Måned: december 2006

Berlingske har spurgt sine læsere, hvad de husker bedst fra 2006. Med Saddams henrettelse i morges, så er det fristende at pege netop på denne begivenhed, men jeg mener at debatten og uroen omkring Muhammed-tegningerne gør, at 2006 bliver et skelsættende år i Danmarks historie. Hidtil i dette århundrede formentlig kun overgået af terrorbombningerne 11. september 2001.

I år gik det nemlig for alvor op for danskerne, at vi ikke bare er en stamme isoleret fra omverdenen. Hvad danske politikere og øvrige meningsdannere siger i det offentlige rum i en dansk kontekst eller ej risikerer at blive breaking news på en arabiske tv-kanal som fx Al-Jazeera. At danske ambassader blev brændt og hærget, og at nogle mennesker rent faktisk blev dræbt, som følge af tegningerne, har gjort indtryk på alle – uanset ståsted i sagen. Personligt synes jeg, det var beskæmmende at se, hvor hurtigt at mange – da det gjorde ondt på tegnebog m.v – var villige til at sælge ud af vores værdier. Det rystede mig. Den dag i dag går jeg en stor bue uden om Arlas produkter i supermarkedets køledisk. Jens Rohde sagde det klarest: Min ytringsfrihed er ikke til salg for to liter mælk.

Men Arla var langtfra de eneste. Stribevis af politikere og meningsdannere stod i kø for at lukke munden på folk og fordømme budbringerne: Tegnerne og Jyllandsposten. Heldigvis stod mange også vagt om ytringsfriheden, blandt dem Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Endelig bør man sende en tanke til medarbejderne i Udenrigsministeriet og udenrigsminister Per Stig Møller. Takket været deres indsats, blev det trods alt ikke værre, end det blev.

Omkring Saddams henrettelse, så synes jeg faktisk, at man bør fæste sig ved, at det faktisk var muligt at gennemføre en retssag. Så må vi leve med, at irakerne selv vælger at bruge dødsstraf. Det gjorde Danmark jo i et pænt omfang efter befrielsen, da landssvigere helt frem til 1950 blev henrettet ved skydning. Jeg hører ikke til dem, der beklager Saddams henrettelse. Også jeg er imod dødsstraf, men det får íkke mig til at gå i fakkeltog til Christiansborg, hykle ligesom alle politikerne eller ligefrem græde over en massemorder som Saddam Hussein. Verden er alt andet lige blevet et bedre sted uden ham.

Nogle gange rystes man i sin grundvold over, hvad borgerlige politikere med magt kan finde på. I den Berlingske avis i dag faldt mit øje på en historie med den absolut rammende overskrift 'big sister' som den gode Peter Kurrild-Klitgaard beretter om i den altid læsværdige klumme Groft Sagt:

.. (en) skydesport, man kalder  »International Practical Shooting, skal være forbudt. Sporten består i, at skytten skal igennem en række forskellige baner så hurtigt som muligt og undervejs overkomme forskellige forhindringer for at kunne ramme målskiverne så præcist som muligt.
Justitsministeriet har bedt Dansk Skytte Union om at fjerne sportsgrenen fra programmet, og nu kommer der også et lovforslag.
Det er endnu ikke lykkedes at påvise, at skydningen skader nogen som helst. Ikke skytterne. Ikke ikke-skytterne. Ikke omgivelserne. Ikke kvinder, børn, gamle, etniske minoriteter, nogle sjældne plettede tudsearter eller frustrerede, piercede overklassebørn på Nørrebro. Der har ingen uheld været inden for sporten i mere end 30 år '“ hvilket vel ikke engang kan siges om lyn-skak.
Sågar Justitsministeriets egen sikkerhedsekspert siger, at skydningen er harmløs, og hvis en sådan siger det, så er den nok god nok.
Så hvad er argumentet? Jo '“ og hold nu fast, for nu bliver det teknisk '“ skydningen er  »moralsk nedbrydende «. Den skræmmende tanke er nær: Hvis en borgerlig justitsminister ikke vil holde sig tilbage fra at forbyde noget, som ikke skader nogen, hvis bare nogen kan kalde det  »moralsk nedbrydende «, er der så noget som helst, hun ikke vil forbyde?

Den umiddelbare forklaring kan være, at det var et forslag, der røg ind på justitisminister Lene Espersens bord i dagene efter hun havde kørt en cyklist ned. Hun har vel været rystet over den ubehagelige oplevelse og derfor ladet embedsmændenes forslag passere. Forslaget '“ hvis det er korrekt beskrevet – er latterligt, men for liberale og andre frihedsorienterede mennesker er det endog decideret oprørende, hvis ministeren mener det alvorligt. Faktisk repræsenterer det en ideologisk falliterklæring hos justitsministeren.

