Det er Dansk Folkepartis ledere, der bærer hovedansvaret, hvis statsministeren måske ender med at udskrive et valg på baggrund af kuldsejlede skatteforhandlinger.
Bendt Bendtsens dage som troværdig leder af det konservative folkeparti er talte, hvis en skatteaftale med DF IKKE indeholder den kraftige regulering af grænsen for, hvornår man betaler topskat, som K ellers fejrer som en skattelettelse.
Kommer der en aftale, hvor Bendtsen har forladt 'topskatteskansen', så markerer det et gigantisk politisk nederlag for ham som politisk leder. Dansk Folkeparti derimod vil endnu engang kunne triumfere som sejrherrer. Det tror jeg ikke på, at de konservative kan holde til. Mentalt og politisk vil det simpelthen være for meget. I øjeblikket skriver aviser og kommentatorer stolpe op og stolpe ned om, at Bendt Bendtsen og de konservative ikke har nogen interesse i at gå ud af regeringen eller at fremtvinge et skattevalg. Er alternativet meget bedre? Vil vælgerne belønne et parti, som ikke står fast på sine holdninger '“ som DF jo gør '“ og hvor det politiske nederlag er tydeligt for enhver? Hvilke vælgere stemmer på politiske tabere? Finder de konservative folketingsmedlemmer sig i endnu engang at blive ydmyget af Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl? Ikke denne gang. Logik og koldt magtspil bliver denne gang suppleret med psykologi.
Læg mærke til at det præcis er K's markeringstrang, som har skabt hele situationen, hvor regeringen har været tvunget til at fremlægge et skatteforslag. Anders Fogh Rasmussen har været imod det lige fra starten, og Venstre lader alle forstå, at det er Bendt Bendtsen, der har bragt regeringen i denne situation. I øvrigt kalder Venstre hele skatteplanen konsekvent for en 'skatteomlægning'.
Dansk Folkeparti har vælgeropbakningen og det strategiske overskud til at give sig på topskatten. Partiet har også en interesse i at bevare VKO-flertallet. Problemet er dog, at Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard med deres hidtidige meldinger nærmest afviser reguleringen af topskattegrænsen. Det er nu, at Thulesen Dahl skal vise, at han også mestrer den situation, hvor DF ikke kan vinde hele spillet. Det kræver en mental omstilling, som jeg tvivler på, at det succesrige parti er klar til. Kan man forestille sig et nådigt og storsindet DF, der handler stik imod partiets populistiske strategi? Det er muligt, men jeg vil se det, før jeg tror det.
Lige før forhandlingerne går i gang her i dag, har Thulesen Dahl taget endnu et spadestik dybere i sin politiske skyttegrav ved at fastslå, at topskat skal i spil for at løse skattepakken, og det ikke er nok blot at øge kompensationen til folkepensionister.
Hvis forhandlingerne ender med et resultat, hvor Bendtsen renoncer på topskatten, så vil aviserne beskrive det som et politisk Waterloo, og det vil stå klart for alle, at han er færdig som toppolitiker. K-toppen får næppe heller held med at holde partiets interne diskussion om en efterfølger i ave. Debatten vil formentlig eksplodere og et utal af røster – ikke mindst pressen – vil kræve Bendtsens hoved på et fad. Hvordan skal K i øvrigt kunne gå ud i en valgkamp med et sådant politisk nederlag i bagagen? Ja det kan jeg heller ikke se.
Derfor må Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard give sig denne gang, medmindre at de vil fremprovokere en opløsning af den regering, som de i seks år ellers har levet så godt af.
13 kommentarer til “Bendtsens skæbnetime”
Jeg har svært ved at se DF provokere et valg på baggrund af skattepakken – de kan ikke vinde et skattevalg (og det kan Fogh nok heller ikke). Der var en meningsmåling i Berlingske i går hvor, tror jeg, over halvdelen af DFs vælgere støtter skattelettelser i toppen. De vil ikke være glade hvis Pia tvinger Fogh til at sætte et stabilt VKO flertal over styr på grund af det.
Jeg er ret enig med Politikens analyse i ATS i går:
“Dansk Folkeantipatis betingelser for at stemme for regeringens Store Plan:
* En særbevilling på 175 millioner kroner til Inges Kattehjem, som trænger alvorligt til nye kradsebrætter, pivdyr, selvrensende kattebakker m.m.
