Kategorier

MFere blogger stort set ikke

Danske medlemmer af folketinget blogger som hovedregel ikke og blandt de par håndfulde på Christiansborg, der gør det, tager reelt set kun et fåtal mediet alvorligt.

Politikere generelt har et behov for at signalere overfor vælgerne, at de skam er med på noderne og til stede på nettet, men i realiteten er tilstedeværelsen på webben allerhøjst halvhjertet. Hjemmesider bliver fx sjældent opdateret, og sammenligner man med amerikanske folkevalgte politikeres hjemmesider, ja så er det en ren ynk.

Realiteten er, at politikernes websites m.v. i Danmark er udliciteret til partiernes kreative og tekniske kadrer og et par kvikke penne fra pressetjenesterne skriver de sædvanlige almindeligheder på hjemmesiderne, og det svarer fuldstændig til, hvad man kan læse i partiernes pjecer. Tjek toppolitikernes hjemmesider og hvad får man: De samme dødssyge pressemeddelelser som pressetjenesterne spytter ud i en lind strøm i det forfængelige håb, at en eller anden journalist på mailinglisten forbarmer sig og bruger et par linjer derfra.

Blogs? Get-out-of-here! Der findes skam et par hæderlige blogs, men de skrives af politikere i anden række og er efter min mening lidt for hel- eller halvnarcissistiske til, at man kan holde ud at læse dem i længden. Det er meget med, 'at så gjorde jeg' og 'jeg mener” og så bliver der ellers læst op af partiernes manifester. Det er så dødsens kedsommeligt, at selv deres kredsformand lyver, hvis han vitterlig påstår, at han eller hun læser bloggen! Endsige synes den er spændende! De få hæderlige blogs, der er skrevet af MF'ere, er karakteriseret ved, at de beretter noget nyt og/eller opsigtsvækkende, der gør dem interessante. Kun et betydeligt mindretal kan betegnes som velskrevne og endnu færre er decideret underholdende at læse.

Hvad så med toppen af poppen i dansk politik? De er totalt fraværende. Ministre og A-kæden i det danske folketing har ikke tid til den slags pjat. De tager det efter alt at dømme simpelthen ikke blogs alvorligt. Imidlertid skriver de fleste et ugentligt nyhedsbrev, som nok kun læses af hardcore-organisationsfolk og journalister for det tilfælde, at der mod forventning måtte stå noget interessant.

Der eksisterer kun ganske få blogs fra folketingets medlemmer. Jeg har f.eks. ikke fundet en eneste blandt de konservative MF'ere, der blogger. Kun to Venstre-MF'ere er at tælle blandt bloggerne. Kun et MF fra hvert af partierne DF og Enhedslisten blogger. Det er især MF'ere fra SF (3) og de radikale (5), der bruger blogmediet. Og endelig er der en række yngre socialdemokrater (3) som blogger.

Det er karakteristisk, at det stort set kun er MF'ere på under et par og 40 år, der gider gøre sig den ulejlighed at blogge, med undtagelse af de to radikale veteraner Lone Dybkær og Niels Helveg Petersen.

Disse bloggere fortjener alle mere ros end ris. Ikke desto mindre har jeg – ligesom politikerne har for vane – gjort mig til en selvbestaltet smagsdommer – og bedømt MF’ernes blogs efter det dybt primitive karaktersystem 1-5.

Skalaen dækker over design. Hvor hyppigt man skriver og er det interessant? Bliver der anvendt en raffineret retorik? Er bloggen i det hele taget velskrevet? Og endelig: Er det muligt at indlede en dialog med bloggeren.

Gode og læseværdige blogs:

Niels Helveg Petersen, RV. Tæt på at være den bedste blogger på Christiansborg. Klassisk elegant stil. Glimrende retorik. Fin længde på indlæg. Gode analyser og interessante iagttagelser, som man kun kan forvente det fra veteranen. Lidt for langt mellem indlæggene på det sidste. 4

Ellen Trane Nørby, V. Hæderligt design. Frisk sproglig stil og meget anekdotepræget. En smule uforudsigelig og rimelig flittig. 4

Rasmus Prehn, S. Rimeligt design, retorisk hæderligt. Velskrevet. Anekdoteagtigt og ikke helt uinteressant. 4

Jævne blogs, der dog ikke imponerer.

Magnus Heunicke, S. Flittig skribent og udmærket design. Retorikken er ikke specielt veludviklet, men bloggen er nogenlunde velskrevet. Generelt for kedelige emner, bortset fra post om rydningen af Jagtvej 69, som var topklasse! 3

Rune Lund, Enhedslisten. Klare men meget forudsigelige holdninger. Rimelig velskrevet blog i klassisk agitprop-stil. Design rimeligt. Flittig. Bloggen giver dog indtryk af at være opbevaringsplads for brugte læserindlæg til aviserne. 3

Simon Emil Ammitzbøll, RV. Velskrevet og retorisk glimrende. Hæderligt design. Burde dog skrive meget oftere. Måske bedste blogger in spe blandt de yngre MF'ere. 3

