Politisk magt rummer mange forskellige facetter af livet. Positive og negative. Blandt de negative er, at det ind imellem kræver, at ledelsen 'slår hårdt ned på urostiftere!', som Bjørn Watt Boolsen siger i rollen som rektoren på Metropolitanskolen i filmen 'Det forsømte forår'. Næste tirsdag kl. 11.30 er der gruppemøde i Venstre, og dermed tid til at få delt skideballerne ud til de åbenmundede, men navnløse kritikere af DSB (Dem Som Bestemmer) – “Fogh og Hjort”.
Venstres 'bulldog', som Claus Hjort åbenbart bliver kaldt i V-gruppen, spekulerer formentlig over, hvem blandt medlemmerne der 'pisser i hjørnerne' som det kom frem i Ekstra Bladet i søndags. Lad os prøve at give spekulationerne frit løb. For de bliver jo mellem os, kære læsere af denne blog! 😉
'The Usual Suspects' er folk som Søren Pind, Peter Christensen og Leif Mikkelsen. Men kun lidt i Ekstra Bladets citater tyder på, at det kan være dem. De ved formentlig, at de får skylden for balladen uanset beviser m.v. Problemet for “Clausescu” er, at kæde dem sammen med et dybere motiv. De tre musketerer har været temmelig disciplinerede i deres udtalelser over længere tid, og er klar over at deres “brokkekvote” forlængst er overtrukket. Men det er sikkert ikke argumenter, der bider på Claus Hjort, som husker ganske længe, hvor andre glemmer.
Hvem har gavn af balladen? Hvis man tør tænke lidt kreativt, kættersk og diabolsk, så måske Lars Løkke Rasmussen og Carl Holst. Lars Løkke har fået offentliggjort, at Fogh har lovet ham V-formandsposten, når han selv går af. Det kan han kun være tilfreds med. Nu ved alle i gruppen, hvem der kommer til at bestemme efter exit Fogh/Hjort. Hans politiske aktier stiger markant ved den nyhed og styrker hans magtposition betydeligt – også i det daglige. Carl Holst er '“ ind til videre '“ eneste næstformandskandidat og vil komme til fadet som næstformand ved et formandsskifte. Carl Holst er det jyske Venstres ukronede konge '“ og vil sammen med Løkke udgøre en stærk koalition imod den eneste sandsynlige modkandidat til én af dem, nemlig Kristian Jensen.
Løkke er ikke en del af inderkredsen i regeringen. Det er han efter alt at dømme særdeles utilfreds med. Alligevel er det ham DSB '“ Dem Som Bestemmer '“ sender i byen med alle mulige og umulige synspunkter. Senest omkring udkastet til principprogrammet, der rykker partiet yderligere til venstre i retning af socialdemokratiet. Løkke har dog signaleret til Fogh, at der faktisk findes et vellønnet alternativ i erhvervslivet end at være daglig skydeskive for Fogh/Hjorts politik.
Det er imidlertid ganske påfaldende, at kritikken af Anders Fogh og hans bulldog optræder i Ekstra Bladet på samme tidspunkt som afsløringen af Foghs løfte til Løkke. For det er formentlig kun Fogh og Løkke, der har kendt til den aftale? Fogh frikender jeg for at have lækket historien, men det kunne i stedet være Løkke selv eller én fra Løkkes inderkreds, der står bag lækagen. Måske endda Carl Holst? Vi ved det ikke.
En tommelfingerregel siger, at intet er tilfældigt i politik. Derfor har jeg meget svært ved at tro på, at Carl Holst ikke kendte til Løkkes lokumsaftale med statsministeren, før at han for et par uger siden meldte sig som næstformandskandidat i “Der Nordschleswiger”. Det bliver spændende at se, om Carl Holst går på talerstolen på Venstres landsmøde for at pudse sin profil af.
En god gammel nyhed: Uffe er stadig liberal
Jeg hørte forleden dag, at Uffe Ellemann-Jensen havde været gæst hos Clement, hvis enerverende og ganske hyppige krukkede udbrud i øvrigt stærkt har afkølet min interesse for hans nye talkshow.
Heraf fremgik det klart og tydeligt, at Venstres tidligere og blandt græsrødderne uden sammenligning mest elskede formand nogensinde – Uffe – stadig går ind for lavere skat og en mindre offentlig sektor. Havde han siddet i Venstres folketingsgruppe ville Uffe formentlig '“ ligesom andre der mener noget, der afviger to millimeter fra DSB's linje – have stået til spanking hos Claus Hjort. Sloganet “Du må gerne være uenig” stod der ved indgangen til Venstre, da jeg i sin tid meldte mig ind. På vej henimod udgangen ser jeg, at det gamle skilt forlængst er blevet pillet ned.