Kategorier

Karaktermordforsøget på Sass

I en ny biografi 'Svend' om Svend Auken skrevet af BT-journalisterne Andreas Karker og Michael Børsting, er der – som det er kutyme for at skabe opmærksomhed om udgivelser – blevet lækket 'lækkerier' fra bogen til pressen. Biografien bringer ny fokus på Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsens rolle i den uendelige historie om fløjenes magtkampe i Socialdemokratiet. Nu beskyldes Sass for at have bedrevet dobbeltspil i forbindelsen med Nyrups fald. I går skrev JyllandsPosten om sagen:

'Ifølge bogen var Henrik Sass Larsen den første, som opfordrede Mogens Lykketoft til at stille op som formand for Socialdemokratiet. Det skete i foråret 2002 i forbindelse med, at Poul Nyrup Rasmussen i en kuldsejlet fornyelsesplan forsøgte at få placeret Sass Larsen som politisk ordfører i partiet.
–  »For at gøre skaden endnu værre spiller Henrik Sass Larsen dobbeltspil over for Nyrup. Den mand, som Nyrup kæmper for at få med i ledelsen, flirter voldsomt med Lykketoft få måneder, før Nyrup fremlægger planerne om sit nye hold, « står der i bogen, som henviser til, at Sass Larsen under en folketingsdebat henvender sig til Mogens Lykketoft:  »Det er da vist på tide, at han går af, « siger Henrik Sass Larsen ifølge bogen med direkte adresse til Poul Nyrup Rasmussen.

Henrik Sass benægter '“ ikke overraskende '“ at have sagt som beskrevet. Udsagnet kunne strengt taget være en analyse mere end et decideret ønske eller en direkte opfordring. Historien er efter min vurdering tynd, men det er egentlig ikke min pointe.

Henrik Sass Larsen har som politisk ordfører redet på bølgen af fremgang for S i de sidste mange ugers meningsmålinger. En fortjent fremgang skabt af få fejl, sikker strategi, et efter alt at dømme dygtigt lederskab og ikke mindst Foghs vanskeligheder i velfærdsdebatten samt befolkningens dalende opbakning til danske tropper i Irak.

Sass er god til at levere kommentarer, der går til kanten, men endnu ikke over den. Udtalelserne skal reflektere glæde over fremgang og kritik af Fogh, dog uden at hovere. Det har han hidtil klaret helt godt. Men det er naturligvis ikke alle socialdemokrater, der kan se genialiteten hos Sass. Han er og bliver en fløjkriger og har været det altid. Det ligger lige for hos nogle af hans mange modstandere at pille noget af glansen af ham. Der er ro i Socialdemokratiet lige nu, men sårene fra de mange fløjkampe er på ingen måde helet. Socialdemokrater står i en meget lang kø for at slagte ham, den dag han løber ind i problemer. Derfor har en type som Sass meget store problemer med at nå helt til tops i sit parti. Han er en spreder mere end en samler. Omvendt har Sass ved at binde sig til Helle T. store chancer for at nå langt i dansk politik. Denne blogger tror på, at det med tiden vil lykkes for ham med eller uden karaktermordforsøgene undervejs.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

5 kommentarer til “Karaktermordforsøget på Sass”

Jeg har fået et indtryk af ham som kyniker af guds nåde. Det er der ikke nødvendigvis noget galt med, men det kan frastøde nogle vælgere.

Det har du ret i. Der var han. I dag er han – ligesom Karker – på BT.
Det er nu rettet.
Tak!

@ Rasmus

Jeg vil påstå, at Socialdemokratiets umiddelbare vælgersucces tilbageviser din vurdering af Sass’s evne til at tiltrække vælgere.

Svend er og blir bare en gammel røv. Han ville hellere sige pæne ting om sin fætter Fidel end om Socialdemokrater der ligger et halvt skridt til højre for ham selv.

Lukket for kommentarer.