* Øget brilletilskud til snæversynede pensionister.
* Jesper Langhalmballe skal have lov at ryge i folketingssalen.
* Ved midnatstid skal der ofres mindst én konservativ minister til Pia Kjærsgaard.”
😀 Tak for bidraget, Martin! Vh Jarl
Nok vil Fogh gerne bevare magten, men at være DF’s skødehund er vel egentlig ikke hans kop the – så det var vel et spørgsmål om tid før DF skulle sættes på prøve.
DF har ingen interesse i et valg selvom de “stormer frem”, det er jo ikke nok hvis NA “stormer ind” og støtter VK.
DF må bide lidt i det sure æble, forhåbentlig få en enkelt godbid af regeringen – og satse på der er så langt til næste valg at deres vælgere har glemt det passerede.
og Fogh vil helt sikkert hellere videre til næste emne – end at sidde fast i skattedebatten.
Kan Fogh komme forbi skattekansten, kan han nemlig igen får friere hænder til at trykke på valgknappen når han selv ønsker det – istedet for at være presset til det.
K er selv udenom at DF presser dem, K. bagland har ustanselig snered om det uspiselige DF, og vil heller have R. som partner.
Ja hvad får de så ud af det! en mindretals regering hvor K er ødelagt og DF vil skruge op for mere velfærd retorik, velkommen NY , gys gys.
`ikke Ny men NA`
Jarl skriver: “Læg mærke til at det præcis er K's markeringstrang, som har skabt hele situationen, hvor regeringen har været tvunget til at fremlægge et skatteforslag.”
Helt ærlig, Jarl, der mener jeg du lader din utilfredshed med BB styre din hånd.
Det er AFR, der er regeringsleder, og det er hans opgave at holde sin(e) regeringspartenere glade og sit parlamentariske grundlag tilfreds. Det har han i den grad forsømt. Han har i flere år totalt ignoreret de konservatives ønsker om skattelettelser, PÃ… TRODS AF at han selv har underskrevet et regeringsgrundlag, som lover dem og PÃ… TRODS AF at selv en blind abe kunne forudsige, at 2015-planen ville vise et massivt økonomisk råderum.
Tværtimod har han og hans ministre (og ordførere) hele tiden afvist, at der kom dette råderum, og i øvrigt kaldt skattelettelser for uansvarlige. Ikke bare har han dermed forsømt sin liberale opgave med at forberede befolkningen på skattelettelser, han har samtidig lokket DF til at melde endnu hårdere ud, at de IKKE ville acceptere skattelettelser (havde AFR haft en mere åben retorik, havde DF med garanti ikke turde stå så stejlt).
Han har med andre ord sat sin regeringspartner og parlamentariske grundlag på kollisionskurs med hinanden.
Gudhjælpemig om han så ikke topper det af med – når endelig K tvinger ham til skattelettelser – at gå ud midt i forhandlingerne og tage æren for de skattelettelser, som vitterligt er Ks fortjeneste? Og så i øvrigt sige, at der kun kommer lettelser i bunden? dermed var K jo (gudskelov) tvunget til at stå stejlt på, at der også sklulle være lettelser i toppen.
Og så er der selve udspillet. I stedet for sammen med K at blive enige om et udspil, som K vil kunne leve med bliver modereret af DF, så presser AFR BB alt hvad han kan, så det udspil, der kommer, bliver et absolut minimum for K. Dermed umuliggøres et kompromis med DF – og det sikres, at enten DF eller K med garanti kommer ydmygede ud af episoden.
Nej, Jarl. Denne fadæse må statsministeren sgu tage på sine skuldre. Den mindste trøst er da, at hvis K og DF begge står fast, så vil de nok begge slippe godt fra et valg, mens Fogh nok får nogle klø.
– bræstrup
Jarl, det lyder som om din tro på et septembervalg er langsom på retur?
Der er deadline på skatteforhandlingerne d. 3.september, dvs. AFR kan udskrive valg senest d. 4 og så kan vi stadig nå et valg d. 25.9?
Men et hurtigt valg nu vil være på baggrund af et politisk nederlag, altså hvis regeringen ikke kan opnå et tilfredsstillende kompromis med DF. Det vil AFR nok ikke foretrække, medmindre der dukker nogle guld-meningsmålinger op den næste uge.
