Dagens Vilstrup-måling i Politiken er et wakeup-call for det konservative folkeparti, der nu ligger to procent under sidste valgresultat. Meget tyder dog på, at græsrødderne i partiet fokuserer på kravet om skattelettelser, som den sag, der skal give partiet fornyet vælgeropbakning.
Børsen har i dag bl.a. spurgt 114 konservative kredsformænd om partiet skal stille krav til Anders Fogh Rasmussen om skattelettelser som betingelse for et regeringssamarbejde efter et valg. 'Ja' svarer 77,8 pct. af kredsformændene:
– Hvis det ender med, at man fra Venstres side fortsætter med at bruge det meget udefinerbare råderumsbegreb som argument mod skattelettelser, og Venstre ikke vil føre borgerlig politik, så må vi stille konkrete og konstante krav om skattelettelser, når der skal forhandles et nyt regeringsgrundlag,” siger Stig Risdahl Knudsen til Dagbladet Børsen, der mener at vide, at Knudsen har fuld opbakning fra kollegaerne.
Bendt Bendtsen og Anders Fogh står i et dilemma: Enten laver de en aftale i forbindelse med 2015-planens fremlæggelse her i august, eller også trækker Fogh tæppet væk under Bendtsen fremtid som konservativ leder og lægger en bombe under regeringssamarbejdet på det længere sigt. Fogh kan også vælge at spille højt spil og satse på, at de konservative ministre – Bendtsen inklusive – trods alt har deres taburetter, høje vederlag og ministerbiler for kære til, at de gør alvor af sagen – lige her og nu – og går ud af regeringen. Jeg kan ikke se det for mig, men et internt nederlag om skattesænkninger til Fogh må føre til interne rivegilder og yderligere decimering af Bendtsens i forvejen minimale autoritet og respekt, som han måtte nyde rundt omkring.
Fogh kunne nok have interesse i en aftale, derkunne hjælpe lidt på humøret og samarbejdet internt i regeringen, der lider af, at V og K i denne og andre sager er på kant med hinanden. For tiden er eksempelvis Lars Løkke Rasmussen hadeobjekt nr. 1. blandt konservative ministre.
At VK-regeringens samarbejde med DF især har trukket veksler på det konservative bagland, ses ved, at knap 64 pct. af kredsformændene mener, at samarbejdet med DF har gjort det sværere for regeringen, at gennemføre skattelettelser.
Èn ting, som DF aldrig har lagt skjul på, er, hvor de stod i skattespørgsmålet. Det er værre med V og K, som igennem to valg har bildt vælgerne ind, at de ønskede skattelettelser. Særligt Venstre har tabt troværdighed på dette spørgsmål, men også Bendtsen og hans folk har skabt stor forvirring om de konservatives politiske prioriteringer. Særligt MF(K) Jakob Axel Nielsen har tidligere været ude og omfavne krav om mere offentlig velfærd ved åbent at prioritere dette på bekostning af skat og senere udtrykte en anden konservativ MF’er Per Ørum Jørgensen åbent og direkte sympati for socialismen. Den slags meldinger forvirrer vælgerne, og mon ikke, at især Ørum Jørgensen skal finde noget andet at lave efter næste valg? Jeg tror det.
Målingen viser i øvrigt, at de radikale er tilbage på de 9,2 de fik ved valgresultatet. Det går primært ud over Socialdemokratiet, som nu ligger to procent over. Derudover er vælgere der i første omgang parkerede deres støtte hos Naser Khader kraftigt på vej tilbage igen. Jelveds afgang, så lidt skulle der altså til. Margrethe Vestager har helt sikkert leveret varen her og nu, selvom at det også er sket ved kannibalisering af Helle Thorning-Schmidts vælgerstøtte, der nu kun er på 24,7 procent. At alarmklokkerne blinker, alt imens sirenen lyder hos sosserne, ses ved Henrik Sass Larsen udtalelse om, at hvis man helt sikkert vil være fri for Fogh, så skal man stemme på Socialdemokraterne frem for De Radikale.