Morten Messerschmidt; DF (nu løsgænger) '“ Klare holdninger og ikke så meget pis! Velskrevet. Lige lovlig frelst ind imellem. Kunne udvikle sig til at blive en fabelagtig blogger, men designet er ikke værd at skrive hjem om. 3

Morten Østergaard, RV Gud-hjælpe-mig om ikke Mortens ordførertale til Forespørgsel F37 er første post på bloggen! Det er altså ikke voldsomt tjekket at have liggende på sin blog. Okay design med billede. Rimelig flittig til at poste, men retorisk er det på det jævne og teksterne er ikke overdrevent spændende. 3

Morten Helveg Petersen, RV. Klart lækreste design. Klassisk om end en kende for minimalistisk blogstil. Semi-flittig. Der er bestemt et stort uudnyttet potentiale, for Morten tager endnu ikke mediet alvorligt.3

Lone Dybkjær, RV. Pænt design med en klassisk dagbogsagtig blogstil. Retorisk glimrende, men teksterne er desværre ikke voldsomt interessante at læse for ret mange. Flittig! 3.

Blogs med plads til en hel del forbedringer.

Kirsten Brosbøl, S Meget jeg-orienteret og læserbrevsagtig stil, der er ligeså forudsigelig som sædvanlig politisk propaganda. Design ikke vildt spændende. Rimelig velskrevet og klart med potentiale til meget mere. Sammen med Magnus Heunicke og Rasmus Prehn en smule fantasiforladt siden alle tre på samme tid på deres respektive blogs skriver om DSBs Wildcard-ordning. 2

Pernille Vigsø Bagge, SF. Forudsigelig, kedsommeligt opremsende og ekstremt selvcentreret. Retorisk næsten på børnehavestadiet. Taler ned til læseren. Hæderligt design. 2

Ole Sohn, SF. Har postet én egentlig blogtekst, der var rimelig læseværdig, men ikke voldsomt interessant (Den om Asger Jorn). Sohn skal nok lige vende sig til, at bloggen ikke lige er stedet at poste 'kommuniqué’er' og opråb til folket, men han har fat i, hvad den kan bruges til. Rimeligt design. 2

Pernille Frahm, SF. Man føler bestemt indignationen i teksterne, men stilen minder mere om et raserianfald på skrift end en blogtekst. Ikke specielt velskrevet, men man kan helt sikkert i teksten fornemme de røde faner, der blafrer på en blank og vårfrisk dag. Hæderligt design. 2

Søren Pind, Venstre. Fint, originalt design, men der er alt for langt mellem indlæggene og der er ikke mulighed for at skrive kommentarer. Sprogligt er det udmærket, men man sidder med fornemmelsen af at han holder noget tilbage. Pind har, ligesom bloggen, potentiale til så meget mere. 2
Pinds blog er anmeldt af David Troels Garby, www.dansk-politik.dk

Pinds blog skal dog fremhæves en smule, fordi at den i to tilfælde faktisk har givet anledning til historier i medierne.

Helt generelt skal politiker-bloggerne blive bedre til at linke til det, som de skriver om.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

9 kommentarer til “MFere blogger stort set ikke”

“Hvad så med toppen af poppen i dansk politik? De er totalt fraværende. Ministre og A-kæden i det danske folketing har ikke tid til den slags pjat. De tager det efter alt at dømme simpelthen ikke blogs alvorligt.”

Jeg nægter at tro på at de ikke har tid. Hans-Christian Schmidt, Ulla Tørnæs eller Kristian Jensen ville ikke komme senere hjem hvis de skulle bruge 30 minutter, to-tre gange om ugen på at skrive hvad han eller hun gik og lavede.
Jeg tror først og fremmest at vi skal finde svaret i din påstand nummer to – nemlig at de ikke tager blogs alvorligt.

Men ser man ude i verden (ikke bare i USA) har f.eks. EU-kommissær Margot Wahlström (http://blogs.ec.europa.eu/wallstrom) fra Sverige og den britiske miljøminister David Miliband (http://www.davidmiliband.defra.gov.uk/blogs/ministerial_blog/default.aspx) tid til at poste på “regular basis”.

Det amerikanske kongresmedlem Jack Kingston (Republikaner fra Georgia) (http://kingston.house.gov/Blog/)poster selv rimelig tit og får desuden sine staffere til at poste i eget navn. Det synes jeg selv virker okay – nemlig at man som politiker indrømmer at man ikke selv skriver alt ting, men at der stadig kommer noget ud. En god idé til MF’ere der har meget travlt.

Den republikanske gruppe i delstatsparlamentet i Utah har en fællesblog (http://www.theutahhouse.com/) som jo fordi de er så mange medlemmer også har masser af aktivitet og relevans. Republikanerne i Utah er drevet med på bloggen af det lokale parlamentsmedlem Steve Urquhart der selv er en meget aktiv blogger (http://steveu.com/blog/). Ideen om en gruppeblog har de radikale jo f.eks. brugt i forbindelse med deres “Peter Mogensen er en klaphat-blog”. Det er en pissefed idé, som aflaster det enkelte medlem for at skulel opfinde den dybe tallerken hver eneste dag og som gerne skulle få forskellige mennesker til at læse blogs’ne.