JEG VIL HAVE SKATTELETTELSER!
😉
/Limagolf
Jarlen og med ham mange andre, undervurderer at DF stormer frem ved næsten hvert eneste valg. Hvorfor skulle de stoppe nu?
De mange pseudoanstændige hattedamer i K foragter DF og mange almindelige mennesker. Ks nedladenhed overfor DF modsvares så nogenlunde af DFs trang til at bashe K. Det afgørende er vel at DF næsten altid kan tåle et valg, se evt. http://www.polemiken.net/?p=4772 , så mon ikke det kommer, og mon ikke VKO lander et flertal?
Jeg spurgte på dansk-politik-dk om hvem der tør vædde. Jeg ville godt udfordrer dig Jarl, hvis du vil nedlade dig til et væddemål, en DF-vælger har råd til, altså en stor fadøl på fx. Toga Vinstue per væddemål:
Væddemål 1: DF går frem i procent af stemmerne
Væddemål 2: VKO lander mindst 88 mandater eksklusive 2 forventelige atlantiske.
David turde ikke, tør du?
Hej Kim
Jeg tager gerne væddemålet. VKO-flertallet er væk ved næste valg. Det gælder en fad på Toga!
Mange hilsner
Jarl
Hej Jarl,
Hvis du har ret i antagelsen om at VKO mister flertallet efter næste valg (hvilket du sikkert har ret i), hvad er efter din mening så årsagen til, at DF tør løbe den risiko nu, ved at sætte AFR i en position hvor han bliver nød til at udskrive valg.
Som jeg ser det, vil det være helt omkostningsfrit for DF at indgå en aftale med regeringen, som både omfatter en kvalitetsreform, skattelettelser samt næste års finanslov.
Halvdelen af DF’s vælgere ønsker rent faktisk skattenedsættelser.
Vælgernes politiske hukommelse er historisk set meget kort, og især, hvis vi taler om DF’s vælgere, som er baseret på meget andet end skat og økonomisk politik.
Hvilken interesse skulle DF desuden have i at komme i en situation, hvor de må dele “koalitions-magten” med De Radikale og Ny Alliance?
Der kan jeg simpelthen ikke få øje på.
Til gengæld kan jeg sagtens få øje på, at De Konservative ønsker en bredere forligskreds, bl.a. når det gælder skattenedsættelser, og gerne ser De Radikale og NA som medspillere og reelle forhandlingspartnere.
Men hvad vil Venstre?
Venstre har det tilsyneladende helt fint med kun at have regeringspartneren De Konservative og støttepartiet DF, som parlamentarisk grundlag.
Og her tænker jeg i særdeleshed på de mange venstre-folk, der i forvejen ikke er særligt begejstrede for partiets venstre-drejning igennem de senere år. Venstre vil ikke blive belønnet for at lukke De Radikale og NA ind i varmen. AFR skal virkelig tænke sig godt og grundigt om nu.
Og derfor kommer der ikke noget valg i år!
Det tager jeg gerne et væddemål på.
Men uanset om jeg vinder eller taber, så giver jeg gerne første omgang på Toga til de her på sitet implicerede.
Jarl skrev: “..hvis en skatteaftale med DF IKKE indeholder den kraftige regulering af grænsen for, hvornår man betaler topskat, som K ellers fejrer som en skattelettelse.
Nu ved jeg ikke, om det er dine egne ord, eller om du indirekte citerer de konservative. Men uanset hvad, så er reguleringen af grænsen for betaling af topskat ikke kraftig. Reguleringen bringer for en stund antallet af topskatydere tilbage til det niveau, det var under Nyrup i 2001, hvor VK overtog magten. Efter 2009 vil antallet af topskatydere, og den procentdel af lønnen man betaler topskat af, igen stige år for år, da man kun regulerer grænsen med prisudviklingen og ikke lønudviklingen.
Ændringen er ganske lille i mine øjne og sammenholdt med, at man ikke ændrer på satsen, der grænser til tyveri, gør, at jeg kun kan have hån til overs for de konservatives snak om en sejr. Vor Herre bevares det står sløjt til i det borgerlige Danmark.
Sejt nok, det var væddemål 2. Vel også det af væddemålene, jeg er mindst sikker på. Men argumenterne mod et valg er rimelige, så lad os nu se om Toga kommer til at gynge rigtigt i år 🙂