Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Foghs nye hold

Author icon

Skrevet af

Clock icon

december 9, 2006

Comments icon

5 kommentarer

Konservativ snik-snak i krogene har fået gratisdagbladet “dato” til at kigge lidt i krystalkuglen og sætte navne på et nyt ministerhold. Den øvelse har man også gjort sig på den glimrende blog Dansk Politik, og her på Jarls blog vil vi også gerne være med i legen, selvom at det jo kun er Fogh, Bendtsen og Claus Hjort, der har indflydelse på ministerlistens sammensætning.

En ministerkabale går ud på at sætte et hold af driftssikre, flittige og loyale folk med udviklet evne til at kommunikere med vælgerne. Kvinder er i øvrigt at foretrække. (Så Jens Rohde havde ret)

Der er efter min vurdering tre hovedkriterier der skal opfyldes for, at politikere kan blive ministre:

1. De skal være politisk egnede, og derfor evne at lede et ministerium politisk. Det er bestemt at foretrække, at en minister har lidt ideologisk eller måske en professionel baggrund, der gør, at han eller hun kan 'fylde ministerstolen ud'. Det er ment i overført betydning for dem, der skulle være i tvivl.

2. De skal være loyale. Det siger sig selv, at illoyalitet mod chefen og hans hjælper Claus Hjort er diskvalificerende, men man skal også være loyal overfor regeringsprojektet dvs. at kommende ministre accepterer Venstres politiske position som et midtsøgende halvsocialdemokratisk parti og at alle udmeldinger underordnes regeringens velfærdsprojekt.

3. De skal være 'driftsikre'. Det kræver af ministre, at de især har evne til at håndtere politiske sager og allervigtigst: Ikke skabe dem selv. Politisk situationsfornemmelse, evne til at indgå politiske forlig og gode kommunikationsevner er også altafgørende.

Dømt ude
Det nuværende regeringshold har en række åbenlyse svagheder, og pressen har dømt følgende ude: Ulla Tørnæs, Flemming Hansen, Eva Kjer Hansen og Rikke Hvilshøj.

Ulla Tørnæs er sat på en post, hvor hun ikke har formået at fylde ministerposten ud politisk. Det er nu heller ikke verdens letteste opgave, men når hun har forsøgt, er hendes situationsfornemmelse svigtet. Det så man med idéen med at blande 'kendte mennesker' sammen med ulandshjælp. Et håbløst projekt – politisk og rent kommunikationsmæssigt. Det bliver et farvel til Tørnæs efter fem år på ministerbænkene.

Veteranen Flemming Hansen er efter min mening politisk set “slidt ned” på trafikministerposten. Det er jo ikke kun hans skyld, at togene ikke går til tiden. Det er faktisk flot at sidde på en trafikministerpost i hele fem år. Det er længe siden, det sidst er sket. Flemming Hansen er for meget konservativ gammelmand, så en udskiftning med alt andet, vil virke som en tiltrængt fornyelse af regeringsholdet. Men denne blogger synes faktisk ikke, at han har gjort det så dårligt på en utrolig svær ministerpost.

Eva Kjer Hansen forsøgte at fylde sit ministerium ud politisk. Desværre var det med en anden politik end den Claus Hjort mente hun skulle fylde den ud med. Fra day one har det være op ad bakke. Fordi Fogh er i underskud af kvinder, kunne hun måske blive en ny bistandsminister i stedet for Tørnæs.

Fordi der er mangel på kvinder, er det ikke utænkeligt, at Rikke Hvilshøj får en chance til, men det bliver i et andet ministerium. Det er imidlertid få iagttagere, der har ladet sig imponere af den i øvrigt myreflittige og loyale integrationsminister med mange personlige gode egenskaber. Desværre hjælper det meget lidt, når man som Hvilshøj er sat til administrere menneskeskæbner. Det kunne hverken Anders Fogh eller Bertel Haarder holde til. Men det var heller ikke i Haarders tid, at man på samme måde så konsekvenser af regeringens politik. Og så er dagbladet Politiken jo også blevet mere flink til at sætte fokus på dem flygtningelovgivningen rammer.

I farezonen:
Hans Chr. Schmidt har i mange år ført an i Foghs interne heppekor, men den slagfærdige og ind imellem ganske lune sønderjyde er ikke populær ret mange andre steder end i Sønderjylland. Som fødevareminister er han faktisk usynlig, hvad han sikkert er glad for, fordi alle 'lortesagerne' ligger over hos Barfoed. Schmidt kunne blive en ny formand for V-folketingsgruppen. Han er bundloyal, relativ kvik i hovedet og har 12 års parlamentarisk erfaring. Og så er han noget mere respekteret internt i partiet end Venstres nuværende søvnige og uduelige gruppeformand Hovmand, som egentlig burde gøre alle en tjeneste og nyde den ufortjente ministerpension hjemme på Ringsted-egnen.

