Bendt Bendtsen er formand ligeså længe, som han vil. Men af hensyn til de konservatives muligheder for at få flere vælgere burde han vige pladsen i god tid inden valget. En meningsmåling i Politiken søndag viser, at K igen går tilbage og nu ligger på 15 mandater. Dvs. et mandat under det antal, som partiet havde før den fynske politibetjent overtog ledelsen og rettede op på forholdene.
Konservativ Ungdom hyggede sig i går til deres landsråd. Pressen var tilstede for at forevige Bendtsens møde med de ungkonservative, efter at de har presset ham ud i én af de pinligste situationer i hans formandstid. Bendtsen skruede dog professionalismen på og havde iført sig afvæbnende charme, mens han messede ordet 'mediestunt' til den talstærke journalistskare.
Mere interessant viste en afstemning hos de konservative, at et pænt flertal 62 pct. blandt KU'erne fortrækker Lene Espersen som ny partileder. Resultatet svarer godt til den Gallup-måling i Berlingske i fredags foretaget blandt konservative vælgere, der gav Lene Espersen 54 pct og Connie Hedegaard 23 pct. Hos VKO-partiernes vælgere – hvor en potentiel K-fremgang skal hentes – er Lene E. en klar favorit. Hedegaard scorer kun hos de færre og færre radikale vælgere og især hos SF’s vælgere. Det er dog næppe særligt troværdigt, at den sidstnævnte gruppe skal sikre K fremgang på det længere sigt. SFs vælgere har nok bare været høflige, når de har talt i telefon med Gallups interviewere.
Spekulationerne om Bendtsens fremtid vil fortsætte, men han bliver efter alt at dømme siddende frem til næste valg. Alligevel tyder meget på, at Lene Espersen har bragt sig i en position som kronprinsessen. Det gør hende udsat. For kritik internt og eksternt. Aviserne vil spekulere, og politikere, journalister, erhvervsfolk og embedsmænd vil tage pejling af, at det er meget sandsynligt at hun en dag vil sætte sig i stolen som K-partiformand. Denne uges snak har klart styrket Lene Espersens position. Hun vil formentlig få flere middagsinvitationer fra erhvervsledere og andre hofsnoge, som vil stå sig godt med en kommende leder.
Indsigtsfulde konservative kilder beskriver Lene Espersen som en person med ambitioner, vilje og råstyrke til at være leder. Og så er justitsministeren pragmatisk, sådan at forstå, at hun gerne deler magten og tilgodeser folk som Brian Mikkelsen mfl. Om det rækker til at skabe fremgang for de konservative. Det må tiden vise.
Hvad så med Connie Hedegaard?
Ja hun er jo stadig i spillet endnu. Miljøministeren har også ambitionerne, men nogle konservative vurderer, at det kniber med råstyrken, hvis det kommer til et hundeslagsmål om lederposten. Man peger på, at hendes flugt fra posten som politisk ordfører i 80’erne er et tydeligt bevis på, at hun kan finde på at stikke af før spillet om magten går rigtigt i gang.
Det vurderes, at Hedegaards temperament ligner Per Stig Møllers på den måde, at hun har svært ved at tåle kritik. Konservative iagttagere vurderer derfor, at det kan blive et problem, hvis hun bliver formand. For hun vil have det svært med at dele magten med andre. Nogle forestiller sig et scenarie med Hedegaard som partileder, hvor 'alt splittes i atomer', fordi hun ikke vil tilgodese 'den anden side'. Man peger på, at hun som 'semiradikal tror, at hun har en intellektuel ophøjet ret til at regere, og at alle som mener det modsatte, skal udraderes'.
Jov. Det er som alle ved ikke en overdrivelse, at kimen til splittelse hos de konservative er klart tilstede, og at det derfor for alle parter gælder om at undgå en situation, hvor den aktiveres.
Ikke desto mindre er Lene Espersen – i dag – den absolut største favorit til at efterfølge Bendt Bendtsen.
4 kommentarer til “Lene E. ligner en kronprinsesse”
Netop spørgsmålet om, hvem der bliver Bendt Bendtsens afløser er helt afgørende for dansk politiks fremtid.
Med Connie Hedegaard som formand vil vi se helt nye flertalsmuligheder. De Konservative vil i så fald ikke kun kunne samarbejde med De Radikale, men også med Socialdemokraterne. Én ting er sikkert: Det bliver i hvert fald ikke med Dansk Folkeparti, som Hedegaard afskyr og vice versa. Det er også ret tydeligt, at hun ikke bryder sig om Venstre i almindelighed og Anders Fogh i særdeleshed. Når hendes mand ikke vil oplyse om sine indtægtsforhold, er det svært at opfatte det som andet end en provokation, ikke kun fra hans- men også fra Hedegaards side.
Det borgerlige Danmark bør krydse fingre for, at Hedegaard ikke bliver formand for De Konservative. Gud forbyde det!
Det er muligt at Bendt Bendtsen BØR vige pladsen. Det ville betyde lidt flere stemmer til de konservative.
Tilgengæld ville det betyde at Bendtsen må sige farvel til politik før han fylder 55. Det må være svært for en mand på toppen sådan at forlade sin metier i en så tidlig alder. Samtidig går han glip af en ellers temmelig sikker ekstra periode som minister og viceststaminister – med alt hvad det medfører. Det er ikke svært at sætte sig ind i Bendtsens dilemma.
Omvendt ville det klæde ham ufatteligt godt om han erkendte sin begreænsning. Der er ikke noget så ødelæggende – og grimt – som en forstokket partileder på vej ned.
Det er jo en sygdom som med stor sikkerhed rammer politiske ledere at de ikke forstår at forføje sig i tide. Topmålet af ironi er derfor Marianne Jelveds krav om kulturministerens afgang på baggrund af den mail til DR’s bestyrelsesformand Weekendavisen omtalte i fredags:
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=874102 (KRÆVER ABONNEMENT)
Konservativ Ungdom er åbenbart akkurat lige så politisk narcisistiske, som de fleste forstiller sig overklassens degenererede afkom er det i det daglige liv. Tænk at være villig til at starte en politisk borgerkrig, bare for at få TV2 News til at rapportere fra deres kongres.
Den Simon Spies’ske mediestrategi har stadig sine trofaste tilhængere.
mvh
Niels
Man skal ikke udelukke, at KU har mere idealistiske motiver end ren selvpromovering. For enhver, der ikke er partisoldat i Det Konservative Folkeparti (og i øvrigt også for rigtigt, rigtig mange, som faktisk er partisoldater), forekommer det indlysende, at partiet ville være bedre tjent med en anden leder. Bendt Bendtsen er simpelthen – og lad os nu kalde en spade for en spade – for dum og uselvstændig til at lede et parti. Det er ikke uden grund, at embedsmændene i hans ministerium har kaldt departementschefen for “Bendtsens iltapparat”. Bendtsen kan intet som helst på egen hånd, end ikke holde en konsistent politisk linje i sit parti. Af samme grund bærer Bendtsen et hovedansvar for, at det borgerlige Danmark er så ilde stedt i disse år. Fogh kan trække lige så langt ind mod midten, som han af ren egeninteresse har lyst til, fordi Bendtsens konservative flok – modsat Venstre under Uffe – ikke repræsenterer et konsistent og troværdigt alternativ for borgerlige vælgere til socialdemokratismen i statsministerpartiet.
Hvis formålet med KU’s udmelding var at afkorte Bendtsens levetid på formandsposten i Det Konseravtive Folkeparti, så har de unge ikke alene gjort deres eget parti en tjeneste – de har gjort alle danske borgerlige en tjeneste.