Anders Fogh kunne ikke i går skjule sin fryd over, at have sat socialdemokraterne – for en tid – til vægs i velfærdsdebatten. Det skete, da han inviterede LO-toppen til trepartsforhandlinger om de offentlige ansattes vilkår. Og selvom Fogh ikke lige er den socialdemokratiske LO-tops kop te, så er de bare nødt til at 'spille spillet' og acceptere regeringens invitation. LO-boss Hans Jensen og Co. ved, at de dybest set kun er sat i verden for at varetage deres mange (og fortsat færre) medlemmers interesser – også dem, som altså ikke stemmer centrum-venstre, og som vel egentlig kun venter på en undskyldning for ikke at forny kontingentet. Derfor er det et smart træk af statsministeren at fremstille det som om, at det er i spændingsfeltet mellem LO og regeringen, at fremtidens velfærd sikres og den offentlig sektor bliver udviklet og fornyet. Især når socialdemokraterne åbenlyst satser på at vinde næste valg på en velfærdsdagsorden. Fogh tog første stik, men lad os nu vente og se, hvad det bliver til. Jeg har min store tvivl, hvorvidt danskerne vil belønne Fogh-regeringen for evt. velfærdsforbedringer.
Glæden over triumfen ophørte dog brat, og smilede stivnede hos Fogh, da han på pressemødet i går pludselig skulle forklare Ekstra Bladet, hvorfor staten betaler hans middage med den danske konsul i Montpellier. Dér har Fogh og fruen et sommerhus, hvor de trækker sig tilbage et par gange om året. Der er indført 'dødsstraf' for at ringe ham op fra statsministeriet, medmindre at det er absolut nødvendigt, for chefen forsøger at holde helt fri. Fornuftigt nok.
Derimod lykkedes det ikke for Fogh at give en fornuftig forklaring på, hvorfor konsulen én gang om året skal på Marienborg til middag på skatteydernes regning. Fogh bedyrede på pressemødet, at det skam drejede sig om, at konsulen havde leveret visse offentlige tjenester med at se efter Foghs sommerhus m.v. Mange sommerhusejere kan sikkert nikke genkendende til disse private arrangementer med de lokale beboere. Det er formentlig de færreste, som herefter bespiser 'sommerhusnaboen' på arbejdsgiverens regning.
Har riget ikke større problemer? Bestemt. Er skoene blevet for små? Måske lige i dette tilfælde. Middagsregningerne er overkommelige beløb for skatteyderne, men når nu riget har en regeringschef, som aldrig selv forsømmer en lejlighed til at spille hellig over for sine omgivelser, så er det vel både ret og rimeligt at påpege hans eget åbenlyse hykleri.
Ekstra Bladet skriver:
Inden Anders Fogh kom til magten i 2001, var han uhyre renfærdig. I sin grundlovstale samme år erklærede han indigneret:
“Socialdemokraterne har siddet så længe på magten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti.”
Jeg tror, at man stadig i dag kan høre frydeskrigene over Foghs fadæse rundt omkring på Christiansborg. Både i og uden for regeringskontorerne.
En kommentar til “Lidt for smart”
Tjaah, den med konsulen fylder ikke meget andre steder end i EB – ikke, at det ikke er lidt pinligt for den ofte lidt hellige AFR. Fatter ikke, at han tager den risiko, når han næppe mangler de relativt få kroner det koster, at bespise konsulen og frue. Men det er måske netop den sammenglidning mellem privat og embede, som magtfulde mennesker ofte ender i.
Noget helt andet: På avisen.dk bruger den gode David Trads en del tid (har han ikke en avis der skal ledes?) på tankespind omkring alt det gode S-SF-R vil gøre for Danmark. Læs det og græd… Dyrt bliver det!