En S-regering er ikke ligefrem om hjørnet. Det sikrer Marianne Jelveds forbliven på posten som partileder. Claus Hjort har nu i tre måneder og med kæmpesucces rejst rundt i medierne med det særdeles effektfulde budskab om at de radikale og socialdemokraterne ikke kan blive enige om en fælles politik. Med andre ord: Der eksisterer i dag intet alternativ til VK-regeringen.
Desværre for Hjort, så siver de radikale i meningsmålingerne for tiden, så hvis jeg var V-toppen, så ville jeg snart begynde at rose regnelærerinden for et eller andet eller måske skabe en konflikt, der kan sætte lidt fut i hendes Gallup-tal igen. Jelveds forbliven som radikal partileder er, som flere har peget på, Anders Foghs livsforsikring som statsminister.
Disse realiteter i dansk politik skal dog ikke afholde alle os andre fra at drømme lidt om en alternativ regering, som fx Nyhedsavisens indsigtfulde chefredaktør David Trads har gjort med sin ministerliste for en S-RV-SF-regering.
Man skal dog ikke længere ned end til det tredje navn på Trads’ liste før, at man er klar over, at der er tale om rent tankespind. For her står Marianne Jelved opført som ny økonomiminister i Helle Thornings S-RV-SF-regering. Den mulighed findes jo med Jelveds strategi og statsminister-udmeldinger ikke længere. Se hele Trads’ ministerliste her.
Den nuværende regering er godt nok borgerlig-liberal af navn, men ikke specielt af gavn. Intet tyder på, at det ændrer sig. Desværre. Men David Trads' ministerliste har inspireret mig til at sammensætte en ren liberal regering, hvor jeg har tilladt mig selv at vælge fra alle mulige og umulige hylder. Ministerlisten er – indrømmet – et komplet usandsynligt scenarie, men ikke desto mindre vil disse folk kunne gøre det mindst lige så godt (eller dårligt om man vil) som den siddende regering.
Her er listen så. Har man alternative idéer, så skriv gerne jeres inputs til en bruttoliste med liberale navne her på bloggen. Måske kan listen med Det liberale “Dream Team” tjene til inspiration (eller måske ligefrem irritation) på Christiansborg 😉
Statsminister Kristian Jensen
Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Finansminister Lars Løkke Rasmussen
Økonomi og skatteminister Peter Christensen
Undervisningsminister Bertel Haarder
Indenrigsminister Lars Krarup (V-Borgmester Herning)
Idræts og kulturminister Leif Mikkelsen
Sundhedsminister Troels Lund Poulsen
Socialminister Eva Kjer Hansen
Miljøminister Bjørn Lomborg
Beskæftigelsesminister Christopher Arzrouni
Transportminister Jens Løgstrup Madsen (Fhv. MF(V))
Forsvarsminister Søren Gade
Justitsminister Søren Pind
Kirkeminister Edith Thingstrup
Integrationsminister Katrine Winkel Holm
Forskningsminister Lars Seier Christensen (Saxo Bank)
Mere hyggesnak om ministerlister hos David Troels Garbys blog “Dansk Politik”
21 kommentarer til “Det liberale "Dream Team"”
Uffe Ellemann som udenrigsminister? Så ville jeg helt alvorligt foretrække Ahmed Akkari. Ellemann ville være et skrækscenario for mange borgerlige med de udmeldinger, han er kommet med de seneste år, ikke kun under Muhammed-krisen.
For et par år siden måtte han jo i øvrigt selv indrømme, at interne dokumenter fra Philip Morris gav indtryk af, at han var i lommen på tobakskoncernen, og i dag har jeg ham mistænkt for enten at være stråmand for selskaber med store økonomiske interesser i Mellemøsten eller selv være modtager af én eller anden form for ydelse (det behøver ikke nødvendigvis at være bestikkelse, og nej, jeg kan ikke bevise noget).
