Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Lykketofts sidste stunt

Author icon

Skrevet af

Clock icon

august 15, 2007

Comments icon

4 kommentarer

Mogens Lykketoft er atter i centrum i dansk politik. I en kronik i Politiken i dag retter den tidligere udenrigsminister et frådende frontalangreb på statsministeren, som han kalder 'en farlig mand'. Anders Fogh Rasmussen beskyldes således for at hugget socialdemokraternes politik og for at bruge sin spindoktorer til at “styre” pressen og ødelægge Danmarks Radio.

Lykketofts kritik er på mange måder ikke forkert, men på den anden side er den alt for skinger.

For Fogh HAR hugget socialdemokratiets politik. Det var jo den virkningsfulde strategi både i 2001 og 2005. Nu prøver Fogh igen ved at love milde gaver til de offentligt ansatte, kræftbehandlingsgaranti m.v. Det hedder, at 'pakke socialdemokratiets leder ind i vat', som det engang blev formuleret af 'Il Dottore' Michael Kristiansen, Foghs tidligere medierådgiver 2000-2005. Man kunne også kalde Foghs udstedte valgløfter for 'renlivet populisme' eller 'holdningsløs taburetklæberi' alt efter smag og behag.

Naturligvis udnytter statsministeren sine spindoktorer til at få regeringen til at fremstå i et så positivt lys som muligt. Man kan heller ikke udelukke, at de planter ulækre historier om oppositionens folk i pressen. Med egne erfaringer in mente, kan jeg sige, at det bestemt ikke er moralske kvababbelser, der afholder Venstres top med rådgivere fra den slags julelege, hvor løgn, løse rygter og udokumenterede påstande bliver hældt udover pressen i en lind strøm. Problemet er imidlertid, at den slags narrestreger ofte bliver opdaget, og Fogh og hans folk har slet ikke behov for det. Der er ikke noget indlysende motiv, nu når Fogh er så langt foran i meningsmålingerne m.v. og klart står til at vinde valget. Så alene derfor vurderer jeg påstandens rigtighed som værende lidet sandsynlig.

Konkret peger Lykketoft på BT's 'hyggelige' historie for et par uger siden, hvor avisens politiske redaktør Helle Ib og andre problematiserede Helle Thornings-Schmidts eventuelle børnepasningsproblemer, såfremt at hun blev statsminister. Fik BT en pludselig åbenbaring med idéen til historien eller kom nogen, og hviskede dem den i øret? Well, that is the question!. Hvis det er spin, så er det meget raffineret spin, der faktisk også er lykkes. Men man kan vel heller ikke udelukke, at historien er “ideudviklet” på BTs redaktion. Jeg forstår dog til fulde Lykketofts paranoia '“ det er en erhvervsskade, som de fleste politikere udvikler, men han kan jo retteligen ikke bevise sine påstande.

Lykketofts generelle kritik af spindoktorer skyder delvist over målet. Først og fremmest lyder kritikken ligeså hul som en tom tønde. Mig bekendt indførte SR-regeringen i sin tid hele systemet med statsbetalte spindoktorer, så Lykketoft fremstår derfor nu som et stort tudefjæs på dette punkt. Det er egentlig utroligt, at han ikke engang selv kan se det. Journalisterne står jo og ryster på hovedet af dette mildt sagt paradoksale forhold. Det er som om, at Lykketoft pludselig tror, at vi alle sammen lider af erindringsforskydelse.

Så bliver den gamle traver om 'borgerlig presse', der enten bekæmper socialdemokratiet eller bliver manipuleret af regeringens spindoktorer endnu engang hevet af stalden. Den forklaring tjener vist ikke andet formål end at stive de indre linjer af i Socialdemokratiet. Nu får græsrødderne en eller anden forklaring på, hvorfor partiet har været usynlige hele sommerferien. Alle vi andre, der følger lidt med ved jo udmærket, at det er løgn. Hvorfor forklarer Lykketoft ikke, hvorfor at S finder på at lave en velfærdskampagne inklusive dyre outdoor-annoncer med Helle Thorning-Schmidt i starten af august alt imens af stor del af danskerne er på ferie? Men det er vel også spindoktorerne og den borgerlige presses skyld, at Socialdemokratiet opfører sig så amatøragtigt?

Med sit politiske 'initiativ' i Politiken i dag ofrer Lykketoft sig selv for Helle Thorning-Schmidt. Man kunne også sige, at han gør det nødvendige beskidte arbejde for sin formand. Er metodens effektivitet diskutabel, så er der i det mindste tale om en kompromisløs loyalitet mod partiets statsministerkandidat, som en hel del andre socialdemokratiske MF'ere nok kunne lære af. Det er jo heller ikke mere end et par uger siden, at de var ude og rakke deres formand ned. Det startede i Politiken i et interview med Mette Frederiksen og siden fulgte andre trop. Det skyldes i hvert fald hverken borgerlig spin eller den borgerlige presse.

