Kategorier

En radikal fugl Fønix

Måske var der radikale græsrødder, der i går hældte aftenkaffen i den gale hals, da de så TV2s og MEGAFONs meningsmåling. Den viste, at Ny Alliance efter et nyvalg stormer ind i folketinget med 29 mandater på bekostning af især de radikale, der barberes ned til sølle 6 mandater eller næsten en tredjedel af partiets nuværende mandattal. Der er bevægelser i vælgerhavet for tiden, der indikerer et kommende jordskredsvalg a la 1973. Jeg vil nu se det, før jeg tror det.

Ikke desto mindre så bevæger dansk politiks tyngdepunkt sig i disse dage. På en almindelig højre-venstre skala vil en situation, hvor NA kommer i folketinget og VKO-blokken mister sit flertal flytte tyngdepunktet lidt til venstre i det politiske spektrum. Hvis vi altså forudsætter, at NA er et liberalt midterparti, og DF er et parti på højrefløjen. Men så enkelt er det ikke.

På det skattepolitiske område er tyngdepunktet rykket klart til højre. For nu ligger det til, at der kommer en reel diskussion om lavere skatter. Det er på ingen måde Pia Kjærsgaards dagsorden. Det er snarere Søren Pinds og Peter Christensens og Det Konservative Folkepartis dagsorden. Anders Samuelsen – i kraft af hans forslag om maksimalt 40 procent på personskatten og Leif Mikkelsen bør være garanter for, at skattediskussionen bliver taget alvorligt i Ny Alliance – partiet som nogle unge radikale så drilsk kalder for 'Ny Romance'.

På udlændingeområdet er tyngdepunktet til gengæld flyttet mod venstre, hvor NA har lagt sig på en kurs, der støtter om de konservatives 'strammer'- linje 'med et menneskeligt ansigt', for at lyde lidt som Alexander Dubcek.

Hvis målingerne holder bare en lille smule, så bliver NA og DF de helt centrale spillere i dansk politik efter næste valg. De radikale og Socialdemokratiet bliver derimod skubbet længere væk fra det politiske maskinrum på Christiansborg.

Marianne Jelved fører en dumstædig linje. Hun vil ikke bøje nakken og gå af, men det kommer hun til. Enten nu eller efter næste valg. Spillet om magten i det Radikale Venstre er et lurerpasser-spil. I mange andre partier ville man for længst have set knivene blive trukket og kulissespillet om en efterfølger være gået i gang. Sådan fungerer det ikke i det radikale venstre. Man taler sammen på gangene og i telefonen, men man lækker ikke fra gruppemøderne eller planter historier om hinanden i pressen.

Men så kan pressen jo tage en måling om hvad græsrødderne synes.

Jyllands-Posten skriver i dag:

To ud af tre radikale byråds- og regionsrådsmedlemmer bakker ikke op om partileder Marianne Jelved, og én ud af tre siger direkte, at Jelved bør gå som radikal leder, viser en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget blandt de 96 radikale by- og regionsrådsmedlemmer.

Og i morgen er der radikalt hovedbestyrelsesmøde i Nyborg, hvor den ny situation skal drøftes. Men det vil nu overraske mig meget, hvis Jelved gik af ved den lejlighed.

Jelved vil blæse sin hovedbestyrelse en hatfuld, for ligeså længe hun har opbakning i sin folketingsgruppe på Christiansborg, ja så bliver hun siddende. Hovedbestyrelsen kan ikke afsætte hende. Det ved hovedbestyrelsen godt, og derfor vil man ikke se noget forsøg på det. Men det vil nok ikke skorte på opfordringer.

De radikale gruppe bliver i følge målingen skåret ned til en mere 'naturlig' størrelse svarende til partiets mandattal i firserne og starten af halvfemserne. Dvs. at næsten to tredjedele skal ud og finde sig noget nyt at lave. De yderste radikale mandater er stort set alle Jelved-støtter. Restgruppen består af folk, der hellere ser Morten Helveg Petersen end Margrethe Vestager som ny leder. Bag Morten Helveg står i hvert fald hans far, Niels Helveg Petersen.

Hvis valget derimod ikke går så galt, ja så vil der stadigvæk være et flertal i gruppen bag Margrethe Vestager, og dermed vil Jelveds politiske linje fortsætte.

