Man tror, det er løgn. Da jeg åbnede Lisbeth Knudsens yndlingsavis i morges, så jeg Venstres formand Anders Fogh Rasmussen forklare nogle gymnasieelever i Greve, at der er for mange regler i det danske samfund. Yes, der er for meget bøvl og bureaukrati og derfor kommer Fogh nu '“ efter seks år ved magten '“ med en afbureaukratiseringsplan.
Fogh peger selv på, at især folkeskolelærerne muligvis bruger for megen tid på at udfærdige uddannelsesplaner og elevplaner:
'Det er sikkert godt nok, men er det særligt enkelt? Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, spurgte en forsigtig statsminister – nærmest Nyrupsk – og stillede derved spørgsmålstegn ved effekten af folkeskolelærernes administrative bøvl, som hans egen regering har sat i værk.
Ved at stille spørgsmålstegn ved elevplaner etc., undsiger Fogh dermed sin undervisningsminister, som mere end nogensinde er hadeobjekt i lærerkredse. De samme lærere kæmper en kamp for at komme væk fra en sektor, der har udviklet sig til et bureaukratisk mareridt. Lærerne skal i dag ikke lære fra sig, næh de skal udfylde skemaer og papirer i en uendelighed. Takket være reguleringsliderlige borgerlige politikere.
Fogh peger også på lægers overenskomster, der er så ufleksible, at de forhindrer dem i at arbejde over i det offentlige. Et glimrende og indlysende forslag. Kun synd at ingen har tænkt på det noget før. Oven i har Claus Hjort Frederiksens beskæftigelsesministerium i samarbejde med seks andre kommuner fundet 169 regler de vil fjerne. Godt begyndt er halvt fuldendt, men stor ros herfra til initiativet. Keep up the good work!
Hvad bliver mon det næste, tænker man? Reelle skattelettelser, en lavere offentlig sektor, flere privatiseringer og mere personlig frihed? Eller er det bare Foghs sædvanlige sweet-talk til kernevælgerne før valget? Ja, jeg spørger bare, for Fogh har jo hidtil ikke interesseret sig særligt meget for, hvad borgerligt-liberale kernevælgere mener. De er jo bare stemmekvæg, der ikke har andre steder at gå hen. Måske Ny Alliance også skulle begynde at stille liberale forslag om regelforenkling i den offentlige sektor?
8 kommentarer til “Nærmest Nyrupsk”
Det er da dejligt at læse.
Nu er det så spørgsmålet, hvornår resten af befolkningen – og lærerne selv opdager, hvor galt fat det er – hvad de er fanget i. Jeg tænker altså her ikke kun på elevplanerne, men også årsplaner, udviklingsplaner, handleplaner, logbøger, fortfoliomapper samt nye kategoriseringsregler for elevfravær.Afgangsprøveformer i ny påklædning hvert eneste år – naturligvis indført med ganske få måneders varsel.
Alt sammen facadeudsmykning, hvis indhold fylder mindre og mindre.
Kan man overhovedet komme af med Bertel Haarder?
– Nærmest radikal –
http://www.radikale.dk/tillidsreform
Jeg vil ikke gå dybere ned i ‘hvem-har-stjålet-politik-fra-hvem’, men blot med glæde konstatere, at den offentlige sektor er på vej ud af det kontrol-tyranni, som har været i inflation siden november 2001…
Hurra for tillid til offentlige ansatte og for en bedre offentlig sektor. =)
– Jacob Packert
Alt afregulering af det danske overformynderi må tages imod med kyshånd, også selvom det måske kommer lidt sent!
Til Jacob Packert:
Hvis du mener at dansk overregulering og kontrol tyranni er et særligt '2001 og herefter fænomen', må du enten være MEGET naiv eller have en særlig interesse i at få det til at se sådan ud!
Radikal afregulering:
Prostitution
Økologi og landbrug
Ligestilling
Afregulering? Hvor herre bevares! Sandheden er at De Radikale vil regulere andre steder end den siddende regering, ikke afregulere.
Til Jon Herstad:
Jeg tror ikke, at jeg skrev, at dansk overregulering og kontol tyranni er et særligt 2001 og herefter fænomen. Nu læser jeg lige, hvad jeg skrev igen….
Nej, det kan jeg se, det var ikke det jeg skrev!
Jeg skrev at “den offentlige sektor er på vej ud af det kontrol-tyranni, som har været i inflation siden november 2001'¦”
Så skal vi måske til at definere begrebet ‘den offentlige sektor’, og så undskylder jeg gerne for, at jeg ikke har udtrykt mig klart nok.