På eget domæne. Både Jarl og jeg selv skiftede for nylig til vores egne domæner hvilket har boostet vores besøgstal ganske betragteligt. Mange politikere har blogs på Urban og EB med mærkelige adresse Ebblog/771 – ikke ligefrem noget folk husker. Man skal have sit eget domæne, man skal linke til andre blogs og hjemmesider, og man skal skrive kommentarer på andres blogs, købe googleadds og den slags hvis man vil have læsere.

Ja, okay det blev vist lidt lang og lidt for nørdet, men sådan er det med emner man føler lidt for.

Interessant post, Jarl. Det blev til en sjov tur rundt på politikernes blogs, som vist ikke alle sammen er rigtige blogs. Men alligevel interresant nok at se de forskellige forsøg på at være “med”.

Det er tydeligt at politikerne ikke tager mediet alvorligt som David skriver. Spørgsmålet er om det er noget vi bør begræde.

Blogmediet er endnu ikke så langt herhjemme. Og antallet ef læsere er stadig meget lavt. Sammenlignet med selv de mest perifære trykte medier (vil jeg tro). Uriasposten er pt. på 1700 læsere. Så kedelige som politikernes blogs er, må de have endnu færre læsere.

Så jeg forstår sådan set godt at politikerne ikke gider blogge. For hvorfor skulle de involvere sig i en verden som kræver så meget arbejde, men kun giver meget lidt igen i relation til stemmer og bred opmærksomhed? Det skulle da lige være hvis det kunne give national omtale at have en velbesøgt blog, men det er en temmelig tænkt situation. Så er det nok lettere og mere effektivt at komme på TV.

Samtidig sætter politikerne sig selv i en situation hvor deres mest ligegyldige eller uigennemtænkte idéer bliver fanget af det store internet. Dér vil de meget let kunne graves frem i al fremtid med potentielt pinlige situationer til følge. Det er måske ikke alle politikere som er lige interesserede i det, hvem ved?

Så alt i alt er det meget forståeligt at politikerne ikke tager blogs seriøst. Mediet er alt for småt og ligegyldigt.

'œHvad så med toppen af poppen i dansk politik? De er totalt fraværende. Ministre og A-kæden i det danske folketing har ikke tid til den slags pjat. De tager det efter alt at dømme simpelthen ikke blogs alvorligt.'

Prøv at kigge på den krævede indsats kontra udbyttet. En halv til en hel times skribleri (som sjældent kommer dalende ovenfra via guddommelig inspiration) oveni en travl arbejdsdag. Til glæde for måske 100 daglige hits, hvoraf halvdelen er kernevælgere og resten hader dig. Og oveni kommer risikoen for at skrive noget dumt, der måske blæses op af en spidsvinklende journalist.

Næh, så hellere bruge tiden på måske at tænke lidt over politiske udmeldinger, der fanger lidt bredere. Det andet er simpelthen for tyndt rent udbyttemæssigt. Endnu.

Spid af tid for en hårdt presset folkevalgt at blogge? Tja, måske. Men i takt med at det politiske billede bliver mere og mere mudret, ihvertfald hvad angår den traditionelle højre/ventre-skala, må jeg tilslutte mig Jarls betragtning om, at politikerne ikke ser potetialet i at blogge.
Jeg har en måske lidt naiv forestilling om, at politiker-blogging udfra et demokratisk perspektiv, netop kunne være en god investering. Ved at læse (visse) blogs, så kan man som vælger få et lille indblik i, hvad en politiker egentlig arbejder med, samt hvad denne går og tænker og mener om dette og hint.
På tv har en politiker kun sjældent mere end 10 sekunder til at levere sit budskab. Og selvom (igen, visse) politikere bliver bedre og bedre til at formulere sig udfra mediernes logik, så kan man som forbruger af medierne ofte ønske sig en længere forklaring. Måske kunne disse lidt længere forklaringer findes på politiker-blogs.

Om det kommer til at batte noget, for den enkelte politiker eller for den demokratiske ‘gennemskuebarhed’, det kommer jo så selvføgelig an på, hvordan blogge-konceptet udvikler sig; hvordan den enkelte politiker vælger at bruge blogging, og ikke mindst hvordan vælgerne/borgerne vælger at benytte sig af det.

Og nej, Morten Østergaard fra DRV blev ikke glemt, han fik blot navnet Martin ;o)

Tak for alle kommentarerne. Jeg har ikke selv nogen klar holdning til politikernes blogs. Men hvis man som politiker rent faktisk indeholder noget af substans, så er ens hjemmeside eller blog en måde at demonstrere det på ved at skrive noget interessant. Niels Helveg er faktisk et godt eksempel.

Undskyld til Morten Østergaard som pludselig kom til at optræde som “Martin”! Tak for at I var vågne og lige fik påpeget fejltagelsen.

Tak til Whiteberg for link. Pæne ord!

Lukket for kommentarer.