Mediependulet svinger frem og tilbage hele tiden. Og lige nu hurtigere end normalt. I sidste uge skrev jeg, at Anders Fogh Rasmussen havde 'the big mo' '“ momentum dvs. at pressen havde fokus på en VK-dagsorden skat m.v., medvind i medierne og politisk opdrift i forhold til vælgerne. Dengang dømte alle S helt uden chance, og Ny Alliance var på vej til partikirkegården.
Well! Time has changed, folks!
Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt har med deres velfærdsudspil dygtigt “sat sig” på den politiske dagsorden i medierne. I hvert fald Danmarks Radio, Tv2 News, A4, Politiken, Nyhedsavisen og Berlingske omtaler forslaget i positive til moderat kritiske vendinger. Det kan S næppe forvente i samtlige tre uger. På et eller andet tidspunkt bliver journalisternes fløjshandsker pillet af, men det er jeg sikker på Helle Thorning og co. også er klar til. Det skal de være!
Et par meningsmålinger viser, at et flertal af danskerne foretrækker velfærd frem for skat, og det har virkelig boostet S-kampagnen frem. Er Fogh så rystet inde bag gardinerne på kontoret i Prins Jørgens Gaard? Det burde han ikke være, for det har været ventet længe, at S ville komme med et velfærdsudspil, og Fogh må have indset for længst, at det næppe var et spareforslag, som S-næstformanden Nick Hækkerup har fået bikset sammen. Derfor må regeringen spille ud med et eller andet forslag i morgen, der modsvarer S-udspillet på nogle for vælgerne afgørende punkter. Det er formentlig ikke nok til at dæmpe velfærdsforventningerne i befolkningen blot at ville renovere sygehuse og skoler.
Fogh har også det problem, at Bendt Bendtsen skal gå fra forhandlingerne med et skatteforslag, der vil mindske enten top- eller mellemskatten. Spekulationerne lige nu går bl.a. i retning af, at K-lederen får et løfte om en skattesænkning engang i næste valgperiode. Altså hvis der er et råderum. Vil konservative og andre borgerlige vælgere lade sig slå til tåls med det? Det er det store spørgsmål. Hvordan man end skruer en skatteløsning sammen, så er det mere end tvivlsomt om det dermed passiviserer Socialdemokraternes angrebspunkt under hele valgkampen.
I morgen sætter Fogh sin egen velfærdsdagsorden, og det bruger pressen hele dagen og onsdagen til at beskæftige sig med. Måske satser Fogh og hans spindoktor Michael Ulveman , at pressen så i mellemtiden 'glemmer' socialdemokraternes forslag, fordi regeringens forslag nu ligger og fylder på dagsordenen. Formentlig er aktualitetsværdien af S-forslaget dog så stærkt, at pressen resten af valgkampen hele tiden vil sammenstille forslaget med regeringens udspil og påpege fordele, svagheder, uenigheder osv. Omvendt har VK-forslaget den fordel, at regeringen sammen med DF endnu har et flertal til at gennemføre kvalitetsreformen. Det gør, at pressen alt andet lige må interessere sig lidt mere for det, simpelthen fordi VK-forslaget dermed er tættere på at blive omsat til realiteter.
Fogh er garvet nok til at indse, at han ikke får medvind under samtlige tre ugers valgkamp. Det er formentlig kun Mogens Lykketoft, der ikke vil/kan indse, at man som politiker altså ikke kan vinde hver gang i medierne. Om 14 dage kan den politiske dagsorden måske være flyttet til andre emner fx flygtninge, indvandrere og integration. Og hvad vil Socialdemokratiet egentlig på det område? Styrken ved Socialdemokratiets dagsorden er omvendt, at de kun behøver at tale om et enkelt politisk issue under valgkampen. Men det kræver så, at velfærdsdagsordenen ikke undervejs bliver slidt op, og at vælgerne/journalisterne begynder at interessere sig for andre temaer.
Analysen i socialdemokratiet er nok den, at man holder hele vejen. Det er en satsning, men den er kalkuleret. Det gamle arbejderparti styrer mod en nogenlunde sikker gevinst og som minimum et rimeligt godt valgresultat.
Ny Alliance har oprustet med Ulla Østergaard a.k.a. 'Spindulla', som de har hentet fra TV2 News. Ulla skal forstærke presseindsatsen, mens Rasmus Jönsson skal koncentrere sig om NA’s valgkampagne. Det er nok rigtigt set af Naser Khader og co. at lade Jönsson arbejde videre med partiets strategiske planer m.v. og så lade erfarne Ulla Østergaard holde styr på pressen.
Måske var Ulla Østergaard ikke den mest populære blandt regeringens spindoktorer i sine fire-fem år hos Lars Løkke Rasmussen, men til gengæld er hun ret respekteret både blandt politikere og journalister. Alt andet lige så kan NA da glæde sig over to smukke meningsmålinger, der viser, at partiet efter et valg bliver tungen på vægtskålen. Det gør sikkert også jobbet hos Khader nede i lokalerne ved på Gl. Strand mere interessant.
En kommentar til “Det store mediependul”
Jeg tror ikke, vælgerne gider at tale om velfærd hele valgkampen. Måske er de endda blevet trætte af det, inden den begynder – Helle Velfærd-Schmidt gør i hvert fald sit for, at det skal blive tilfældet: http://omnial.blogbar.dk/2007/08/16/den-bliver-sv%c3%a6r-at-sla-thorning-schmidt-taler-om-velf%c3%a6rd-hvert-11-sekund/
Du skriver, at vælgerne interesserer sig mere for velfærd end skat. Måske, men ifølge en Rambøll-måling forleden i Jyllands-Posten er det, der ligger dem allermest på hjerte, stadig flygtninge- og indvandrere. Hvis Venstre og især Dansk Folkeparti kan få drejet diskussionen ind på det emne, viser al erfaring, at Socialdemokraterne vil gå tilbage. Jeg spår, at det kommer til at gå sådan under alle omstændigheder – Helle Thorning-Schmidt og co. får mindre end 25% af stemmerne.
Med hensyn til Ulla Østergaard, kan jeg huske, at Pia Kjærsgaard specifikt nævnte hende som én af de journalister (hun arbejdede dengang for Jyllands-Posten), der ikke var i stand til at skjule sin foragt for DF. I den henseende passer hun altså glimrende ind i Ny Alliance.