Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Pia K og Eliten

Author icon

Skrevet af

Clock icon

september 20, 2007

Comments icon

20 kommentarer

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen torsdag den 20. september 2007.

Dansk Folkeparti har længe systematisk arbejdet hårdt for at fremstå troværdigt og på flere måder moderat. Ind imellem krakelerer glansbilledet og særligt, når DF'erne holder landsmøde som i sidste weekend. Det blev '“ rent mediemæssigt – en mindre katastrofe, hvor landsbytosserne stod i kø til talestolen for at lukke deres frådende islamistforskrækkelse ud. En enkelt røg dog efterfølgende ud af partiet på den konto. Talerne generede sig ikke ved at blande sig i og ligefrem forhåne, hvordan andre mennesker i dette tilfælde muslimer klæder sig i deres fritid. Pia Kjærsgaard prædiker ellers 'tolerance' på de DF-plakater, der hænger på togstationerne. Hvordan de to budskaber hænger sammen, står ikke tindrende klart. Alle disse talelystne enkeltpersoner herunder Mogens Camre ødelagde dermed partitoppens velfriserede billede af DF, som den pæne 'lille mands' parti. Måske passer den 'stuerene' ramme ikke længere den lille mand. Måske er forklaringen, at Pia K efter seks år som VK-regeringens 'tredje parti' nu er blevet en del af Christiansborg politiske establishment. 'Engang var Pia en del af folket, men i dag er hun smeltet sammen med den elite, hun engang gjorde oprør imod', som det hedder i Naser Khaders meget effektive spin, der generer Pia K så meget, at hun efter sigende har bedt selveste statsministeren om at tale Khader til orden. Det er en oplevelse, Anders Fogh godt ved, at han kan spare sig, men Khader derimod har fået blod på tanden, Han har en klar interesse i, at fremstille Ny Alliance som et parti, der repræsenterer 'vælgeroprøret' imod 'Eliten' herunder DF. Pia Ks reaktion tyder da på, at han rammer, hvor det gør ondt.

Om forfatteren

Jarl Cordua cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske program "Cordua & Steno", der sendes hver torsdag kl 10-12 på Radio 24Syv. Indehaver af Jarls Blog siden 2006. Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup. Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 2663 4128

    20 Comments

  1. JanChris

    sagde den 20. september 2007 kl. 10:25:

    Nej, Jarl, det er altså for lavt. Så vidt jeg ved, var der ca. 600 medlemmer til stede ved DF’s årsmøde. Blandt dem var der ét – åbenlyst småt begavet medlem – der udtalte sig racistisk/fremmedfjendsk. Det kan man da ikke beskrive, som om landsbytosserne stod i kø.
    Det er klart, at stort set alle medier har en interesse i at tegne det billede, men denne gang stemmer det overhovedet ikke overens med virkeligheden. Når en DF’er siger, at de niqab-klædte kvinder ligner telte, svarer det jo fuldstændig til, hvad de fleste danskere siger til hinanden i lukkede kredse – så sandelig også blandt borgerlige.
    Nu du taler om islamistforskrækkelse: Har DF’erne ikke noget at have den i? Har der ikke været planlagt tre terrorangreb på dansk jord de sidste to år? Hvis du analyserer de advarsler, “landsbytosserne” er kommet med om den muslimske indvandring de sidste 20 år, vil du opdage, at de har haft ret i stort set alle påstande, så måske er de slet ikke så dumme endda.
    Når det er sagt, er der selvfølgelig uheldige elementer i Dansk Folkeparti ude omkring i landet. Det er der overhovedet ingen tvivl om, men det siger jo sig selv, at det mest indvandringskritiske parti vil tiltrække nogle ekstremister, det kan simpelthen ikke være anderledes. Det gælder jo også for den anden fløj, ja selv for Det Radikale Venstre.

