'Pengene fosser ud af statskassen', messede Anders Fogh i 1990'erne, da han var næstformand i partiet Venstre og i opposition. I dag som leder af en regering og statsminister praler han omvendt skamløst over, at endnu flere penge '“ sammenlignet med dengang '“ nu vælter ud af statskassen. Dermed håner han alle de V-kernevælgere, som stadigvæk mener, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og at der er grænser for den offentlige sektors størrelse.
Berlingske skriver i dag:
'Anders Fogh Rasmussens regering har siden 2002 ladet det offentlige forbrug vokse dobbelt så meget som planlagt. Havde regeringen i stedet fulgt planen, så kunne man have sænket den højeste marginalskat fra 63 til 49 procent.'
Et notat fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at fra 2002 til 2007 var det den borgerlige regerings plan, at det offentlige forbrug skulle vokse med 17 milliarder kroner, men reelt set er det vokset med 35 milliarder kroner. Dvs. dobbelt så meget som planlagt.
Berlingske konkluderer:
Dermed har regeringen med sin udgiftspolitik spist af det økonomiske råderum, som kunne have været brugt på at lette skatten på arbejde. Skattelettelser er ellers en målsætning for regeringen, står der i regeringsgrundlaget, som er aftalt mellem Venstre og de Konservative.
– Råderummet til lavere skat er blevet 18 mia. kr. mindre på grund af regeringens overforbrug. Hvis man havde brugt de 18 mia. kr. på at reducere den øverste marginalskat, så ville den ryge fra 63 til 49 procent, « siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.
Ak, hvilke skønne spildte muligheder.
At Venstre for længst officielt har opgivet at styre væksten i de offentlige udgifter er gået op for de fleste, men i den samme Berlingske-artikel, ser heller ikke de konservative nogle muligheder for en mindre offentlig sektor.
– Det viser, at det kan være vanskeligt at styre økonomien i amter og kommuner, og at det er vanskeligt at ramme de vækstmål, som vi sætter os, siger finansordfører Christian Wedell-Neergaard (K).
Men på den anden side, mener Christian Wedell-Neergaard, at det er urealistisk med en lavere vækst i det offentlige forbrug.
—
Realiteterne er, at også de konservative har kastet håndklædet i ringen. Den ideologiske kamp mod velfærdsstaten er tabt for borgerligt-liberale. For godt og vel 10 år siden var der to partier i folketinget, som var kritisk over for velfærdsstaten: Det ene parti var Venstre og det andet var Fremskridtspartiet. I dag er velfærdskritiske synspunkter totalt fraværende i folketinget. Resultatet er, at Venstre og De konservative kappes med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet/venstrefløjen om velfærdsoverbud. Det kan gå i gode tider som nu, men forholdene har det med at ændre sig. Derfor er det historisk set en katastrofe at en borgerlig-liberal regering '“ præcis som under den rystende svage VKR-regering i 1968-71 '“ løber fra sin principper, og fortsætter tidligere S-regeringers bevidstløse udbygning af velfærdsstaten. Jarls Blog imødeser derfor med gru diverse fremtidige camouflerede skattestigninger, der skal fylde hullerne efter den nuværende regerings overforbrug. Fogh har fredet os indtil videre, så katastrofen indtræffer vel først under en ny kommende VK-regering efter næste valg. En anden mulighed er, at Fogh og Hjort overlader det til Lars Løkke Rasmussen at rydde op efter sig.