M.h.t. Katrine Winkel Holm ville det udløse et ramaskrig at gøre hende til integrationsminister. Tænk på al den virak, der var, da hun kom i DR’s bestyrelse. I øvrigt har hun i et interview for nylig fortalt, at hun stemmer på DF.
@Jan Chris
Tak for kommentar Men Uffe er stadig den bedste udenrigsminister vi har haft. Han er privatmand i dag, så han kan have alle de mulige og umulige økonomiske interesser han overhovedet har lyst til. Sammenligningen med Akkari er jeg lodret uenig med dig i. Men bare rolig, Uffe har trukket sig endegyldigt tilbage fra politik!
Katrine Winkel Holm er under mistanke for at nære liberale sympatier forstået på den måde, at hun er kritisk overfor en stærk stat. Måske er Paris en messe værd?
Men lad mig endelig høre et andet og bedre bud? 😉
Misforstå mig ikke, jeg mener skam, Katrine Winkel Holm ville være en glimrende integrationsminister, men idéen ville som sagt ikke være lige populær alle steder.
Efter min mening begik Anders Fogh én af sine største fejltagelser ved at gøre Rikke Hvilshøj til integrationsminister efter Bertel Haarder. Hvilshøj er flittig og dygtig, men netop på den post skal der pinedød sidde en stærk person, der kan give medierne svar på tiltale, når de lancerer de rituelle kampagner om at få lempet udlændingepolitikken. Jeg ville have valgt Jens Rohde som Haarders afløser. Jeg ved godt, der var noget med hans- og kærestens personlige økonomiske interesser, men mon ikke det kunne være blevet løst? I dag er det umuligt.
Efter min opfattelse vil det koste Fogh mindst et par procent stemmer ved næste valg, hvis ikke han skifter Hvilshøj ud med en mere kontant politiker. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor han ikke reagerer. Er han virkelig så stædig, som mange politiske iagttagere siger?
GYS for et rædselskabinet Trads har skruet sammen. Ole Sohn som skatteminister (hr. trækprocent = 100) og Holger K som boligminister. Det bliver ikke sjovt at være boligejer i DK 🙂
Katrine W. Holm er måske liberal når det kommer til det økonomiske, men det er efter min opfattelse primært fordi hun mener at velfærdssamfundet bekæmper kernefamilien som efter hendes opfattelse er en væsentlig og grundlæggende værdi. Ikke at jeg er uenig, men det er nu ikke et liberalt men snarere et konservativt standpunkt. Jeg synes du skulle være fræk at pege på Khader som integrationsminister, så kommer radikale da også med i regeringen.
Og så skulle du ikke mindst pege på Kit Louise Strand som familieminister. Samfo og Etisk råd er da et udmærket fundament!
Hej Nai,
Det er gode forslag. Især tænder jeg på Naser som integrationsminister! Kit Strand kender jeg ikke. Men nu vil jeg lige google hende 😉
Der er sandelig nogle oplagte hadobjekter på Jarls ministerliste.
Winkel Holm er nævnt. Men hvad med Lomborg som miljøminister? Så skal jeg garantere for at mange ville se rødt – og ikke kun folk fra venstrefløjen. Hvis man vil have bøvl med forskerne, kan man også overveje at gøre ham til forskningsminister.
I øvrigt virker Lomborg ikke så interesseret i miljø længere. Det handler mere om prioriteringer for ham i øjeblikket. Så måske han ville gøre bedre gavn som finansminister. Eller udviklingsminister, selvom Jarl tilsyneladende har nedlagt det ministerium.
Og Arzrouni. Er han overhovedet en administratortype? Det er ikke lige mit indtryk. Han er en glimrende ideolog og polemiker. Men posten som beskæftigelsesminister er selvfølgelig blevet en ideologpost efter at Hjorten har taget den i besiddelse. Måske det er grunden til at vi ser Arzrounis navn her.