  2. nai

    sagde den 20. september 2007 kl. 10:52:

    Bortset fra at den måske nok er blevet strammet er jeg fuldstændigt enig i den grundlæggende analyse, som er at Pia K skal til at gøre sig umage for at bevare sit image som en af de små folk.
    Hun har fået ekstremt meget good-will på at være hjemmehjælperen, som kom frem på at sige sin mening lige ud. Men det er efterhånden mange år siden, og hun bliver mere og mere sovset ind i Chr.borg og alle de negative ting der følger med at have magten.
    Derfor skal der arbejdes hårdere for at de lille mand fortsat kan identificere sig med hende.
    Det er nok faktisk Khaders bedste kort (når han nu er en dårlig tale, en middelmådig strateg og rystende usikker på det politiske område når man bevæger sig udenfor skåltalerne om demokrati og menneskerettigheder), at han kan overtage rollen som den lille dreng der siger at kongen ikke har noget tøj på.

    /Nicolai

  3. Kimpo

    sagde den 20. september 2007 kl. 12:01:

    Som jeg allerede har konkluderet i en kort blogpost: nogen er mere lige end andre, og jødetesten er ikke for alle: http://www.kimporator.dk/?p=181

  4. Limagolf

    sagde den 20. september 2007 kl. 13:12:

    “Blandt dem var der ét – åbenlyst småt begavet medlem – der udtalte sig racistisk/fremmedfjendsk.”

    Jeg har endnu ike mødt et medlem af DF der ikke udtalte sig racistisk/ fremmedfjendsk. Spørgsmålet er vist udelukkende om der er kamera på eller ej.

    Partiet er jo åbentlyst xenofobisk, så hvorfor lade som det kun drejer sig om et fåtal af medlemmerne!?

    “Skik følge eller land fly!”, DFs nye valgslogan er et udmærket eksempel på dette åbentlyst kollektiviske idioti.

    /Limagolf

  5. VIVI ANDERSEN

    sagde den 20. september 2007 kl. 14:12:

    4.

    Og hvorfor er det så ikke come il faut at være åbenlyst islamofob ?

    For det drejer sig ikke om xenofobi – men islamofobi .

    Hala-hippiere og andet godtfolk har ikke haft det mindste besvær med at sovse DF , samt folk med meninger der ligger tæt op ad DFs, i forbindelse med tilvandringen til de Vestelige lande fra de arabisk/islamiske lande, ind i prædikater som Ikke-stuerene, xenofobe, og racistiske.

    Ingen har som Kjærsgaard måttet tage imod grovheder af format fra bl.a. disse, i egen opfattelse Den Kreative Klasse, mennesker .

    De er nemlig i egen opfattelse i deres GODE ret til at give med grovfilen alene af den årsag, at de ER de Rigtige Holdningers Mennesker.

    Samme mennesker færdes, bor og lever naturligvis for en god dels vedkommende ikke i de områder, der må bære konsekvenserne af deres politik .

    Ej heller vil de sende deres eget afkom i de skoler som de “småt begavede”, med tilhørsforhold til bl.a. DF, er nødt til at frekventere.

    Khader og Vestager som de “små ” i dette lands beskyttere ?

    Rend og høns !

    Radikal politik har aldrig været politik til gavn for nationalstaten Danmark !

    Et eksempel : der eksisterer stadig folk i min Sønderjyske familie der glimrende husker de Radikales fremfærd i forbindelse med optakten til Sønderjyllands tilbagevende til Danmark .

    Elsebeth G. Nielsen har udtrykt foragten ved at fortælle om de brækfornemmelser hun får, når hun ser Dannebrog veje i Kolonihaverne .

  6. Limagolf

    sagde den 20. september 2007 kl. 14:38:

    “Og hvorfor er det så ikke come il faut at være åbenlyst islamofob?”

    Nok af samme grund det ikke er comme il faut at være åbentlyst antisemitisk.

    Vil jeg tro. Men det er bare et gæt.

    Vivi demonstrerer jo iøvrigt Jarls pointe med DF som “de små’s” parti. Det tyder jo på at hans analyse om Pia K’s forbitrelse over Khaders centerpopulisme måske kan være rigtig.