Hvilken virkelighed lever Espersen og hendes embedsmænd i? Halvanden generation har spillet de populære PC-skydespil som fx DOOM. Mener ministeren og hendes embedsmænd virkelig, at disse aktiviteter, der jo går ud på det samme, som det de vil forbyde, er moralsk nedbrydende? Hvad så med polterabend-hittet paintball? Er denne aktivitet ikke mindst ligeså nedbrydende for menneskers moral, selvom der kun er mailing i kuglerne? Hvad med også at forbyde salg af krigslegetøj, nu hun er i gang? Hvorfor skal lille Hans have lov at terrorisere sine omgivelser med evindelige maskingeværskratten i juledagene, fordi hans onde onkel forærede ham et maskingevær? Børn er jo påvirkelige sjæle. Det er en ren glidebane. Embedsmænd med den slags idéer burde omgående have et kursus i respekten for borgernes almene frihedsrettigheder.

I øvrigt skal hun have fat i sin kollega forsvarsminister Søren Gade. For den beskrevne aktivitet hun vil forbyde hos borgerne, har i mange år været en disciplin for forsvarets (Statens) rekrutter. Vi, der gennem årene som rekrutter har gennemført sådan en militær forhindringsbane, har åbenbart taget skade moralsk set. (Skydebanen var skidesjov i øvrigt)

Det bliver efterhånden sværere og sværere at få øje på det frihedsorienterede i regeringens politik. Skat må man ikke tale om, og det offentlige rum skal overvåges mest muligt. Nu blander regeringen sig i borgernes harmløse fritidsaktiviteter. Forslaget er endnu en grund til, at liberale bliver hjemme på næste valgdag, thi regeringen bekymrer sig åbenbart ikke over, at den rent faktisk kan blive skiftet ud.

N.B. Jeg og mange andre frihedsorienterede vælgere har en berettiget forventning om, at en perlerække af MF’ere i Det konservative Folkeparti og Venstre nægter at stemme for Lene Espersens latterlige lovforslag.

P.s. Ovennævnte sag om International Practical Shooting blev første gang omtalt på det glimrende libertarianske website liberator. Læs mere om sagens baggrund og udvikling her.

Det var ventet, at de konservative benyttede ministerskiftet til at rykke rundt på brikkerne (læs ordførerposterne). Det kom næppe heller som et chok, at partiets hidtidige skatteordfører, Charlotte Dyremose, i dag fik 'nye udfordringer' som uddannelsesordfører.

Det er nemt at skyde Charlotte Dyremose ned. Rigmandsdatteren, der kræver skattelettelser for de rigeste, mens hun står og strigler sin dyre ridehest i primetime, bekræfter alle folkelige fordomme om, hvad de konservative er for et parti '“ og for hvem. Det behøver man ikke en genudsendelse af MATADOR for at kunne regne ud.

Nu skal det ikke lyde som om, at det hele er pressens skyld. De konservatives skatteordfører har haft det svært med den politiske situationsfornemmelse, og ovenstående eksempel er ikke enestående. Fx skulle vi også absolut høre om hendes hårde barndom hos de fattige forældre (faderen TDC-Henning var dengang direktør i Novo, siden blev han som bekendt mangemillionær'¦) Selvfølgelig er rige mennesker, der forsøger at gøre sig i politik, jaget vildt af pressen. Der er faktisk mindre plads til at begå fejl i forhold til hos os andre fattigrøve.

Nu er Charlotte Dyremose jo ikke den eneste konservative, der har dummet sig på TV. Jeg husker en Bendt Bendtsen kommentere EU i ført poloshirt og golf-outfit live fra golfbanen'¦ I samme indslag så man Kristian Thulesen Dahl kommentere samme EU-emne, men denne gang var Dannebrog i top med en landsbykirke i baggrunden'¦. Forskellen siger noget om de to partiers evne til at kommunikere med vælgerne.

Når alt det er sagt, så er der faktisk også grund til at rose Charlotte Dyremose. Utrætteligt forfægtede hun år efter år det liberale synspunkt, at det faktisk er en borgerlig regerings opgave at gennemføre skattelettelser på arbejdsindkomst. Utallige beregninger har vist, at man netop ved at fjerne marginalskatten får den største effekt på arbejdsudbuddet. Jarls Blog vil godt give Charlotte et flot ni-tal (på den gamle skala…) målt alene på det politiske arbejde i en tid, hvor Anders Fogh Rasmussen og stort set resten af Venstre har solgt ud af regeringens oprindelige skattepolitik. En flot karakter skal hun have for at have holdt fanen høj og vedholdende og med gode politiske argumenter at have insisteret på skattelettelser.

Der er dog meget at arbejde med, hvis man alene ser på Dyremoses evne til at sælge varen i TV, men målt på arbejdsiver og på forsvar af borgerlige vælgeres berettigede forventninger og krav om snarlige skattelettelser, så vil Jarls Blog godt kvittere for en god indsats!

God vind, Charlotte!