for at blande sig i andre demokratiske landes politiske processer. Som statsminister for snart mange år siden (Thank God!) gik han sammen med en række andre selvgode EU-regeringschefer, hvor de krævede af østrigerne at de valgte nogle andre politikere end dem, der efter det nyligt afholdte valg, viste sig at have flertal til at danne regering.
Den 20. november 2001 fortalte danskerne ham ellers klart og tydeligt, at de nu var endegyldigt trætte af Nyrups belæringer, derfor er der i og for sig en vis rimelighed i, at det nu er ungarerne – der for en stund – må lægge øre til dem.
Egentlig kan det undre, at Nyrup i samme ombæring ikke også fik fortalt svenskerne at de stemte på nogle forkerte i søndags, fordi Göran Persson '“ HSHB – 'Han Som Har Bestemt' jo faktisk er den bedste til at føre Sverige videre …
Tak til de mere end 400.000 danskere som i 2004 stemte på Poul Nyrup og eksporterede ham til Bruxelles!
Og god weekend!

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    2 Comments

  1. Søs - cc

    sagde den 23. september 2006 kl. 18:52:

    Jeg synes du kommer lidt let om at det båndcitat var taget ud af en kontekst
    og var fremstillet noget forvrænget (bare set i forhold til de svenske medier, som trods alt havde valgt at vise lidt mere af båndet)

  2. Garby

    sagde den 24. september 2006 kl. 14:00:

    “Egentlig kan det undre, at Nyrup i samme ombæring ikke også fik fortalt svenskerne at de stemte på nogle forkerte i søndags, fordi Göran Persson '“ HSHB – 'Han Som Har Bestemt' jo faktisk er den bedste til at føre Sverige videre …”

    Det ville nok undre de fleste hvis Poul havde kommet med en sådan udmelding. Det er jo almindeligig kendt at Poul og Pappa Persson ikke kan fordrage hinanden.

Bottom border