    Der er forøvrigt mange radikale (en gruppe jeg bestemt ikke tilhører) og meget få DF’ere i indvandrerrige København, hvor jeg bor.

    /Limagolf

  7. Morten Bay

    sagde den 20. september 2007 kl. 15:55:

    DF er da partiet for de små? De små sko, altså?

    /Morten

  8. JanChris

    sagde den 20. september 2007 kl. 17:17:

    Ja, Dansk Folkeparti er et lille parti, der kun har mellem 1 1/2 og 2 gange så stor vælgertilslutning som De Radikale. Det udlignes så til gengæld ved, at de radikale er dobbelt så kloge.

  9. Jarl Cordua

    sagde den 20. september 2007 kl. 17:27:

    @Jan Chris

    Polemisk, men morsom kommentar, haha 😉

  10. David Jensen

    sagde den 20. september 2007 kl. 22:22:

    Til JanChris
    “Det udlignes så til gengæld ved, at de radikale er dobbelt så kloge.”

    Hvor er det dog dejligt at blive bekræftet i ens fordom om at dem der stemmer på de radikale føler sig som bedre mennesker end andre. Gå nu på café og drik din latté.

  11. Kimpo

    sagde den 21. september 2007 kl. 00:40:

    Limagolfs xenofobiske indstilling til DFere og andre meningmænd er lige til en racismedom, eller hvad? På kanten da??

    Den pågældende nu ekskluderede dame var fan af jøder. Formentlig fordi jøder i århundreder har beriget Europa, mens der dokumenterbart er store problemer med muslimer. Ikke at virkeligheden interesserer pæne mennesker som Limagolf.

  12. Rasmus

    sagde den 21. september 2007 kl. 02:45:

    Som radikal må jeg protestere mod den uretfærdige, kliché-agtige og karikerede karakterisering. Vi er mindst 10 gange klogere end DF’erne 😉

  13. Limagolf

    sagde den 21. september 2007 kl. 15:28:

    “Limagolfs xenofobiske indstilling til DFere og andre meningmænd er lige til en racismedom, eller hvad?”

    jeg udtaler mig ikke om alle DF’ere (og slet ikke menigmænd!), kun dem jeg har mødt. I den sammenhæng er mit udsagn 100% korrekt.

    “… mens der dokumenterbart er store problemer med muslimer. Ikke at virkeligheden interesserer pæne mennesker som Limagolf.”

    I USA har muslimer en højere indkomst end gennemsnittet. Så det kunne også være at det var Europas socialdemokratiske politik der var noget galt med; Den socialdemokratiske og frihedsfjendtlige politik DF har knæsat som et højere princip end personlig frihed.

    En stor del af “virkeligheden” findes kun inde i DF’ernes hoveder. Os andre der bor ude i den, oplever sjældent de store problemer.

    /Limagolf

  14. JanChris

    sagde den 21. september 2007 kl. 18:37:

    Limagolf, så de tre terrorsager og muslimernes voldsomme overrepræsentation i volds- og kriminalitets-statistikkerne, deres utallige krav om særrettigheder etc. er altsammen tankespind, og der findes de facto ingen ghettoer i Danmark! Alles klar.

  15. Limagolf

    sagde den 22. september 2007 kl. 00:05:

    Det har jeg aldrig sagt. Selvfølgelig er der problemer med indvandringen til Danmark.

    Men jeg kender mange muslimer der ikke sprænger folk i luften, ikke slår folk ned på gaden og ikke bor i en ghetto.

    Det gælder faktisk de fleste af dem.

    /Limagolf

  16. JanChris

    sagde den 22. september 2007 kl. 00:07:

    Hvem har påstået andet? Det ændrer imidlertid ikke ved ovenstående fakta.

  17. Limagolf

    sagde den 22. september 2007 kl. 08:55:

    “Hvem har påstået andet?”

    Når man stolt kalder sig islamofob (som Vivi gjorde), så fraskriver man sig jo liberalismen krav om en individuel bedømmelse folk. Så grupperer man folk kollektivt, og det er denne kollektivisme jeg ikke kan udstå!