Hvad så med Fogh? Tjah. Dagens måling giver ham da et par argumenter for at udskrive valg i efteråret. Venstre holder skansen med 29 procent dvs. det samme som ved valget i 2005. Holder tallene på valgdagen vil lidt flere mandater faktisk pege på ham, som statsminister sammenlignet med situationen i dag, selvom også DF går to procent tilbage i forhold til valgresultatet og VKO-flertallet væk. Oven i vil Fogh tilføje Helle Thorning et valgnederlag, der måske vil kunne kaste partiet ud i endnu en magtkamp. Thornings succeskriterium er fremgang '“ stor eller lille for enhver pris. Efter to år som formand er hun endnu længere fra regeringsbænkene end nogensinde. Det må være helt utroligt utilfredsstillende, men 'æren' deler hun med sine formidable modstander, statsministeren, der i dag kan prale af at arbejdsløsheden er under 100.000.
Fogh kan oven i købet glæde sig over, at Vestager torsdag 'kommer til kaffe' hos ham:
Ritzau skriver:
– Vi vil gerne afsøge mulighederne for at sætte en ny politisk dagsorden. Der er flere områder, der kalder på en indsats, hvor hans nuværende flertal med Dansk Folkeparti ikke kan levere, siger Margrethe Vestager og nævner situationen om de irakiske tolke som eksempel. (Som der torsdag blev lavet en aftale med DF, som S og RV bakker op)
Vestager og Co. lægger sig politisk lige der, hvor Ny Alliance er. Holder dagens måling, så ser den strategi ud til at lykkes over al måde. Khaders parti er i Vilstrups måling nu nede på 5 procent. Fortsætter udviklingen nedad i samme fart, så kommer det unge parti snart til at skylde'¦
13 kommentarer til “Wakeup-call til Bendtsen”
Skønt og udtryk for stor politisk kultur, når Jarl laver sådanne fine meta-henvisninger til en hædersmand som Karl Skytte ( De radikale gik fra 28 til 20 til 13 til 6 mandater igennem 4 valg og så faldt denne klassiske bemærkning). “Næste gang kommer vi til at skylde”.
Og så jo bare. Hvad sagde jeg om Vestaggers vælger-appel, Jarl ?. Det svinger så jo nok, et par gange til, inden valget.
Billedet begynder at blive klarere og klarere. Hvis tallene holder, kommer Khader til at vælge mellem R og DF, og hvordan det spænder af tør jeg ikke gætte på.
Muligheden for et valg til efteråret anser jeg for minimale. Røgen skal lægge sig efter NA og Forkvindeskiftet hos de radikale og den nyhedsinteresse hos vælgerne som følger dem i øjeblikket skal slides af.
En situation hvor VK er afhængig af både NA og DF (eller R) er ikke ønskværdigt for regeringen. Og det er kun Cafe Latte segmentet som drømmer om et VK(NA)R samarbejde.
Det er en smule anstrengende at se hvordan Radikale pludselig forstår at Khader og Samuelsen havde ret hele tiden når de ønskede at samarbejde med Fogh i stedet for at afsky ham, hvilket var Jelveds kurs. Men vælgeropbakning er nu engang et godt argument.
Det var umuligt for Khader og Samuelsen at trænge igennem i hos de forstokkede og ultimative radikale, så gik d’ herrer solo og fik medvind i meningsmålingerne. Vupti! Pludselig kunne de radikale se fornuften, ændrede kurs og snuppede alle vælgerne tilbage. Det kan ende med at NA-folkene kommer til at miste deres politiske karrierer ved at lære de radikale denne lektie. Der er ikke meget ved at få ret på den måde.
Radikale var ydmygede da Khader og Samuelsen brød ud, men de har stadig markante og populære politikere. Og så har de først og fremmest et ‘brand’ som nok trods alt er mere slidstærkt end Khader og Co’s. Når NA ikke længere kan markere sig ved at mene noget (lidt) andet end Radikale (fordi Radikale pludselig mener det samme som NA), så er der kun Khaders karisma tilbage, og det er måske ikke nok.
Men det er anstrengende at se de radikale lægge sig op ad Khader og Samuelsen. De gør det kun for at tiltrække stemmer. På samme måde er det anstrengende at se Bendtsen råbe på skattelettelser fordi det – sørme – viste sig at virke for at andet parti. Så turde han godt alligevel. Var der nogen som sagde ‘kujon’?