Morten Helveg og hans støtter har derfor ikke på nuværende det store behov for at presse Jelved ud, førend at partiets vælgermæssige opbakning er helt eroderet.

Til den tid kan Morten Helveg som ny partileder '“ måske '“ som en Fugl Fønix stige op for asken, justere det radikale venstre for alle de halal-hippieagtige synspunkter og igen lægge partiet på en midterkurs dvs. nogenlunde, hvor Naser Khader ligger i dag. Det er kynisk tænkning, men man kan ikke sige, at det på nogen måde er illoyalt mod Jelved

Under alle omstændigheder udestår der en magtkamp hos de radikale, som bliver særdeles spændende at følge. Politisk ligger partiet derimod '“ og meget uradikalt – til at blive mere uinteressante, end de er i dag.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

5 kommentarer til “En radikal fugl Fønix”

I en situation, hvor den radikale folketinggruppe bliver amputeret og Ny Alliance kommer i folketinget, hvad er så Morten Helvegs muligheder for at positionere RV overfor Ny Alliance?

Morten Helveg kan intet gøre med NA (efter min mening). Problemet for et minimere RV er faktisk at de kun kan gå tørklædevejen, alle andre radikale positioner er pt. optaget af mere slagkraftige politikere. Det er virkeligt en besynderlig situation med to Radikale Venstre. Hvis Helveg vinder magtkampen kunne du faktisk lige så godt fusionere, da uenighederne ville være langt mindre en mellem fløjene i andre partier.
Men Helveg er jo ung endnu, og mon ikke historien og rødderne (nå, ja og gratisk reklame i Politiken) på sigt vil sikre RV en plads i det politiske billede?
Men på kort sigt er det godt nok svært at se en politisk platform som ikke allerede er optaget af enten NA eller SF.

/Nicolai

Det gamle RV er et ekstremt feministisk parti – kun SF kan vel konkurrere med dem. Det er vel ikke forbudt at nævne? Det undrer mig såre at politiske iagttagere ikke kommer ind på det, men så må vi amatører jo: http://www.kimporator.dk/?p=126

Morten Helveg har formentlig endnu ikke fattet at han som mand aldrig vil få krone på hovedet i DRV.

Ja, ja ekstremt feministisk er nok så meget sagt, men jeg har personligt ofte omtalt partiet som “Khader og Kællingerne”. Nu er Khader stukket af, så groft sagt er der kun kællingerne tilbage. I den sammenhæng bliver vi nok nødt til at placere Morten Østergaard og Simon Emil Ammitzbøll blandt kællingerne, og deres eneste direkte konkurrent er sjovt nok SF.
Det bliver ikke nemt for dem som vil prøve at holde den traditionelle radikale position mellem venstresnoede værdier og højresnoet økonomi (læs Helveg x 2, hvor de resterende herrer i gruppen stå ved jeg ikke).

/Nicolai

@ Nicolai.

Meget enig. Morten Helveg og hans folk er stort set enig med Khader g Co i deres politik. Man skal have en lup frem for at se forskel.

Alternativet til at blive for Morten Helveg var at blive nr. 2,3 eller 4 i Khaders parti, men hvorfor det, når han nu har en chance for at blive nr. 1 i sin fars og farfars gamle parti?

Helvegerne tænker langsigtet og det kan vise sig at være rigtig klogt. Stadigvæk, er det kun to håndfulde blandt de radikale byrødder, organisatiosnfolk og folketingskandidater, der er gået. Resten bliver hos RV. Min pointe er, at der udestår en magtkamp i partiet, som bliver ganske spændende at følge.

Gamle Helveg lagde afstand til Gerners stunt her forleden. Alt hvad den gamle foretager sig nu skal ses i lyset af, hvad der hjælper Helveg junior. Og det er Jelved, Vestager udmærket klar over. Husk det var bl.a. Jelved, der i 1990 trak tæppet væk under KVR-regerigen, og hvor Niels Helveg mistede partileder-posten. Samarbejdet har da fungeret igennem årene, men jeg tror omvendt heller ikke at Niels Helveg ligefrem skylder Marianne Jelved noget. Og slet ikke nu, hvor hendes tid er ved at rinde ud.

Lukket for kommentarer.