Lars Barfoed. Man behøver bare at sige 'fødevareskandale', så ved alle, hvad man taler om. Det er i øvrigt bunduretfærdigt, at han får skylden for al balladen, men sådan er politik så utaknemmeligt. Barfoed tilhører typen af velfriserede overambitøse her-kommer-jeg-og-kan-det-hele-konservative fra erhvervslivet, men når man ser Barfoed på TV i dag, så ser han noget vingeskudt ud. Glansen er i den grad gået af Skt. Gertrud siden han selvsikkert lod sig udnævne til ny minister. Barfoed kunne formentligt have fortsat sin karriere som adm. direktør i Finansrådet – uden – al den ballade hvor efter samtlige danskere nærmest er enige om at opfatte ham som en kæmpeidiot. Barfoed valgte formentlig politik, fordi han sikkert mente, at han kunne gøre en forskel. Det er modigt, når folk vælger det svære frem for det lette. Det skal man prøve at huske, når Barfoeds politiske karriere efter alt at dømme er slut efter næste valg. Ved sidste valg blev han valgt i folketinget med meget få personlige stemmer. Der er vist ingen, der alvorligt tror på, at resultatet bliver bedre næste gang.

De sikre
De populære og stensikre kort er Søren Gade, Bertel Haarder, Connie Hedegaard, Bendt Bendtsen, Lene Espersen og Kristian Jensen.

De relativt sikre er Lars Løkke Rasmussen, Thor Petersen, Brian Mikkelsen, Claus Hjort Frederiksen, Per Stig Møller og Helge Sander.

Jeg vurderer, at Lars Løkke bliver udskiftet enten som sundhedsminister eller indenrigsminister. Fogh ville kunne bede ham 'koncentrere sig om sundhed' for at rette op på problemerne med kræftbehandlingen'. Og nu har Løkke også fået kommunalreformen igennem, “nu kræver det nye kræfter”. Måske ville en Rikke Hvilshøj være den rigtige som ny indenrigsminister. Hun har i hvert fald kommunal erfaring. Uanset hvad, vil en udskiftning af Løkke blive udlagt som en degradering. Det er ikke sikkert, at han vil finde sig i det. Alle taler om kronprinse-striden mellem ham og Kristian Jensen, og mange ser den udspille sig i det daglige. Løkke og Fogh har ikke desto mindre brug for hinanden for, at regeringsprojektet med velfærdsreformen kan føres videre. En løsning er, at lade Løkke blive gruppeformand, men det vil Løkke formentlig kun acceptere, hvis der følger nogle lukrative økonomiske “ben” med som fx. statsrevisor eller en bestyrelsespost i Nationalbanken suppleret med et tilskud fra partiet Venstre, sådan at Løkkes gage samlet set ikke bliver i mindre i forhold til, hvad en minister får i løn.

Begrænset talentmasse
Anders Fogh skal erstatte de upopulære/uheldige/uduelige ministre. Problemet er, at han efterhånden er løbet tør for brugbare ministeremner. I folketingsgrupperne er den politiske talentmasse begrænset, og andre bliver opfattet som illoyale, og kan derfor ikke være med på regeringsholdet. Inger Støjberg er dog et godt bud selvom hun i sin tid fik ekskluderet statsministerens søn ud af den lokale VU-forening i Viborg. Selvom at det er mange år siden, har Fogh ikke glemt det. Tina Nedergaard kan blive belønnet for at være meget loyal mod Fogh, men hende er der andre stærke kræfter i regeringen, der nærer direkte aversioner imod.

Situationen kan få Fogh til at lede efter egnede emner uden for folketingsgrupperne. DA-direktør Henrik Bach Mortensen er et bud, måske som ny beskæftigelsesminister i stedet for Claus Hjort, som flere og flere nævner som gruppeformand. Henrik Bach Mortensen er yderst vellidt i organisationsverdenen og alle steder i Venstre.

Opdateret søndag kl. 18

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    5 Comments

  1. Rasmus

    sagde den 10. december 2006 kl. 11:13:

    Heh, ministerlister er altid interessante, ikke mindst når de skrives af personer med en smule insiderviden.

    Men Jarl, det dur ikke at rose en anden blog uden at linke til den. Vi andre vil også gerne læse med!

  2. Jarl Cordua

    sagde den 10. december 2006 kl. 11:18:

    Rasmus. Du har ret. Det er nu fixet. Det skal ikke ske igen!

  3. Garby

    sagde den 11. december 2006 kl. 19:02:

  4. Anonymous

    sagde den 11. december 2006 kl. 19:03:

    “Inger Støjberg er dog et godt bud selvom hun i sin tid fik ekskluderet statsministerens søn ud af den lokale VU-forening i Viborg.”

    Den bliver du simpelthen nødt til at uddybe …

  5. Jarl Cordua

    sagde den 11. december 2006 kl. 19:50:

    @ Tak Garby!

    @anonyme ven

    Statsministerens søn var næstformand i VU Viborg for mere end 10 år siden. Han skrev og ytrede politiske synspunkter som dem, hans far havde beskrevet bogen i “Fra Socialstat til minimalskat.” Synspunkterne forargede/oprørte den daværende lokale ledelse af VU i Viborg Amt så meget, at han først blev gået som næstformand i VU i Viorg Amt – og senere hen ekskluderet. Sagen blev omtalt i formiddagsbladene. Primus motor i alt dette var Inger Støjberg eller i alle tilfælde har hun fået en del af skylden. Anyway, det er lang tid siden. Foghs søn lagde dengang politik på hylden for good. Han emigrerede senere hen til USA. Statsministeren er – efter hvad jeg er blevet oplyst – ikke af den opfattelse, at hans søn fik en fair behandling dengang af Støjberg m.fl. Jeg siger ikke at episoden dengang diskvalificerer Støjberg. Men de varme følelser for hende hos regeringschefen er efter mine oplysninger til at overse.

Bottom border