Kategorier

Fårene og syndebukken

Politiken bragte i går en historie, hvor flere unavngivne Venstre-MF'ere giver statsministerens spindoktor Michael Ulvemann skylden for, at statsministeren for tiden har problemer med at kommunikere med vælgerne.

Foghs problemer var endog observeret af MF Gitte Lillelund Bechs tidligere unavngivne kredsformand, der indtil for ganske nylig tilsyneladende har levet en upåagtet tilværelse som intern ekspert indenfor spin og kommunikation, men som nu åbenbares i Politikens Søndags klumme med det lovende navn: 'Magtens Korridorer'. Hertil er kun at bemærke, at Tøgers avis efter at have fundet en tidligere kredsformand i korridorerne dermed øjensynligt, har totaloprustet mærkbart mht. insiderkilder i partiet Venstre. Det bliver spændende at følge!

I samme artikel bliver 'manden med den gyldne telefon' Anders Foghs tidligere spinmeister 'dr. Kristiansens' kunster sammenlignet med Ulvemanns meritter. 'Spinnet' eller analysen fra Venstre-MF'ere om man vil – lyder: doktor Kristiansen var simpelthen bedre i jobbet, fordi han var med fra starten i 1999, da V-strategien blev lagt. Han kender den i detaljer og er bedre til at manøvrere uden om skærene, især når Fogh er på kollisionskurs med midtervælgerne og deres værdier. Og så er Ulvemann '“ i modsætning til 'doktoren' ikke så god til at snakke med baglandet.

Der har tidligere været kritik fremme af Ulvemann. Ekstra Bladet kunne i juni afsløre at kritikken havde antaget lidt bizarre former, da nogle af regeringens øvrige spindoktorer og enkelte V-MF'ere havde 'Manneken Pis' statuer stående på kontorerne. Denne muntre manifestation hentydede til Ulvemanns fysik, da spindoktoren i forhold til gennemsnittet er en anelse lavstammet. I substansen gik kritikken dog på, at Ulvemann '“ efter nogens mening – var for karrig med informationerne fra – og ikke mindst adgangen til – statsministeren for andre topvenstrefolk og deres spindoktorer. Ifølge Ekstra Bladet dengang var Lars Løkke Rasmussen i særlig grad ramt af den angiveligt emsige gatekeeper i statsministerens forkontor.

Løkke afviste '“ naturligvis '“ hele historien og siden forsvandt Manneken Pis-skulpturerne fra kontorerne, mens alle har gået stille med dørene. Indtil nu.

Hvis kritikken tager udgangspunkt i Anders Foghs problemer hos vælgerne, så har Ulvemann skyld for ganske meget. Man aner jo knapt, hvor man skal begynde.
Er det virkelig Michael Ulvemanns skyld, at Socialdemokraterne har haft held til at overbyde regeringen med deres 'velfærdsprojekt'? Er det i virkeligheden Ulvemann, der får Anders Fogh til at indlede et 'skænderi med befolkningen om velfærden', som Sass Larsen rigtigt smart fik sagt i går på TV, da han skulle forklare Socialdemokraternes for tiden opadgående formkurve i meningsmålingerne? Kan man også bebrejde Ulvemann, at regeringen ikke selv har noget projekt for tiden? Er det også Ulvemanns skyld, at DSB (Dem Som Bestemmer) – Anders Fogh og Claus “Clausescu” Hjort – blæser liberale vælgere en hatfuld, at de i frustration svarer nejtak til 'Det Nye Venstre', når Vilstrup ringer? Er det endelig også Ulvemann, som hviskede Clausescu i øret, at han endelig skulle omklamre Pia Kjærsgaard og fortælle liberale vælgere, at såkaldte “Nye Venstre” deler værdier med de selvsamme mennesker, som i de sidste uger lader hånt om basale demokratiske værdier ved at ekskludere deres egne medlemmer, fordi de tillader sig at tænke selv? Svaret giver sig selv.

Når de interne kritikere ikke selv tør eller vil kritisere chefen selv, så kan de måske ramme ham pr. stedfortræder. Og især en stedfortræder, der ikke på samme måde som forgængeren, indser nødvendigheden af at gøre sig i The noble art of ass-kissing. Dvs. gøre sig til, charmere og pleje egoerne hos MF'ere, spindoktorer og ministre med umættelige behov for at please Fogh.

Ex-doktor Kristiansen selv har det formentlig også helt fint med '“ og med øje på historieskrivningen '“ at det var i hans tid, at det '“ efter nogens mening – gik bedst med 'spinneriet' i Prins Jørgens Gaard. Kristiansen har som bekendt godt gang i sin egen forretning i det private. Hans meritter står formentlig ikke i et dårligere lys, når efterfølgeren – efter nogens mening '“ har problemer. Det smitter formentlig også af på, hvor mange cifre, der i sidste ende, står på Doktor Kristiansens fakturaer.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718