En kulturminister er det heller ikke blevet til. Det er selvfølgeligikke ligefrem en liberal post. Men hvorfor ikke? Hvad med gode gamle Peter Rindal? Lever han stadig? 😉
Et spændende tankeeksperiment, men det undrer mig at der ikke er blevet mere plads til folk fra erhvervslivet eller nogle af deres organisationer.
@Andreas
Kulturen styrer Mikkelsen, altså Leif Mikkelsen i mit tankeeksperiment.
Rigtig pointe med at den ene ideolog erstatter den anden på beskæftigelsesminister-posten! Men det er også et område, hvor liberale ville kræve yderligere reformer.
@ Garby
Erhvervsfolk? Der er da vores ven fra Saxo bank. Det er i det mindste en enkelt mere fra erhvervslovet end Fogh har i sin regering! Tror heller ikke at ministerlønnen kan konkurrere med erhvervslivet og/eller organisationerne.
@Jarl:
Ah. Idræts- OG kulturminister. Sløset af mig 😉
I øvrigt fremgår det at du foretrækker Kristian Jensen frem for Lars Løkke for tiden. Men har Kristian Jensen overhovedet en reel chance mod Løkke? Meget kan selvfølgelig nå at ske inden Fogh går af, men Jensen virker for mig klart som den lille af de to kronprinser. Særligt hvad angår status i partiet(s top). Alle hans fremragende egenskaber usagt – han er absolut en talentfuld politiker. Men har han en chance mod Løkke når det kommer til stykket? Hvad hvis det kom til en afstemning mellem de to?
Hej Andreas,
Hvem foretrækker jeg? De er begge gode bud. Tiden må vise hvem af dem, der er mest liberal.
Løkke er storfavorit,men den nuværende statsminister foretrækker Kristian Jensen. I hvert fald på det personlige plan.
Så står valget om nogle år, så kunne det godt hen og blive mere spændende.
Man skal – for mig at se – ikke undervurdere, at Kristian Jensen kommer fra heden og Lars Løkke fra Nordsjælland!
Det betyder nemlig en del, da en stor del af Venstres medlemmer er bosiddende i Jylland, hvilket giver mange jyske delegerede. De delegerede skal findes blandt de aktive i Venstres organisation (bestyrelsesmedlemmer osv.), og min erfaring er, at disse i overvejende grad er meget “jyske” – forstået på den måde, at en meget kæk attitude (som Lars Løkkes) ikke vinder stor sympati. Løkke er med andre ord lidt for københavner-agtig! Derimod er Kristian Jensen mere nede på jorden, og “en af vore egne”.
Jeg tror bestemt, at “Jyske Venstre” vil foretrække Kristian Jensen – og det betyder mange delegerede!
Hej Ask,
Helt enig! Kristians jyske baggrund er ét af hans bedste kort og vice versa!
Jeg er dog sikker på, at Lars Løkke er helt klar over det med risikoen for en evt. lidt for “kæk” attitude.
Jeg synes dog ikke at det “kække” er så fremttrædende hos Lars. Han optræder faktisk stille og rolig.
Jarl
jarl og ask:
Aha! Tak. Det blev jeg klogere af.
@Jarl
Det er klart, at Løkke er opmærksom på problemstillingen. Jeg synes også du har ret i, at han har været ret afdæmpet på det sidste – måske presset af kræftsagen mv…
Min kommentar skal dog heller ikke opfattes som en deterministisk forudsigelse af Kristian Jensen som kommende formand. Det er nemlig værd at huske på, at Løkke er den eneste ikke-jyske formand for VU nogensinde (så vidt jeg husker i hvert fald).
Ask@
Det sidste har du dog ikke ret i.
Der har været en stribe ikke-jyske VU-formænd. Jeg nævner i flæng: Lars Bech Pedersen, Jens Skipper Rasmussen, Niels Anker Kofoed, Flemming Oppfeldt, Erik Fabrin, Troels Brøndsted og Knud Andersen. Bare for at nævne nogle stykker.