Det Radikale Venstre er ikke et kreativt og innovativt parti, sådan som de gerne vil fremstå. I denne sag er de deciderede medløbere. Det er NA’s opgave at fortælle vælgerne det.
@Kurt: Er det nu kun et lille vælgersegment, der ønsker at skifte DF ud med R og NA? Jeg tror, at det er et synspunkt, der har opbakning langt ind i V og især K. Det kan godt være, at et flertal ønsker den nuværende konstellation, men det kan ikke undgå at skabe dyb konflikt. Så du har helt ret i, at det langt fra er en ønskesituation for Fogh.
@Andreas: Ja, det er ikke let at være radikal. Hvis man står fast får man skyld for at være ultimativ, men hvis man flytter sig bliver man beskyldt for efterabning. Det er ikke let at gøre folk tilfredse.
Men jeg er ikke enig i, at det er et voldsomt kursskifte. Hvis man piller statsministerkravet og ordet “ultimative” (som begge var fejlgreb, indrømmet) ud af Den Anden Vej, står den nuværende kurs tilbage: R peger på dem, der vil imødekomme partiet på fire afgørende områder.
Og til sidst: hele pointen med politiske strategier er at tiltrække stemmer. Det kan jeg ikke se noget odiøst i.
@Rasmus. I hvert fald kan de radikale jo ikke klage på interessen fra “ikke radikale” i projektet. Efter DF er det jo det parti de fleste har en mening om. Og vi har nu igen, haft flere måneder, hvor man ikke kan få øje på socialdemokraterne nogen steder.
Og forøvrigt har du jo ret. Hvad angår det politisk indhold virker det jo ikke som om Vestager har bragt noget afgørende nyt ind.
Rasmus:
Næ. Det er da ikke odiøst at fiske stemmer, sådan generelt. Men for et parti som har brystet sig af at stå fast på politikken og være ultimativ og sådan, virker det underligt at politikken pludselig er mindre vigtig end stemmerne når det viser sig at der faktisk er stemmer i den position man før har forsaget.
De radikale mener nok stort set det de plejer, men NA er jo også stort set de radikale minus ultimative krav og plus støtte til AFR. Nu er de radikale så også de radikale minus ultimative krav og plus (meget muigt) støtte til AFR. Imellem de to positioner ligger et større skred i meningsmålingerne forårsaget af NA.
Det er altså ret grimt, efter min mening.
“hele pointen med politiske strategier er at tiltrække stemmer. Det kan jeg ikke se noget odiøst i.”
Det du siger er problemet med politik generelt.
@Andreas: Jeg mener ikke, at politikken er ændret afgørende, kun strategien. Det er jo stadig de samme ting, R vil gennemføre. Man har blot droppet en principiel afvisning af Fogh, og sagt tydeligere at kravene kan forhandles. Derfor er stemmerne ikke vigtigere end politikken, men de er vigtige nok til at man kan indrømme at den gamle strategi var fejlslagen.
@Skovgaard: Selve meningen med strategi er at tiltrække stemmer. Så kan man selvfølgelig mene, at strategien spiller for stor en rolle i forhold til politikken. Det mener jeg egentlig er vælgernes egen skyld, det er dem der belønner strategi frem for politik.
“For tiden er eksempelvis Lars Løkke Rasmussen hadeobjekt nr. 1. blandt konservative ministre”.
Kan du ikke uddybe det lidt?
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes da at max 42% i skat uden at hæve boligskatterne er rimeligt friskt og temmeligt langt fra den flytning fra arbejde til ejendom som DRV prædiker.
Så på et enkelt punkt er NA da forskellig fra DRV og så længe de kun har udmeldt to politikområder er det da en udmærket track-record.
/Nicolai
Kasper:
Der har været flere sager, hvor Løkke efter mange konservatives mening har “kørt dem over” eller ignoreret deres synspunkter. De opfatter ham som arrogant.
Det er svært at blive i troen, men jeg tror stadig heller ikke på valg til efteråret. Det ville ligne Fogh meget dårligt. Schlüter havde selvfølgelig gjort det, men Fogh er ingen Schlüter.
Skattelettelser kommer først den dag Lene Espersen bliver formand. Jeg gætter på ca. 4 uger efter et formandsskifte og inden hendes første Landsråd.