De Radikale vil regulere andre steder end den siddende regering – det er jo fuldstændig rigtigt. Men i den offentlige sektor (her defineret som ansatte i den offentlige sektor og bureaukratiet forbundet med samme) vil Radikale Venstre altså afregulere. Jf. mit indlæg ovenfor.
Godmorgen og god weekend,
Jacob Packert
– hverken naiv eller demagogisk 🙂
Også godmorgen herfra!
Jeg synes da at de radikale tanker som sædvanligt er ganske sympatiske men fuldstændigt uden jordforbindelse. En tillidsreform uden samtidige fritvalgsordninger og en reform af finansiering fører kun en vej – og det er til ringere og dyrere service. Dette har absolut intet at gøre med at offentlige ansatte er dovne eller dårlige, men er universelt for enhver organisation.
Med en “tillidsreform” uden alt det andet vil der absolut ikke være nogen incitamenter for at trimme omkostninger og forbedre organisationen. Alle der har haft med organisationsudvikling at gøre ved at omstillingsprocesser er smertefulde og besværlige, og at lederne ofte vælger den sikreste og mest bekvemme løsning. Det gælder private som offentlige virksomheder.
I det private sidder der bare en ejer og udstikker ordrer omkring omkostningsstyring, mens der er en række kunder som stiller krav til kvalitetsniveau. I det offentlige er begge disse kontrolfunktioner samlet hos arbejdsgiveren (typisk en kommunalbestyrelse, men af og til også et offentligt ejet selskab (DONG, Lufthavnen osv.)).
Gennemfører man de radikales såkaldte “tillidsreform” uden at gennemføre finansieringsreform og fritvalg løsninger får man en offentlig sektor med hverken kvalitets- eller omkostningskontrol. Man kan sige at vi i løbet af 80erne og 90erne med sygehusvæsenet opdagede hvordan en stor offentlig arbejdsplads udvikler sig, når politikerne ikke er klar til at påtage sig deres ledelsesansvar.
Jeg oplever ofte at radikale har et relativt udogmatisk og fornuftigt syn på offentlig økonomi (desværre er den radikale med størst forståelse for spørgsmålet gået til et nyt parti). Derfor undrer det mig at de nu står og bilder folk ind at man uden ledelse (og ledelse inkluderer kontrol!) kan få en bedre og billigere service.
/Nicolai
Når man ser med hvilken kraft, de radikale her på bloggen argumenterer for deres tillidsreform, må det undre hvorfor Margrethe Vestager på deres landsmøde nærmest kastede sig i armene på Helle Thorning-Schmidt pga. hendes “gode signaler” på skattepolitikken.
Vi taler her om en Helle Thorning-Schmidt, der har lanceret en række centralt fastsatte velfærdsrettigheder, som kommuner og medarbejdere bare har at rette sig efter og som i den grad vil sætte det lokale selvstyre ud af kraft. En reform som i øvrigt for socialdemokraternes kritik af regeringens kommunalreform for at være for centralistisk til at lyde ganske hul.
Så man må spørge de radikale, om hvordan de regner med at komme igennem med en tillidsreform hos en regeringspartner, der i den grad går ind for centralisme og kontrol af om kommunerne lever op til deres fine rettigheder?
På samme måde som alle andre reformer kommer igennem – med de 90 mandaters logik.
Dette er vel et eksempel på, at Fogh godt kan se, at tankerne med kvalitetsreformen – som flugter et stykke hen ad vejen med de Radikales tillidsreform – er det diametralt modsatte af politikken på skoleområdet. Folkeskoleforliget tages op til revision tre år efter dets vedtagelse, og det er vel ultimo 08 eller primo 09? Her kan man passende, hvis man ønsker det, forlade den førte politik med elevplaner og centrale tests.
Jeg synes i øvrigt at Peter Terkelskov ikke yder Socialdemokraternes velfærdsrettigheder retfærdighed. Centralisme er, som på sundhedsområdet under den nuværende regering, at bede hospitalerne tælle antallet af håndvaskene. Eller som på universitetsområdet at skrive i en lovtekst, hvordan en proces som specialevejledning og -skrivning skal foretages. For blot at nævne to eksempler blandt mange.
Her adskiller S’s velfærdsrettigheder sig ved, at de er simple, kvantitative krav, fx at klassekvotienten i skolerne som en regel sænkes fra 28 til 24. Modsat regeringen har S desuden ydet finansiering til kommunerne til, at de kan indfri disse velfærdsrettigheder, hvor regeringen fx har pålagt kommunerne at gennemføre folkeskoleforliget – med elevplaner etc. – uden at tilføre yderligere midler.