Trods tyranni, tvang og trusler lever liberalismen i Venstres folketingsgruppe. I hvert fald hvis man skal tro Ekstra Bladet, der i dag søndag har taget temperaturen på stemningen i Venstres gruppeværelse 2-080.
Den er ifølge adskillige kilder langt under frysepunktet, og ansvaret for det placerer V-gruppemedlemmer m.fl. entydigt hos partiets leder den 'paranoide' statsminister Fogh og hans 'bulldog' Claus Hjort Frederiksen '“ det stærke makkerpar, som trofaste læsere af denne blog også kender under betegnelsen 'DSB' '“ Dem Som Bestemmer.
Lad os dvæle lidt ved, hvad en stribe unavngivne V-MF'ere lader sig citere for i Ekstra Bladets artikel med overskriften 'Foghs Paranoia', der levende beskriver gruppemedlemmernes åbenlyse frustration over landets regeringschefs facon og opførsel:
– Man kan nærmest sige, Anders Fogh er blevet paranoid. Han ser spøgelser og sammensværgelser der, hvor intet foregår, siger en kilde med et nært kendskab til Fogh ifølge Ekstra Bladet.
– Han er blevet paranoid og bange for sin egen skygge '“ i virkeligheden er han blevet bange for det liberale projekt, siger et gruppemedlem.
Ekstra Bladet skriver, at V-gruppen oplever Fogh som defensiv, og at han opfatter dele af sin gruppe som illoyal:
– Det handler ikke om illoyalitet, men om en naturlig lyst til at diskutere liberal politik. Vi er her sgu ikke for vore blå øjnes skyld '“ eller for at agere stemmekvæg for en socialdemokratisk politik, siger en V-politiker.
De åbenmundede MF'ere ved, at de lever livet farligt:
– Jeg vil vædde med, at han sætter 'bulldoggen' (Claus Hjort red.) i gang med at undersøge, hvem der har sagt, det her.
Ja. Ingen tvivl om, at klapjagten nu er gået ind på de formastelige V-gruppemedlemmer. Hvis det går, som det plejer, kan “The Usual Suspects” i V-gruppen allerede se frem til skideballe på førstkommende gruppemøde tirsdag.
Ikke desto mindre er denne blogger glad for at konstatere, at der åbenbart i Venstres folketingsgruppe findes mennesker, der længe klart har gennemskuet, hvad Anders Fogh og Claus Hjort er i færd med, og som er træt af DSB’s meningstyranni. Engang sagde man, at “der var højt til loftet i Venstre”. Det er ved at være længe siden. Men der findes åbenbart mennesker, der nægter at finde sig i, at kontrolfreaken i Prins Jørgens Gård og hans nidkære blodhund 'Clausescu' i Beskæftigelsesministeriet tager livtag om selve partiets sjæl og grundsynspunkter for at kunne blive siddende på taburetterne.
Også respekten for Fogh er gået fløjten. Selv langt ind i regeringen. Fogh har for vane at “stjæle gode sager' fra fagministre, som han siden selv kan profilere sig på. Derfor skynder de selv at lække de gode historier til pressen, før end at statsministeren får fingrene i dem. Som et regeringsmedlem knastørt bemærker:
– Man lærer af bitter erfaring.
Foghs rådgivere får endnu engang skylden for regeringschefens fejltagelser. 'Flere' af Ekstra Bladets kilder peger på, Fogh er blevet egenrådig. Han spørger i hvert fald ikke konen til råds, og skal man tro BT fra i går, er statsministerens ægteskab nærmest en kulisse, hvor herren og fruen lever hvert deres liv. Man kan i hvert fald konstatere, at Foghs privatliv nu også er blevet invaderet af pressen – og endda af den “pæne” små-borgerlige såkaldte “familieavis” BT! Mit gæt er, at Anne Mette Fogh Rasmussen ikke længere bliver trukket frem i rampelyset for at give Fogh et mere 'menneskeligt ansigt' med appel til kvinder og de bløde værdier. Det kort er endegyldigt spillet af hånde.
Rådgiverne '“ departementschef Karsten Dybvad og 'Ulven' '“ spindoktor Michael Ulvemann skulle i følge Ekstra Bladets kilder være 'bange' for at spille djævelens advokat. Meget tyder på, at der er en regulær kampagne blandt visse Venstrefolk i kredsen omkring Lars Løkke imod Ulvemann. 'Det er synd for Ulven', sagde en indsigtfuld bekendt her forleden dag om kritikken af Ulvemann.
“Ulven” leverede dog en toppræstation, da han ganske behændigt fik demonteret bomben med statsministerfruens pludselige, men krystalklare kritik af forholdene for børnene i danske flygtningelejre. “Sagen” endte med at pressen lod sig stille tilfreds med den forklaring, at Fru Rasmussens citater havde været fem måneder undervejs, og dengang var givet til en bog om “statsministerfruer”, der udkommer i disse dage. Følgelig var udtalelserne/vurderingerne nu forældede, fordi regeringen i mellemtiden havde afsat midler til området. God forklaring og smukt spindoktor-arbejde! Ulven kunne derfor denne dag godt være sin løn bekendt.
Hvis Løkke vejrer morgenluft mht at afløse Fogh inden for en overskuelig fremtid (se herunder), så kunne det jo være, at Ulven skulle finde sig en ny '“ og mere lukrativ -hule at krybe i. Især hvis det ikke lykkes for statsministeren at finde sin sædvanlige gode dagsform.
