Brian Mikkelsen: “K bliver i regeringen”. En avisoverskrift med et selvfølgeligt budskab, som normalt ikke giver mening, men som påskelørdag skabte lidt røre på en sikkert kedelig dag på nyhedsredaktionerne. For da havde den detroniserede familie og forbrugerminister Lars Barfoed nemlig lige inden været ude i Berlingske og lægge afstand til Dansk Folkeparti, kalde til kamp for konservative værdier og den for tiden så omtalte 'borgerlige anstændighed'. Barfoed lod læserne forstå, at han var klar til at føre denne politiske kamp, selvom K måtte gå ud af regeringen. Nu skulle profilen pudses op! At de konservative mangler profil er i øvrigt sandt, men det ændres der ikke på, så længe Bendt Bendtsen er formand. Og Barfoed måtte i øvrigt konstatere, at han stod mutters alene på slagmarken.
Barfoeds udmelding blev hurtigt forklaret med hans personlige aversioner mod DF-toppen for at have trukket tæppet væk under ham og hans ministerpost i december, og det faktum, at en del konservative har det svært med den underordnede lillebror-rolle både i forhold til V og til DF. Men Barfoeds ballon fik ikke lov at flyve længe. Brian Mikkelsen hev nemlig det politiske haglgevær frem fra gemmerne og fik skudt ballonen ned så historien ikke fik lov at rulle med grøftegravning og K-DF-ballade til følge.
Også Venstrefolk udelod med stor sikkerhed Barfoed fra deres aftenbøn i går. Irritationen over Barfoeds 'soloridt' blev da også kommenteret usædvanligt polemisk af Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen til Berlingske i dag:
– Jeg kan bare konstatere, at Lars Barfoed er kommet med en solistmelding, som ikke har opbakning i Det Konservative Folkeparti. Og at han står tilbage som politisk tonedøv.
Med denne udsøgte uforskammethed pustede Venstremanden lidt liv i den meget udbredte opfattelse på Christiansborg mht. Barfoeds begrænsede politiske evner udi politisk timing og fingerspitzgefühl.
Barfoeds muligheder for at blive genvalgt til folkeitnget ved et kommende valg er ikke alt for lyse. Han blev med nød og næppe genvalgt ved forrige valg med et relativt beskedent antal personlige stemmer og med kun en lille margin til en anden konservativ kandidat på listen. Siden har valgloven ændret kredsgrænserne, og Nordsjællands Storkreds er blevet suppleret med endnu et kendt konservativt navn, nemlig Pia Christmas-Møller. Ikke ligefrem en politisk elefant, men knapt så berygtet som Barfoed. Med andre ord: Barfoed er pisket til at markere sig i forhold til de konservative vælgere. Der er formentlig en udbredt forståelse i den konservative top for Barfoeds personlige motiver i sagen. Dampen skal lukkes ud. Men der er trods alt grænser. Vi har dog næppe set den sidste politiske ballon fra Barfoed, og K-toppens reaktion vil forblive den samme. For alt underordnes naturligvis regeringssamarbejdet med Venstre og samarbejdet med Dansk Folkeparti.