UPS!
My bad – ved ikke rigtig, hvordan jeg kunne glemme Skipper, Oppfeldt mv…
Giver lige mig selv en huskekage 😉
Tak for dine forslag. Det er et utaknemmeligt job at fremsætte sådanne lister, for der er ikke noget nemmere end at sætte sig ned og ukonstruktivt skyde løs på forslagene – så det vil jeg hermed gøre 🙂
Jeg er enig i, at Uffe er den bedste udenrigsminister, vi har haft. Men det må have slået klik for ham med hans opførsel under Muhammedkrisen in mente. Jeg har ikke tiltro til ham længere.
Hvis man i dag bakker helhjertet op om Foghs projekt, så er man efter min bedste overbevisning for kompromitteret til at kunne komme på det liberale dreamteam.
Det vil være for utroværdigt pludselig at springe ud som liberal igen. Det er for opportunistisk til mig. På den baggrund dumper i hvert tilfælde Kristian Jensen, Lars Løkke, Troels Lund, Bertel Haarder og Søren Gade.
Men som sagt så er jeg godt klar over, at det er lidt for nemt for mig at sidde at skyde løs, når jeg ikke har nogle alternativer. Det skulle lige være færre ministerier…..
Hej Morten,
Du skal være så hjerteligt velkommen her i skydeteltet!
;-)Jarl
Jeg vil give Morten Sørensen ret: Der er for mange ministerier til at regeringen kan kvalifisere som liberal. Her er et par forslag til indskrænkninger:
1: I vores nordiske nabolande har man ikke en skatteminister (og vist heller ikke en Økonomiminister). Det er finansministeren, der klarer deres opgaver! Jeg tror PC vil være et glimrende bud ;o)
2: Tranportministerium! I en liberal regering. Yo gotta be joking. Det meste af, hvad det ministerium tager sig af i dag, skal privatiseres. Så enten skal der udnævnes en privatiseringsminister, hvis job det er at gøre sig selv arbejdsløs (Arzrouni?), eller også skal indenrigsministeren have dette som side-geschæft.
3: “Sundhedsministerium”? Det må sgu høre under Indenrigs.
4: Og det samme må i øvrigt “Idræt- og kulturministeriet”
5: En “kirkeminister” kan man heller ikke have. Folkekirken skal – om ikke andet, så for sin egen skyld – skilles fra staten. Og hvad der måtte være af “kontrol” med trossamfund må føres ind under Indenrigsministeren.
6: “Integration” kan heller ikke have sit eget ministerium i en liberal regering. Det skal være en del af beskæftigelsesministeriet (de dele som ikke falder under social).
7: På samme måde skal “forskning” føres ind under undervisning.
Ovenstående var blot en begyndelse, og mange vil nok mene, at man kan gå endnu længere. Humlen er at give alle ministrene – på nær privatiseringsministeren ;o) – så stort et område, at de ikke finder på at udvide det…
– bræstrup
PS: du lavede på et tidspunkt et gæt på regeringen “efter næste rokade”. Hvis man antager at der kommer en rokade inden næste valg, hvordan tror du så regeringen kommer til at se ud?
Hej Bræstrup,
Du har helt ret. En liberal regering burde indskrænke minsterierne, og antallet af de 179 folkevalgte. Sandheden er jo, at der ikke er nok at lave for alle dem, der fordriver tiden inde på Christiansborg i dag. Det er sikkert en af grundene til at man har så mange ministre. Flere politikere skal have noget meningsfuldt at tage sig til!
Er det tid et nyt bud på en ministerliste efter en rokade?
Måske. Det vil jeg da overveje i den kommende tid. Under alle omstændigheder, så tror jeg det bliver en begrænset rokade.
vh Jarl
Tja… listen ser som sådan fornuftig ud… Men min ser bedre ud 🙂 http://altanen.wordpress.com/2007/03/29/det-ultimative-borgerlige-dream-team/