Katastrofen er dog endnu ikke om hjørnet, for i dagens Berlingske er der stadig VKO-flertal. Det er så også det eneste Venstres politiske ordfører Troels Lund Povlsen rigtigt har udtalt sig om. Jeg – med andre – mindes bestemt, at Jens Rohde var mere udfarende i det daglige. Men der sker jo også meget internt i Venstre i disse dage, og 'Trolde' har altid været god til at holde på den rigtige hest. Så hvorfor skabe sig fjender ved at gå ud og skælde gruppemedlemmerne ud? Men måske hjælper Claus Hjort ham igang med det, hvis ikke uroen hører op.
Lokumsaftalen
Fogh har lovet Løkke posten som formand for Venstre, når han engang går af, fortæller Ekstra Bladet. Avisen mener at vide, at Lars Løkke i foråret overvejede sin fremtid i dansk politik, fordi han havde fået et tilbud på tre millioner kr. om året fra erhvervslivet. Imidlertid, erfarer Ekstra Bladet, gav Fogh Løkke et løfte om at få V-formandposten, når han selv går af.
Hvis det er korrekt, så er Kristian Jensens muligheder om at efterfølge Fogh nu blevet kraftigt forringet. Kampen står derfor om den ledige næstformandspost efter Løkke, og den har Carl Holst allerede i sidste uge lagt billet ind på. Det er en nærliggende tanke, at Carl Holst har kendt til Løkkes og Foghs aftale, før han gik i pressen med sin 'jobansøgning'.
Hvis jeg var Kristian Jensen ville jeg udbede mig en forklaring hos statsministeren næste gang han er til te i Prins Jørgens Gaard.
Kendte Jens Rohde i øvrigt til statsministerens lokumsaftale med Løkke, før han tog sin beslutning om at forlade dansk politik?
Kan statsministeren love sin næstformand, at han kan efterfølge ham som V-formand? Ja selvfølgelig. Den formelle kåring på et landsmøde er bare en formalitet. For medlemmerne er i bogstaveligste forstand stemmekvæg, der stort set gør, hvad de får besked på. I modsat fald skal de ikke regne med at blive til noget i partiet. Værst er det, hvis et gruppemedlem 'kommer i Claus Hjorts sorte bog'. Så er det helt slut. Og det er ingen jo interesseret i.
5 kommentarer til “Fogh ser sammensværgelser overalt”
Interessant artikel. Jeg har selv skrevet et kritisk indlæg om Fogh på min egen blog: teknial.blogbar.dk
En anonym Venstre-mf’er udtaler om gruppemøderne i EB: “Stemningen er efterhånden blevet sådan, at ingen tør åbne munden, med mindre det er for at rose statsministeren '“ og politik diskuterer vi stort set ikke.”
Og hvorfor gør de så ikke det? Hvem forhindrer dem i at rejse sig op og sige deres mening på de gruppemøder? Ingen! Hvad er det for noget sludder med, at “ingen tør”? De er valgt af vælgerne, ikke af Fogh. Fogh kan ikke smide dem ud af Folketinget, han kan end ikke smide dem ud af gruppen. Så hvad er det, de er bange for? Jeg forstår det virkelig ikke … Kan nogen forklare?
Ja, de er vel bange for at vedblive med at være backbenchere. Så længe Fogh har nøglen til ministerbiler, så gør man som pappa siger. Det er god latin i V-gruppen. Alle ved, at man ikke bliver belønnet for at ulydig. På det punkt har Fogh jo ikke overtaget noget fra Soc.dem., hvor de største ballademagere altid får de store poster 🙂
Ift. din påstand om, at V-baglandet blot er stemmekvæg, vil jeg påpege en enkelt episode i nyere tid, hvor det faktisk gik anderledes end DSB havde ønsket.
Ved sidste EP-valg (hvor du jo selv var aktiv, Jarl) gik en gruppe amtsformænd sammen og bestemte, hvem der skulle besætte posterne efter spidskandidaten.
Både Hjort, Fogh og ikke mindst Bertel Haarder havde længe promoveret Ellen Thrane Nørby – og der var ingen tvivl om, at ledelsen gerne så hende helt i top. Men baglandet havde lavet en lokums-aftale af næsten socialdemokratiske dimensioner, og Claus Hjort var meget hurtigt ude af Øksnehallen, da det gik op for ham, hvad resultatet blev.
Mon ikke at noget lignende kunne ske igen? Man kunne jo håbe, at der var lidt kampgejst blandt de mange aktive V-folk rundt omkring.
Der er 40 medlemmer af Venstres folketingsgruppe, som ikke allerede er ministre. Af disse 40 er der mindst 30, som ikke har en kinamands chance for nogensinde at blive udnævnt til minister af Fogh. Hvad er deres undskyldning ud over manglende selverkendelse?
Omkring baglandet. Jeg kan desværre ikke forestille mig, at baglandet skulle stemme ledelsens forslag forslag ned. Jan E. og Edith Thingstrup, VU mfl. har stillet en række glimrende ændringforslag. Men DSB kan jo ikke lade landsmødet køre af sporet, sådan at pressen vil kunne udlægge det sådan, at de er blevet underkendt af baglandet. Det vil hverken Claus eller Anders tillade.
Til Zorro,
De vælger nok deres slag med omhu.
Man kan jo ikke begå harakiri i gruppen hver dag. Psykologisk er det jo også belastende at gå op imod landets statsminister og Claus Hjort. Det er jo aldrig behageligt at blive skældt ud. Husk også på at ganske mange i den gruppe er på DSBs hold. Folk som har Anders at takke for alt. Når han er væk, er deres karriere forbi. Det kræver sgu røv i bukserne at gå op imod dem.