    Tag nu de unge mænd der ender i kriminalitetsstatistikken. Hvis du ser dem på gaden vil du opleve at de emulerer en amerikansk “gangsta” kultur. Deres kærester går typisk uden slør (og med alt for meget makeup!).

    Hvis man gad at kigge på virkeligheden ville man måske nå til den konklusion at deres ophold i fængslerne ikke skyldes islam, men nærmere deres proletarkultur. Den skyldes blandt andet ghettoerne, som vi skal gøre alt for at sprede. Det gælder nu også ghettoernes danske beboere, hvorom man kan sige meget af det samme man kan sige om deres udenlandske beboere.

    Hvis man går ud og ser verden på denne måde, vil man opleve at den er underlig og ikke altid opfører sig efter sine egne forventninger. F.eks. findes der nationaliteter af indvandrere fra muslimske lande, der ikke ender i kriminalitets statistikkerne. Det kunne jo tyde på at det ikke var islam der var problemet, men regionale kulturer eller socioøkonomiske forhold?

    Men det kræver man gider have et mere individuelt og nuanceret syn på verden end blot stolt at erklære sig som islamofob!

    /Limagolf

  18. Kimpo

    sagde den 22. september 2007 kl. 10:53:

    Når man kalder sig liberalist, så fraskriver man sig jo liberalismen krav om en individuel bedømmelse folk. Så grupperer man folk kollektivt, og det er denne kollektivisme jeg ikke kan udstå!

    Udtrykket Islamofob er i øvrigt den ååh så fair og gode centrum-venstre-fløjs forsøg på at stemple islammodstandere som syge (Rune Engelbreth, Tøger Seidenfaden, Carsten Jensen og Georg Metz lyder f.eks. mere eller mindre som Goebbels, når de taler om deres politiske modstandere). Nogle af de stemplede personer har så valgt at gøre som nogen negre og perkere: frivilligt at tage stemplet på sig og dermed uskadeliggøre det.

    Og så er det islam, vi er modstandere af, ikke muslimer. Selvom nogle muslimer jo er så inficerede af islam, at de bliver ganske problematisk for samfundet.

  19. Limagolf

    sagde den 22. september 2007 kl. 11:49:

    “Så grupperer man folk kollektivt,”

    I dette tilfælde grupperede jeg mig selv kollektivt, for at klargøre en politisk forskel. Det er der vel ikke noget mærkeligt ved. Men der er faktisk ikke mange muslimer hvis første ord til dig er, “hej, jeg er muslim”.

    “Udtrykket Islamofob er i øvrigt den ååh så fair og gode centrum-venstre-fløjs forsøg på at stemple islammodstandere som syge…”

    Nej, i dette tilfælde er det Vivi der har bragt ordet ind i debatten.

    “Og så er det islam, vi er modstandere af, ikke muslimer.”

    Muslimerne udgør islam, ligesom de kristne udgør kristendommen. Udøverne ER religionen. uden dem var der ingen… Deres handlinger definerer religionen.

    Gad vide om du kunne finde på at kritisere kommunismen uden at kritisere kommunisterne?

    Det er en meningsløs skelnen.

    Jeg er personligt kritisk overfor dele af islam (visse retninger og fortolkninger) og visse muslimer, hvis de opfører sig åndsvagt (Asmaa Abdol Hamid eksempelvis). Men det gør ikke alle muslimer til frådende terrorgalninge som visse antyder.

    /Limagolf

  20. Kimpo

    sagde den 22. september 2007 kl. 13:48:

    Hej Limagolf, jeg HAR jo skrevet, hvorfor Vivi og andre bruger udtrykket. Det er primært stolte individers svar på en kollektiv stempling.

    Der er i øvrigt masser af muslimer, hvis første ord er “hej, jeg er muslim”. F.eks. de mange “hættemåger”, du ved, dem med tørklæde.

    Jeg synes skelnen mellem muslimer og islam er vigtig, fordi den anerkender at ikke alle muslimer er et med verdens værste kult.

Bottom border