Forleden gik Konservativ Ungdoms afgående formand Kasper Hülsen og en enkelt K-borgmester Eva Nejstgaard ud i offentligheden og slog hårdt på tromme for, at der med tiden bør ske et skift på partilederposten i Det Konservative Folkeparti.
Skrækken i ansigterne hos de konservative folketingsmedlemmer og tillidsfolk stod straks at læse med udsigten til endnu et afsnit af komedieserien:
'Blodig magtkamp i det Konservastive Dolkeparty'.
De radikale lider øjensynligt af det samme problem som de konservative med en udbrændt leder, der er nået til vejs ende med sin strategi, men blindt nægter at vige pladsen. Måske af frygt for at tomrummet måtte udløse en efterfølgende blodig strid om lederposten. Der er dog én markant forskel på de to partiers måde at håndtere den interne kritik. Hos de konservative lukker man debatten ned, og fejer den ind under gulvtæppet. Det gør man ikke hos de radikale. Her tør partiets tillidsfolk tage debatten om den fejlslagne radikale strategi endda i fuld offentlighed i medlemsbladet “Radikal Politik”.
En af Jyllands-Postens Christiansborg-journalister læser “Radikal Politik” og skrev i går fredag:
Uroen i Det Radikale Venstre lader sig ikke dæmpe af en tavs partitop og folketingsgruppe.
Flere radikale medlemmer tager bladet fra munden og kritiserer skarpt partiet for at føre en fejlslagen strategi med “Den Anden Vej” i det nyeste nummer af partiets medlemsblad Radikal Politik, der har tema om partiets strategi.
Her er to eksempler fra 'Radikal Politik':
– Den Anden Vej er urealistisk, uforklarlig, og uinspirerende. Uanset hvor meget vi er imod den nuværende udlændingepolitik, er det ikke klogt til stadighed at profilere os herpå. Det gavner DF og V mere end os selv, og det ødelægger det for vores venner i S, skriver Henrik Juhl Madsen fra Rødovre.
– Ved at stille ultimative krav til en regeringsdannelse, som S og VKO aldrig vil acceptere, har man sat sig mageligt til rette på oppositionsbænkene for en lang periode også efter næste valg. Dermed vil den næste regering med sikkerhed blive en VKO regering under ledelse af “den farlige mand”, Anders Fogh. Det har da aldrig været radikal politik, skriver Lars Vestergaard.
Andre indlæg i “Radikale Poltik” bakker – naturligvis – loyalt op om Jelved og strategien “Den anden vej”.
—
Hvor må det være en lettelse for radikale vælgere at erfare, at der åbenbart eksisterer radikale tillidsfolk, der også har kunnet analysere sig frem til den indlysende konklusion, at tiden er kommet for et radikalt strategisk sporskifte.
Det logiske træk, at Jelved trækker sig for at lade en ny leder formulere en ny strategi, er der trods alt endnu ikke fremsat krav om i det radikale medlemsblad. Varer Jelveds stædighed ved i det uendelige og fastholder “Radikal Politik” en sådan liberal linje, så ender man måske med også at kunne læse formulerede krav fra radikale græsrødder om hendes afgang i det radikale medlemsblad?
Min egen analyse er, at en ny radikal leder uanset om det bliver Margrethe Vestager eller Morten Helveg Petersen må lægge en strategi, der indeholder en eller anden form for tilnærmelse til Socialdemokratiet.
Det er de socialdemokratiske spindoktorer formentlig også nået frem til, og derfor har de en interesse i, at holde debatten om Jelveds fejlslagne strategi i gang. Ifølge Jarls Blogs oplysninger er de også gerne proaktive om dette emne i forhold til pressen.
I denne weekend har ex. 'Søndagsavisen' Jelveds 'katastrofekurs' på forsiden. Hvorvidt man kan tillægge S-spinfolkene 'æren' for det er uvist, men man kan roligt konkludere, at presset på Jelved vokser og vokser.