Lykketoft har personligt et ry for ikke at have mave til lange valgkampe. Det er dette vel udtryk for. Han vil have det overstået nu, og bidrager nu til Socialdemokraternes kampagne ved at agere et slags “brandskib”, der driver lige imod Fogh i håbet om, at ildfaklen på en eller anden måde rammer og omslutter statsministeren – for i vælgernes øjne – at gøre skade på Foghs personlige karakter. Det er dog nok for meget at håbe på for S-veteranen.

Alt i alt tror jeg, at Socialdemokratiet med Lykketofts kamikaze-ridt kommer skadet ud af situationen, selvom at underholdningsværdien absolut ikke skal underkendes. 'Lykketofts sidste stunt' ser i øvrigt ud som '“ som mange andre kloge hoveder peger på '“ at det bunder i almindelig dyb frustration over, at Fogh har erobret det fuldstændige 'momentum' og at der ingen udsigt er til, at det ændrer sig. Til trods for Socialdemokraternes udspil i de næste dage.

Derfor tipper jeg, at Troels Lund Poulsens kommentar om at Lykketoft dermed leverede 'et historisk perfidt personangreb på statsministeren” vil blive stående i mange bevægelige vælgeres bevidsthed som konklusionen på morgenens dramatiske udmeldinger i Politiken. Det er formentlig også årsagen til, at Helle Thorning-Schmidt onsdag middag går ud og lægger afstand til Lykketofts “Fogh er en farlig mand”-udtalelser

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    4 Comments

  1. Jakob Kristensen

    sagde den 15. august 2007 kl. 15:33:

    “…at Helle Thorning-Schmidt torsdag middag går ud og lægger afstand til Lykketofts 'œFogh er en farlig mand'-udtalelser.”
    Det blev så onsdag middag i stedet: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/08/15/115105.htm?nyheder

  2. Jarl Cordua

    sagde den 15. august 2007 kl. 15:39:

    1. Ja du har ret. Er nu rettet!! 🙂

  3. Andreas

    sagde den 15. august 2007 kl. 18:52:

    Socialdemokraterne har erkendt at Foghs image baade hos vaelgerne og hos pressen er at han er taet paa at vaere den ultimative politiker.

    Se bare omtalen i forbindelse med Geertsens afgang: Ingen kan slaa Ritt – paa naer Anders Fogh.

    Lykketoft har saa faaet den ide at fremstille Fogh som en politiker som er FOR genial til at vaere statsminister. Fogh er simpelthen for dygtig en politiker til at vi kan betro ham saa stor en magt som statsministerposten foerer med sig. Han bruger nemlig sine evner til at holde fast i magten…

    Uha! Det kunne socialdemokraterne altsaa ikke finde paa?

    Jeg er ikke enig med andre, fx. Gary, i at taktikken er dum. Hvis Fogh virkelig er supermand, saa kan det da godt vaere at det er den eneste farbare vej at forsoege at fortaelle folk at Fogh er for go’. Det klinger bare en smule hult naar den ene politiker beskylder den andne politiker for at vaere magtliderlig eller noget der ligner.

  4. JanChris

    sagde den 15. august 2007 kl. 20:06:

    Mogens Lykketoft har selv en meget, meget tvivlsom karakter. Han har underløbet ikke én, men to socialdemokratiske formænd, hvoraf i hvert fald den ene, Poul Nyrup, var en nær ven. I politiske kredse er han generelt kendt for sin skruppelløshed, og også i hans privatliv er der fra tid til anden blevet stillet spørgsmålstegn ved hans handlemåde.
    Hvad angår kritikken, mener jeg en del af den er rigtig. Fogh er magtsyg, skruppel- og principløs. Jeg bryder mig heller ikke om at se, hvordan han på vigtige politiske spørgsmål er vendt 180-, og sågar i nogle tilfælde, 360 grader. For Fogh er magten målet, midlerne er i det store og hele ligegyldige. Det uhyggelige er, at jeg – efter han har været ved magten i næsten 6 år – ærligt må sige, at jeg ikke aner, hvad han virkelig mener på en række vigtige områder.
    Socialdemokraterne skal dog ikke komme for godt igang selv. De har tyvstjålet regeringens udlændinge-, rets- og skattepolitik. Desuden har de stjålet deres hyperensidige valgstrategi, “Velfærd frem for skattelettelser” fra Arbeiderpartiet i Norge, ligesom de i 2005 stjal et forslag om en øvre grænse på 1000 kr. for forældrebetaling for institutionspladser fra deres partifæller i Sverige.
    Overordnet set er næsten alle danske partiformænd magtsyge opportunister. Det gælder med sikkerhed for Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt og med stor sandsynlighed også for Villy Søvndal og Margrethe Vestager. Den eneste partileder, jeg vurderer til at være ærlig og reel, er Bendt Bendtsen. Han er samtidig den af de nævnte, der klarer sig dårligst. Der er selvfølgelig en sammenhæng. Jeg tror de fleste personer i ledende stillinger har nogle af disse mindre flatterende karakteristika i sig. Man kommer jo ikke til tops i nogen branche, hvis ikke, man er villig til at gå lidt længere end sine konkurrenter.

Bottom border